VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234"

Transkript

1 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende. Derudover gav det mig selv mulighed for at tilegne mig ny viden og åbne op for en ny tilgang til læring. Jeg ser også emnet som meget anvendeligt i det daglige arbejde i institution og med mulighed for variation for størrelse af projekt med emnet. Det kan inddrages i forskellige sammenhænge i forbindelse med børnenes frie leg, som udvikling af en tur i skoven og lokalområdet eller det kan være som tema projekt over flere dage. Jeg ser også emnet som en vigtig del for børnenes læring, udvikling, dannelse og basal viden om natur og naturfænomener, som er en del af lærerplanerne, for at give en sammenhæng til forståelse af omverdenen. I projektets proces, startede jeg med en research om hvilke planter i Danmark der er spiselige. Så udvalgte jeg 8 arter og fandt yderligere nogle facts om planten Hvordan den ser ud, hvor og hvornår vokser den, hvornår og hvad kan den bruges til mm. 1. Dernæst gik jeg i gang med at undersøge hvilke opskrifter der var, at finde til de forskellige urter og planter. Min primær søgen foregik over nettet, men det var dog ikke nogen særlig udfordring, da det at lave mad med naturens planter bliver mere og mere efterspurgt i madlavningsuniverset og opskrifterne var til at finde på adskillige kogesites, blogs og natur/have artikler 2. Al informationsindsamlingen tog dog længere tid end forventet, hvilket vil sige jeg kom senere i gang med den egentlige del af hands on. Jeg valgte at begrænse mig til 4 planter, både på grund af tid og for at kunne få bedst mulig udbytte af opgaven. Efterfølgende gik jeg en tur i mit lokalområde og fandt henholdsvis brændenælder, løgkarse, skvalderkål og mælkebøtter og gik i gang med at afprøve diverse opskrifter. Til slut har jeg vurderet opskrifterne efter sværhedsgrad og det færdige resultat. 2.Mål gruppe: Børn / brugere Den udvalgte målgruppe er primær børnehave børnehaveklasse. Forudsætningen er, at de tidligt i deres dannelse og udvikling for en forståelse for natur og miljø, hvordan man færdes i naturen og hvilke muligheder der er for brugen af den. Derved lærer de at blive hensynsfulde overfor naturens skabninger. Ydermere er forventningen til læringsbehovet at børnene vil udvikle personlige kompetencer (bl.a.de sociale og sproglige kompetencer) og lære gennem naturoplevelser. Årsagen til valg af målgruppe, er at fange børnenes opmærksomhed på natur og miljø fra en tidlig alder, da det ifølge Lasse Thomas Edlevs bog Natur og miljø i pædagogisk arbejde forklares, at barndommens oplevelser har en effekt og betydning for vores opfattelse af naturen senere i livet og de erfaringer vi selv videregiver til næste generationer. 3 1 Info bl.a. fundet her: 2 Opskrifter bl.a. fra 3 Natur og Miljø i pædagogisk arbejde, kap. 1 side. 14, barndommens naturoplevelser 1

2 3.Målsætning: Målet for handleforløbet er at børnene skal tilegne sig en basal viden om natur og miljø, det skal være med til at styrke deres udvikling, dannelse og læring. Det skal ske med udgangspunkt i barnets leg hvor det udviser nysgerrighed og opmærksomhed, for derved at eksperimentere ved brug af sanser gennem naturoplevelser. De vil gennem æstetiske sanse oplevelser af naturen tilegne sig viden og udvikle en bevidsthed om naturens skabninger og tilgængelighed deraf. Dvs. at ved brug af sanserne vil de blive opmærksomme på naturens linjer, former, dufte, lyde mm. Fx opleve naturens musikalitet ved at være opmærksom på fuglene og deres forskellige fuglesang. 4 Specifikke faglige mål for forløbet er bl.a.: Lære udvalgte dyr, planter, landskabstyper, naturfænomener og økologiske samspil at kende. Gøre praktiske erfaringer med fysiske eksperimenter, som kan styrke interessen og skabe forudsætning for, at beskæftige sig med naturvidenskabelige og tekniske problemstillinger. Benytte naturens rum som ramme for fælles aktiviteter, samvær, samarbejde under styrkelse og udvikling af sociale færdigheder, sprog, selvfølelse, og identitet. At skabe forudsætning for at kunne praktisere en miljøvenlig livsstil og deltage i demokratisk debat om natur og miljø. 5 Med dette kan børnene bruge naturen som rum for oplevelse og udfoldelse og forholde sig nysgerrige, eksperimenterende og reflekterende af undersøgelser af naturlige omgivelser. Deres færdigheder vil bestå i naturfaglig viden om dyr og planter og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Forløbets vil dokumenteres med billeder(evt. film om muligt) af processen og eventuelle billedtekst af børnenes udtalelser om forløbet ved de specifikke oplevelser. Der kan forekomme en udstilling i institutionen for de andre børn, voksne og forældre. Derudover vil der udvikles et produkt i form af diverse madretter som børnene selv kan lave, smage og vurdere. 4. Midler: Som udgangspunkt vil jeg/pædagogen tage afsæt i barnet frie leg og eksperimenter deraf. Naturen kan ikke opdrage børnene i sig selv, men den kan være et læringsrum, som kan bruges til flere formål. Det skal give dem en god start på erfaringer om natur og naturfænomener, som de vil reflektere over og skabe en bevidsthed omkring. Naturen og naturaktiviteter (i dette tilfælde via indsamling og at lave mad med planter) bruges til at opnå et fælles tredje. Det gøres for at udvikle bl.a. børnenes sociale kompetencer ved at lege og samarbejde om, at løse en opgave sammen. 6 Interessen og nysgerrigheden af naturoplevelser hos børnene, kan opstå på legepladsen, tur i lokalområdet og i skoven. Vigtigst er det, at pædagogen er aktiv for at fastholde opmærksomheden, ved eksempelvis at indbyde til leg gennem læring. Vejen til hovedet går gennem fingrene børn er mest opslugte og opmærksomme når de er aktivt handlende. 7 4 Natur og miljø i pædagogisk arbejde, kap.1 side 24, naturoplevelser i filosofisk lys 5 Natur og miljø i pædagogisk arbejde, kap. 1 side 26-27, dannelsesideal og målsætning 6 Fra undervisningsministeriet, Pædagogiske Læreplaner i Dagtilbud. Naturen og Naturfænomener. 7 Natur og miæjø i pædagogisk arbejde, kap. 8 side 161, formidling af natur for børn 2

3 Fx ved en gåtur i lokalområdet/skovområde, kan pædagogen stille en opgave; kan nogen finde brændenælder, mælkebøtter osv. En mulighed er også at have billeder med af udvalgte planter som børnene skal finde på turen. En anden måde kan være læring via sansestimulering hvor børnene skal via se, dufte og følesans mm. gætte sig frem til den rigtige plante, eller andre naturskabninger. Dette er også en måde at arbejde med natur og naturfænomener, hvor naturen bliver et rum for leg, sanseoplevelse og fysisk udfoldelse Metoder: Struktur af forløbet med udgangspunkt i Malcom Ross didaktiske model. Som pædagog er man med til at sætte rammerne for barnets læringsrum og processer. Det gør vi ud fra vores tilegnet viden omkring, hvilke aktiviteter mm. der er alderssvarende, til at kunne udvikle færdigheder gennem planlagte forløb 9. Leg: - Det eksperimenterende Impuls: - Kan opstå mens børnene leger ude og bruger legepladsens buske, grene og planter til ingredienser i deres mad leg. - Kan opstå når børnene sidder med madpakker og snakker om madpakkernes indhold (måske har børnene selv været med til at lave noget af maden i madpakken) - Kan opstå på ture i lokalområde og skov, hvor man snakker om planterne, navne, udseende mm. Sansning: - Direkte tilgang - Føle, smage, dufte og se naturskabninger. - At opleve æstetisk skønhed følelsesmæssigt naturens musikalitet. - Tilegne sig viden via naturoplevelser, som at kunne skelne mellem, nye/friske skud og fuldvoksende planter, farvenuancer ect. - Erfaringer for evnen til at tænke visuelt/billedligt. - Bevidsthed om naturfaglighed medfører sammenhæng og forståelse for omverdenen. - Lagre og filtrere de sanselige indtryk. 10 Fantasi: - Ideer til opskrifter. - Andre planters brugbarhed. - Hvad man selv kan gro. Media: - Ukrudt / planter. - Indsamlings grej. (poser, handsker) 8 Fra VNT litteraturliste: lærerplaner Natur og miljø i pædagogisk arbejde, kap. 2 sansning og naturerfaringer 3

4 - Opskrifter. - Madlavnings ingredienser. - Køkkenredskaber. Håndværk og teknik - Viden omkring indsamling af planter (reglement i skoven, hvor de kan plukkes mm.) - Viden om tilberedning af diverse planter (rå, tilberedt osv.) og økologisk perspektiver. - Viden om brugen af diverse køkkenredskaber. - Generel viden om husholdning, hygiejne mm. 6. Dokumentation som det tænkes i forløbet med børn / brugergruppe. Tidsperioden for projektet kan variere eventuelt efter, hvor stor interessen og opmærksomheden er for emnet. Det kan forekomme som et planlagt forløb eller det kan udspilles af et impuls fra hverdagens oplevelser og erfaringer. Forløbet afslutning har også flere alternativer plancher, foto og film til udstilling, produkt(mad, kogebog), erfaringsopsamling fx via samtaler og informationshæfte om spiselige planter. Sidst nævnte vil også kunne være en del af evalueringen, hvorpå det vil kunne erfares om forløbet er resulteret i nye erfaringer, til forståelsen af naturomverdenen. 7. Pædagogens rolle før, under og efter forløbet. Som pædagog er det essentielt i en pædagogisk aktivitet, at sørge for at styrke barnet i dets forskellige kompetencer. At kunne observere og forstå barnet er derfor en vigtig kompetence som pædagogen bør besidde, men også at kunne fange barnets opmærksomhed i udfoldelsen af en aktivitet. En måde at gøre det er, at tage udgangspunkt i barnet egen leg og udvikle videre deraf. I dette projekt hvor natur og miljø er fokusområde, tillægger det sig en masse spørgsmål om baggrundsviden og muligvis også en masse biologisk. Som pædagog er det ikke en selvfølge at man har en stor baggrundsviden omkring alle naturens skabninger dog skal man derfor i arbejdet med børn være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis søger det faglige korrekte svar, men de søger et svar eller forklaring, på ord eller betegnelser, som de kan inddrage i deres eget ordforråd. 11 I processen med projektet er det alligevel en fordel indsamle information omkring naturens planter, særligt hvis man har intentioner om at samle ind af skovens ingredienser. Det er for ikke at indsamle af de giftige og ikke spiselige vækster. Samtidig er det en fordel for udviklingen og resultatet, at have kendskab til opskrifter og anvendeligheden af planterne. I processens forløb bør pædagogen sørge for at være opmærksom på, hvor børnenes interesse ligger. Med børn kan interessen skifte med et nyt impuls og det er en god ide at lade dem bruge impulsen som en side handling og derefter finde tilbage til grundprocessen. Det er gennem legen at børnene kan udnytte naturen og eksperimentere sig frem til bearbejdning, refleksion og udvikle en videns erfaring 12. Processen igennem må pædagog også have fokus på formidling omkring økologi. Det skal gøre børnene opmærksomme på, at al maden ikke kommer fra supermarkedet, men fra et landbrug og at mange af hverdags madprodukterne af grønt, kan indsamles eller dyrkes selv. I den sammenhæng 11 Bent Leicht Madsen, Børn dyr og natur kap. 2 side 53-60, hvordan svarer man bedst på børns spørgsmål 12 Børn dyr og natur kap. 9 side , kreative aktiviteter 4

5 vil en dialog om miljø og natur være aktuel. Det kan være om, hvor er det bedst at samle planter (væk fra vejen og bilernes udstødning) i et omfang som børnene kan forstå og relatere til. Al den teori som man i forløbet vil forsøge at tillærer børnene, skal ikke forekomme gennem direkte samtale, men gennem fortællinger, aktiviteter og leg på den måde er det nemmere at fastholde børnenes interesse og ved at de selv er handlende, er der større chance for at de gør sig en erfaring, som de kan reflektere over og tage med og bruge i en læringsproces senere hen. 8. Evaluering: Hvorledes gik forløbet? Hele emnet kan udvikles i mange retninger, som vil blive bestemt alt efter hvor impulsen opstår hos børnene. Derudover vil selve omfanget af projektets størrelse også variere efter, hvor og hvornår impulsen opstå. Emnet natur og miljø har mange aspekter og kan inddrages på mange forskellige måder. Derfor er mad med ukrudt, kun én lille del af emnet og alt efter hvilke forudsætninger, målsætninger og arbejdstid der bliver afsat, kan det udvikle sig til et stort eller lille format. Man kan eksempelvis vælge kun at introducere børnene for en aktivitet der hedder brændenældesuppe over bål, derefter kan man opfange hvor interessen ligger hos børnene. Ligger den i at: Lave mad over bål, lave mad med ukrudt/planter, hvad man kan bruge planter/ukrudt til eller forskellighederne af planter og vækster. Derfor, som tidligere nævnt, er der rig mulighed for at projekt eller aktivitet kan ændre fokuspunkt gennem processen, i og med der er så mange retninger at gå i. Hvis man vil holde fokus på det oprindelige forløb, kan man have forberedt aktiviteter og lege der har til formål, at opretholde nysgerrigheden hos børnene. Det kan også ske at man vil være nødsaget til, at indsnævre størrelsen af aktivitet eller projekt, netop på grund af de mange mulige retninger. For at evaluere på forløbet, er der også flere muligheder. Det kan ske i form af samtale med børnene omkring hvad de har lært og hvad de husker fra forløbet. Det kan også forgå i forbindelse med en afsluttende aktivitet eksempelvis: Lade børnene tegne planterne, udpegelse af den rigtige plante, lave en planche med foto og tekst (med hjælp fra voksen) med den viden de har erfaret, hvis man fx har haft fokus på vækster og genkedelighed. Erfaringer i forbindelse med mål, midler og metode kan være, at man skal strukturere, konkretiserer og prioritere fokusområdet, for at børnene opnår det ønskede udbytte af forløbet. Hvis derimod projektet eller aktiviteten igangsat af et nu og her impuls, er der friere tøjler til at udvikle de erfaringer som udledes af impulsen, hvor der ikke er nogen forud besluttet målsætning. Begge dele kan have sine fordele og ulemper. Pædagogens rolle i forløbet vil til start bestå i, at forberede sig i forhold til håndværk og teknik og media. Det er for at man som formidler har de bedste forudsætninger for, at videregive de rette instrukser i bl.a. teknik og materialebrug. Der kan forekomme stuemøder, hvor forløbet struktureres i forhold til omfang, personalefordeling (i henhold til; ekskursioner/udeaktivitet, køkken-aktivitet, stueaktivitet), gruppedeling af børn(store/små grupper), fokusområder og primær målsætning og hvilken type for evaluering der er væsentlig. 5

6 10. Forventninger til forløbet Ved forløbets opstart kan der opstilles hypoteser og antagelser som: Nogen børn har svært ved at holde koncentrationen hvordan kan man give dem opgaver eller ansvar der kan fastholde interessen og derved koncentrationen om emnet? Nogle børn opfanger hurtigere metoder end andre hvordan kan man opretholde et aktivitetsniveau, så alle får størst muligt udbytte? Hvordan opfanger man bedst mulig interessen for et projektarbejde med børnene? Kan alle deltage i aktiviteter? Vil forløbet egne sig til en hel børnegruppe eller små grupper er der forskel på hvad udbyttet af læring bliver? I hvor bredt et omfang er det mulig at videre dele erfaringer om natur og miljø, at det vil have betydning for børnenes fremadrettede opfattelse af naturens funktion og format. Der kan opstilles mange hypoteser og det vil igen variere i forhold til hvor fokusområdet ligger i forhold til natur, naturfænomener og miljø. 11. Refleksioner Gennem forløbet vil der opstå delevalueringer, hvor der bl.a. reflekteres over hvorvidt: Er aktivitetsniveauet passende for alder og målgruppen. Skal der viderebygges på udviklingstrinet sværhedsgraden af opgaver/aktivitet. Skal der ændres på strukturen, inddrages flere pædagoger til forløbet, forekomme ændringer på gruppedelen af børnegruppen. I forløbet kan det være nødvendigt at reflektere over sværhedsgrad af aktivitet der er sat i gang. En delevaluering og refleksion kan være, om opgaverne er for svære, altså er det for teoretisk? Skal der tilføjes mere leg og hands on aktivitet? Er der brug for mere personale, hvis projektets størrelse udvides? Der kan også reflekteres over om, aktiviteterne er organiseret nok, mangler der materialer om processen overordnet er struktureret nok? For at finde svar på refleksionerne, er evalueringerne gennem og efter forløbet væsentlige for, om et tilsvarende projekt vil fungerer. Men de omstændigheder man er underlagt kan varierer og derfor kan man ikke altid regne med, at de erfaringer man har gjort sig i ét forløb vil fungere i et andet. Man kan fx have samme forløb med en anden børnegruppe, hvor der er et andet behov for organisering og struktur. 6

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle

Læs mere

Besøg på Rønnebæk skole

Besøg på Rønnebæk skole Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen. Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD Didaktisk opgave VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD December 2008 Til den didaktiske opgave, skal vi på en tur med en børnegruppe ud i skoven, hvor der skal samles ting, leges og læres. Temaet er valgt ud

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab.

Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab. Indledning: Alle dagplejere er præsenteret for pædagogiske læreplaner. Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab. Alle dagplejere modtager plancher med

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR 2015 De 6 temaer indenfor de pædagogiske læreplaner er en del af den daglige pædagogiske praksis. Vi arbejder i dybden

Læs mere

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne s dagpleje Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne Grundvad Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner 2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Bregnen Naturbørnehaves læreplan.

Bregnen Naturbørnehaves læreplan. Bregnen Naturbørnehaves læreplan. Vores læreplan er delt op i 6 læreplanstemaer. Hvert tema indeholder vores mål og metode. Som noget nyt har vi indledt arbejdet med at implementere børnemiljøet i læreplanen.

Læs mere

Fanø Børnehave Æ Hjøwervej 4, Nordby 6720 Fanø Tlf. 75 16 24 23 Mail: bgfbrg@fanoe.dk

Fanø Børnehave Æ Hjøwervej 4, Nordby 6720 Fanø Tlf. 75 16 24 23 Mail: bgfbrg@fanoe.dk Pædagogisk læreplan for Fanø Børnehave 2015. Den overordnede og institutionens egen målsætning : Vi arbejder ud fra egen- og overordnet målsætning. Se Fanø Kommunes politik på børne- og ungeområdet. Udover

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Pædagogisk læreplan for

Pædagogisk læreplan for Pædagogisk læreplan for Her skrives Selvejende dagtilbud Kalundborg Asyl Børnehave 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Overordnet pædagogisk grundlag

Overordnet pædagogisk grundlag BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1 Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2015... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Krop og natur... 5 Digital læring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret....

Læs mere

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 9 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere