Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 214

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 1. Netværket omfatter 7 jobcentre og 8 kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby og Dragør. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 8 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for 214. Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for 215. Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 8 kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 215, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag 1. Generelt er hovedparten af kommunerne i netværk 1 kendetegnet ved mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt. Det kommer bl.a. til udtryk ved flere borgere med mellemlange og lange videregående uddannelse, flere i beskæftigelse, lavere ledighedsprocenter og generelt lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt. Kommunerne i netværket har generelt haft en bedre udvikling i beskæftigelsen end Østdanmark. For størstedelen af kommunerne i netværket er beskæftigelsen således uændret eller steget svagt i løbet af 213, mens den i Østdanmark er faldet svagt. Samtidig har ledigheden været faldende i de fleste af kommunerne i netværket. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 215.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE ANTALLET AF LEDIGE ER FALDET UDVIKLING I JOBCENTERETS MÅLGRUPPER SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE EN DEL UNGE STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP FLERE UNGE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE UNGE MED UDDANNELSE SKAL I JOB SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ETABLERINGEN AF RESSOURCEFORLØB ER BEGRÆNSET MANGE UDSATTE BORGERE HAR PASSIVE FORLØB FLEKSJOB SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHED LANGTIDSLEDIGHEDEN ER FALDET LANGTIDSLEDIGHED BLANDT FORSKELLIGE GRUPPER MOBILITET ØGER JOBMULIGHEDERNE FOREBYGGENDE- OG AFHJÆLPENDE INDSATS SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 31

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod jobcenternetværk 1. I netværket indgår 7 jobcentre svarende til 8 kommuner i Hovedstadsområdet. Arbejdsmarkedet og sammensætningen af befolkningen i de 8 kommuner i netværket skaber relativt gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. I de fleste kommuner i netværket forventes en relativt lav andel af befolkningen at modtage midlertidige eller permanente forsørgelsesydelser, jf. figur Rammevilkårene i Københavns kommune skiller sig lidt ud fra de øvrige kommuner i netværket. Kommunen har mindre gunstige rammevilkår i forhold til de midlertidige ydelser. Samtidig har Herlev mindre gunstige rammevilkår i forhold til de permanente ydelser end i Østdanmark som helhed. Figur 1.1: Rammevilkår i de 8 kommuner Rammevilkår for midlertidig forsørgelse 15% 13% 11% København Østdanmark Tårnby 9% Frederiksberg Herlev Gladsaxe 7% Dragør Tårnby/Dragør Lyngby- Gentofte Taarbæk 5% 3% 3% 5% 7% 9% 11% 13% 15% Rammevilkår for permanent forsørgelse Kilde: SFI 213 og egne beregninger Anm.: Beregning af kommunernes estimerede forsørgelsestryk på baggrund af kommunens befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked. Midlertidige ydelser dækker over dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp mv. Endelig er rammevilkårene i Gentofte og Lyngby-Taarbæk mere gunstige end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne De positive rammevilkår i kommunerne i netværket kommer bl.a. til udtryk ved, at en større andel af borgerne er i beskæftigelse end i Østdanmark som helhed. Det gælder især i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Tårnby og Dragør, hvor pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. I København er der dog en lavere beskæftigelsesfrekvens på 67 pct. af befolkningen. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Antal Antal Antal frekvens Antal procent Gentofte % % ,7% Lyngby-Taarbæk % % 93 3,7% Frederiksberg % % ,7% Gladsaxe % % ,8% København % % ,2% Tårnby/Dragør % % ,3% Tårnby % % ,8% Dragør % % 23 3,6% Herlev % % 84 6,5% Østdanmark % % ,8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Befolkningen er opgjort i 4. kvartal 213. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for ultimo 212 (sidste uge i nov.) og ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 213. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 1 Forventes dækker her over SFI og KORA s beregning af, hvor mange borgere den enkelte kommune forventes at have på offentlige forsørgelsesydelser på baggrund af forholdene på det lokale arbejdsmarked og befolkningens sammensætning i den enkelte kommune. 1

5 I Frederiksberg, Gladsaxe og Herlev er beskæftigelsesfrekvensen stort set identisk med niveauet i Østdanmark. Den høje beskæftigelse betyder, at de fleste kommuner i netværket har en ledighed under eller på niveau med niveauet i hele Østdanmark. Kun København og Herlev har en ledighedsprocent over niveauet i Østdanmark som helhed. De positive rammevilkår afspejles også ved, at kommunerne i netværket har et højt uddannelsesniveau blandt borgerne. Således har en lidt større andel af befolkningen i området en kompetencegivende uddannelse - især i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Dragør, hvor pct. af befolkningen har en faglært eller videregående uddannelse. I København, Tårnby og Herlev er uddannelsesniveauet under niveauet i hele Østdanmark, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau, 212 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Gentofte % % 2. 4% 8. 18% % Lyngby-Taarbæk % % 1.5 4% % % Frederiksberg % % 3. 4% % % Gladsaxe % % 2. 5% % % København % % % % % Tårnby/Dragør % % 1.7 5% % 2.2 6% Tårnby % % 1.2 5% % 1.3 5% Dragør % % 5 6% % 9 11% Herlev % % 8 4% % 1.2 7% Østdanmark % % 73. 4% % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Sammensætningen af uddannelsesniveauet varierer en del blandt kommunerne i netværket. Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Københavns kommuner har en høj andel borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens Herlev og Tårnby har en høj andel borgere med en erhvervsuddannelse. Stor pendling Flere borgere i hovedparten af kommunerne i netværket pendler mere end i andre dele af Østdanmark. Mange i Gentofte, Lyngby- Taarbæk, Frederiksberg, Gladsaxe, Tårnby, Dragør og Herlev pendler til nabokommunerne og København, jf. tabel 1.3. Derimod pendler borgerne i København markant mindre end borgerne i det øvrige Østdanmark. Det afspejler blandt andet de mange arbejdspladser i København, som udgør et omdrejningspunkt for hele det omkringliggende arbejdsmarked. Tabel 1.3: Udpendling Gns. pendlings- Udpendlingsgrad afstand Gentofte 72% 13 Lyngby-Taarbæk 7% 14 Frederiksberg 8% 12 Gladsaxe 73% 11 København 38% 12 Tårnby/Dragør 63% 13 Tårnby 65% 12 Dragør 77% 16 Herlev 72% 11 Østdanmark 54% 18 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Udpendlingsgraden er opgjort ultimo 212. Den gns. pendlingsafstand er opgjort ultimo 211 og måler afstand fra bopæl til arbejdssted. Pendling er opgjort for alle aldersgrupper. Borgerne i kommunerne i netværket har gennemsnitligt kortere pendlingsafstande (11-16 km.) end i Østdanmark. Det hænger primært sammen med, at kommunerne ligger tæt på København, som trækker en stor del af pendlingen. 2

6 Den høje pendlingsgrad i kommunerne i netværket skal ses i lyset af, at sammensætningen af borgernes og virksomhedernes branchetilhør i de enkelte kommuner varierer, jf. tabel 1.4. I Gladsaxe er der stor indpendling til job i industrien og byggebranchen 2, og i Tårnby er der en stor indpendling til handel og transport som følge af lufthavnens placering i kommunen. Desuden er der en stor indpendling til job inden for vidensservice i København. Tabel 1.4: Borgernes og virksomhederne branchetilhør, ultimo 212 Landbrug Industri Byggeri Handel og transport Vidensservice Øvrig privat service Offentlig service Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Gentofte % % 6% 8% 3% 3% 17% 15% 28% 25% 12% 12% 33% 37% Lyngby-Taarbæk % % 8% 3% 3% 5% 16% 18% 25% 27% 11% 11% 37% 37% Frederiksberg % % 5% 3% 2% 3% 15% 12% 26% 2% 14% 18% 38% 45% Gladsaxe % % 9% 24% 5% 9% 19% 15% 17% 16% 13% 9% 37% 27% København % % 5% 3% 3% 2% 17% 16% 2% 27% 17% 18% 38% 35% Tårnby/Dragør % % 6% 6% 6% 5% 27% 5% 15% 3% 14% 13% 31% 23% Tårnby % % 6% 6% 7% 5% 27% 53% 14% 2% 15% 13% 31% 2% Dragør % 1% 6% 4% 5% 8% 27% 19% 19% 8% 12% 17% 3% 43% Herlev % % 9% 8% 6% 8% 2% 2% 15% 12% 13% 1% 36% 41% Østdanmark 1% 1% 8% 8% 6% 6% 2% 2% 16% 16% 13% 13% 36% 35% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter arbejdssted og bopæl. Vidensservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Beskæftigelsen forventes at stige I det seneste år er beskæftigelsen kun faldet svagt i Østdanmark. Blandt flere af kommunerne i netværket har der været en bedre udvikling i beskæftigelsen end i Østdanmark. København, Tårnby og Herlev har haft en stigning i beskæftigelsen, mens Gentofte, Gladsaxe og Dragør har haft et svagt fald i beskæftigelsen. I Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg er beskæftigelsen uændret. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) prognoser forventes stigende beskæftigelse i kommunerne i netværket på 1,2-1,5 pct. i de kommende år. Det svarer stort set til den forventede udvikling i Østdanmark. Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 212-ultimo 215 Antal beskæftigede vis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult ult. 213 ult. 215 Gentofte ,4% 1,3% Lyngby-Taarbæk ,% 1,2% Frederiksberg ,% 1,3% Gladsaxe ,1% 1,3% København ,1% 1,4% Tårnby/Dragør ,3% 1,4% Tårnby ,6% 1,5% Dragør ,7% 1,4% Herlev ,6% 1,3% Østdanmark ,3% 1,3% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Udviklingen fra er antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 4. kvt. 212 til 4. kvt Ultimo 215 er baseret på den forventede udvikling i brancher i Østdanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikkeafrundede tal Antallet af ledige er faldet I 213 er ledigheden faldet i de fleste kommuner i Østdanmark. Det gælder også de fleste af kommunerne i netværket, bortset fra Gladsaxe, Tårnby og Herlev, hvor der har været en lille stigning i ledigheden, jf. tabel Andelen af arbejdspladser inden for industri og byggeri i kommunen er større end antallet af beskæftigede i branchen, der er bosiddende i kommunen. 3

7 Tabel 1.6: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 212-ultimo 215 vis udvikling fordelt på uddannelse, Ult ult.213 Antal fuldtidsledige vis udvikling Ultimo Ultimo Ult Ult Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU ult. 213 ult. 215 Gentofte -1% -18% 1% -13% -11% % -7% Lyngby-Taarbæk -14% -3% 15% -3% -1% % -7% Frederiksberg -5% -14% -9% -4% -4% % -6% Gladsaxe 8% -6% -11% -6% 14% % -8% København -7% -1% -4% -2% -6% % -7% Tårnby/Dragør % -4% -13% 6% -2% % -9% Tårnby 3% -6% -1% 16% -5% % -9% Dragør -17% 6% -23% -25% 5% % -9% Herlev -1% 1% 1% 21% % % -9% Østdanmark -6% -9% -8% -6% -5% % -9% Kilde: Danmarks Statistik, DST s forskningsservice, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Antal fuldtidsledige i 212 og 213 er gennemsnittet af fuldtidsledige i månederne oktober, november og december fra DST. Ultimo 215 er på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning. Udviklingen fordelt på uddannelse er pba. DST s forskningsservice og viser udviklingen i antal fuldtidsledige fra oktober Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Alle uddannelsesgrupper i Østdanmark har haft et fald i ledigheden, men udviklingen varierer betydeligt i kommunerne i netværket. I Frederiksberg og Københavns kommuner er ledigheden faldet for alle uddannelsesgrupper, mens der i de øvrige kommuner er tale om stigninger blandt enkelte uddannelsesgrupper. I Herlev er mønsteret lidt anderledes, da kun de ufaglærte har haft faldende ledighed inden for de seneste år. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) forventes ledigheden at falde yderligere frem mod udgangen af 215. I hele Østdanmark forventes ledigheden at falde med ca. 9 pct., og de positive takter forventes også at gælde for kommunerne i netværket. Varierende ledighedsprocenter i netværket Kommunerne i netværket er kendetegnet ved, at ledighedsprocenterne varierer en del. Ledigheden i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Dragør kommuner ligger betydeligt under niveauet i Østdanmark, mens ledigheden i København og Herlev ligger væsentligt over niveauet i Østdanmark, jf. tabel 1.7. De ufaglærte er i højere grad ramt af ledighed end de øvrige uddannelsesgrupper. Ledighedsprocenten er således højest blandt de ufaglærte i alle kommunerne i netværket, bortset fra Gentofte, hvor personer med kort videregående uddannelse har den højeste ledighedsprocent. Tabel 1.7: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse, oktober 213 Ufaglært Faglært Alle ledige KVU Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 213 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser for fuldtidsledige pba. DST s forskningsservice i oktober 213. en er beregnet ud fra arbejdsstyrken for den enkelte uddannelsesgruppe. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden oktober 211 til oktober 213. MVU LVU I alt Nyuddannede Antal Ledige Gentofte 4,8 4,3 4,9 3,2 2,3 3,7 19 9,1 Lyngby-Taarbæk 5,3 4,3 4,4 3, 2,4 3, , Frederiksberg 6,9 6,2 5,4 5,2 4, 5, ,6 Gladsaxe 8,5 5,6 4,2 3,3 3, 5, ,9 København 8,4 7,7 7,3 6,4 5,3 7, ,8 Tårnby/Dragør 7,4 4,7 2,9 2,9 3,1 5,3 94 1,8 Tårnby 8,1 5, 3,1 3,6 3,4 5, ,3 Dragør 4,7 3,3 2,3 1,6 2,6 3,6 1 7,8 Herlev 8,8 5,9 4,8 3,5 3,7 6, ,4 Østdanmark 7,9 5,5 4,6 4,1 3,7 5, ,3 4

8 De nyuddannede unge har det fortsat svært på arbejdsmarkedet. Der uddannes stadig flere unge i Østdanmark, og efterspørgslen er ikke steget i takt med, at der er kommet flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet 3. Dimittend-problematikken gør sig også gældende i kommunerne i netværket. Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Dragør har lidt lavere ledighed blandt nyuddannede end i Østdanmark som helhed, mens Gladsaxe, København og Herlev ligger lidt over niveauet i Østdanmark. De nyuddannedes særlige problemer indikerer, at beskæftigelsesindsatsen med fordel kan have fokus på at møde de nyuddannede med en tidlig og jobrettet indsats, der hjælper gruppen ind på arbejdsmarkedet. Mange jobåbninger Det danske arbejdsmarked er både under høj- og lavkonjunktur kendetegnet ved mange jobåbninger. I Østdanmark opstod der 337. jobåbninger i 212. Det betyder, at der er næsten 2 jobåbninger for hver ledighedsberørt person. Borgerne i kommunerne i netværket har adgang til mange ledige job inden for en kort geografisk afstand. Ud af alle jobåbningerne i Østdanmark i 212 var der ca jobåbninger i København og i Københavns omegn. Figur 1.2: Antal jobåbninger, sep sep. 212 Derudover er der for de fleste borgere i kommunerne adgang til ca. 47. jobåbninger om året på Vestegnen og ca. 42. i Nordsjælland. Udnyttelsen af jobåbningerne kræver, at de ledige er mobile både fagligt og geografisk og dermed er åbne for pendling, brancheskift eller skift af jobfunktion. Samtidig er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at gøre jobåbningerne synlige for de ledige. Kilde: DST s forskningsservice (beskæftigelse for lønmodtagere og DREAM) og egne beregninger Udvikling i jobcenterets målgrupper Antallet af årige på offentlige forsørgelsesydelser er faldet i løbet af det seneste år i Østdanmark, og det gælder også for kommunerne i netværket. Udviklingen er drevet af et fald i antallet af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, jf. tabel 1.8. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvilket blandt andet skyldes, at et stigende antal dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) efter udløb af dagpengeretten. Især Gentofte, Frederiksberg og Tårn- 3 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar

9 by/dragør har haft en stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i forhold til Østdanmark generelt og i forhold til de øvrige kommuner i netværket. Flere af kommunerne i netværket har desuden haft en stor stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere 4. Det gælder især Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og København. Tabel 1.8: Antal offentligt forsørgede i december 213 og udviklingen ift. året før vis udvikling i jobcenterets målgrupper, ult ult. 213 Offentligt forsørgede Andel af årige ult. 213 Ult ult. 213 Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner. De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceydelse, og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december, dog er sygedagpenge og særlig uddannelsesydelse opgjort for november pga. efterregistreringer i nyeste data. Kontanthjælp er inklusiv særlig uddannelsesydelse. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Der er generelt tale om, at færre borgere i netværkskommunerne modtager offentlig forsørgelse end i Østdanmark. Bortset fra Herlev, hvor andelen af borgere på offentlig forsørgelse ligger over niveauet for Østdanmark, jf. tabel 1.8. Flere af kommunerne i netværket har desuden et lavere forsørgelsestryk end forventet i forhold til deres rammevilkår og det gælder både for midlertidige og permanente ydelser, jf. figur 1.3. Det gælder Tårnby, Dragør, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. I Herlev, København og Gladsaxe modtager flere borgere end forventet dog midlertidige forsørgelsesydelser i forhold til ram- -2 mevilkårene i kommunen. Derimod modtager lidt flere borgere end forventet permanente forsørgelsesydelser i Frederiksberg Kommune. Figur 1.3: Forsørgelsestryk ift. rammevilkår, 213 Mange offentlig forsørgede afgår til job eller uddannelse Dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere er tættere på arbejdsmarkedet end de øvrige målgrupper, og der er således også en del i disse to grupper, der kommer i job eller uddannelse, jf. tabel 1.9. Det gælder især for jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor mellem pct. af borgerne i kommunerne i netværket bliver selvforsørgende. Midlertidig forsørgelse ift. rammevilkår(pct.) København Gladsaxe Tårnby Tårnby/Dragør Dragør Herlev Østdanmark Gentofte A-dagpenghjælpengydelsdering Kontant- Sygedag- Ledigheds- Revali- Førtids- Antal Fleksjob pension ult. 213 Gentofte -23% 15% -1% 37% -12% -2% -4% 4.2 9,3% -5% Lyngby-Taarbæk -24% 1% -9% 33% -6% -3% -4% 3.6 1,9% -5% Frederiksberg -27% 19% -4% 1% -22% 4% -5% ,% -6% Gladsaxe -23% 12% -12% 3% -21% 5% -4% ,6% -3% København -21% 7% -15% 24% -22% -4% -6% ,% -6% Tårnby/Dragør -24% 19% -22% 12% 9% -1% -3% ,8% -4% Tårnby -25% 19% -19% 18% 113% % -3% ,% -3% Dragør -24% 2% -34% -7% 2% -3% -2% 8 9,9% -9% Herlev -15% 3% -18% -16% 13% 11% -1% 3. 17,9% -3% Østdanmark -25% 11% -13% 9% -12% 5% -4% ,6% -5% Lyngby- Taarbæk Kilde: SFI 213 og egne beregninger Frederiksberg Permanent forsørgelse ift. rammevilkår (pct.) 4 Her skal man dog være opmærksom på, at en del af stigningen kan skyldes, at kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til fleksjob, nu også modtager ledighedsydelse tidligere fik de kontanthjælp. 6

10 Blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere afgår mellem 68-8 pct. til selvforsørgelse. Tabel 1.9: Efterfølgende forsørgelse for afgang, 213 DGP KTH1 SDP Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Gentofte % 23% % 8% % 23% Lyngby-Taarbæk % 21% % 8% % 23% Frederiksberg % 2% % 1% % 27% Gladsaxe % 26% % 12% % 27% København % 21% % 9% % 32% Tårnby/Dragør % 26% % 8% % 23% Tårnby % 26% % 9% % 23% Dragør % 23% 96 95% 5% % 22% Herlev % 27% 441 9% 1% % 29% Østdanmark % 24% % 9% % 28% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Årlig afgang i perioden fra uge til uge Hver person tæller med højst en tilgang til hver ydelse. Afgang er defineret som mindst 4 uger i ny forsørgelsessituation (ydelse, job mv.). Særlig uddannelsesydelse er slået sammen med kontanthjælp. Personer der dør eller som ikke længere er bosiddende i Danmark indgår ikke i målingen Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentlige pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet i de 8 kommuner i netværket. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne i netværket Flere af kommunerne i netværket har gode rammevilkår, men Herlev, København og Tårnby har mindre gunstige rammevilkår end de øvrige kommuner. De gode rammevilkår kommer bl.a. til udtryk ved: Generelt højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser end gennemsnittet for Østdanmark, bortset fra København Højere uddannelsesniveau Lavere ledighedsprocenter, bortset fra København og Herlev Generelt lavere andel på offentlig forsørgelse, bortset fra Herlev De fleste kommuner i netværket har haft en bedre udvikling i beskæftigelsen end Østdanmark som helhed i det seneste år. Kun Gentofte, Gladsaxe og Dragør har haft et fald i beskæftigelsen. Flere kommuner i netværket har haft faldende ledighed i det seneste år. Gladsaxe, Tårnby og Herlev har dog haft en lille stigning i ledigheden. Dynamikken på arbejdsmarkedet betyder, at der løbende opstår jobåbninger på arbejdsmarkedet. I netværkets kommuner var der i 212 ca jobåbninger. Mange af borgerne i kommunerne er mobile og pendler til arbejde i nabokommunerne og København. Der er dog også store forskelle på udpendlingen inden for netværket. København har en markant lavere pendling blandt borgerne end de øvrige kommuner. Det afspejler blandt andet de mange arbejdspladser i København. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er kortere end gennemsnittet i Østdanmark (18 km.), hvilket hænger sammen med kommunernes placering tæt på København. 7

11 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 214 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Unge på offentlig forsørgelse Inden for det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været nogenlunde konstant i Østdanmark på omkring 45. personer. I Østdanmark modtager godt 9 pct. af alle unge mellem 16 og 29 år offentlig forsørgelse. Forsørgelsestrykket varierer i de enkelte kommuner i netværket. Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og København har de laveste andele af unge på offentlig forsørgelse (5-7 pct.), mens Herlev har den største andel på ca. 1 pct., jf. figur 2.1. I de fleste af kommunerne i netværket og i Østdanmark generelt udgør de årige den største andel af de offentligt forsørgede unge. I Tårnby/Dragør er der derimod en overvægt af de årige på offentlig forsørgelse, jf. figur 2.1. Nye målgrupper i ungeindsatsen Kontanthjælpsreformen betyder nye målgrupper i ungeindsatsen. Alle ufaglærte unge under 3 år vil fremover modtage uddannelseshjælp. De unge, der forventes at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse inden for et år, skal fremover visiteres som uddannelsesparate. Unge, der som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har brug for en langsigtet tværfaglig indsats for at komme i uddannelse, skal visiteres som aktivitetsparate. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 213 fordelt på alder 12 2, 2,4 2,7 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner og for den samlede gruppe af årige. Tabel 2.1: Forventet sammensætning af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, okt. 213 Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge årige, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge i oktober 213. Unge på uddannelseshjælp er ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. I halvdelen af kommunerne er der tale om, at unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en mindre andel end i Østdanmark. Det gælder Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og København. Det er udtryk for, at disse kommuner har relativt mange unge på dagpenge ,6 5,6 5,6 3,6 3,2 2,9 Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Gentofte 6,6 6,9 2,4 4,1 Dragør 4,3 2,6 København 9,1 9,3 4,6 4,1 1, 1,1 4,5 5,1 9,3 4,8 4,5 5,2 5,5 5, 4,5 Gladsaxe Tårnby/Dragør år år Tårnby Herlev Østdanmark 12 I alt Dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Gentofte 47 36% 5% 59% Lyngby-Taarbæk 45 42% 5% 53% Frederiksberg % 4% 43% Gladsaxe % 5% 63% København % 4% 5% Tårnby/Dragør 6 31% 6% 63% Tårnby 52 31% 6% 63% Dragør 7 27% 7% 66% Herlev 41 32% 6% 62% Østdanmark % 4% 6%

12 2.2. En del unge starter voksenlivet på kontanthjælp Mange unge starter voksenlivet på kontanthjælp. I Østdanmark er det hver tiende ung, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Generelt er der en lav andel af unge med tidlig kontanthjælpsdebut i kommunerne i netværket, jf. figur 2.2. Der er dog forskel på omfanget af udfordringerne med 18-årsdebutanter. I København og Gladsaxe starter 12 pct. af de unge tidligt på kontanthjælp, mens det kun gælder 3 pct. i Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner og 8 pct. i Frederiksberg og Tårnby/Dragør. 18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job i stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. Figur 2.2: Debutanter på kontanthjælp som 18- årige, Dragør 3 3 Lyngby-Taarbæk Gentofte 8 8 Frederiksberg Tårnby/Dragør Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i perioden fra 4. kvartal 212 til 3. kvartal 213 i pct. af 18-årige primo 213. Bemærk at der i Dragør måles på 5 unge 18-årsdebutanter. Herlev Tårnby Gladsaxe København 1 Østdanmark I Østdanmark modtager 44 pct. af 18-årsdebutanterne fortsat kontanthjælp fem år efter deres debut. Til sammenligning gælder det kun 1 pct. af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp, jf. tabel 2.2. Blandt kommunerne i netværket er pct. af 18-årsdebutanterne fortsat på offentlig forsørgelse som 23-årige, og i alle kommuner i netværket er andelen lavere end i Østdanmark. Andelen er højest i København og Herlev og lavest i Lyngby- Taarbæk. For at reducere andelen af unge, der får lange forløb på kontanthjælp og havner i en situation langt fra arbejdsmarkedet, er det centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tidlig tværfaglig indsats, både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. Tabel 2.2: Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 213 Unge på kontanthjælp som 18-årige Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: 23-årige i oktober 213 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 28, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. Bemærk at der i Dragør måles på 6 unge 18-årsdebutanter. Uddannelse Offentlig forsørgelse Gentofte 3% 3% 4% 28% 68% 4% Lyngby-Taarbæk 36% 31% 33% 31% 62% 7% Frederiksberg 29% 29% 41% 39% 56% 5% Gladsaxe 41% 2% 39% 39% 52% 9% København 35% 24% 42% 44% 47% 9% Tårnby/Dragør 42% 2% 38% 44% 42% 13% Tårnby 41% 17% 41% 46% 39% 14% Dragør 5% 5% % 39% 5% 11% Herlev 39% 19% 42% 35% 54% 11% Østdanmark 32% 25% 44% 4% 5% 1% 9

13 2.3. Flere unge skal i uddannelse I Østdanmark starter stadig flere unge på en uddannelse. Det er dog fortsat kun hver 6. af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der starter uddannelse i Østdanmark, jf. tabel 2.3. I de enkelte jobcentre i netværket varierer andelen af ufaglærte unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, fra 15 pct. i Tårnby/Dragør til 2 pct. i Gentofte. Generelt er der en større andel af de årige, der starter uddannelse end de årige. Det afspejler bl.a., at de unge under 25 år er blevet mødt tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Ligeledes er der en større andel af de ufaglærte unge på kontanthjælp, der starter uddannelse end blandt dagpengemodtagerne, bortset fra Gentofte. Antallet af unge, der går i uddannelse må forventes at stige fremadrettet, da kontanthjælpsreformen udvider målgruppen for uddannelsesindsats. Reformen betyder, at der fremover skal gives uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats til alle unge kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere under 3 år uanset afstand til arbejdsmarkedet. Ser man på de ufaglærte unge i Østdanmark, der er påbegyndt en uddannelse, startede over halvdelen på en forberedende uddannelse, mens hver fjerde påbegyndte et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Godt hver femte af de påbegyndte uddannelser er en videregående uddannelse, jf. figur Tabel 2.3: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 212, fordelt på ydelse og alder Dagpenge Kontanthjælp år år Gns. Gentofte 2% 2% 24% 15% 2% Lyngby-Taarbæk 11% 19% 23% 1% 17% Frederiksberg 15% 17% 21% 11% 17% Gladsaxe 8% 21% 24% 8% 18% København 11% 18% 22% 1% 16% Tårnby/Dragør 7% 18% 21% 6% 15% Tårnby 6% 19% 21% 6% 16% Dragør 14% 13% 18% 7% 13% Herlev 7% 19% 22% 8% 17% Østdanmark 12% 18% 21% 1% 17% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 211, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Figur 2.3: Uddannelsestype blandt ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i Frederiksberg Gentofte København Lyngby-Taarbæk Forberedende udd. Videregående udd Dragør Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 211, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Bemærk at der i Dragør måles på 9 unge. Tårnby/Dragør Tårnby 54 Gladsaxe Herlev Østdanmark Erhvervsudd., hovedforløb Blandt kommunerne i netværket har Frederiksberg og Gentofte den største andel af unge, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse (59-61 pct.), mens de mindste andele findes i Gladsaxe og Herlev (37-46 pct.). Generelt er kommunerne kendetegnet ved, at en stør- 5 Forberedende uddannelse dækker over grundskolen, almene gymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser samt erhvervsfaglige grundforløb. 1

14 re andel påbegynder en kompetencegivende uddannelse end gennemsnittet i Østdanmark, bortset fra Gladsaxe og Herlev Mange unge frafalder deres uddannelse Over de seneste år er andelen af unge, der frafalder deres uddannelse, faldet svagt 6. Der er dog fortsat mange unge, der ikke formår at gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Knap hver tredje af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp i Østdanmark frafalder deres uddannelse i løbet af det første år 7. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Hele 43 pct. af de unge i Østdanmark, der starter på en forberedende uddannelse, afbryder uddannelsen inden for et år, jf. figur 2.4. Det høje frafald på de forberedende uddannelser er især drevet af et højt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Frafaldet fra de forberedende uddannelser varierer betydeligt i de enkelte kommuner i netværket og spænder fra 25 pct. i Gentofte til 62 pct. i Frederiksberg Kommune. Der er mindre variation i frafaldet på de kompetencegivende uddannelser, jf. figur 2.4. Her varierer andelen fra 1 pct. i Tårnby/Dragør til 23 pct. i Lyngby-Taarbæk. Selvom frafaldet i flere kommuner er lavere end tidligere, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Det kan skyldes, at mange af de unge har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge den rigtige uddannelse. Uddannelsesfrafald kan bl.a. modvirkes i den forberedende indsats. Det er derfor vigtigt med et stærkt fokus på vejledning og forberedelse af de unge, før de lægger sig fast på et uddannelsesvalg. Derudover er der behov for, at de forskellige aktører uddannelsesinstitutioner, UU, jobcentrene, øvrige forvaltninger mv. - indgår i et tæt samarbejde om indsatsen for de unge Unge med uddannelse skal i job Figur 2.4: Andelen af unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte årige unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har påbegyndt uddannelse i perioden oktober 21 til september 211 og som har været på kontanthjælp eller dagpenge 3 måneder før uddannelsesstart. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Der er få observationer i Dragør (15). De nyuddannede har særligt svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og har svært ved at konkurrere om ledige jobs med mere erfarne lønmodtagere. I Østdanmark er ca. 19 pct. af de nyuddannede unge ledige et år efter dimission, mens ledigheden blandt de øvrige uddannede unge er på 1 pct., jf. figur 2.5. Ledigheden blandt nyuddannede i kommunerne i netværket spænder fra 14 pct. i Gentofte til 21 pct. i København Gentofte Dragør Lyngby-Taarbæk Tårnby/Dragør Forberedende uddannelse Tårnby Gladsaxe København Herlev Frederiksberg Østdanmark Kompetencegivende uddannelse 6 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar Kilde: Uddannelsesinstitutionernes registreringssystem. 11

15 Figur 2.5: Ledigheden i 212/13 blandt nyuddannede og øvrige uddannede unge Gentofte Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Tårnby Tårnby/Dragør Nyuddannede Kilde: DST s Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ledige i procent af arbejdsstyrken. Selvstændige indgår ikke i arbejdsstyrken (ledige + lønmodtagere). Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden medio 211 til medio 212. Ledigheden blandt nyuddannede er målt et år efter afslutningen af deres uddannelse. Ledigheden blandt øvrige uddannede er målt i oktober 213. Dragør Herlev Gladsaxe København Øvrige uddannede Østdanmark Figur 2.6: Andel af uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der går i job Herlev København Gentofte Frederiksberg Dragør Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af uddannede årige unge, der er på kontanthjælp eller dagpenge i fire sammenhængende uger i 212, som er i job et halvt år senere Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Tårnby/Dragør Tårnby 43 Østdanmark Den høje ledighed blandt nyuddannede i de fleste af kommunerne viser, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de uddannede ledige ind på arbejdsmarkedet. Blandt kommunerne i netværket varierer det i hvor høj grad, det lykkes at få de ledige uddannede i job. I Herlev og Købehavn er det ca. 4 pct. af de uddannede unge, der går i job, mens det i Tårnby/Dragør er 55 pct. af de uddannede unge, jf. figur 2.6. I Østdanmark generelt er det 43 pct. af de ledige uddannede unge, der går i job. 12

16 2.6. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen for de unge på offentlige forsørgelse i de 8 kommuner i netværket. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i kommunerne i netværket: Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer betragteligt mellem kommunerne i netværket fra 5,6 pct. i Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Gentofte til 1,1 pct. i Herlev. I alle jobcentre i netværket, bortset fra Tårnby/Dragør, udgør de årige den største andel, hvilket svarer til mønstret i Østdanmark. I Gentofte, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og København forventes de unge på uddannelseshjælp at udgøre en mindre andel af målgruppen i forhold til niveauet i Østdanmark (6 pct.). Flere kommuner i netværket har en relativt lav andel af unge (3-8 pct.), der debuterer tidligt på kontanthjælp i forhold til Østdanmark (1 pct.). Det gælder Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Frederiksberg og Tårnby/Dragør. Gladsaxe og København har derimod en høj andel 18-årsdebutanter. Alle kommunerne i netværket har et potentiale for at øge andelen af unge, der går i uddannelse. Gentofte og Gladsaxe er de kommuner i netværket, hvor flest unge på dagpenge eller kontanthjælp starter på en uddannelse (18-2 pct.). Mange unge frafalder fortsat deres uddannelse. Frafaldet er størst på de forberedende uddannelser. I Gladsaxe, København, Herlev og Frederiksberg kommuner frafalder over 4 pct. af de unge deres forberedende uddannelse. Frafaldet er særligt stort på Frederiksberg (62 pct.). Der er generelt højere ledighed blandt nyuddannede end blandt øvrige uddannede unge. Flere kommuner i netværket har dog en lavere ledighed blandt nyuddannede end gennemsnittet for Østdanmark. Det gælder især Gentofte. Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Alle kommunerne i netværket har en udfordring i forhold til at få flere ufaglærte unge på offentlig forsørgelse i uddannelse. Mange af kommunerne har et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er potentialer i at styrke uddannelsesvejledningen for de offentligt forsørgede unge, så flere vælger rigtigt og færre frafalder deres uddannelse. Samtidig kan aktørerne i ungeindsatsen med fordel samarbejde om at styrke fastholdelsesindsatsen yderligere. Unge der ikke er uddannelsesparate skal gøres klar til uddannelse, bl.a. via FVU, mentor og brobygningsforløb. Nogle unge i kommunerne i netværket får lange forløb på kontanthjælp i en tidlig alder andelen er dog i flere kommuner lavere end i Østdanmark. Det er dog fortsat centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tværfaglig indsats både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. En del nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor understøtte denne gruppe i at komme i job. 13

17 3. Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 214 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I 213 har kommunerne været i gang med at implementere reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension er faldet i de seneste år, og reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i stort set alle østdanske kommuner. Der er dog variation i tilkendelsesniveauet i de enkelte kommuner i netværket, jf. figur 3.1. Flere kommuner i netværket får aktuelt færre nye førtidspensionister end gennemsnittet i Østdanmark (,18 pct. af befolkningen), hvilket kan afspejle de relativt gode rammevilkår blandt kommunerne i netværket. Især København har en lav tilgang til førtidspension. I Herlev og Tårnby/Dragør overgår der årligt en større andel af befolkningen til førtidspension end i hele Østdanmark. Figur 3.1: Tilgang til førtidspension i pct. af årige, årsperioden januar december 213 Figur 3.2: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtager førtidspension, december 213 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Stort set alle kommunerne i netværket har en relativt lille andel borgere på førtidspension. Kun i Herlev Kommune modtager en større andel af borgerne førtidspension end i Østdanmark (5,5 pct.), jf. figur

18 , Gladsaxe, København 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Tilkendelserne til førtidspension efter reformen viser en ændret sammensætning af diagnoser som baggrund for tilkendelserne end tidligere 8. Knap halvdelen af tilkendelserne i Østdanmark skyldes kræft og hjerte- og karsygdomme, der udgør en større andel end tidligere, mens psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel end tidligere. Ændringen i sammensætningen af diagnoser kan afspejle, at borgere med behov for førtidspension fortsat tilkendes førtidspension, mens flere borgere med andre lidelser skal have en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. I de enkelte kommuner i netværket er der forskelle i diagnoserne, jf. figur 3.3. I de fleste af kommunerne sker størstedelen af tilkendelserne til førtidspension på baggrund af kræftdiagnoser og hjerte- og karsygdomme ( anden sygdom ). I Gentofte er en stor andel af tilkendelserne baseret på psykiske lidelser. Det skal dog bemærkes, at der er tale om få personer i de enkelte kommuner. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension, fordelt efter diagnose 1. kvt.-4. kvt Øvrige diagnoser Anden sygdom Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser Gentofte Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Gladsaxe København Tårnby/Dragør Tårnby Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Nytilgang efter 213-ordningen. Anden sygdom er kræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i nervesystemet og åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser er blandt andet medfødte misdannelser, vold, ulykker og sociale indikationer. Bemærk det lave antal observationer i nogle af kommunerne. Dragør Herlev Østdanmark Det nye mønster i diagnoserne til grund for tilkendelserne hænger sammen med, at en større andel af førtidspensionisterne i Østdanmark kommer fra sygedagpenge. Derudover tilkendes førtidspension i højere grad til personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid 9. Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension, fordelt på forudgående ydelse Øvrige Selvforsørgende Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge 1 1 Gentofte Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Gladsaxe København Tårnby/Dragør Tårnby Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 213. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Dragør Herlev Østdanmark Kontanthjælp Figur 3.5: Tilgangen til førtidspension, fordelt på varighed af uafbrudt offentlig forsørgelse Gentofte Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Gladsaxe København Tårnby/Dragør Tårnby Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 213. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Dragør Herlev Østdanmark Over 6 år 4-6 år 2-4 år -2 år 8 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar

19 I de fleste kommuner i netværket kommer en større andel af førtidspensionisterne fra kontanthjælp end i Østdanmark (37 pct.). Det gælder Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, København og Herlev, jf. figur 3.4. Samtidig er andelen af nye førtidspensionister, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid, lavere i de fleste kommuner i netværket end i Østdanmark, jf. figur Etableringen af ressourceforløb er begrænset Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv og tværfaglig indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Men oprettelsen af ressourceforløb er meget begrænset i Østdanmark i 213, og det gælder også for kommunerne i netværket. I Lyngby-Taarbæk, Herlev og Tårnby/Dragør er der etableret flere ressourceforløb i forhold til antallet af borgere i risikogruppen for ressourceforløb end i Østdanmark generelt (,9 pct.). I Gladsaxe og København er der etableret relativt færrest ressourceforløb, jf. figur 3.6. Figur 3.6: Antal ressourceforløb og antal ressourceforløb ift. antallet af modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp match 2 og 3, dec. 213 Den begrænsede tilgang til ressourceforløb skal ses i lyset af, at det er en omfattende reform, og kommunerne fortsat er i en implementeringsfase. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 214 og 215 bliver derfor at styrke mulighederne for etablering af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere og Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger sygedagpengemodtagere Mange udsatte borgere har passive forløb Det lave antal ressourceforløb indebærer en risiko for, at de mest udsatte borgere får passive forløb på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse uden en tilstrækkelig aktiv og tværfaglig indsats. På den baggrund er det en udfordring, at mange af de mest udsatte borgere i Østdanmark og i kommunerne i netværket ikke modtager en aktiv indsats efter LAB-Loven. Der kan dog være iværksat sociale eller sundhedsrettede tilbud. Tabel 3.1: Andel af udsatte midlertidigt offentligt forsørgede, der ikke har modtaget et tilbud efter LABloven det seneste år, november 213 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse I alt Passiv I alt Passiv I alt Passiv Gentofte 468 3% 17 41% 67 39% Lyngby-Taarbæk % 28 29% 54 22% Frederiksberg % 3 47% % Gladsaxe % 51 37% 35 2% København % % % Tårnby/Dragør % 29 24% 75 45% Tårnby % 23 17% 58 43% Dragør 7 49% 6 5% 17 53% Herlev 41 36% 12 33% 39 59% Østdanmark % % % Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgørelsen omfatter ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp og ledighedsydelse med over 1 års uafbrudt forsørgelse og alle sygedagpengemodtagere med over 1 års uafbrudte sygedagpenge, ekskl. sygedagpengemodtagere med delvis raskmelding i forløbet. Der er målt på eventuel deltagelse i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik (dvs. vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskudsforløb). I de enkelte kommuner i netværket er det mellem pct. af de svage kontanthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et tilbud efter LAB-loven i løbet af det seneste år. 16

20 Blandt sygedagpengemodtagerne varierer andelen mellem 17 og 5 pct. For modtagere af ledighedsydelse har en større andel af de udsatte borgere i kommunerne i netværket ikke modtaget et tilbud efter LAB-loven i forhold til andelen i Østdanmark. Bortset fra Lyngby- Taarbæk, Frederiksberg og Gladsaxe, jf. tabel 3.1. Det er derfor vigtigt, at jobcentrene har fokus på en aktiv indsats over for risikogrupperne for førtidspension, der kan sikre, at sygedagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere ikke får lange perioder uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt med et fokus på at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt kommunerne i netværket varierer andelen af de nye udsatte borgere, der har modtaget en tidlig aktiv indsats efter LAB-loven mellem pct., mens det gælder hver tredje i Østdanmark generelt, jf. tabel 3.2. Der er store forskelle mellem kommunerne fsva. kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Det er kendetegnende for Østdanmark generelt og for kommunerne i netværket, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere i højere grad modtager en aktiv tidlig indsats end de øvrige udsatte grupper. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe mødes flest af de nye udsatte kontanthjælpsmodtagere med en tidlig indsats, mens andelen i Frederiksberg og Tårnby/Dragør er lidt lavere. Tabel 3.2: Andel af nye ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelsen, som har modtaget tidlig indsats, 213 Kontanthjælpengydelse Sygedag- Ledigheds- I alt Gentofte 41% 26% 38% 35% Lyngby-Taarbæk 48% 25% 22% 37% Frederiksberg 33% 27% 12% 3% Gladsaxe 46% 25% 6% 36% København 35% 29% 21% 33% Tårnby/Dragør 3% 29% 19% 29% Tårnby 32% 28% 21% 29% Dragør 21% 32% 13% 26% Herlev 37% 32% 36% 35% Østdanmark 37% 28% 26% 33% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Nye ydelsesmodtagere i perioden september 212 til august 213. Tidlig indsats angiver, at første aktiveringstilbud er afgivet inden for 13 uger efter ydelsesstart. Derudover er det kendetegnende for hovedparten af kommunerne i netværket, at ca. samme andel af de nye sygedagpengemodtagere mødes med en tidlig indsats som gennemsnittet i Østdanmark. Det gælder dog ikke Herlev, hvor andelen er højere end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark. Blandt de nye modtagere af ledighedsydelse mødes flest med en tidlig indsats i Gentofte og Herlev, mens andelen er lavest i Frederiksberg og Gladsaxe Fleksjob I løbet af det seneste år har der været store forskelle i udviklingen i antallet af nye fleksjobbere blandt kommunerne i netværket. En del kommuner i netværket har haft en stigning i tilgangen til fleksjob i 213, mens niveauet i Østdanmark generelt er uændret. Især Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Herlev har haft markante stigninger i tilgangen til fleksjob. Enkelte kommuner i netværket har haft et fald i løbet af 213. Det gælder Gentofte, Købehavn og Tårnby/Dragør. I Gladsaxe er niveauet stort set uændret, jf. tabel