FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
|
|
- Malene Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte træk de temaer, som har domineret drøftelserne på de pædagogiske dage, ligesom en række kort formulerede udviklingsspørgsmål og et dilemma under hvert tema skal vække til uddybende og udvidet debat om temaernes relevans i højskolernes praksis. Vi anbefaler, at man læser det samlede udviklingspapir i sin helhed. 1. Fællesskabets pædagogiske betydning Et af de centrale begreber inden for højskolepædagogikken er fællesskabet. Selve kostskoleformen, hvor samværet vægtes lige så højt som undervisningen, lægger i sig selv op til at prioritere det forpligtende møde mellem mennesker. Fællesskabet bliver i den forbindelse også ofte konstituerende for, hvordan man anskuer og arbejder med andre områder af højskolen i praksis. Igennem det menneskelige møde bliver højskolens overordnede formål, såsom demokratisk dannelse og livsoplysning, der til tider kan forekomme abstrakt, konkretiseret i netop fællesskabet elevdeltagelse i demokratiske beslutningsprocesser, mødet med andre livsformer osv. Det menneskelige møde kan dog ikke stå alene, for man må nødvendigvis mødes om noget. Her får fagene i mange højskolefolks øjne især deres berettigelse, fordi de giver indhold til fællesskabet. De bliver det man i fællesskabet mødes om uden at være målet for mødet. På den måde anskues fagene af mange som et redskab til at løfte fællesskabet mere end omvendt. Hvordan arbejdes der konkret med fællesskabet i forhold til eleverne? Hvornår indløses visionerne for fællesskabet? Er der en særlig højskolepraksis når det kommer til fællesskab, eller er det primært noget der tales om? Er de fællesskabskonstituerende faktorer noget der klart organiseres fra skolerne, eller er de mere tilfældige/overladt til eleverne? Hvad er konsekvensen af at fællesskab kommer til at udgøre en så central del i højskolepædagogikken? Skygger fællesskabet for andre tilgange til både eleverne, det faglige og højskolens formål? 2. Personlig og social udvikling som pædagogisk mål Mange højskolelærere ytrer, at de vil udfordre, rykke, flytte og/eller udvikle deres elever. Højskolernes praksis blev således ofte koblet med vendinger som: eleverne lærer at kende sig selv, eleven skal nærme sig selv, personlig udvikling, fælles udvikling, faglig udvikling, eleven skal overskride sig selv, udvikle sig, udvikle større selverkendelse, blive et større menneske, eleven skal anerkende sig selv, eleven skal finde sin egen drøm (eller drømmen skal knuses for at åbne verden op) etc. Det at udvikle eller rykke sig synes at blive et mål i sig selv, mens det er mindre klart, hvorhen eleverne skal udvikles eller rykkes. Flere af de højskoleansatte giver udtryk for, at det centrale er, at eleverne udvikler sig og ikke for et egentligt mål med udviklingen. Alligevel beskrives den enkelte højskoles praksis som værende værdibaseret. Umiddelbart er der to forskellige tilgange til elevernes udvikling i spil: På den ene side anskues elevernes udvikling som en erkendelsesproces, hvor det centrale er, at højskoleeleven lærer at kende sig selv, og finder ind til en dybere kerne. På den anden side er der udtalelser om, at eleverne skal udfordres for at 1
2 kunne overskide sig selv og bryde grænser, ud fra devisen, at de kan meget mere end de selv tror. Overfor den enkelte elevs udvikling bliver fællesskabet bragt i tale, som noget der dels udfordrer eleverne og sikrer at de udvikler sig, men bliver også italesat som det særlige og trygge rum på højskolerne, der skaber mulighed for, at den enkelte kan udvikle sig. Hvilken rolle spiller den enkelte højskoles værdigrundlag i forhold til at udstikke en retning for elevernes udvikling? Er de forskellige vendinger om personlig udvikling synonymer for samme mål eller ligger der forskellige formål og praksisser bag? Hvorledes forholder selvudviklingsdimensionen sig til mere klassiske højskolebegreber som dannelse og livsoplysning? Hvad er forskellen på den personlige udvikling på højskolen og den udvikling man tilbydes gennem fx coaching og terapi? Hvordan arbejdes der i praksis med rent didaktisk at facilitere elevernes personlige og/eller sociale udvikling? 3. Engagementets pædagogiske betydning Engagementet står helt centralt i den måde lærerne forstår deres relation til eleverne, både når det kommer til undervisning og samvær, og i deres forståelse af dem selv som højskolelærere generelt. Engagementet bringes i spil på flere niveauer: Som et fagligt engagement i de fag man underviser i, som et engagement i eleverne, som et engagement i forhold til skoleformen og ikke mindst som elevernes engagement i højskolen. Der er en forventning om, at højskolelæreren brænder for sine fag, fordi det er det brændende engagement, som sætter sig spor i eleverne mere end et specifikt fagligt indhold. Engagementet i eleven udtrykker sig især ved, at man ser eleven som menneske og ikke bare som elev. Engagementet i skoleformen kommer til udtryk ved, at man engagerer sig i sagen og har en særlig lyst og motivation for sit arbejde. Fra dette idealistiske perspektiv anskues højskolelærerjobbet ofte som en livsstil, hvor liv og arbejde ofte flyder sammen. Elevernes lyst og engagement i både det faglige og det sociale er egentlig det man stræber efter at vække. Dette betyder dog også, at de største pædagogiske udfordringer, set fra lærernes vinkel, ofte går på, hvordan man opnår engagement, lyst og motivation såvel fagligt som socialt, og ikke mindst hvad man stiller op i de tilfælde, hvor det ikke sker. Hvis engagement, lyst og motivation er en fordring for såvel den gode højskolelærer som den gode højskoleelev, er der så plads i højskolen til dem, der ikke hele tiden lyser op af disse? Hvordan arbejder man konkret med engageret at vække engagementet hos eleverne og på hvilken måde er det særligt for højskolefolk? Hvilken kobling er der mellem engagement, lyst og motivation og livsoplysning? Handler engagementet kun om formen eller kommer det også til udtryk i indholdet? Hvor går grænsen mellem et sundt og befordrende engagement og et opslidende og omklamrende engagement? 4. Strukturens pædagogik Den frie kostskoleramme tilkendes af mange højskoleansatte betydning som et bærende element i højskolepædagogikken. Mange lærere, som har praksiserfaringer fra andre institutioner, oplever fx at deres pædagogiske praksis skiftede karakter efter indtrædelsen i højskoleverdenen. De fleste insisterer stadig på, at det tager tid at lære at blive en god højskolelærer, men forklarer samtidig at skolens rammer med 2
3 friheden, kostskolemiljøet og koblingen mellem undervisning og samvær tvinger lærerne til at orientere sig anderledes pædagogisk, end hvad man kan opleve andre steder. Rammerne udgør et pædagogisk udgangspunkt, der betyder, at de fleste højskoleaktiviteter sagtens kan have pædagogisk betydning uden at en ansat har overvejet dem pædagogisk refleksivt i situationen. Friheden betinger dog, at selvom rammerne skaber struktur i hverdagen, så vil hvert elevhold bruge dem forskelligt. Skal fagindhold og aktiviteter arrangeres med udgangspunkt i rammerne eller bør det forholde sig omvendt? Kan højskolernes rammer og struktur overflødiggøre den pædagogiske refleksion over aktiviteter og indhold i løbet af højskolens hverdag? Hvilke egenskaber påkræves af en højskolelærer, hvis pædagogikken langt hen ad vejen bæres af den frie kostskolestruktur? I hvilken grad er det muligt at etablere højskolepædagogiske momenter eller tiltag uden for højskolen? 5. Frihedens og spontanitetens pædagogik Højskolerne er lovmæssigt og i kraft af deres tradition givet en hel særlig frihed til selv at indholdsbestemme hverdagen i overensstemmelse med de aktuelle elevers behov. Derfor giver det efter mange højskoleansattes udsagn heller ikke mening at tale om en særlig højskolemetode eller en særlig højskoledidaktik (se tema om kritik af pædagogikken). I hvert fald ikke hvis det betinger, at undervisning og samvær fastfryses i ufleksible strukturer, der forhindrer lærere og elever i at tilpasse pædagogikken til situationen eller spontant forfølge en pludseligt opstået nysgerrighed på noget andet end det, der var planlagt. Der skal være tid til at glide ud af en tangent, fordybe sig i det særlige eller helt skifte retning, hvis momentet hertil byder sig. Friheden og spontaniteten i højskolernes pædagogiske praksis understøtter derfor også muligheden for at perspektivere undervisningsindholdet, når det skønnes relevant. Alligevel har spontaniteten også sine begrænsninger. Nogle lærere oplever, at de på det enkelte hold har relativt kort tid til at løfte dem fagligt inden for et område. Så selvom friheden ofte prioriteres gennem spontane handlinger, er der også højskolelærere som føler, at de af faglige hensyn må sætte en grænse. For de fleste højskolelærere er friheden en gave, men den er også udfordrende, fordi den fjerner lærernes mulighed for at begrunde deres valg med henvisning til overordnede bestemmelser og pensum. Der er ingen mulighed for at aflaste sig selv, når dispositionerne møder kritik. I hvilken grad må man som højskoleansat være indstillet på at give afkald på planlagte undervisningsforløb til fordel for spontant opståede ideer, der vender op og ned på ugeplanen? Hvor går grænserne mellem hvor spontant undervisningen kan udfoldes sammenlignet med fx det øvrige samvær på en højskole? Hvornår kan man med henvisning til fx værdigrundlag eller faglighed tillade sig at tilsidesætte den enkelte elevs ønsker eller behov? Hvad kan den faglige værdi være af, at man ikke nødvendigvis holder sig til det planlagte fagprogram? 6. Læring mellem elever Eleverne tillægges ofte betydning som de væsentligste bærere af højskolepædagogikken. Uden elevernes fælles engagement oplever mange at højskolens fundament vil smuldre. Højskolen består i kraft af sociale 3
4 handlinger og ikke i kraft af fx et pensum. Uden eleverne er der hverken nogen faglighed som praktiseres eller for den sags skyld et fællesskab at udvikle sig i. Derfor bliver eleverne i deres dannelsesproces ikke bare afhængige af hinanden. De bliver hinandens pædagoger. I den forstand opleves lærerne blot som pædagogiske ledere af et læringsbefordrende samvær mellem eleverne. Begrundelsen herfor knyttes ikke mindst til kostskoleformen, der betinger, at elevernes samvær med hinanden har betydning for både fagligt og socialt engagement. Elevernes samvær foregår både i og uden for den skemalagte undervisning, og da grænserne mellem undervisning og samvær i praksis er uklare på højskolerne, er det svært at argumentere for, at elevernes læring skulle starte og slutte med en lærers tilstedeværelse. Når de bor og lever med hinanden over så lang tid, stiller de krav til hinanden og er derfor med til at rykke ved hinanden som mennesker. Det kan handle om faglig udvikling, om eksistentiel afklaring eller om tilpasning af praktiske livsrutiner. Hvad kan elever mere konkret lære af hinanden som de ikke kan lære af en lærer eller en pedel, der efterstræber ligeværdigt samvær med eleverne? Hvor går grænsen for, hvor meget af læringsprocessen der bør varetages af eleverne selv? Hvordan skal skolen forholde sig til en elevgenereret læring, der udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning? Hvad kan man konkret gøre for at understøtte den læring, som forekommer mellem elever, og hvad betyder det for lærerrollen i og uden for undervisningen? 7. Indirekte pædagogik Det er en udbredt opfattelse, at den praktiserede pædagogik på højskoler ikke nødvendigvis skal beskrives overfor hverken eleverne eller de højskoleansatte imellem. Den indirekte pædagogik synliggøres fx i højskolefolks beskrivelse af fagenes pædagogiske betydning. Nogle højskoler markedsfører sig på en stærk faglighed på et eller flere områder, mens de internt og også i forbindelse med de pædagogiske dage lægger mere vægt på elevernes personlige udvikling og ansvar for højskolefællesskabet. Nogle hævder, at de underviser med faget mere end i faget. Den indirekte pædagogik kommer også til udtryk i ønsket om at tilstræbe ligeværdigt samvær eller en hjemlig tryghed for og med eleverne, velvidende at forholdet til eleverne også er professionelt, ulige og netop også er højskolelærerens arbejdsplads. Endelig hævdes det af mange, at lærernes påvirkning af elever hovedsagligt sker ved at man som ansatte agerer forbilleder, der sætter retning for elevernes læringsbestræbelser. Et pædagogisk budskab formuleres således ikke blot i ord men bør også sætte sig igennem i lærerens sociale omgang med eleverne og hele livet i øvrigt. Det er som sagt ikke alt, hvad højskolelærere gør, som er pædagogisk planlagt, men netop det at højskolelærerne også giver sig lov til at fortabe sig i relationen, kan, når det efterfølgende tages op i en pædagogisk sammenhæng, styrke muligheden for at hjælpe eleverne i en ønsket retning. Hvordan kan man i fællesskab være med til at udvikle en skole uden at gøre sig bevidst om, hvad der sker i den pædagogiske praksis? Hvilken pædagogisk værdi har det, at nogen pædagogiske idealer eller hensigter holdes skjult for eleverne? Hvordan skaber man gode rammer og muligheder for at reflektere pædagogisk over situationer, hvor man måske har handlet mere intuitivt end med henvisning til en pædagogisk hensigt? Og skal man det? 4
5 8. Sammenhængen mellem formål, mål og midler I notaterne fra de pædagogiske dage fremstår en tæt sammenhæng mellem højskolens pædagogik og højskolens formål. I mange af de statements, der blev skrevet i grupperne, kan man da også se en stærk sammenblanding mellem på den ene side formål og mål, og på den anden side midler/tilgange/værktøjer. På næsten alle pædagogiske dage er livsoplysning beskrevet på den ene side som det, eleverne skal opnå ved højskoleopholdet, og samtidig er livsoplysning det, højskolen som højskole gør. Denne sammenhæng mellem mål og midler er man i nogle tilfælde fuldt ud bevidst om, som når der f.eks. tales om, at højskolen skal levere demokratisk dannelse til eleverne, og at dette sker ved at lade eleverne tage del i en ramme eller struktur, der i sig selv er demokratisk. I andre tilfælde virker sammenhængen mellem mål og midler mere tilfældig, måske som et resultat af en sammenblanding, der ofte forekommer ubevidst. I forhold til højskolernes overordnede formål, blev der på de pædagogiske dage i overvejende grad talt om livsoplysningen (formodentlig qua oplægget til dagen), og der bør derfor også ses på, om der også i forhold til henholdsvis folkelig oplysning og demokratisk dannelse er tale om dobbelt-begreber. Hvilken betydning har det for højskolens pædagogiske praksis, at der er en så tæt sammenhæng mellem mål og midler? Hvilke begreber ud over fx demokrati, fællesskab og livsoplysning fungerer som både mål og middel i højskolen? Er det livsoplysningen, der konstituerer indhold og praksis i højskolen eller er det bare en overordnet betegnelse for det højskolerne laver? 9. Kritik af pædagogikken Nogle deltagere har ytret sig kritisk i forhold til at tale om højskolepædagogik. Kritikken handler langt hen ad vejen om definitioner. Mange forstår pædagogik som et metodisk fænomen, hvilket i deres øjne vil fastfryse højskolernes frie og fleksible praksis. Andre forstår pædagogikken som et spørgsmål om at kunne optræde venligt, korrekt eller overbærende i forhold til andre individer (hvorfor man også kan optræde upædagogisk), hvilket hæmmer muligheden for at rykke og udfordre eleverne personligt og socialt. Modstanden mod at kæde pædagogikken sammen med højskolen handler også om at markere skoleformen som alternativ til det formelle uddannelsessystem. Således var der flere, der oplevede at det formelle uddannelsessystem ikke bekymrer sig om andet end fag-faglige læringsmål. Når det er sagt erklærede de fleste sig enige i at højskolen i en dannelsesteoretisk forståelse af pædagogikken måtte være pædagogisk. Dette med henvisning til højskolernes overordnede mål om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som noget, der pædagogisk skal efterstræbes i både undervisning og samvær. Stemmer billedet af formelle uddannelser, som et system der kun bekymrer sig om fagligheden, overens med virkeligheden? Stemmer billedet af højskolens praksis som alternativ til det formelle udannelsessystem med virkeligheden? Hvordan forholder andre undervisere/pædagoger sig til højskolens praksis? Er livsoplysningen en variant af pædagogikken eller er der tale om uforenelige modsætninger? Hvilke dele af højskolernes praksis er ikke pædagogisk reflekteret og hvorfor? - er det godt/dårligt? 5
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereHUP - Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt. Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag
HUP - Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag 1 2 Kære Højskoler Dette inspirationshæfte er en del af Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt (HUP) og er udarbejdet
Læs mereFindes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen højskolepædagogik
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs merePLR9 Stevnstrup Børnehave 2014
PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereVARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.
VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs mereETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv
ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mere