Dato: 12. maj Indkomne høringssvar. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben. Rådhustorvet Horsens Telefon:

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Rådhustorvet Horsens Telefon: velfaerdogsundhed@horsens.dk Sagsnr: S Dato: 12. maj 2015 Indkomne høringssvar

2 Udtalelse vedr. budget/ældrepuljen 2016 Forbrug af eksterne medarbejder samt merarbejde Vi har en bekymring for, at der skal bruges ekstra eksterne medarbejder og for at dække ind, når aftenvagten skal afspadsere. Merarbejde blandt de faste medarbejder, hvor timerne bliver udbetalt. Vi ser en udfordring i, at de små enheder ikke selv har mulighed for at dække vagterne, da hviletiderne skal overholdes og dagvagterne skal arbejde i blandet vagter. Hvordan arbejder vi smartere Her tænker vi i på 83A, som starter nu 1Maj 2015, er den tænkt ind i budgettet 2016.? Når vi allerede har arbejdet smartere i forhold til rehabiliteringen/ direktør i eget liv/adl hjulet/atos? Psykisk arbejdsmiljø Vi er alle klar til omstilling, men der er grænser for hvor langt personalet kan presses ud i frustration og utryghed i forbindelse med det daglige arbejde. Hvordan kan medarbejderne leve op til Horsens kommunes værdiord, i forhold til kvalitet og resultat? Høringssvar? Det er vores opfattelse at et høringssvar er noget der drøftes på et OMU. Stillingsbesparelser i tal ved effektiviseringen Vi har svært ved at gennemskue den fiktive beregningen på stillingsbesparelser, og har en stor bekymring om det holder i virkeligheden Ældrepuljen Vi oplever at borgerne har meget stor gavn af midlerne, i forhold til de aktiviteter, der udbydes. Hvad gør vi ved de medarbejder, der er ansat i det, hvis ikke midlerne tilføres, i budget 2016 Det er de tanker, bekymringer og spørgsmål vi på FOA området har, i forbindelse med budget 2016.

3 Høringssvar fra Vital Horsens ang. budget 2016 samt ældrepuljemidlerne for 2016 i henhold til ekstraordinære OMU den 22/ Svarene er delt i 2 og vedlagt. Med venlig hilsen Marlene T. Helms og Ingelis Ribberholt

4 Budget Gældende for både rammen og for Sundhedsfremmeområdet. Fastholdelse af opnået funktionsniveau for fremtiden. For at styrke sundhedsfremme efter et genoptræningsforløb, vil borgerne have stor gavn af, at det opnåede funktionsniveau vil kunne fastholdes eller forbedres yderligere. Her tænkes, at man som borger bliver i stand til at varetage sin egen sundhedsfremme ved f. eks at kunne gå til aktiviteter i nærområdet, at kunne vedligeholde sine sociale kompetencer, deltage i netværksgrupper eller andet som har betydning for borgeren og som har stor betydning for funktionsniveauet. Det er vigtigt at der i træningen er mulighed for at de opnåede rutiner/vaner, fremadrettet kan sikres, således at borgeren kan bibeholde det opnåede, og ikke på sigt få behov for et funktionsløft igen. Som terapeuter er vi bekymrede for, at en besparelse vil medføre, mindre tid til at integrere vaner og rutiner, således at borgeren ikke selv føler sig klar til at genopbygge de tidligere eller nye netværk. At der ikke er tid, til at støtte borgeren til fortsat fremgang eller fastholdelse. Mindre tid til den enkelte borger betyder også mindre tid til at samarbejde med kolleger, som er medvirkende til at understøtte forandringerne. Vi ved, at der også i 2014 er sket en stigning i antallet af borgere på 86 (Træning efter Serviceloven) og på 140 (genoptræning efter Sundhedsloven), der har haft behov for træning. Vi ved også, at der på nuværende tidspunkt i 2015, har været en øget ventetid på træning og på forløb på Kronikerområdet, et øget pres på akutpladser og døgnrehabilitering. Altså noget vi tolker som tegn på en stadig stigning i antallet af borgere, som har brug for vores indsats. Vi ved, at terapeuterne, også på dette område, er medvirkende til at sikre at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Derved er vi med til at sikre at borgerens behov for anden offentlig hjælp, kan minimeres, med en ikke uvæsentlig besparelse til følge for kommunen. Vi vil stadig gerne medvirke til dette og hjælpe borgeren til at være aktive i deres eget liv.

5 Ældrepuljemidler i 2016 og fremtiden. Overordnet set, er flere af projekterne, der finansieres af ældrepuljemidler, langtidsindsatser. Det vil sige, at der går tid inden projekterne for alvor kører på skinner og borgerne har den fulde gavn af disse. Samtidig vil der også gå tid inden opnåede indsatser af projekterne, vil kunne måles / dokumenteres. Andre projekter giver bare så god mening for borgeren (og selvfølgelig personalet), at det er åbenlyst rigtigt at implementere det fast. Hvis puljemidler falder bort fra projekterne, vil borgerne opleve at tilbuddene forsvinder eller ikke nå at opleve, at et givet tilbud er tilgængeligt. Vi vil derfor opfordre politikerne, samt organisationen, til fortsat at anvende blokmidlerne på de igangsatte projekter. Pengene er givet til projekterne og ikke til anvendelse på veje, bygninger m.m. Vi vil gerne understøtte, at projekterne bliver implementeret og et selvfølgeligt tilbud i Horsens Kommune. Vi mener, at det er økonomisk en fordel på både kort og på lang sigt og vil i det følgende uddybe dette. Vi har følgende kommentarer til nogle af projekterne: 1.1 Projekt Tidlig opsøgende indsats for ældre : Ensomme borgere har tendens til isolation og dermed ofte større risiko for et tiltagende forfald af funktionsniveauet. Resultatet bliver måske at hjemmeplejen er eneste sociale kontakt. Øget risiko for manglende lyst til at vedligeholde egen fysisk formåen. Kunne vi undgå isolation og få vores borgere til at netværke, vil deres fysiske formåen også kunne vedligeholdes over tid. Men det kræver en indsats og tid. På de forebyggende hjemmebesøg, besøges mange af disse ensomme borgere og dermed en unik mulighed for engagere dem i netværk. Forebyggerne har en stor viden om, hvad der rører sig i nærområdet kan hjælpe borgeren på vej. 1.2 Projekt Styrket rehabilitering i forhold til borgere i midlertidige tilbud og plejeboliger :

6 På hvert enkelt plejeafsnit, daghjem, demensbolig og aflastningspladser har der gennem projektets forløb, været tilknyttet en terapeut. Målet med projektet har været og er, at v.h.a ADL-taksonomien, kunne hjælpe beboerne til at mestre de ting, de ønsker, at kunne medvirke til de aktiviteter og socialt samvær, som har betydning for borgeren, at kunne gøre nytte og have betydning for andre, samt have en meningsfuld hverdag. Tilbuddet skal sikre at funktionsevnen udredes, fastholdes eller øges i hverdagsaktiviteterne. Det sikrer dels de nyindflyttede, men også fastholdelse af fokus på de beboere, der har boet/været på stedet i længere tid. Embedslægen har i flere år haft fokus på beboernes muligheder for aktivitet, hvilket projektet her, er med til understøtte. 1.3 Projekt Transport til træning : Det opleves at borgerne opgiver et tilbud om træning på hold fordi de ikke magter eller er i stand til, at tage offentlig transport. Dermed går de glip af et træningstilbud, som dels kan være mere specialiseret, dels opbygge netværk og med risiko for hurtig forfald igen. Med det nuværende tilbud om transport benytter flere sig af holdtræningstilbud og kommunen kan have flere borgere igennem på et holdtilbud / træningsforløb for færre ressourcer. Borgerne på akutstuerne fortæller, at deres egen læge har indlagt dem først for at de kan blive udskrevet til akutstuerne, bare for at borgeren skal slippe for at betale for transporten selv. Det kan ikke være rigtigt, at økonomien for den enkelte borger, er afgørende for om man har råd til at komme på akutstue. Med puljemidlerne kan alle borgere undgå en unødig indlæggelse, men komme direkte på akutstuen og dermed hurtig i gang med behandling/træning/udredning. 1.4 Projekt Rehabiliterende hjemmepleje : For at matche en hurtig udskrivelse efter indlæggelse, SKAL vores personale have de kompetencer, der er behov for, for at borgeren oplever et kvalificeret tilbud i det kommunale regi. Hvis ikke der kontinuerligt afsættes penge af til kompetenceudvikling, vil borgeren opleve flere indlæggelser og længere tid skal bruges på at genvinde

7 tidligere funktionsniveau. Et utilfredsstillende resultat for både borger, personale og kommunekassen. 2.2 Projekt Ældre og mad : Terapeuterne laver en specialiseret indsats til borgere med tygge og synkebesvær. Efter træningen øges borgerens mulighed for at kunne spise den ønskede mad og med nedsat risiko for fejlsynkning er der nedsat risiko for f.eks. lungebetændelse. Samtidig øges lysten til at spise i samvær med andre frem for isolation. Diætisterne laver kostplan, således at småtspisende får den rigtige ernæring og dermed kræfter til at være aktive igen. Det kan borgere med KOL, der ikke orker at spise ret meget. Det er ikke lige meget, hvad kost de får. Kosten skal ikke trætte dem yderligere, men give den rigtige energi, så de kan optrænes hurtigst muligt igen. Som terapeuter oplever vi, at borgeren ikke er i stand til at træne pga., dårlig ernæringstilstand. Nogle borgere er ernæringstruede og der kan gå lang tid inden den almene tilstand gør dem træningsparate igen. Dermed fastholdes deres afhængighed af hjælp.

8 Høringssvar Budget 2016 I forbindelse med Byrådets videre behandling af budgetforslaget for 2016, indsendes der høringssvar fra OMU erne på budgettet, der vil indgå i processen. Politiske dagsordener om patientinddragelse og brugerindflydelse stiller nye krav til de professionelle os der arbejder ude ved, omkring og hos borgerne. Samfundet går i retning af øget ansvar for egen sundhed og borgerne skal tage stilling til mere og dermed påtage sig flere opgaver i forhold til egen situation. Udviklingen af accelererede forløb og kortere indlæggelsestider, har vist sig at lægge et pres på de sundhedsfaglige opgaver der skal løses i kommunen. Den demografiske udvikling viser tydeligt flere ældre borgere og flere borgere med kroniske lidelser, hvilket betyder, at der lige nu og forude venter et øget sundhedsbehov og dermed en væsentlig central opgave for den kommunale sygepleje primærsygeplejen. Effektiviseringstiltag på sygeplejen skal derfor nøje overvejes, idet udviklingen i et fremtidsmæssigt perspektiv uundgåeligt vil stille krav om ny viden, nye kompetencer og organisering af den rolle en hjemmesygeplejerske skal udfylde i kommunen. Hjemmesygeplejen befinder sig i en tid, hvor vi skal forstå samfundets udvikling for, at vide hvilke veje sygeplejen skal og kan gå. Opgaverne vandrer lige nu i lind strøm fra sekundær sektor og over i primær sektor og der er bl.a. stor risiko for opgaveglidning. Det stiller store krav til den enkelte sygeplejerske og der opstår derfor et behov for, at kunne arbejde målrettet og effektivt, men frem for alt med omhu og samvittighed overfor de syge og svage i vores kommune. Dét vil vi gerne måles på! Den økonomisk ramme lægger op til en effektivisering på sygeplejeområdet. Det er helt oplagt, at der hvor man kan justere og tænke anderledes, dér skal man gøre det så længe det sker med kerneopgaven og kommunens værdigrundlag for øje. Vi vil som faggruppe gerne have fokus på dem der skal modtage kerneopgaven og dem der skal udfører den. Effektivisering kommer derfor let til, at give en opfattelse af, at der sker besparelser. Med den nye Sundhedsaftale skal vi være med til, at udbygge de kommunale opgaver på sundhedsområdet og sikre færre uhensigtsmæssige indlæggelser. Det betyder, at vi som sygeplejersker skal lægge en endnu større opgave i det forebyggende og komplekse arbejde. Det er en meget vigtig sygeplejefaglig opgave med stor kompleksitet, men den kan ikke løses tilfredsstillende med de nuværende ressourcer. Vi vil gerne opfordre til, at budget 2016 vil tage højde for denne fremtidsudvikling, så vi kan udvikle sygeplejen i takt med disse forandringer og ikke effektivisere og spare os ud af det bagudrettet.

9 Ældrepuljen: Sygeplejerskerne vil gerne være med til, at kæmpe for en bedre ældrepleje, synlige kerneopgaver, flere sygeplejefaglige ressourcer og mere værdi i mødet med kommunens ældre borgere. På plejehjemmene bor nogle af kommunens svageste borgere, dem der har det største behov for professionel pleje. Sygeplejersker kan være med til, at sikre kvaliteten af plejen og opgavevaretagelsen hvis de er til stede og mange nok! Sygeplejen på plejehjemmene skal sikres gennem en nøje definition af opgavevaretagelsen og dermed en stærk sygeplejerskeprofil. Sygeplejerskers arbejdsområde skal i langt højere grad handle om sygeplejefaglige opgaver og ikke udvandes i funktioner, der tilhøre andre faggrupper. Der skal sættes ind på områder indenfor opfølgning af medicin, generel forebyggelse af sygdom og forebyggelse af indlæggelser. Når borgere udskrives fra sygehuse hurtigere end tidligere, så er de mere syge, mere svage eller endog ikke færdigbehandlede. Her er der brug for rehabiliterende sygepleje i den kritiske fase. Det er også den fase, hvor borgere er i risiko for genindlæggelse. Det kræver tid til opgavevaretagelsen. På inkontinensområdet er der brug for samling af indsatsen omkring konsulenterne. Inspiration til dette kunne evt. være fra det der blev gjort på demensområdet i Der er brug for en mere målrettet fælles indsats og information overfor de ældre og til de praktiserende læger, så hjælpen bliver mere effektiv. Der er god grund til at få udredt og bevilget hurtigt/effektivt, da det er til stor gene for de ældre, hvis det ikke sker. Generelt er der et stort behov for, at kommunens konsulentfunktioner indenfor sygeplejen bliver effektiviseret/systematiseret (beskrevet) og ensrettet (ens vilkår) til glæde for borgerne. Vi vil gerne være med til at sikre, at alle borgere i kommunen har lige adgang til sygepleje! Skrevet af: Vinnie Larsen/ FTR for sygeplejerskerne

10 Kommentarer til budget 2016 fra LMU erne og medarbejdersiden i OMU I Handicap, Psykiatri, og socialt udsatte Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at 1% besparelsen vil komme til at påvirke serviceniveauet på alle områder. Budgetterne er allerede skåret ind, og yderligere besparelser kan kun ske ved reduktioner på personalesiden og dermed serviceniveauet. De små tilbud er meget under pres, netop fordi de ikke har de samme personaleressourcer. Det er meget vigtigt at tilbuddene har en vis volumen, altså at myndighed køber ydelserne i de interne tilbud og ikke visiterer til Vejle eller Hanstholm, når tilbuddet er i kommunen. Hvis vi netop skal have borgeren i centrum, skal vi også sørge for kvalificerede tilbud, så vi kan levere en kvalificeret faglig ydelse. Tilbuddene skal have blik for det hele menneske, vi skal levere vores kerneydelse, men fagligt skal vi samtidig lave en ikke - fragmenteret indsats, for at have borgeren i centrum. Vi er nødt til at have nogle overlap imellem områderne i HPS for at sikre indsatsen, og forløse borgerens potentiale. Borgergruppen består af nogen af de mest udsatte borgere i kommunen, det er komplekse menneskeliv, der kræver LANG tids arbejde med relationen, for at sikre en motivation til at gå ud i livet. Alle områder arbejder med nytænkning, og med omstruktureringer af indsatserne, så de i langt højere grad tilpasses den økonomiske politik. Medarbejderne er pressede på tid og opgaver, herunder oplevelse af at det øgede dokumentationskrav ikke altid opleves meningsfuldt i forhold til den enkelte borger, og forløsningen af dennes potentiale. Det psykiske arbejdsmiljø presses af dette og af nye tiltag, besparelser, forandringer og forventninger om innovativ tænkning. Udarbejdet af medarbejdersiden i OMU/HPS/Sundhed og velfærd Med Venlig Hilsen Yasmeen Hollesen Næstformand i OMU/HPS

11 MED udvalget for Familie og Forebyggelse tager budgetrammen til efterretning og tilkendegiver, at det er en udfordring fortsat at effektivisere med 1 % årligt, da der opleves en stor efterspørgsel på ydelser, og da der er mange lovbestemte krav på området. MED-udvalget i Familie og Forebyggelse.