Vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Vejledning til Superbrugere i HP Helpdesk. (Til- og afmelding, tjek af jobforslag og match/visitation)

Transkript

1 Vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Vejledning til Superbrugere i HP Helpdesk (Til- og afmelding, tjek af jobforslag og match/visitation) Version: 6.1 Oprettet den 31. oktober 2014

2 INDHOLD 1. INDLEDNING DET FÆLLES DATAGRUNDLAG - DFDG BEGREBSAFKLARING MÅLGRUPPE, KONTAKTGRUPPE OG TILMELDEKATEGORI LAB-MÅLGRUPPE KONTAKTGRUPPE TILMELDEKATEGORI MIN SIDE OPRETTELSE AF MIN SIDE OG BESKRIVELSE AF SIDEN SELVBETJENING ADGANGSKODER TILMELDING TILMELDING SOM DAGPENGEMODTAGER TILMELDING SOM ARBEJDSMARKEDSYDELSESMODTAGER TILMELDING SOM KONTANT-/UDDANNELSESHJÆLPSANSØGER/-MODTAGER- ELLER KONTANTHJÆLPSANSØGER/- MODTAGER OMFATTET AF INTEGRATIONSPROGRAMMET TILMELDING SOM DIMITTEND TILMELDING SOM ARBEJDSSØGENDE UDEN YDELSE TILMELDING AF EU- OG EØS-BORGERE OG BORGERE FRA SCHWEIZ, DER SØGER ARBEJDE I DANMARK BORGERE, DER IKKE SKAL STÅ TILMELDT TJEK DINE JOBFORSLAG HISTORIK PÅ JOBNET OVER TJEK AF JOBFORSLAG OG PÅMINDELSER SAMTALER, MATCH OG VISITATION MATCHGRUPPER VISITATIONSGRUPPER SAMTALETYPER REGISTRERING AF JOBSAMTALE VISNING AF INDKALDELSER OG SAMTALER PÅ MIN SIDE PÅ JOBNET HISTORIK BERIGTIGELSE REGISTRERING AF FRAVÆR OG FRITAGELSER SYGDOM Sygemelding Syge- og raskmelding af borgere i løntilskud Opdateringer af en sygemelding herunder ved fejlregistrering Sygemeldte dagpengemodtagere/arbejdsmarkedsydelsesmodtagere/dimittender, der flytter Sygedagpengemodtagere Borgere i jobafklaring Raskmelding Raskmeldings-/ophørsårsager Opdateringer af en raskmelding herunder ved fejlregistrering FERIE MIDLERTIDIGT ARBEJDE SENIORJOB FRAVÆRSFORHOLD VEDRØRENDE MINDRE INTENSIV INDSATS REGISTRERING AF UDDANNELSESPÅLÆG VISNING AF FRAVÆRSFORHOLD PÅ MIN SIDE PÅ JOBNET HISTORIK PÅ JOBNET OVER FRAVÆRSREGISTRERINGER HÅNDTERING AF FRAVÆR OG FRITAGELSER VED OVERGANG TIL KONTAKTGRUPPEN SYGEDAGPENGE Side 2 af 80

3 MODTAGER ELLER JOBAFKLARING Håndtering af fravær og fritagelser ved raskmelding eller overgang til en anden kontaktgruppe end Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring HELBREDSMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER SAMTYKKE AJOURFØRING GENERELT REGISTRERING AF KOMMENTARER PÅ TVÆRS AF MYNDIGHEDER CV, AUTOMATCH OG ARBEJDSMARKEDSBALANCE AFMELDING AFMELDING AF BORGEREN SELV AFMELDING FRA ET JOBCENTER ELLER FRA A-KASSEN BATCH-AFMELDING FLYTNING OG OPSTART I NYE IT-SYSTEMER PERSONGRUPPEPROJEKT Side 3 af 80

4 1. Indledning Denne vejledning omhandler de funktionaliteter, der er knyttet til registrering af en række grund- og statusoplysninger om borgeren i Det fælles Datagrundlag (DFDG). Det vil sige, oplysninger der viser: Om borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet (tilmeldeoplysninger) Hvor arbejdsmarkedsparat borgeren er i form af en visitering eller matchvurdering Hvor uddannelsesparat borgeren er i form af en visitering Om borgeren har registreringer af periodisk karakter, der kan medføre fritagelse for forskellige rådighedsforpligtelser, aktivering eller jobsamtaler (kontaktforløbet) Oplysninger af helbredsmæssig karakter, der skal tages hensyn til i forbindelse med hvilke job, en borger kan bestride Om borgeren indgår i et projekt Om borgeren har en jobplan med tilhørende aktiviteter Vejledningen beskriver forretningslogikken uafhængigt af, hvilket sagsbehandlingssystem det enkelte jobcenter benytter i det daglige arbejde. Vejledningen beskriver desuden borgerens muligheder: for registrering via Jobnet for at se visse oplysninger, der er registreret i jobcentrets sagsbehandlingssystem. Disse fremgår af borgerens Min side på Jobnet. Vejledningen har følgende bilag: Bilag 1: Tjek dine jobforslag Bilag 1a: Behandling af klager over påmindelser Bilag 2: Skema over fraværsregistreringer I vejledningen henvises desuden til følgende materiale. Trin for trin-vejledninger om tilmelding via Jobnet 1 : o Sådan melder du dig ledig Dagpenge o Sådan melder du dig ledig - Arbejdsmarkedsydelse o Sådan melder du dig ledig Kontanthjælp o Sådan melder du dig ledig - Uddannelseshjælp o Sådan melder du dig ledig Dimittend o Sådan melder du dig ledig Uden ydelse Velkomstpjecer 2 : o Velkomstpjece ved tilmelding via Jobnet eller i jobcentret o Velkomstpjece til fleksjobvisiterede om oprettelse på Jobnet 1 Trin for trin-vejledningerne er oprettet til brug for borgerne og er placeret på Jobnet. Vejledningerne kan desuden findes på under Vejledninger. 2 Velkomstpjecerne er oprettet til brug for borgerne og er placeret på Jobnet. Pjecen kan desuden findes på under Vejledninger. Side 4 af 80

5 1.2 Det fælles Datagrundlag - DFDG I forbindelse med indførelsen af det énstrengede kommunale beskæftigelsessystem er de enkelte kommuner som udgangspunkt ansvarlige for de it-systemer, der benyttes i sagsbehandlingen i jobcentret. Selv om jobcentrene i fremtiden anvender forskellige it-systemer, er det vigtigt, at der findes fælles data med centrale oplysninger om borgerne, således at der fortsat kan ske sagsbehandling på tværs af jobcentrene fx i form af formidling, fælles projekter, fortsat sagsbehandling i forbindelse med flytning etc. a-kasserne har adgang til relevante oplysninger om deres ledige medlemmer der kan foretages en central/landsdækkende opfølgning på indsatsen Det fælles Datagrundlag - DFDG er en fælles database, som alle kommunale it-leverandører leverer og trækker data fra. Data, der er tilgængelige er følgende: Status for tilmelding Kontaktgruppe Tilmeldekategori Aktuelle indkaldelser til jobsamtaler, møder m.v. (NB: ikke indkaldelser til tilbud) Dato for tjek af jobforslag Perioder med fravær og fritagelser m.v.(tidligere benævnt som periodiske forhold) Helbredsmæssige begrænsninger i forhold til job Hvilken visitationskategori eller matchgruppe borgeren tilhører Joblog Hvilke aftaler om kontaktforløbet og aktiviteter, som borgeren og/eller jobcentret forventer at gennemføre inden næste jobsamtale Jobplaner og aktiveringer (tilbud) Oplysning om aktivitetstillæg Persongruppeprojekt Kommentarer (kommunikation om borgeren på tværs af myndigheder) Beregninger af rettidighedsdata Oplysninger om sammenhængende forsørgelse Forsørgelseshistorik A-kassekommunikation Alle jobcentre har således pligt til at sende oplysninger til DFDG, der leverer oplysninger til de forskellige myndigheder, der er involveret: jobcentre, a-kasser og Anden Aktør. Oplysningerne vil blot blive vist på forskellig måde afhængig af, hvilket it-system den enkelte myndighed arbejder med, ligesom nogle oplysninger bliver vist for borgeren på Jobnet. For områder, der kan indeholde personfølsomme oplysninger, kræves dog, at borgeren giver samtykke til, at jobcentret kan aflæse oplysninger registreret af et andet jobcenter. Der kræves dog ikke samtykke til, at a-kasserne kan se oplysninger om egne medlemmer. A-kasserne har hidtil modtaget oplysninger fra DFDG i form af hændelser via daglig overførsel af filer via a-kassemotoren. I 2012 blev der igangsat en teknisk omlægning af a-kassekommunikationen, sådan at a-kasserne kommunikerer med DFDG via webservices på samme måde som jobcentrene. Omlægningen betyder også, at a-kasserne modtager sigende hændelser i stedet for hændelser Side 5 af 80

6 med kodeværdier eksempelvis besked om sygemelding med alle relevante oplysninger i stedet for hændelsen F32. Omlægningen forventes afsluttet i løbet af Begrebsafklaring målgruppe, kontaktgruppe og tilmeldekategori Der opereres med følgende grupperinger: LAB-målgruppe (målgrupper efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Kontaktgruppe Ydelseskategori (Tilmeldekategori) De enkelte grupperinger vil blive beskrevet i det følgende. 2.1 LAB-målgruppe LAB målgrupper er de målgrupper, der er defineret i 2 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og omfatter følgende grupper: 1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og fra og med 1. januar 2014 modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 2) Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate. 3) Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate. 4) Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5. 5) Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge. 6) Personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. 7) Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. 8) Personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. 9) Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. 10) Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Side 6 af 80

7 11) Personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik 12) Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate. 13) Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate. 14) Personer med ret til jobafklaringsforløb, som modtager ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpenge. Af de ovenstående målgrupper vil grupperne med understregning være omfattet af denne vejledning i forhold til registreringer. 2.2 Kontaktgruppe En kontaktgruppe er en gruppering, som omfatter de borgere i et jobcenter, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har valgt at følge op på i forhold til kontaktforløb i jobcentret, aktivering m.v. Kontaktgruppen vil for nogle forekomster svare til en målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), mens den for andre svarer til et udsnit af en LAB målgruppe eller anden lovgivning. Nedenfor er angivet de 12 kontaktgrupper, der indgår i DFDG: 1. Dagpengemodtager (LAB 2.1) 2. Kontanthjælpsansøger/-modtager (LAB 2.2 eller 2.3) 3. Kontanthjælpsansøger/-modtager omfattet af integrationsprogrammet 4. Revalidering (LAB 2.4) 5. For-revalidering (LAB 2.4) 6. Sygedagpengemodtager (LAB 2.5) 7. Fleksjobvisiteret (LAB 2.7) 8. Uden ydelse 9. (Ikke benyttet) 10. Fleksjobansat (LAB 2.7) 11. Rehabilitent (LAB 2.11) 12. Uddannelseshjælpsansøger/-modtager (LAB 12.2 eller 12.3) 13. Jobafklaring (LAB 2.14) Kontaktgruppe 1 svarer til lovens definition. Kontaktgruppen omfatter følgende persongrupper. Dagpengemodtagere og Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Følgende persongrupper kan få midlertidig arbejdsmarkedsydelse: o Ledige, som har opbrugt retten til særlig uddannelsesydelse i 1. halvvår o Ledige, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til 1. halvår 2016 på følgende måde: - Ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1¼ år. Side 7 af 80

8 - Ledige, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1 år. - Ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2015, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 3/4 år. - Ledige, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2015, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1/2 år. - Ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2016, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1/4 år. Udfasningen sker således med ¼ år mindre for hvert halvår, og ledige, der mister dagpengeretten i 2. halvår 2016 eller senere, har ikke ret til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre fire år. Kontaktgruppe 2 svarer til lovens målgruppe 2 og 3. Kontaktgruppen omfatter følgende persongrupper: Kontanthjælpsansøgere/-modtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse 3 Kontanthjælpsansøgere/-modtagere over 30 år Kontaktgruppe 3 svarer til lovens definition. Kontaktgruppe 4 og 5 er en underopdeling af lovens målgruppe 4. Kontaktgruppe 6 svarer til lovens målgruppe 5. Kontaktgruppe 7 svarer til lovens målgruppe 7 - men omfatter kun de borgerne i målgruppen, som er visiteret til fleksjob. Kontaktgruppe 10 svarer til lovens målgruppe 7 - men omfatter kun de borgerne i målgruppen, som er ansat i fleksjob (både ny og gammel ordning). Kontaktgruppe 11 svarer til lovens målgruppe 11. Kontaktgruppe 12 svarer til lovens målgruppe 12 og 13. Kontaktgruppen omfatter unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. 4 Kontaktgruppe 13 svarer til lovens målgruppe 14. Kontaktgruppe 8 er borgere, der ønsker at stå tilmeldt jobcentret uden at modtage offentlig ydelse. Der kan også være tale om borgere i seniorjob eller borgere, der har en sag med a-kassen, hvor det kan være et krav for efterfølgende dagpengeudbetaling, at borgeren har været tilmeldt i jobcentret. Denne gruppe indgår ikke i de grupper, som jobcentret skal følge op på med hensyn til kontaktforløb og aktivering. 3 Erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. 4 Erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. Side 8 af 80

9 For hver enkelt kontaktgruppe findes et regelsæt for beregningsgrundlaget i forbindelse med rettidighed. Der er også forskellige regler/valideringer for kontaktgrupperne i forhold til: Fravær/fritagelser Visitation eller match Til- og afmelding Eksempelvis betyder det, at it-systemerne giver en fejlbesked, hvis man fx forsøger at registrere en fritagelse på en person, der står i en kontaktgruppe, hvor denne fritagelse ikke er tilladt. Når en borger søger om offentlig forsørgelse eller ønsker at stå tilmeldt jobcentret, skal der angives en kontaktgruppe med start på tidspunktet for sagens oprettelse. For dagpengemodtagere kan første henvendelse være elektronisk via Jobnet, via fremmøde (og dermed registrering) i jobcentret eller i a-kassen, hvor kontaktgruppen oprettes. For kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet oprettes den korrekte kontaktgruppe, når borgeren møder personligt frem i jobcentret (første henvendelse med anmodning om hjælp). Her tages stilling til visitationskategori, og om personen skal stå til rådighed eller ej. Borgeren kan forinden have foretaget en tilmelding via Jobnet, men det er først, ved det personlige fremmøde i jobcentret, hvor visitationskategori og bekræftelse af Jobnettilmeldingen registreres, at personens sag oprettes i den korrekte kontaktgruppe se endvidere afsnit 4 Tilmelding. For sygedagpengemodtagere oprettes kontaktgruppen i de kommunale systemer ved oprettelse af sygedagpengesagen. For borgere, der ønsker at stå tilmeldt uden at modtage offentlig forsørgelse oprettes kontaktgruppen i det øjeblik, hvor borgeren tilmeldes. Tilmelding kan ske via Jobnet eller i jobcentret. For de øvrige borgere oprettes kontaktgruppen ved første henvendelse ved personlig fremmøde eller ved skift fra en kontaktgruppe til en anden. Registreringen sker her i det itsagsbehandlingssystem, som jobcentret benytter. For uddannelseshjælpsmodtagere gælder, at når borgeren fylder 30 år, skiftes kontaktgruppen automatisk til kontanthjælpsmodtager. Hvis borgeren afmeldes (dagpengemodtager og tilmeldt uden ydelse) eller hvis udbetaling af offentlig ydelse ophører, skal kontaktgruppen lukkes. 2.3 Tilmeldekategori Tilmeldekategorier dækker over kontaktgrupper, som kan/skal stå tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende: 1. Dagpengemodtager 2. Kontanthjælpsmodtager 3. Uddannelseshjælpsmodtager 4. Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet 5. Dimittend Side 9 af 80

10 6. Uden ydelse (fx jobsøgende, der ønsker at stå tilmeldt, men som ikke modtager offentlig forsørgelsesydelse ) 7. Arbejdsmarkedsydelsesmodtager Gruppe 1 og 7 er pr. definition altid Match 1 Jobklar og skal dermed stå til rådighed og være tilmeldt jobcentret. For grupperne 2, 3 og 4 skal der foretages en vurdering af, om borgeren skal stå til rådighed og være tilmeldt jobcentret. For gruppe 5 og 6 er det borgerens eget valg, om de vil tilmelde sig jobcentret. Hvis de er tilmeldt, skal de imidlertid stå til rådighed. Alle 7 tilmeldekategorier kan tilmelde sig via Jobnet/Min side. For yderligere beskrivelse af tilmelding og matchregistrering henvises til afsnittene 4 Tilmelding og 6 Jobsamtaler, match og visitation. 3. Min side Borgerne har på Jobnet mulighed for at kommunikere med jobcentrene i form af Til- og afmelding Registrering af forskellige fraværsperioder Se aktuelle og fremtidige fraværsperioder, som jobcentret har registreret Se historik på forskellige fraværsperioder Tjek af jobforslag og historik herfor Se aftaler fra jobsamtalerne Joblog Se og kvittere for aktuelle indkaldelser til jobsamtaler, møder m.v. evt. med mulighed for ombookning (NB: Ikke indkaldelser til tilbud) Se og kvittere for aktuel og historiske jobplaner og aktiviteter. 5 Indtil videre er det kun følgende tilmeldekategorier/kontaktgrupper, der har adgang til at kommunikere med jobcentret via Min side: Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Dimittender Kontanthjælpsansøgere-/modtagere i visitationskategorien Jobparat Uddannelseshjælpsansøgere-/modtagere i visitationskategorien Åbenlyst uddannelsesparat Kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogram i visitationskategorien Jobparat' Fleksjobvisiterede uanset matchkategori, Tilmeldte Uden ydelse 5 Jobplaner og aktiviteter fra før den 23. april 2012 er ikke konverteret til DFDG og kan dermed ikke ses på Jobnet. Side 10 af 80

11 Enhver borger, der ønsker eller skal foretage registreringer på Jobnet (jobnet.dk), skal forinden oprette Min side. Oprettelsen kan foretages af borgeren selv på Jobnet ved oprettelse/tilknytning af NemID, eller af jobcentret i forbindelse med en tilmelding via et sagsbehandlingssystem. Min side og CV et er aktuelle så længe borgeren jævnligt logger på Min side. Hvis borgeren har opgivet en mailadresse, vil der, efter 10 uger uden at man har foretaget opslag på Min side, blive sendt en varslingsmail om, at CV et gøres utilgængeligt for søgning af arbejdsgivere. Dette sker efter 13 uger uden login på min side. Hvis borgeren i en periode på 17 måneder ikke logger på Min side, vil der blive sendt en varslingsmail om, at CV et bliver slettet. Hvis borgeren ikke har været logget på i 18 ½ måned, slettes CV et. Min side/cv et kan efter sletning ikke senere genbruges. Data fra DFDG, som vises på Jobnet (fx påmindelser og joblog) slettes ikke. Hvis borgeren opretter en ny profil på Jobnet, vil oplysningerne fra DFDG blive vist på den nye profil. Borgerens muligheder for brug af funktionaliteterne på Jobnet via Min side afhænger af, om han er sikker eller ikke sikker bruger, samt hvilken kontakt- og visitations- eller matchgruppe, borgeren er registreret med. Definition af sikker/ikke sikker bruger Sikker bruger betyder, at borgeren er den, han giver sig ud for. Dette sikres enten ved, at borgere kun kan oprette sig på Jobnet via NemID, eller ved at borgeren legitimerer sig i jobcenteret i forbindelse med et personligt fremmøde/tilmelding. Ikke sikker bruger: En borger, som er oprettet før releasen den 10. august 2013 uden tilknytning af NemID, er at betegne som ikke-sikker bruger, hvis borgeren ikke har været tilmeldt med det pågældende CV-nummer - og dermed ikke kommunikeret med DFDG. En ikke-sikker bruger kan først tilmelde sig via Jobnet efter at have bekræftet sin identitet ved at tilknytte NemID. Sikker bruger: En borger, som benytter NemID på Jobnet, er at betegne som en sikker bruger. Dette gælder også, hvis borgeren efterfølgende logger sig på uden brug af NemID og i stedet for benytter sine brugerkoder til Jobnet. Hvis det er via et sagsbehandlingssystem, at borgeren er tilmeldt, er borgeren oprettet som sikker bruger, da borgeren i forbindelse med et personligt fremmøde har kontakt med jobcentret. 3.1 Oprettelse af Min side og beskrivelse af siden Borgeren guides automatisk gennem oprettelsen af Min side, når linket Opret mig vælges under Ny bruger? på Jobnets forside. OBS Fra og med den 10. august 2013 kan borgere, der vil oprette sig på Jobnet, kun oprette sig via NemID. Borgere, som ikke har NemID, skal møde i jobcentret for at blive tilmeldt. Se desuden neden for under afsnit 4 Tilmelding. Når borgeren har logget på med sine koder til NemID, skal følgende registreres: Side 11 af 80

12 Et brugernavn og en adgangskode til Jobnet Markering af, at vilkårene for brug af Jobnet accepteres Min side ser efter oprettelse ud som følger, men ændrer sig i forhold til borgerens tilmeldingsstatus se skærmdump på næste side. Side 12 af 80

13 Min side er opdelt i følgende områder, der efterfølgende beskrives: 1. Overblik 2. Højreside 3. Venstremenu Side 13 af 80

14 4. Menulinje 1. Overblik Velkomst: I området Overblik får borgeren vist velkomstbesked med link til trin for trin-vejledninger på Jobnets supportside. Meld dig ledig: Knappen Meld dig ledig er kun til stede, såfremt borgeren kan tilmelde sig. Se i øvrigt afsnit 4 Tilmelding om hvem, der kan tilmelde sig via Jobnet. Tjek dine jobforslag: Knappen Tjek dine jobforslag er kun til stede, hvis den kan benyttes. Når borgeren er tilmeldt er knappen aktiv, og tjek af jobforslag kan finde sted. Automatch: På Min side kan borgeren blive præsenteret for aktuelle job, der er registreret i Jobnet. For at undgå, at borgeren udelukkende præsenteres for Hotjob, vises der først job, når borgeren har angivet mindst én stillingsbetegnelse. Linket jobønsker navigerer jobsøgeren til Jeg søger job som under Jobønsker. Principperne for automatch er beskrevet i afsnit 11 CV, automatch og arbejdsmarkedsbalance. Notifikationer: I overblikket kan der blive vist følgende notifikationer: o Besked om udfyldelse af dagpengekort og ledighedserklæring (kun for dagpengemodtagere). Fjernes, når borger klikker på linket Jeg har sendt dem o Besked om, at borgeren mangler at udfylde dele af CV et o Besked om ny henvendelse fra arbejdsgiver i indbakken. Fjernes, når borgeren har læst henvendelsen. o Besked om aftale med jobcentret (mødeindkaldelse). Fjernes, når mødetidspunktet er nået. o Besked om ny jobplan/aktivering. Fjernes, når borgeren har kvitteret for jobplan/aktivering. o Besked fra Jobnet fx om ny funktionalitet o Kom godt i gang med uddannelse / job med link til forberedelsesskema (screeningsløsning) o Se om du kan søge om 6 ugers selvvalgt uddannelse med link til 6 ugers selvvalgt uddannelse 2. Højresiden Statusinformation: I øverste højre hjørne på Min side vises borgerens status i for hold til tilmelding, hvilken kontaktgruppe han tilhører, CVnummer og om CV et er søgbart eller ej. Din mentor: Viser information om mentoraftale med oplysning om kontaktperson. Informationen vises kun, mens aftalen er aktuel. Linket Læs din mentoraftale linker til menupunkt Jobplan og aktivering. Nyheder fra jobcenter: De enkelte jobcentre kan lægge nyheder og information på Min side. Nyhederne/informationen kan målrettes alle eller en enkelt kontaktgruppe. De medarbejdere, som har adgang til at vedlige- Side 14 af 80

15 holde jobcentrets sider på Jobnet, har adgang til at oprette nyhederne/informationen. Kontakt din a-kasse: Link til borgerens a-kasse. Informationen er uafhængig af til meldekategori/kontaktgruppe. Kontakt dit jobcenter: Kontaktoplysninger til borgerens jobcenter, herunder oplysninger om åbningstider. OBS: De enkelte jobcentre kan indtil videre ikke selv vedligeholde kontaktoplysningerne. Hvis oplysningerne skal ændres, skal jobcentret rette henvendelse herom til Landssupporten på e- mailadressen Kontakt supporten: Kontaktoplysninger til Jobnetsupporten Jobnet på Mobilen: Genvejslink til Jobnet på mobilen se nedenfor under indstil linger 3. Venstremenu Min kalender: I kalenderen kan borgeren få overblik over jobsøgningsaktiviteter (joblog), samtaler/møder, fraværsforhold, aktivering og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Mine aftaler: Under Mine aftaler ligger tre undermenuer: o Indkaldelser og møder: Viser aktuelle indkaldelser til jobsamtaler/møder og evt. mulighed for at ændre mødetidspunkt, hvis jobcentret ved indkaldelsen har giver mulighed herfor. Borgeren kan desuden se afholdte jobsamtaler og samtaler af typen Anden 6, som bliver vist med samtaletype, dato og tidspunkt for registrering samt aftaletekst se desuden under afsnit 6 Samtaler, match og visitation. Fra og med 3. marts 2014 har dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere i jobcentrene Gentofte, København og Næstved mulighed for selv til selv at booke et møde i jobcentret via knappen Book et møde. Udrulningen af selvbook til de øvrige jobcentre vil være tilendebragt i løbet af o Jobplaner og aktivering: Menupunktet bliver vist, uanset om borgeren har eller ikke har haft jobplaner/aktiveringer. (efter den 20. april ). Fleksjobvisiterede har indtil videre ikke adgang til dette menupunkt. o 6 ugers selvvalgt uddannelse: Det er kun dagpengemodtagere med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse under det erhvervsfaglige område, der har dette menupunkt. Borgeren kan udsøge kurser, sende ansøgning og se status på kursussager. Giv besked: Indeholder følgende undermenuer afhængig af borgerens status: 6 Samtaler af typen Anden, som er registreret til og med den 25. april 2014, bliver ikke vist under Mine aftaler. 7 Undtaget herfra er borgere i 8 pilotjobcentre: Allerød, Esbjerg, Fredericia, Gentofte, Høje Taastrup, Næstved, Ærø og Aabenraa. Borgere i de nævnte jobcentre kan se jobplaner, som er aftalt efter den 20. januar Side 15 af 80

16 o Mit fravær: Overblik over aktuelle og fremtidige fraværsregistreringer o Ferie o Sygdom o Midlertidigt arbejde o Til- og afmelding Min jobsøgning: Under menupunktet Min jobsøgning er samlet undermenuer, der alle relaterer sig til borgerens jobsøgning: o Min joblog: Her kan borgeren registrere jobsøgningsaktiviteter og få overblik over sin jobsøgning. Fra og med den 15. maj 2014 skal åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsansøgere/-modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Ved manglende registrering i jobloggen i 30 dage bliver der dannet notifikation Joblog på Min side. Jobcentret modtager en elektronisk besked om manglende registrering. Notifikationen og besked til jobcentret dannes, når seneste tilmeldingsdato er 30 dage eller mere gammel, og/eller seneste registrering ligger mere end 30 dage tilbage i tid eller findes ikke Sagsbehandlere kan se borgernes joblogregistreringer i en SharePoint-løsning (bis.star.dk). Proceduren for at få adgang til løsningen er beskrevet på i fanerne Jobcenter og A-kasser under temaet SharePoint. o Mine favoritjob: Viser underside med liste over gemte jobannoncer. Jobannoncer kan gemmes som favoritter fra oversigterne på Min side og under Find job og i de enkelte jobannoncer. Favoritter kan også gemmes via mobilapp en. De gemte jobannoncer forsvinder fra listen, når annoncens slutdato overskrides, eller hvis arbejdsgiveren afpublicerer jobannoncen på Jobnet. o Mine ansøgninger: Viser underside med borgerens eventuelle gemte ansøgninger. Ansøgninger gemmes i 3 år, hvorefter de bliver slettet. o Indbakke: Viser siden Henvendelser, hvor borgeren kan læse og besvare henvendelser fra arbejdsgivere. Min profil: Under menuen ligger følgende undermenuer: o Personlige oplysninger o Forberedelsesskema: Her kan borgeren udfylde forberedelsesskema (profilafklaringsværktøj). Forberedelsesskemaet tilbydes til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. For uddannelseshjælpsmodtagere gælder, at besvarelsen af forberedelsesskemaet efterfølges af en profilafklaring i forhold til uddannelsesparathed. Side 16 af 80

17 Se desuden neden for under 4 Tilmelding og 6.2 Visitationsgrupper. o Skift brugernavn og adgangskode Historik: Viser underside med historik for login på Jobnet og mobil. For sikre brugere er der også adgang til historik over følgende registreringer: o Tjek dine jobforslag o Påmindelser o Ledighedsstatus o Sygdom o Ferie o Midlertidigt arbejde o Kurser: Viser afsluttede kurser under 6 ugers selvvalgt uddannelse. Se desuden afsnit 5.1 Historik på Jobnet over tjek af jobforslag og påmindelser og afsnit 7.8 Historik på Jobnet over fraværsregistreringer. Indstillinger: Under menuen Indstillinger ligger følgende undermenuer: o Slet CV: Dette menupunkt er kun tilgængeligt, når borgren ikke er tilmeldt. Adgangskoden skal angives, inden CV et kan slettes. OBS: Fleksjobvisiterede har ikke dette menupunkt. o Huskeservice: Borgeren kan afhængig af status - tilmelde sig huskeservice via og/eller sms dagen før: - Frist for tjek af jobforslag - Dato for samtale/møde indkaldt af jobcentret - Frist for kvittering/læsning af jobplan og aktivering - Når borgeren skal logge på CV (efter 10 uger uden indlogning) o Jobnet på mobilen: Her kan borgeren oprette sig som mobilbruger og dermed få adgang til at tjekke jobforslag og finde job på mobilen via en app. Jobnet på mobilen er nærmere beskrevet i vejledningen Jobnet på mobilen 4. Menulinje Min side: CV og jobønsker: Ved indlogning præsenteres borgeren altid for denne menu. Navigerer borgeren til siden CV og jobønsker, hvorfra CV og jobønsker kan oprettes og ajourføres. Se skærmdump på næste side. Side 17 af 80

18 Find Job Navigerer borgeren til Find job, hvorfra der ud fra forskellige søgekriterier kan fremsøges ledige job og oprettes jobagent. Gode råd til jobsøgningen: Navigerer borgeren over på siden Gode råd. 3.2 Selvbetjening Mulighederne for selvbetjening afhænger af, om borgeren er sikker eller ikke-sikker bruger på Jobnet, og hvilken kontaktgruppe og visitationsgruppe eller matchkategori borgeren tilhører: Side 18 af 80

19 Selvbetjeningsfunktioner Aldrig tilmeldt Tilmeldt dagpengemodt. Tilmeldt arbejdsmarkeds kedsydelsesmodt. Tilmeldt KH-/UY- ansøger/- modt. Tilmeldt KH-- ansøger/- modt. i integrationsprogam Tilmeldt uden ydelse Tilmeldt dimittend KH-/UY- ansøger/- modt. Uddannelses- eller aktivitetsparat Fleksjobvisiteret Afmeldt Tilføjelse/rettelse af kontaktoplysninger X X X X X X X X X X Registrering af midlertidig opholdsadresse X X X X X X X X Ændring af brugerkoder X X X X X X X X X X Oprette/ajourføre CV X X X X X X X X X X Slette CV X X X Oprette/ajourføre jobagent X X X X X X X X X X Gemme/se ansøgninger X X X X X X X X X X Se/besvare henvendelser fra arbejdsgivere X X X X X X X X X X Tilmelding X X Afmelding X X X X X X Tjek dine jobforslag X X X X X X Tilmelding/fjernelse af Huskeservice X X X X X X X Syge- og raskmelding X X X X X X Feriemelding X X X X Registrering af midlertidigt arbejde X X X X Se Indkaldelse og møder X X X X X X X X X X Kvittering for mødeindkaldelse/ombookning 8 X X X X X X X Booke et møde 9 X Se login-historik X X X X X X X X X X Se historik for tjek af jobforslag, påmindelser, ledighedsstatus, sygdom, ferie, midlertidigt arbejde, X X X X X X X X X CV-søgbarhed, stillingsbetegnelser Kvittering for jobplaner X X X Se jobplan og aktiviteter X X X X X X X X Besvare forberedelsesskema X X X Benytte Joblog X X X X X X X X X X 8 Adgang til ændring af mødetidspunkt forudsætter, at jobcentret ved mødeindkaldelse i modulet Jobcenter Planner har givet mulighed herfor. 9 Muligheden for at booke et møde i jobcentret gælder kun for dagpengemodtagere i de jobcentre, som har taget Jobcenter Planner i brug. Udrulningen af Jobcenter Planner er tilendebragt i løbet af Side 19 af 80

20 3.3 Adgangskoder Har borgeren glemt sin adgangskode, kan han bestille en ny via linket Glemt din adgangskode? i login-boksen på Jobnets forside. Borgeren får vist 2 muligheder for at få en ny adgangskode: 1. Log på med NemID. Herved kan borgeren selv vælge ny adgangskode med det samme. Se skærmdump på næste side. 2. Kontakt Jobnetsupporten Nederst på siden Har du glemt din adgangskode? bliver der vist information til borgere, som ikke har NemID, og som skal tilmelde sig. Dette er nærmere beskrevet neden for under afsnit 4 Tilmelding. Har borgeren fået spærret sin adgangskode, kan han ophæve spærringen ved at logge på med NemID. Herefter skal han registrere en ny adgangskode. Det er ikke muligt at fremsende adgangskoder via eller sms. Dette er begrundet i reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Efterhånden som der er kommet flere selvbetjeningsløsninger på Jobnet, vises der oplysninger, som efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), er følsomme. Når der behandles følsomme oplysninger for den offentlige forvaltning, må adgangskoder ikke sendes med m.v. Side 20 af 80

21 Når en borger, der er eller har været tilmeldt, møder i jobcentret og beder om ny adgangskode til Jobnet, skal jobcentret danne og udlevere den nye adgangskode. Det er vigtigt, at koden/brevet udleveres på anmodning, fordi fremsendelse med almindeligt brev kan betyde, at fristen for Tjek dine jobforslag overskrides, og at borgeren derfor får en påmindelse. 4. Tilmelding I dette afsnit gennemgås først nogle generelle forhold vedr. tilmelding. Derefter kommer afsnit med de særlige forhold, der gør sig gældende for hhv. dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, dimittender og tilmeldte Uden ydelse. Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, og som er jobklare/jobparate eller uddannelsesparate (dvs. er i match 1 Jobklar eller er i visitationsgruppe Jobparat eller Åbenlyst uddannelsesparat - undtagelser se afsnit 4.7 Borgere, der ikke skal stå tilmeldt ), skal tilmeldes jobcentret. Når en borger tilmeldes, betyder det, at borgeren ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet med henblik på at kunne oppebære offentlig forsørgelse. At stå til rådighed betyder pligt til blandt andet: at udarbejde et fyldestgørende CV, at gøre det tilgængeligt for søgning på Jobnet at tjekke sine jobforslag Tilmeldte dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere er pr. definition registreret med matchgruppe 1 Jobklar. Undtaget herfra er kontant-/uddannelseshjælpsmodtagere, der skal registreres med en visitationsgruppe se afsnit 6 Jobsamtaler, match og visitation. Tilmelding til jobcentret kan ske på én af følgende måder: Via Jobnet Via jobcentret Via a-kassen (kun for medlemmer af a-kassen, der skal modtage dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller tilmeldes som dimittend) Det fremgår af DFDG, om det er via jobcentret, a-kassen eller Jobnet, der er registreret en tilmelding. Som udgangspunkt er det vigtigt, at borgeren selv foretager tilmeldingen via Jobnet eller får hjælp hertil, da han også senere skal kunne bevæge sig rundt på Min side. Jobcentret har her en forpligtelse til at hjælpe borgere, der anmoder om hjælp til dette. Første gang en borger tilmelder sig, bliver der automatisk oprettet Min side og et ufærdigt CV med et 8-ciffret CV-nummer. Oprettelsen af Min side og CV sker, uanset om borgeren tilmeldes via Jobnet eller et sagsbehandlingssystem. Gentilmelding Ved gentilmelding kan borgeren genbruge sin(t) tidligere Min side/cv, under forudsætning af, at det ikke er 18½ måneder siden, borgeren sidst har været logget på Min side/cv et jf. afsnit 3 Side 21 af 80

22 Min side. Dette gælder uanset om tilmeldingen foregår via Jobnet eller via et sagsbehandlingssystem. Hvis gentilmeldingen foregår i et sagsbehandlingssystem, og der er mindre end 14 dage til, at CV et bliver slettet: Tilmeldingen nulstiller CV et, sådan at CV et ikke bliver slettet. Jobcentertilhørsforhold Ved tilmelding tilknyttes borgeren automatisk jobcentret i bopælskommunen. Hvis borgerens opholdsadresse ligger i en anden kommune end folkeregisteradressen, skal jobcentret i opholdskommunen, hvis denne har overtaget de økonomiske forpligtelser, overtage sagen dvs. ændre jobcentertilhørsforholdet i sagsbehandlingssystemet. Borgere kan ikke selv skifte jobcentertilknytning. Når en borger i CPR-registret bliver registreret med en bopælsadresse i en anden kommune, bliver jobcentertilhørsforholdet automatisk ændret. OBS Jobcentertilhørsforholdet ændres kun automatisk, hvis borgeren i CPR-registret bliver registreret med en bopælsadresse i en anden kommune. Registrering af en opholdsadresse afstedkommer således ikke en automatisk ændring af jobcentertilhørsforholdet. Hvis jobcentertilhørsforholdet er ændret manuelt (dvs. af en medarbejder), vil jobcentertilhørsforholdet ikke automatisk blive ændret, hvis borgeren efterfølgende får bopælsadresse i en anden kommune. Hvis en dagpengemodtager, jobsøgende uden ydelse eller en dimittend ønsker at tilmelde sig som jobsøger i et andet jobcenter end bopælsjobcentret, henvises til selvbetjening på Jobnet. Tilmeldedata Ved tilmelding skal såvel borger som evt. sagsbehandler i jobcentret/a-kassen registrere følgende oplysninger: CPR-nummer Tilmeldekategori: o dagpengemodtager o arbejdsmarkedsmarkedsydelsesmodtager o kontant-/uddannelseshjælpsansøger/-modtager o kontanthjælpsansøger/-modtager omfattet af integrationsprogrammet (kan kun registreres af jobcentret) o dimittend eller o uden ydelse Ledighed: o fuldt ledig o delvis ledig o arbejdsfordeling (kan kun registreres af jobcentret) o ikke ledig (kun for tilmeldte uden ydelse) Evt. stillingsbetegnelse(r) med angivelse af erfaring og/eller uddannelse afhængig af, om borgeren har et CV med registrerede stillingsbetegnelser. Side 22 af 80

23 Ved tilmelding i et sagsbehandlingssystem er der ikke krav om registrering af erfaring og uddannelse. Tilmeldedato: Der skal ikke angives en tilmeldedato, da den altid er svarende til d.d. Velkomstbrev Tilmelding via Jobnet: Der bliver ikke dannet velkomstbrev, da borgeren er sikker bruger på Jobnet og kender brugernavn og adgangskode til Jobnet. Ved tilmelding via et sagsbehandlingssystem med oprettelse af et CV-nummer: Da Min side/cv er oprettet via et sagsbehandlingssystem, skal borgeren modtage et velkomstbrev med brugernavn og adgangskode til Min side. Når borgeren logger på Min side vil det være som sikker bruger med adgang til tjek af jobforslag og selvbetjeningsværktøjer. Gentilmelding via et sagsbehandlingssystem, hvor CV-nummer er kendt i DFDG: Der dannes et velkomstbrev med beskeden Benyt din nuværende adgangskode. Når borgeren logger på Min side, vil det være som sikker bruger med adgang til at tjekke jobforslag og selvbetjeningsværktøjer. Velkomstbrevet adresseres til borgerens folkeregisteradresse. Udleveres brevet i jobcentret, skal det ske mod forevisning af billedlegitimation. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fra og med den 28. juni 2014 overtaget ansvaret for print, kuvertering og forsendelse af velkomstbrevene. For borgere, der har tilmeldt sig digital post, sendes brevet til den digitale postkasse. For øvrige borgere sendes brevet med almindelig post. Breve, der er udleveret af jobcentret, før de er behandlet af styrelsens printleverandør, vil ikke efterfølgende bliver udsendt af styrelsen. Tilmelding via Jobnet Alle borgere kan tilmelde sig via Jobnet i en af de nævnte tilmeldekategorier jf. afsnit 2.3 Tilmeldekategori. OBS Borgere uden en registreret folkeregisteradresse kan ikke tilmelde sig via Jobnet, heller ikke via NemID. Disse borgere skal møde i deres jobcenter/a-kasse for at blive tilmeldt. Ved tilmeldingen i jobcentret/a-kassen er det vigtigt, at der i sagsbehandlingssystemet påføres en midlertidig adresse jf. afsnit 10 Ajourføring generelt, da borgeren ellers ikke vil få adgang til Min side og knappen Tjek dine jobforslag. Velkomstbrevet til disse borgere adresseres til jobcentret uanset registreringen af en midlertidig adresse og skal derfor udleveres til borgeren. DFDG omfatter borgere i aldersgruppen 15 til 79 år, der dermed kan tilmeldes i jobcentrets it-sagsbehandlingssystem. Aldersgruppen 65 til 79 år kan fra Jobnet udelukkende registrere sig som Uden ydelse. Borgeren kan dog ved fremmøde i jobcentret blive tilmeldt i alle tilmeldekategorier. Tilmeldingen skal blot foretages i kommunens sagsbehandlingssystem. Hvis jobcentret har behov for registrering på borgere, der er under 15 år eller over 79 år, skal jobcentret rette henvendelse herom til Landssupporten via sikker til amportalen@star.dk med angivelse af borgerens CPR-nummer. Landssupporten vil derefter sørge for, at CPR-nummeret bliver oprettet i DFDG. OBS: DFDG er ikke online med CPR-registret. Det betyder, at der kan gå op til en uge, Side 23 af 80

24 fra en borger er oprettet i CPR-registret, til borgeren er i DFDG. Det samme gør sig gældende ved ændringer i CPR-nr., herunder adresseflytning og CPR-status. Hvis borgeren ikke har Min side på Jobnet, vil den blive oprettet som en del af tilmeldeflowet. I selve tilmeldingen skal borgeren angive stillingsbetegnelse(r) med angivelse af erfaring og uddannelse, i forhold til de job borgeren søger. Har borgeren i forvejen Min side og et CV med en stillingsbetegnelse, eller tidligere har været tilmeldt og fortsat har Min side/cv kan tilmelding ske via denne, og borgeren kan nøjes med eventuelt at ajourføre CV et. OBS Hvis en borger i forvejen er tilmeldt, kan borgeren ikke via Jobnet ændre tilmeldingen til anden tilmeldekategori. Dette kan kun foretages af jobcentret. Borgeren vil dog kunne ændre tilmeldekategori på Jobnet ved at afmelde sig og efterfølgende gentilmelde sig med en anden tilmeldekategori. Efter gennemført tilmelding vises en kvittering for tilmeldingen. Kvitteringerne er tilpasset de enkelte tilmeldekategorier. Tilmeldeflow på Jobnet for alle tilmeldekategorier inklusiv tilmeldekvitteringer, kan ses i trin-for-trin vejledninger på eller på Jobcentrene har mulighed for selv at tilføje en introduktionstekst om fx informationsmøder og lignende i tilmeldekvitteringen. Introduktionsteksten kan registreres med op til karakterer. Introduktionsteksten vil fremgå af alle tilmeldekvitteringer, uanset hvilken tilmeldekategori borgeren tilmeldes som. Teksten kan kun registreres af medarbejdere med brugerollen Jobcenter admin. Se eksempel på introduktionsteksten i kvittering for tilmelding på næste side. Side 24 af 80

25 Tilmelding af de enkelte tilmeldekategorier gennemgås i de følgende afsnit. Borgere uden NemID Nogle borgere har endnu ikke NemID og kan derfor ikke oprette sig på Jobnet. Disse borgere skal møde i deres jobcenter med henblik på tilmelding via de kommunale sagsbehandlingssystemer. Forsøger borgeren at melde sig ledig uden for jobcentrets åbningstid, har han ingen dokumentation for, at han har gjort et forsøg, og at tekniske forhindringer har umuliggjort en tilmelding. Borgeren kan derfor sende en besked om tilmeldingsforsøget til Jobnetsupporten. På siden Opret dig som bruger findes der under knappen Opret via Nem ID et link til supportsiden, hvor der dels findes yderligere orientering om, hvordan borgeren skal forholde sig og et link til en blanket, borgeren skal udfylde og indsende til Jobnetsupporten se skærmdump på næste side. Jobnetsupporten registrerer henvendelsen i feltet Kommentar i DFDG med følgende tekst: Jobnetsupporten har den dd.mm.åååå kl. tt:mm modtaget henvendelse fra borgeren med besked om, at borgeren den dd.mm.åååå har forsøgt at melde sig ledig på Jobnet uden for jobcentrets åbningstid, men at pågældende ikke har NemID. Borgeren er blevet bedt om at møde i jobcentret på førstkommende åbningsdag med henblik på at blive tilmeldt. Efter registreringen sendes en til borgeren med følgende ordlyd: Jobnetsupporten har den dd.mm.åååå registreret din henvendelse om, at du den dd.mm.åååå uden for jobcentrets åbningstid har forsøgt at melde dig ledig, men at du ikke havde NemID. Dit jobcenter har adgang til at se registreringen. Hvis du er medlem af en a-kasse, kan denne også se registreringen. VIGTIGT: Registreringen af din henvendelse er ikke en tilmelding som ledig. Du skal derfor huske at møde i jobcentret på førstkommende åbningsdag for at blive meldt ledig. Side 25 af 80

26 Venlig hilsen Jobnetsupport Det er både på Jobnetsupportsiden og i mailen til borgeren præciseret, at henvendelsen og registreringen ikke svarer til en tilmelding, hvorfor det er vigtigt, at borgeren møder i sit jobcenter på førstkommende åbningsdag. 4.1 Tilmelding som dagpengemodtager Borgere, der har ret til dagpenge, kan tilmelde sig via Jobnet, Jobcentret eller A-kassen (kun for medlemmer af a-kassen, der skal modtage dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller tilmeldes som dimittend) Alle medlemmer af en a-kasse er registreret i en fælles database med oplysninger om, hvilken a- kasse, de er medlem af og deres forsikringsgrad. Det betyder, at hverken medlemmet eller jobcentret kan foretage registrering eller ajourføring af a-kasseforhold. Hvis en borger uden et registreret medlemskab af en a-kasse via Jobnet vælger tilmeldekategorien Dagpengemodtager, vil borgeren automatisk blive tilmeldt i kontaktgruppen Uden ydelse. Dette vil fremgå af tilmeldekvitteringen. Det er ikke muligt at tilmelde en borger uden a-kassemedlemskab som Dagpengemodtager i itsagsbehandlingssystemerne. OBS Hvis borgeren er registreret i en forkert a-kasse, skal han eller jobcentret kontakte den korrekte a- kasse med henblik på, at a-kassen registrerer korrekt a-kassetilhørsforhold i DFDG. Dermed sender a-kassen automatisk en MT-besked ( Medlem i tilgang ) via webservice, hvorved a-kasseoplysninger automatisk opdateres. Ved tilmelding sendes automatisk besked til a-kassen. Der sendes også besked om CV-nummer og status. Såfremt der op til 3 mdr. før tilmeldingen er afholdt en CV-samtale eller en jobsamtale med borgeren, indeholder beskeden om tilmelding oplysning om dato for samtalen (dette til brug for a- kassernes indkaldelse til CV-samtaler). Efter tilmelding via Jobnet har borgeren mulighed for at reflektere over sin situation ved at udfylde et forberedelsesskema (profilafklaringsværktøj). Borgeren kan besvare skemaet i 3 uger efter tilmeldingen. Borgerens jobcenter og a-kasse kan i SharePoint-løsning (bi.star.dk) få adgang til at se borgerens besvarelse. Proceduren for at få adgang til løsningen er beskrevet på i fanerne Jobcenter og A-kasser under temaet SharePoint. OBS Hvis en borger tilmeldes Uden ydelse grundet manglende oplysninger om a-kassemedlemskab i DFDG, skal borgeren kontakte a-kassen med henblik på: 1. at få registreret et medlemskab 2. at blive korrekt tilmeldt som dagpengemodtager Side 26 af 80

27 Gentilmelding ved modtagelse af MT-besked umiddelbart efter MA-besked fra a-kassen Hvis en dagpengemodtager har fået ændret tilmelding til Uden ydelse som følge af MA-besked ( Medlem i afgang ) med årsagen Slettet på grund af kontingentrestance, vil han automatisk blive gentilmeldt som dagpengemodtager, såfremt følgende betingelser er opfyldt: A-kassen sender en MT-besked ( Medlem i tilgang ) senest 14 dage efter modtagelse af MA-beskeden. MA-beskeden blev dannet med årsagen Slettet på grund af kontingentrestance. Borgeren er tilmeldt som Uden ydelse på tidspunktet for modtagelse af MT-beskeden. Hvis borgeren på tidspunktet for modtagelse af MT-beskeden er tilmeldt som kontanthjælpsansøger/-modtager, vil der ikke blive foretaget automatisk gentilmelding som dagpengemodtager. Borgeren skal i det brev, der dannes ved modtagelse af MA-beskeden, oplyses om muligheden for automatisk gentilmelding som dagpengemodtager. 4.2 Tilmelding som arbejdsmarkedsydelsesmodtager Som udgangspunkt er det a-kasserne, som skal foretage registreringen som arbejdsmarkedsydelsesmodtager, idet det er a-kasserne, som administrerer ordningen. Borgeren kan også blive tilmeldt via Jobnet eller i jobcentret. For borgere, der har mistet retten til dagpenge, og som aktuelt er tilmeldt som dagpengemodtager, gælder, at a-kassen skal sørge for, at borgeren bliver tilmeldt i tilmeldekategorien Arbejdsmarkedsydelsesmodtager. For borgere, som har modtaget særlig uddannelsesydelse, gælder følgende: Borgeren skal ansøge a-kassen om arbejdsmarkedsydelse senest 21. dage efter udløb af retten til særlig uddannelsesydelse. Hvis borgeren har udmeldt sig af a-kassen, skal han søge om genoptagelse i a-kassen. Det er ikke muligt at tilmelde en borger uden a-kassemedlemskab som Arbejdsmarkedsydelsesmodtager. OBS Hvis en borger uden a-kassetilhørsforhold tilmelder sig via Jobnet og vælger tilmeldekategorien Arbejdsmarkedsydelsesmodtager, vil han automatisk blive tilmeldt i kontaktgruppen Uden ydelse. Dette vil fremgå af tilmeldekvitteringen. Ved tilmelding sendes automatisk besked til a-kassen. Der sendes også besked om CV-nummer og status. A-kassen modtager i øvrigt samme beskeder som modtages på dagpengemodtagere. Hvis a-kassen giver borgeren afslag på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal a-kassen orientere borgeren herom og tilmelde pågældende som Uden ydelse. Dette gælder også, når borgerens ret til arbejdsmarkedsydelse ophører. Side 27 af 80

28 4.3 Tilmelding som kontant-/uddannelseshjælpsansøger/-modtager- eller kontanthjælpsansøger/-modtager omfattet af integrationsprogrammet Borgere, der ønsker at søge om kontant- eller uddannelseshjælp, kan tilmelde sig via Jobnet eller Jobcentret Tilmeldingen sker som ansøger, da der endnu ikke er taget stilling til, om borgeren er berettiget til ydelse. Ved tilmelding via Jobnet bliver borgere under 30 år automatisk tilmeldt som uddannelseshjælpsansøger, mens borgere over 30 år automatisk bliver tilmeldt som kontanthjælpsansøgere. Efter tilmelding via Jobnet har borgeren mulighed for at reflektere over sin situation ved at besvare et forberedelsesskema (profilafklaringsværktøj). Borgeren kan besvare skemaet, indtil han er blevet visiteret se desuden nedenfor under afsnit 6.2 Visitationsgrupper. Borgerens jobcenter kan i SharePoint-løsning (bi.star.dk) få adgang til at se borgerens besvarelse. Proceduren for at få adgang til løsningen er beskrevet på i fanerne Jobcenter og Akasser under temaet SharePoint. I forbindelse med en tilmelding via Jobnet skal borgeren efterfølgende møde i jobcentret med henblik på at få registreret korrekt kontaktgruppe: o Borgere, som er under 30 år, og som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal registreres i kontaktgruppen Kontanthjælpsmodtager. o Borgere, som er omfattet af integrationslovgivningen, skal registreres i kontaktgruppen Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet. at få foretaget en registrering af visitationsgruppe og at få bekræftet sin tilmelding Ved tilmelding/registrering i sagsbehandlingssystemet skal borgeren registreres med en visitationskategori. Hvis borgeren registreres med visitationsgruppe Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat, sker der automatisk en afmelding se afsnit 6 Jobsamtaler, match og visitation. Visitation Kontant-/uddannelseshjælpsansøgere, der har tilmeldt sig via Jobnet, skal henvende sig i jobcentret på førstkommende åbningsdag med henblik på at blive visiteret. Tilmeldingen via Jobnet er kun en markering af, at der er en ansøgning på vej. I sagsbehandlingssystemet er borgeren markeret med et flag, der signalerer, at borgeren er tilmeldt via Jobnet og endnu mangler at få korrekt kontaktgruppe registreret, blive visiteret og få tilmeldingen bekræftet i jobcentret. Hvis borgeren ikke henvender sig inden for 5 dage, vil borgeren automatisk blive afmeldt på 6. dagen. Der er med fristen på de 5 dage taget højde for almindelige helligdage. Hvis fristen løber over to kalenderuger, lægges yderligere 2 dage til fristen for fremmøde. Der dannes ikke afmeldebrev i denne situation. Side 28 af 80

29 OBS Ved tilmelding/gentilmelding som ansøger via Jobnet bliver borgeren registreret med visitationskategorien Ikke visiteret. Se nærmere om selve visitationskategoriseringen i afsnit 6 Jobsamtaler, match og visitation. Adgang til tjek af jobforslag etc. sker først, når borgeren har henvendt sig i jobcentret og har fået registreret kontaktgruppe, visitationsgruppe samt bekræftet tilmeldingen. Min side efter tilmelding i Jobnet som kontant-/uddannelseshjælpsansøger ser ud som følger: Når borgeren møder, skal jobcentret tage stilling til kontaktgruppen: Kontanthjælpsmodtager, Uddannelseshjælpsmodtager eller Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet. Bliver borgeren visiteret Åbenlyst uddannelsesparat eller Jobparat, gennemføres bekræftelsen af tilmeldingen, og tilmeldeoplysningerne, som borgeren i forvejen har registreret på Jobnet, gemmes. Er borgeren derimod visiteret Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat, registreres udelukkende selve visiteringen, og borgerens tilmelding annulleres automatisk. Der dannes ikke et afmeldebrev, idet ændringen af visitationsgruppe sker i forbindelse med en samtale med borgeren, hvor denne orienteres om afmeldingen. Efter visiteringen overføres oplysninger til Ydelsescentret om ansøgning af kontanthjælp/uddannelseshjælp. Registreringen svarer til en første henvendelse til jobcentret med anmodning om hjælp, Side 29 af 80

30 hvor der er gennemført en første vurdering af visitationsgruppe - men ikke nødvendigvis en fuld jobsamtale. Der kan også gennemføres en fuld jobsamtale med det samme. Markeringen/ flaget på borgeren efter Jobnettilmeldingen fjernes automatisk efter bekræftelsen af tilmeldingen i jobcentret. Da borgeren har startet tilmeldingsprocessen i Jobnet, har borgeren selv oprettet adgangskoder til Min side. Der genereres derfor ikke et velkomstbrev. Når borgeren herefter logger sig på Min side på Jobnet, har han adgang til at benytte selvbetjeningsværktøjerne og kan tjekke sine jobforslag. Bevilling af hjælp Når en borger søger kontant- eller /uddannelseshjælp, tager jobcentret ikke stilling til det økonomiske behov i form af, om der kan bevilges hjælp. Den økonomiske vurdering ligger i Ydelsescentret, men før Ydelsescentret tager stilling til evt. bevilling, skal ansøgeren igennem jobcentret med henblik på en visitering og en evt. tilmelding jf. ovenstående. Uanset om ansøgeren tilmeldes eller ej, vil Ydelsescentret elektronisk få besked om, at borgeren har henvendt sig og søgt om hjælp. Det sker automatisk i forbindelse med registrering af visitationskategorien. Borgerne registreres som tilmeldte eller ikke tilmeldte ansøgere, og Ydelsescentret har herefter 15 arbejdsdage til at vurdere sagen og elektronisk melde tilbage, om der kan gives bevilling eller ej. De 15 arbejdsdages frist for Ydelsescentret starter ved registreringsdatoen af borgerens første henvendelse i jobcentret eller for skift af kontaktgruppe. Godkendes ansøgningen, sendes elektronisk besked om bevillingen til jobcentret/dfdg, og ydelseskategorien ændres automatisk til modtager. Afslås ansøgningen eller modtager jobcentret ikke besked fra Ydelsescentret inden for fristen, ændres kontaktgruppen automatisk til Uden ydelse, og der dannes et brev til ansøgeren om, at der ikke foreligger en bevilling. Der gennemføres en afmelding 14 dage efter afslaget, med mindre borgeren kontakter/møder i jobcentret og fortsat ønsker at være tilmeldt. OBS Ændringen til Uden ydelse som følge af manglende bevilling sker, uanset om borgeren er registreret som kontant-/uddannelseshjælpsansøger eller modtager. Kontant-/uddannelseshjælpsmodtagere, som er afmeldt på grund af manglende tjek af jobforslag, kan gentilmelde sig via Jobnet uden efterfølgende at skulle rette henvendelse til jobcentret. Borgeren tilmeldes direkte som modtager med fortsættelse af den igangværende bevilling, under forudsætning af, at han gentilmelder sig inden 7. dagen efter afmeldingen. Hvis han tilmeldes i jobcentrets sagsbehandlingssystem, og det sker inden 7. dagen efter afmeldingen, vil det ligeledes ske som modtager. Sker gentilmeldingen derimod efter 7. dagen for afmelding, bliver borgeren registreret som nytilmeldt ansøger med besked i tilmeldekvitteringen og på Min side om, at han skal henvende sig i jobcentret på førstkommende åbningsdag. Bemærk, at ovenstående forretningslogik kun gælder, hvor en kontant-/uddannelseshjælpsmodtager er afmeldt som følge af, at han ikke har tjekket sine jobforslag 3. gang eller mere inden for 12 mdr. Borgeren skal være afmeldt med årsagen Manglende tjek af Side 30 af 80

31 jobforslag. Er borgeren derimod afmeldt pga. af manglende reaktion på en påmindelse, hvor han har haft yderligere 7 dage ekstra til at tjekke sine jobforslag inden afmelding, gentilmeldes han som kontant-/uddannelseshjælpsansøger. Borgeren afmeldes med årsagen Manglende reaktion på påmindelse. 4.4 Tilmelding som dimittend Nyuddannede borgere, der ønsker at søge om dagpenge men endnu ikke er dagpengeberettiget, kan tilmelde sig som Dimittend via Jobnet, Jobcentret eller A-kassen (kun for medlemmer af a-kassen) På Jobnets trin 2 i tilmelding er der ved Dimittend tilføjet og endnu ikke dagpengeberettiget med henblik på at understrege, at tilmeldekategorien udelukkende er til nyuddannede dimittender, der endnu ikke er berettiget til dagpenge. Efter tilmeldingen er borgeren registreret med kontaktgruppen Uden ydelse og tilmeldekategori Dimittend. Dimittender tilmeldes således uden et registreret medlemskab af en a-kasse. Fordelen ved denne tilmeldekategori er, at borgeren automatisk skifter til dagpengemodtager på baggrund af oplysninger i den digitale besked fra a-kassen (MT-beskeden Medlem i tilgang ). A- kassen skal i MT-beskeden angive datoen for, hvornår borgeren er dagpengeberettiget. Når denne dato indtræffer, ændres kontaktgruppen automatisk til dagpengemodtager. Efter tilmelding via Jobnet har borgeren mulighed for at reflektere over sin situation ved udfylde et forberedelsesskema (profilafklaringsværktøj). Borgeren kan besvare skemaet i 3 uger efter tilmeldingen. Borgerens jobcenter og a-kasse kan i SharePoint-løsning (bi.star.dk) få adgang til at se borgerens besvarelse. Proceduren for at få adgang til løsningen er beskrevet på i fanerne Jobcenter og A-kasser under temaet SharePoint. Reglerne om ændring af kontaktgruppe til dagpengemodtager på baggrund af datoen for dagpengeret i MT-beskeden er følgende: MT-besked med fremtidig dato for dagpengeret: Borgeren vil efter modtagelsen af beskeden stå som medlem af a-kassen og fortsat være tilmeldt i kontaktgruppen Uden ydelse. Når datoen for dagpengeret nås, ændres kontaktgruppen automatisk til Dagpengemodtager. MT-besked med d.d. (=modtagelsesdato) for dagpengeret: Kontaktgruppen ændres omgående til Dagpengemodtager, og medlemskabet af a-kassen vil være registreret. MT-besked med historisk dato for ret til dagpenge: Kontaktgruppen ændres omgående til Dagpengemodtager men med startdato d.d. og ikke den historiske dato for dagpengeret. Medlemskabet af a-kassen vil være registreret. MT-besked modtaget tidligere end borgerens tilmeldedato med dato for dagpengeret lig med dato for tilmelding eller en senere dato: Hvis tilmeldedatoen er identisk med datoen for dagpengeret, bliver kontaktgruppen med det samme ændret til Dagpengemodtager. Side 31 af 80

32 Hvis dato for dagpengeret ligger efter tilmeldedatoen, bliver kontaktgruppen automatisk ændret fra Uden ydelse til Dagpengemodtager, når datoen for dagpengeret nås. MT-besked med historisk dato for dagpengeret er modtaget tidligere end borgerens tilmelding: Der sker ved tilmelding som Dimittend ikke automatisk skift til Dagpengemodtager. A-kasserne skal derfor være opmærksomme på at få disse tilmeldinger ændret, sådan at borgerne bliver korrekt registrerede som dagpengemodtagere. OBS Ændring af kontaktgruppen Uden ydelse til Dagpengemodtager sker udelukkende, hvis borgeren på datoen for dagpengeret er tilmeldt med tilmeldekategorien Dimittend. Hvis en dimittend i forvejen har et registreret medlemskab af en a-kasse, bibeholdes dette a- kassetilhørsforhold ved tilmelding som dimittend, indtil a-kasseregistret opdateres af den nye a- kasse via en MT-besked. OBS Hvis borgeren i forvejen har et registreret medlemskab af en a-kasse, er det vigtigt at undersøge, om han skal forblive medlem af denne a-kasse. I bekræftende fald skal han ikke tilmeldes som dimittend, da der ikke vil blive sendt en MT-besked fra en a-kasse, som han i forvejen er medlem af. Skal medlemskabet ændres, tilmeldes borgeren som Dimittend og oplyses om snarest muligt at kontakte den nye a-kasse. Når MT-beskeden er modtaget i DFDG, sendes der en besked til a-kassen med oplysning om tilmelding, CV-nummer og -status. 4.5 Tilmelding som arbejdssøgende uden ydelse Jobsøgende, der ønsker at stå tilmeldt jobcentret uden at få udbetalt offentlig ydelse, skal stå tilmeldt i kontaktgruppen Uden ydelse. Disse borgere kan som de eneste stå tilmeldt som Ikke ledig. Borgere, kan tilmelde sig via Jobnet eller Jobcentret A-kassen kan tilmelde en arbejdsmarkedsydelsesmodtager som Uden ydelse. Dette skal ske, hvis borgeren får afslag på ansøgning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller når ydelse ophører. Dagpengemodtagere, der har fået et seniorjob, skal fortsat stå tilmeldt jobcentret, men kontaktgruppen skal ændres til Uden ydelse. Fraværsforholdet Seniorjob kan også først registreres, når kontaktgruppen er ændret. har en sag kørende mod deres a-kasse, skal stå tilmeldt Uden ydelse, da de, hvis de får medhold i sagen, kun kan få udbetalt dagpenge med tilbagevirkende kraft, såfremt de kan bevise, at de under sagen har stået til rådighed. Disse borgere kan ikke ændre deres tilmeldekategori via Jobnet, men skal møde i jobcentret. Side 32 af 80

33 4.6 Tilmelding af EU- og EØS-borgere og borgere fra Schweiz, der søger arbejde i Danmark Borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz, der er arbejdssøgende i Danmark med dagpenge fra bopælslandet skal overholde danske kontrolforanstaltninger i form af registrering hos Workindenmark og oprettelse af CV. Ifølge reglerne skal borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz ikke have udbetalt dagpenge i Danmark, hvis de kommer som jobsøgende i op til 6 mdr. Borgerne skal medbringe PD U2 fra hjemlandet. Registrering af EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz Registrering af EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz med egne dagpenge fra bopælslandet, medbringende et dokument PD U2, sker ved henvendelse til et af de 3 Workindenmark-centre 10 Workindenmark sikrer, at borgeren opretter et CV på Workindenmark.dk og sørger for at underrette bopælslandets myndigheder om, at borgeren er registeret som arbejdssøgende i Danmark. Herefter kan den udenlandske myndighed starte udbetaling af dagpenge fra bopælslandet. Som et supplement til registreringen som arbejdssøgende hos Workindenmark med et dokument PD U2, kan borgeren lægge et CV på Jobnet.dk via jobcentret. Jobcentret kan rådgive herom og om nødvendigt oprette et administrativt CPR-nr. til borgeren 11. Men det er registreringen hos Workindenmark der er afgørende for, om borgeren overholder de danske kontrolforanstaltninger og dermed kan få udbetalt dagpenge fra bopælslandet. Jobcentrenes forpligtelser over for selvforsørgende, arbejdssøgende EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz Hvis det er nødvendigt i indsatsen over for den jobsøgende, herunder hvis borgeren ønsker at blive registreret som jobsøgende og oprette et CV på Jobnet.dk, kan jobcentret oprette et administrativt CPR-nr. til borgeren. Jobcentrene har en generel vejledningsforpligtelse over for selvforsørgende, arbejdssøgende EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz, som bl.a. omfatter generel vejledning om mulighederne for beskæftigelse. Jobcentrene kan i den forbindelse fx vejlede den arbejdssøgende om, hvordan kan benyttes, herunder o generel information om jobsøgning m.v. o vejledning om muligheden for at blive registreret som jobsøgende i jobcentret o oprettelse af CV o søgning af jobannoncer via Find job, vejlede den arbejdssøgende om muligheden for at benytte cv- og jobbanken på og i den forbindelse yde bistand til, hvordan den arbejdssøgende lægger CV ind i CV-banken, vejlede arbejdssøgende om muligheden for bl.a. beskæftigelsesrettede tilbud. 10 Jobcentrene kan læse mere om Workindenmark-centrenes opgaver og service i forhold til udenlandske jobsøgere på siden 11 Se orientering til jobcentrene om tilladelse til at udstede administrative CPR-nr. Orienteringen kan findes på Side 33 af 80

34 4.7 Borgere, der ikke skal stå tilmeldt Ikke alle borgere skal være tilmeldt og stå til rådighed. Alle borgere kan heller ikke tilmelde sig via Jobnet. Skal de alligevel af en eller anden grund tilmeldes og stå til rådighed, skal de tilmeldes via et sagsbehandlingssystem i jobcentret. Følgende borgere skal ikke være tilmeldt: 1. Kontanthjælpsansøgere-/modtagere, som er registreret med visitationsgruppen Aktivitetsparat 2. Uddannelseshjælpsansøgere-/modtagere, som er registreret med visitationsgruppen Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat 3. Kontant-/uddannelseshjælpsansøgere/-modtagere med registreringer af aktuelle eller fremtidige fravær, der fritager for tilmelding 12, kan ikke tilmelde sig via Jobnet. Dette gælder følgende fraværsregistreringer for kontant-/uddannelseshjælpsansøgere/-modtagere: Under 18 og uden forældre eller forsørgelsespligt Kan ikke få førtidspension/folkepension Barsel Værnepligt 4. Kontanthjælpsansøgere/-modtagere omfattet af integrationsprogrammet i visitationsgruppe Jobparat, som er registreret med et aktuelt eller fremtidigt fraværsforhold Barsel Revalidender. 6. Fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse og fleksjobansatte. 7. Rehabilitenter. 8. Sygedagpengemodtagere. Ved sygemelding bliver borgeren afmeldt. Undtaget herfra er dog borgere i løntilskudsansættelse, som ved sygemelding fortsat står tilmeldt, og er det også ved skift til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager. Ved raskmelding via Jobnet bliver borgeren gentilmeldt - se nedenfor under afsnit 7.1 Sygdom. 9. Borgere i jobafklaring. Ved raskmelding via Jobnet bliver borgeren ikke automatisk gentilmeldt se neden for under afsnit 7.1 Sygdom. Borgeren kan efter raskmelding tilmelde sig via Jobnet. På baggrund af ovenstående bliver der på Jobnet vist besked om: at borgeren er registreret i jobcentret, men ikke skal være tilmeldt og ikke skal tjekke jobforslag - gælder for 1, 2, 5 og 7 at borgeren ikke kan tilmelde sig via Jobnet, men i stedet skal møde i jobcentret for at blive tilmeldt - gælder for 3 og 4 at borgeren er godkendt til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller at borgeren er ansat i fleksjob gælder for De pågældende fraværsforhold skal afsluttes, før der kan registreres tilmelding i jobcentrets sagsbehandlingssystem 13 Det pågældende fraværsforhold skal afsluttes, før der kan registreres tilmelding i jobcentrets sagsbehandlingssystem Side 34 af 80

35 at borgeren er sygemeldt gælder for 8. at borgeren er i jobafklaring og modtager ressourceforløbsydelse gælder for Tjek dine jobforslag Borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal som udgangspunkt tjekke jobforslag hver 7. dag. Dette gælder også første frist efter tilmeldingen 14. Tjek af jobforslag skal foretages af borgeren selv via Jobnet. Beregningen for hvornår, der skal ske tjek af jobforslag, tager højde for evt. registrerede fraværsforhold, weekender og helligdage. Jobcentre, a-kasser og Anden Aktør kan i sagsbehandlingssystemerne aflæse datoen for, hvornår borgeren skal tjekke sine jobforslag. Borgeren selv kan se datoen på Min side og kan under Historik på Min side se historik for tjek af jobforslag inden for de seneste 3 mdr. Angivelse af en dato for næste tjek af jobforslag afhænger af, om: Borger, som er i løntilskudsansættelse, har et fraværsforhold af typen Sygdom sygemelding uden en registreret slutdato. I så fald kan der ikke beregnes en ny dato for tjek af jobforslag. Borgeren har glemt at tjekke sine jobforslag rettidigt. I denne situation vil der ikke dannes en ny dato, men den oprindelige dato vises. På Min side vil den blive vist med rød skrift. Hvis borgeren glemmer at tjekke sine jobforslag, genereres et brev med en påmindelse herom, og borgeren får yderligere 7 dage til at tjekke jobforslag. Tjekker borgeren fortsat ikke sine jobforslag, sker der en afmelding. Hvis borgeren er registreret med et nulstillende fraværsforhold 15 med startdato op til 4 dage efter fristen for tjek af jobforslag, får han dog en forlænget påmindelsesfrist svarende til 7 dage efter fraværsforholdets slutdato. Dato for den forlængede frist er angivet i påmindelsesbrevet. Hvis der er tale om sygdom uden slutdato, får borgeren følgende besked i påmindelsesbrevet: Det er vigtigt, at du bekræfter din registrering hurtigst muligt, så snart du melder dig rask. Den forlængede påmindelsesfrist er implementeret med henblik på at sikre, at borgere, som påbegynder et nulstillende fraværsforhold (eksempelvis ferie) i umiddelbar tilknytningen til fristen for tjek af jobforslag, kan nå at reagere på en evt. påmindelse. Det er kun første og anden gang, borgeren glemmer at tjekke sine jobforslag, at han får en skriftlig påmindelse fra jobcentret om at tjekke sine jobforslag inden for 7 dage (dato for den forlængede frist er angivet i brevet, jf. oven for). Hvis den tilmeldte borger ikke tjekker jobforslag inden for fristen på 7 dage, bliver pågældende afmeldt uden yderligere varsel dagen efter fristens udløb. Afmeldingen som følge af manglende tjek af jobforslag gennemføres dagen efter fristens udløb (om natten), og borgeren får tilsendt et afmeldebrev. Ved tredje undladelse inden for 12 måneder afmeldes borgeren uden påmindelse og uden yderligere frist. Borgeren modtager dog et afmeldebrev. 14 Første frist for tjek af jobforslag efter tilmelding er fra og med den 20. december 2013 ændret fra 14 til 7 dage. 15 Et nulstillende fraværsforhold er i denne situation et fraværsforhold, som genberegner datoen for tjek af jobforslag til 7 dage efter fraværsforholdets slutdato - eksempelvis Ferie. Side 35 af 80

36 De tre undladelser tælles op indenfor hver tilmeldekategori. Ved skift i tilmeldekategori nulstilles tælleværket i forhold til den nye kategori. Borgeren kan fx have 2 påmindelser inden for 12 måneder som dagpengemodtager, men er ved tredje undladelse af tjek af sine jobforslag tilmeldt som kontanthjælpsmodtager. Dermed er der ikke tale om en tredje undladelse af tjek af jobforslag men kun en første undladelse som kontanthjælpsmodtager. Jobcentrene har mulighed for ved force majeure-situationer at foretage tjek af jobforslag på borgerens vegne. Bekræftelsen skal følges af en kommentar om, hvorfor borgeren ikke selv kunne foretage registreringen. Annullering af påmindelse Jobcentrene kan annullere en påmindelse. Ved annullering skal årsagen hertil altid registreres. I Bilag 1 Tjek dine jobforslag beskrives situationer, hvor annullering af påmindelser kan finde sted, og i Bilag 1a Behandling af klager over påmindelser beskrives, hvordan jobcentret skal håndtere en klage fra en borger. For uddybende beskrivelse af tjek af jobforslag henvises til Bilag 1 Tjek dine jobforslag. 5.1 Historik på Jobnet over tjek af jobforslag og påmindelser En borger, som er sikker bruger, kan på Jobnet under venstremenupunktet Historik på Min side se en oversigt over, hvornår han inden for de seneste 3 mdr. har tjekket jobforslag. Borgeren kan desuden se en oversigt over evt. påmindelser for manglende tjek af jobforslag inden for de seneste 12 mdr. Han vil kun kunne se de påmindelser, han har fået i den tilmeldekategori, han aktuelt er registreret med. 6. Samtaler, match og visitation Som en del af grundlaget for at afgøre, hvilken indsats der skal gøres for den enkelte borger i jobcentret, skal jobcentret foretage en matchning eller visitering. Matchvurderingen eller visiteringen skal foretages ved alle jobsamtaler eller opfølgningssamtaler i kontaktforløbet med borgeren. En borger kan ikke både være registreret med et match og en visitationsgruppe. Det afhænger af kontaktgruppen, om borgeren skal matches eller visiteres. Følgende kontaktgrupper skal matchvurderes: Dagpengemodtager (er pr. definition match 1 Jobklar ) Arbejdsmarkedsydelsesmodtager (er pr. definition match 1 Jobklar) Revalidend og for-revalidend Fleksjobvisiteret Sygedagpengemodtagere skal matches i kommunens system i form af sygedagpengevisitationskategorier. I forbindelse med rettidighedsmålinger konverteres disse visitationskategorier til matchgrupperne. Borgere i jobafklaring skal registreres med sygedagpengevisitationskategorien Jobafklaring Matchvurdering er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 6.1 Match. Følgende kontaktgrupper skal registreres med en visitationsgruppe: Uddannelseshjælpsmodtager Side 36 af 80

37 Kontanthjælpsmodtager Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet Visitationsgrupper er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 6.2 Visitationsgrupper. Følgende kontaktgrupper skal hverken matches eller visiteres: Uden ydelse Fleksjobansat Rehabilitent Hvis borgeren tidligere har været registreret i en kontaktgruppe, der skal matches eller visiteres, bevares match eller visitationsgruppe ved skift til den nye kontaktgruppe, som ikke skal visiteres. Eksempel: Hvis en dagpengemodtager får ændret tilmeldingen til Uden ydelse, bibeholdes visning af match 1 Jobklar. I forbindelse med matchning eller visitering vil der i sagsbehandlingssystemet være mulighed for at vise og/eller registrere følgende oplysninger om borgeren: Kontaktgruppen Hvor lang tid borgeren har modtaget en sammenhængende offentlig forsørgelse. En sammenhængende offentlig forsørgelse nulstilles, hvis borgeren i 4 sammenhængende uger ikke har modtaget offentlig forsørgelse. Oplysningen inddeles i 3 grupper: o Under 3 måneder o Mellem 3 og 12 måneder o Over 12 måneder Grupperingen vises, således at jobcentret/aa hurtigt kan få et skøn over borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, og oplysningen giver i samspil med andre forhold et pejlemærke til den samlede vurdering af behovet for en indsats. OBS Sammenhængende offentlig forsørgelse har intet med rettidighed og falduge at gøre. 6.1 Matchgrupper Matchvurderingen skal foretages ved alle jobsamtaler eller opfølgningssamtaler i kontaktforløbet med borgere i de på side 33 nævnte kontaktgrupper. Der er 3 matchgrupper: Match 1 Jobklar : Borgeren vurderes at kunne tage et ordinært arbejde og være ude af systemet inden for 3 mdr., det vil sige, at borgeren er arbejdsmarkedsparat. Match 2 Indsatsklar : Borgeren vurderes at kunne deltage i tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren kan ikke tage ordinært arbejde i samme omfang, som match 1. Match 3 Midlertidig passiv : Borgeren vurderes ikke at kunne deltage i tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vær opmærksom på følgende ved de enkelte kontaktgrupper: Side 37 af 80

38 Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Ved tilmelding bliver dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere automatisk matchet 1 Jobklar. Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere er pr. definition altid Match 1 Jobklar, og matchkategorien vil ikke kunne ændres. Såfremt jobcentret skønner, at borgeren ikke er jobklar, skal der sendes en digital anmodning til a-kassen om en rådighedsvurdering ( Tvivl om rådighed ). Anmodningen skal indeholde en kort begrundelse for, hvorfor jobcentret ikke mener, at borgeren står til rådighed. Teksten til a-kassen kan indeholde max. 375 karakterer. A-kassen skal tilbagesende svaret på rådighedsvurderingen, og dette svar er enten: At medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet (RJ) eller At det ikke er relevant at spørge om medlemmets rådighed (RI) eller At personen ikke står til rådighed (RN). Forrevalidender, revalidender og fleksjobvisiterede Registrering af match kan udelukkende ske i det system, hvor sagen håndteres, men vil slå igennem i DFDG. Det samme gælder kontaktgruppen. Matchvurderingen af fleksjobvisiterede sker i forhold til, hvorvidt de vurderes at kunne bestride et fleksjob 6.2 Visitationsgrupper Kontant-/uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal visiteres. Visiteringen skal foretages ved tilmelding og skal desuden gennemføres ved alle jobsamtaler eller opfølgningssamtaler i kontaktforløbet. Der opereres med følgende visitationsgrupper inden for de forskellige kontaktgrupper: Uddannelseshjælpsmodtager Under 30 år og uden uddannelse Kontanthjælpsmodtager Under 30 år og med uddannelse Over 30 år Kontanthjælpsmodtager omfattet af introduktionsprogram Alle aldre Tilmelding Åbenlyst uddannelsesparat Jobparat Jobparat Jobparat Ja Uddannelsesparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Nej Aktivitetsparat Nej Visitationen af unge under 30 år uden en uddannelse skal baseres på en samlet vurdering af borgerens uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. I udgangspunktet er alle unge uddannelsesparate. Kommunen skal dog efterfølgende indplacere den unge i én af 3 følgende visitationsgrupper: Åbenlyst uddannelsesparat målgruppe LAB 2, stk. 12 vurderes ikke at have barrierer for at starte en uddannelse på ordinære vilkår Uddannelsesparat målgruppe LAB 2, stk. 12 vurderes med støtte at kunne starte på en ordinær uddannelse inden for ca. 1 år Side 38 af 80

39 Aktivitetsparat målgruppe LAB 2, stk. 13 vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden start på en uddannelse på ordinære vilkår I vurderingen af uddannelsesparathed skal jobcentret inddrage en række faktorer, der har betydning for sandsynligheden for, at den unge gennemfører en uddannelse. Disse faktorer er: Motivation i forhold til uddannelse o Den unges generelle trivsel o Den unges selvtillid og selvværd o Den unges forventninger, hvor ser den unge sig selv i den kommende tid Social baggrund o Forældrenes engagement i den unge o Forældrenes uddannelsesbaggrund o Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet o Uddannelsesunderstøttende netværk, herunder omgangskredsens uddannelsesbaggrund og holdning til uddannelse o Boligsituation og afstand til uddannelsestilbud o Økonomisk situation o Negative livsbegivenheder (fx forældres død) o Familiemæssige problemer Faglighed o Præstationer og holdninger fra grundskolen o Frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser o Organisationsarbejde, frivilligt arbejde mv. Helbred o Psykiske problemer o Misbrug o Søvn, kost og motion I releasen den 28. april 2014 blev der på Jobnet implementeret et profilafklaringsværktøj 16 (forberedelsesskema) til understøttelse af visitationsprocessen. Nyledige under 30 år, får efter tilmelding på Jobnet tilbud om at udfylde et forberedelsesskema. Besvarelsen bliver efterfulgt af en profilafklaring med afsæt i en statistisk model. Modellen er udarbejdet, så den ud fra dels allerede kendte oplysninger kombineret med svar fra forberedelsesskemaet hurtigt kan vurdere, om en borger under 25 år med overvejende sandsynlighed er åbenlys uddannelsesparat. De karakteristika, der benyttes i modellen er: < 25 år Gennemført gymnasial uddannelse Ikke søgt kontanthjælp efter endt gymnasial uddannelse Ikke tidligere modtaget kontanthjælp 16 Værktøjet er nærmere beskrevet i manualen Digital profilafklaring for unge på uddannelseshjælp. Manualen kan findels på under menuen Vejledninger. Side 39 af 80

40 Borgeren kan besvare forberedelsesskemaet, indtil han er blevet visiteret. Jobcentret skal give et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Det gælder, uanset om den unge visiteres uddannelses- eller aktivitetsparat. Der er tre trin i et uddannelsespålæg: Trin 1 Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2 Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3 Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. Allerede ved første visitationssamtale skal jobcentret rette indsatsen mod det trin, der er relevant. De åbenlyst uddannelsesparate skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den (trin 2 og 3). Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1. Uddannelsespålægget forventes it-understøttet primo Indtil videre skal trin 2 i uddannelsespålægget fortsat registreres i form at fraværsforholdet Uddannelsespålæg se under afsnit 7.6 Registrering af uddannelsespålæg. Kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal visiteres i 2 visitationsgrupper ud fra en vurdering af jobparathed: Jobparat målgruppe LAB 2, stk. 2 vurderes at kunne påtage sig ordinært arbejde, og forsørge sig selv inden for 3 måneder Aktivitetsparat målgruppe LAB 2, stk. 3 vurderes ikke at være jobparate inden for 3 måneder Ved tilmelding via Jobnet bliver kontant- og uddannelseshjælpsansøgere registreret med visitationsgruppen Ikke visiteret. Når borgeren møder i jobcentret, skal han registreres med en visitationsgruppe. Se desuden afsnit 4.3 Tilmelding som kontant-/uddannelseshjælps-ansøger/-modtagereller kontanthjælpsansøger/-modtager omfattet af integrationsprogrammet. Visiteringen af borgeren skal påbegyndes ved den første samtale, der skal finde sted senest 7 dage efter anmodningen om hjælp (tælles fra dagen, hvor borgeren tilmeldte sig). Hvis en tilmeldt kontanthjælpsmodtager vurderes Aktivitetsparat, vil der ske en afmelding af borgeren. Det samme gør sig gældende, hvis en tilmeldt uddannelseshjælpsmodtager vurderes Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat. Der genereres ikke et afmeldebrev, da det forudsættes, at en ændring i visitationsgruppen sker i forbindelse med en samtale med borgeren, og denne orienteres om afmeldingen. Borgeren vil efterfølgende ikke kunne tilmelde sig via Jobnet med mindre, der sker et stop i udbetalingerne af ydelse og afslutning af kontaktgruppen. Side 40 af 80

41 6.3 Samtaletyper Følgende samtaletyper kan registreres i forbindelse med afholdelse af samtaler med borgere: Samtaletype Anvendelse Kan benyttes til indkaldelse? Jobsamtale 17 Nulstillende i kontaktforløb, når krav i lov/bekendtgørelse skal opfyldes Ja Kontaktgruppe Dagpengemodtager Kontanthjælpsmodtager Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationspogrammet Revalidering For-revalidering Fleksjobvisiteret Fleksjobansat Uddannelseshjælpsmodtager Krav om aftale? Ja Aftale kan ses på Jobnet? Ja CV-samtale Lovpligtig samtale Ja Dagpengemodtager 18 Anden samtale Opfølgningssamtale 19 Anden samtale ifm. opfølgning Fleksjobopfølgningssamtale Ikke-nulstillende samtale Nulstillende, når krav i lov/bekendtgørelse skal opfyldes Ikke-nulstillende samtale Nulstillende, når krav i lov/bekendtgørelse skal opfyldes Ja Ja Ja Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet Fleksjobvisiteret Dagpengemodtager Kontanthjælpsmodtager Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet Revalidering For-revalidering Sygedagpengemodtager Fleksjobvisiteret Fleksjobansat Rehabilitent Uddannelseshjælps-modtager Jobafklaring Sygedagpengemodtager Jobafklaring Sygedagpengemodtager Jobafklaring Nej Ja Fleksjobansat Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja 17 Registrering af jobsamtale er beskrevet i afsnit 6.4 Registrering af jobsamtale 18 A-kassernes CV-samtaler registreres ikke som samtaler i DFDG. DFDG modtager resultatet af a-kassens CV-samtale med borgeren i form af besked om, at CV et er godkendt (CJ) eller ikke-godkendt (CN) 19 Opfølgningssamtale skal også benyttes til registrering af jobsamtaler for borgere i kontaktgruppen Jobafklaring Side 41 af 80

42 6.4 Registrering af jobsamtale Registrering af match- eller visitationsgruppe skal altid ske ved jobsamtalerne i kontaktforløbet. Det kan dog også foretages, hvis der fremkommer nye oplysninger, der betyder, at vurderingen af match- eller visitationsgruppe bør ændres. Om fornødent indkaldes til en ny samtale med henblik på at genvurdere match- eller visitationsgruppe. For uddannelseshjælpsmodtagere gælder, at der skal ske en fornyet visitation, hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens forhold, eller hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen. Det er dermed ikke et krav, at der sker en fornyet vurdering ved hver samtale. OBS Hvis ændringen i borgerens forhold medfører ændring i tilmeldestatus, skal borgeren orienteres herom. Samtalen og dens registrering er kun nulstillende, når den opfylder kravene i love og bekendtgørelser. Kravene er lidt forskellige i forhold til de forskellige kontaktgrupper. Ved registrering af en samtale skal følgende oplysninger udfyldes: Dato for hvornår samtalen har fundet sted. Datoen kan registreres d.d. eller historisk. Historisk kan datoen tilbagedateres 7 dage under forudsætning af, at o Der ikke findes en tidligere registreret samtale, der ligger senere end samtalen, der skal registreres og/eller o Borgeren har været registreret i den aktuelle kontaktgruppe på datoen for samtalen Fremmødetype, hvor der kan vælges mellem kategorierne o Personlig kontakt, o Telefon o Brev o Digitalt o Andet Valg af fremmødetype følger retningslinjerne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Match- eller visitationsgruppe jf. ovenfor under afsnit 6.1 Matchgrupper og 6.2 Visitationsgrupper Sagsnotat: Det er muligt at registrere fx begrundelse for indplacering i visitationsgruppe, vurdering af borgerens overholdelse af aftaler og jobsøgning m.v. De kommunale sagsbehandlingssystemer har mulighed for, at gemme disse registreringer direkte i borgerens journal. Registreringerne her kan erstatte en almindelig indføring i journalen i forbindelse med samtalen. Oplysninger om vurderingen indgår ikke i DFDG. Aftale: Hvis samtalen med borgeren har haft et sådant indhold, at den opfylder lovens krav om en nulstillende samtale i forhold til de forskellige kontaktgrupper, skal indholdet af den aftale, som er indgået med borgeren, registreres. Der kan være tale om - en ny aftale eller - opdatering af en tidligere aftale. Aftalen registres i et selvstændigt felt, hvor der er plads til 3000 karakterer. Det er ikke meningen, at der skal skrives en længere tekst her, men blot kortfattede punkter om, hvad borgeren og evt. jobcentret skal gøre inden næste jobsamtale. Punkterne kan opsummere aftaler om job, aktive tilbud, andre aktiviteter og evt. andet. Side 42 af 80

43 OBS Definitionen af, om registreringen er nulstillende eller ej i forhold til falduger og rettidighed er: Nulstillende samtaler har haft et indhold, der opfylder lovgivningens krav i forhold til de forskellige kontaktgrupper og Fremmødetypen har været Personlig kontakt med mindre borgeren på samtaletidspunktet var i aktivering eller var registreret med et fraværsforhold, som fritager for personlig kontakt jf. afsnit 7 Registrering af fravær og fritagelser. Ved en ny samtale kan tidligere aftaler benyttes som udgangspunkt for en ny registrering, da alle aftaler gemmes i historikken. Teksten kan slettes, men aftalen kan ikke gemmes uden, at der indskrives en ny aftale. Jobsamtalerne vises for borgeren på Min side under Indkaldelser og Møder - se neden for under 6.5 Visning af indkaldelser og samtaler på Min side på Jobnet. Vær opmærksom på følgende ved de enkelte kontaktgrupper: Dagpengemodtagere A-kasserne har adgang til at aflæse de 2 seneste nulstillende jobsamtaler, således at disse oplysninger kan indgå i deres vejledning og rådighedsvurderinger. Har der været flere ikke nulstillende samtaler efter den ældste af de 2 nulstillende samtaler, kan de også aflæses af a-kasserne. A-kassen vil således kunne aflæse, hvis der i aftalen er beskrevet, at borgeren skal søge specifikke job. Der er dog ikke a-kassekommunikation knyttet til aftaleregistreringen. Dvs. at der ved pålagt jobsøgning skal sendes selvstændig underretning til a-kassen. Forrevalidender og revalidender For forrevalidender og revalidender gælder, at disse borgere indtil videre ikke kan aflæse den indgåede aftale på Min side. Fleksjobansatte og rehabilitenter Samtale-/aftaleregistrering vil slå igennem i DFDG. For rehabilitenter gælder, at borgerne indtil videre ikke vil kunne aflæse den indgåede aftale på Min side. Sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaring Samtale-/aftaleregistrering skal ske via samtaletypen Opfølgningssamtale. For borgere i jobafklaring skal denne samtaletype også benyttes ved registrering af jobsamtaler. 6.5 Visning af indkaldelser og samtaler på Min side på Jobnet Under Indkaldelser og møder på Min side kan borgeren se aktuelle indkaldelser til samtaler/møder og evt. ændre mødetidspunktet, såfremt jobcentret ved indkaldelsen har givet mulighed herfor afholdte møder med visning af samtaletype 20, dato og tidspunkt for afholdelse samt aftaleteksten Se skærmdump på næste side. 20 Fra og med releasen den 28. april 2014 kan borgeren se afholdte samtaler af typen Anden, dog således, at samtaler af typen Anden, som er registreret til og med den 25. april 2014, ikke bliver vist under Mine aftaler. Fra og med den 28. juni 2014 kan sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaring desuden se afholdte samtaler af typen Anden samtale ifm opfølgning. Side 43 af 80

44 6.6 Historik Der er mulighed for at se historiske data, registreret af egen myndighed. Hvis borgeren har givet samtykke jf. afsnit 9 Samtykke, er der ligeledes adgang til historiske samtaledata fra det tidligere jobcenter. 6.7 Berigtigelse Det må forventes, at jo mere borgerne kan se af registreringer, des hyppigere vil der komme ønsker om korrektioner. Hvis en borger ønsker at få rettet en samtaleregistrering, og jobcentret afgør, at der faktisk er tale om forkerte eller vildledende oplysninger, skal der foretages en berigtigelse. Jobcentret kan rette i samtaleregistreringen og skal i en kommentar begrunde berigtigelsen. Følgende kan berigtiges: Samtaletidspunkt Samtaledato Fremmødetype Aftale Sagsnotat Tilmeldte borgere vil kunne se en evt. rettet aftale under Indkaldelser og møder på Min side. Jobcentret, AA og a-kassen vil kunne se rettelsen, den tidligere registrering og rettelseskommentaren. Ifølge Persondataloven kan borgeren anmode det jobcenter, der har foretaget registreringen, om at få en aftaleregistrering slettet. Jobcentret skal behandle anmodningen og træffe en afgørelse. Hvis afgørelsen medfører, at data skal slettes og ikke berigtiges, skal jobcentret henvende sig til Landssupporten på adressen amportalen@star.dk med oplysning om, hvilke data, der ønskes slettet. En kopi af afgørelsen til borgeren skal medsendes til Landssupporten, da det er denne afgørelse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tager udgangspunkt i ved behandling af sagen. Side 44 af 80

45 7. Registrering af fravær og fritagelser Borgere kan have forskellige grunde til i perioder at være undtaget fra: rådighed der kan omfatte tjek af jobforslag, tilgængeligt CV, at stå til rådighed for henvist arbejde og/eller tilmelding og/eller aktivering og/eller kontaktforløb. Det kan skyldes udefra kommende forhold, fx sygdom eller jobcentret bevilger en fritagelse i henhold til regler eller rettigheder for den pågældende kontaktgruppe. Fravær og fritagelser anvendes som udgangspunkt kun, hvis der er tale om kortvarige, midlertidige forhold. Hvis fraværet vurderes at være af længere varighed, skal der som hovedregel foretages en ny vurdering af borgerens match- eller visitationsgruppe. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kun er få fraværsregistreringer, der afmelder borgerne se skemaet på side 45 og 46. Hvis borgerne således er registreret med Match 1 Jobklar, forbliver de tilmeldt, men fraværsregistreringen kan medføre, at borgeren ikke skal leve op til en eller flere rådighedsforpligtelser og/eller ikke skal deltage i kontaktforløb og/eller ikke skal aktiveres. For de fleste fraværsregistreringer er der krav om registrering af en slutdato. I Bilag 2 Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler er der for hvert fraværsforhold angivet hvilke krav, der stilles til registrering af slutdato. Vær opmærksom på, at der for de fleste forhold hvis ikke andet er angivet - er en max-længde på 3 måneder (100 dage). Såfremt fraværsregistreringen skal fortsætte, skal der registreres et nyt fraværsforhold, da det ikke er muligt af forlænge et forhold ud over de 100 dage. I forhold til rettidighedsberegningerne i Jobindsats vil der blive taget højde for de fleste fraværsregistreringer, som en borger er omfattet af. Det fremgår på Jobindsats, hvilke fraværsregistreringer, der tages højde for i rettidighedsberegningerne. Det vil sige, at såfremt en dagpengemodtager er fritaget for kontaktforløb eller aktivering, vil der ved rettidighedsberegningerne fremover blive korrigeret for de dagpengemodtagere, hvor der er foretaget fraværsregistreringer. Det er et bærende princip i sagsbehandlingssystemerne, at der kun kan registreres de fritagelser, som er lovlige for den kombination af kontaktgruppe og match- eller visitationsgruppe, som borgeren tilhører. Eksempelvis kan dagpengemodtagere ikke fritages på grund af pasning af syge børn, hvorfor registrering heraf ikke er teknisk mulig. Der sker en validering i forhold til, om en person kan have flere overlappende fraværsforhold i forhold til følgende: Hvis en borger har meldt ferie, er det ikke muligt at melde sygdom (Bemærk: Dette er kun gældende fra Jobnet). Hvis en borger er registreret med Sygdom helbred forværres ved aktivering, er det ikke muligt at registrere Sygdom helbred forværres ved arbejde. Hvis en borger er registreret med Sygdom helbred forværres ved arbejde, er det ikke muligt at registrere Sygdom helbred forværres ved aktivering. Side 45 af 80

46 Hvis en borger er registreret med Selvvalgt uddannelse deltid, er det ikke muligt at registrere Selvvalgt uddannelse heltid. Hvis en borger er registreret med Selvvalgt uddannelse heltid, er det ikke muligt at registrere Selvvalgt uddannelse deltid. Det er kun i et vist omfang muligt for jobcentrene at registrere fraværsforhold på uddannelseshjælpsansøgere/-modtagere, kontanthjælpsansøgere-/modtagere og kontanthjælpsansøgere/- modtagere omfattet af integrationsprogrammet, som endnu ikke er blevet visiteret. For registrering af fraværsforhold på ikke-visiterede borgere gælder følgende regler: Der kan kun registreres fraværsforhold, som er lovlige for den pågældende kontaktgruppe. Fraværsforholdet skal være lovligt for alle kontaktgruppens visitationsgrupper. Dette betyder, at eksempelvis Sygdom sygemelding kan registreres på ikke-visiterede borgere, da dette fraværsforhold er lovligt for alle visitationsgrupper. Derimod kan eksempelvis Midlertidigt arbejde ikke registreres, idet fraværsforholdet kun er lovligt for visitationsgrupperne Jobparat og Åbenlyst uddannelsesparat. Bilag 2 Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler angiver hvilke fraværstyper, fritagelser og periodiske forhold, der findes hvilke, der er lovlige i forhold til, hvilken kontaktgruppe og match- eller visitationsgruppe borgeren befinder sig i beskrivelse af regler for registrering af start- og slutdatoer om registreringen fritager borgeren for en eller flere rådighedsforpligtelser og/eller aktivering og/eller kontaktforløb eller ej. Af nedenstående skema fremgår det, hvem, der kan foretage registrering af de enkelte fraværsforhold. Desuden viser skemaet 21, om der for personer, der er tilmeldt - sker afmelding ved registrering af fraværsforholdet: Fraværstype Kan registreres af: Afmelder Uddannelse JC, AA Midlertidigt arbejde B, JC, AA, A-K Borgerligt ombud JC, AA, A-K Barsel (max 14 dage) JC, AA, A-K Under 18 og uden forældre med forsørgelsespligt JC X Kan ikke få førtidspension eller folkepension JC X Barsel JC X Friperiode Ferie Ferie med ydelse JC B, JC, AA JC, AA 21 Forkortelserne i skemaet er følgende: JC = jobcenter, AA = anden aktør, A-K = a-kasse og B = borger (jf. dog skemaet i afsnit 3.2 Selvbetjening) Side 46 af 80

47 Fraværstype Kan registreres af: Afmelder Sygdom - sygemelding B, JC, AA, A-K Afmelder, dog undtagen borgere i løntilskud Sygdom helbred forværres ved arbejde JC Sygdom Helbred forværres ved aktivering JC Forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første JC 13 ugers sygefravær Skal opereres inden for 13 uger JC Arbejdet delvist genoptaget JC Opfølgning uden kontakt JC Deltidsbeskæftigelse (over 20 timer/uge) JC, AA Ansættelse inden for 4 uger JC, AA Barsel inden for 4 uger JC, AA Fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud JC Pasning af egne børn JC Pasning af syge m.v Værnepligt JC X Særlig øvrige for personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats JC Er afmeldt 2, nr. 3, 2, nr. 12 (Uddannelsesparate) og 2, nr. 13 samt kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogram (Aktivitetsparate) (i visse tilfælde også fleksjobvisiterede, revalidender og forrevalidender) Selvvalgt uddannelse (Deltid) JC Selvvalgt uddannelse (Fuldtid) JC Seniorjob JC Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel JC På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) JC,AA På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) JC,AA På vej i job (inden for 6 uger) JC,AA Barsel inden for 6 uger JC,AA Uddannelsespålæg JC Omfattet af særlig uddannelsesydelse JC Ved skift af kontaktgruppe eller ændring i match- eller visitationsgruppe valideres for, om der er registreret fravær, som ikke er i overensstemmelse med mulighederne i den nye kontaktgruppe og match- eller visitationsgruppe. Jobcentret skal først afslutte den pågældende fraværsregistrering ved enten at slette/annullere (hvis startdatoen ikke er nået) eller flytte slutdato til dags dato minus 1 dag. Jobcentret bliver ved skift af kontaktgruppe eller ændring af match- eller visitationsgruppe gjort opmærksom på ulovlige fritagelser, hvis ikke de forinden er afsluttet. Ved skift af kontaktgruppe til Sygedagpengemodtager bliver fraværsforhold, som er ulovlige for kontaktgruppen gjort inaktive se neden for under afsnit. 7.9 Håndtering af fravær og fritagelser ved overgang til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager og Håndtering af fravær og fritagelser ved raskmelding eller overgang til en anden kontaktgruppe end Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring. JC Side 47 af 80

48 7.1 Sygdom Dagpengemodtagere (inkl. dimittender, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere og i et vist omfang kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere) skal kun syge- og raskmelde sig ét sted. Dvs. når en borger meldes syg eller rask, orienteres alle relevante aktører i beskæftigelsesindsatsen digitalt om hændelsen. OBS Dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere har som udgangspunkt pligt til at raskmelde sig via Jobnet. Forpligtigelsen til at benytte Jobnet gælder ikke ved sygemeldingen. Jobcentret har dog stadig pligt til at tage imod raskmeldinger, hvis fx tekniske forhold - Jobnet er nede eller lignende - forhindrer borgeren i selv at gøre det. Jobcenter og ydelsescenter kan desuden undtagelsesvist foretage raskmeldingen - eksempelvis er det logisk, hvis borgeren sidder ved en opfølgningssamtale og dér aftaler raskmelding, at sagsbehandleren foretager raskmeldingen med det samme. Se det overordnede flow og dataflowet for syge- og raskmelding på næste side. Side 48 af 80

49 Det overordnede flow for syge- og raskmelding kan illustreres således (figur 1): Tegning af dataflow mellem systemerne (Figur 2) Syge- og raskmelder sig via Jobnet JOBNET.dk A-kasse Afgiver oplysning om fraværet m.v. via NemRefusion Registrer besked om syge- og raskmelding i DFDG Sender besked om raskmelding til A-kasse UDP med anmodning og evt. oplysningsskema DFDG Anmodning retur Evt. Oplysningsskema Elektronisk anmeldelse KMD edagpenge Tegner abonnement hos DFDG på at modtage besked om raskmelding og evt. ændringer på fraværet. Besked til jobcentret om syge- og raskmeldinger Side 49 af 80

50 7.1.1 Sygemelding Sygemelding kan foretages: På Jobnet, i et kommunalt sagsbehandlingssystem eller af a-kasserne i Arbejdsmarkedsportalen. Når en dagpengemodtager eller arbejdsmarkedsydelsesmodtager sygemelder sig, er følgende gældende: 22 Borgeren melder sig syg på Jobnet. Som udgangspunkt, skal dagpengemodtageren/arbejdsmarkedsydelsesmodtageren/dimittenden selv foretage sygemeldingen. Forudsætningen for at få sygedagpenge er, at sygemeldingen er anmeldt på 1. sygedag. Der kan dog være fyldestgørende årsager til, at anmeldelsen sker senere fx et trafikuheld, hvor det kan være svært at anmelde sygdom samme dag, som man ligger på operationsbordet med brækkede arme og ben. I så fald kan borgeren ikke selv foretage sygemeldingen og skal i stedet kontakte jobcentret, der skal registrere sygemeldingen med korrekte datoer se boks nedenfor. OBS Når der foretages registrering i jobcentret eller i a-kassen, er det afgørende for korrekt udbetaling af både sygedagpenge og a-dagpenge, at alle nedenstående datoer er registreret korrekt. Første sygedag: Borgeren er syg fra og med denne dato. o Borgeren kan på Jobnet kun sygemelde sig pr. d.d. o Første sygedag kan i de kommunale sagsbehandlingssystemer og i Arbejdsmarkedsportalen være fremtidig. o Første sygedag kan i de kommunale sagsbehandlingssystemer og i Arbejdsmarkedsportalen tilbagedateres med max. 28 dage. Anmeldelsesdato for sygemelding: Datoen, hvor borgeren anmelder sygefraværet. o Sygdom meldt på Jobnet eller i Arbejdsmarkedsportalen: Her er anmeldelsesdato og første sygedag samme dato. Hvis anmeldelsesdatoen ikke er d.d. skal a-kassen henvise borgeren til registrering af sygemelding i jobcentret. o Hvis sygemeldingen registreres i jobcentret skal registreringen ske med korrekt første sygedag og korrekt dato for anmeldelsen til jobcentret. Ved en historisk første sygedag, vil anmeldelsesdatoen være senere end første sygedag. OBS Det er muligt for jobcentret at skrive en kommentar, der angiver, hvorfor anmeldelsen sker senere end første sygedag. Det vil være op til jobcentret at afgøre, om dette er en gyldig årsag til at borgeren kan modtage sygedagpenge fra første sygedag. Registreringsdato for anmeldelse af sygdom: Datoen, hvor sygemeldingen registreres. Normalt vil det være samme dag, som borgeren anmelder sygdom, men hvis sygemeldingen sker i jobcentrets sagsbehandlingssystem, kan det være senere, hvis registreringen ikke sker samme dag. 22 NB: Dette gælder også en dimittend, som er kendt i en a-kasse på tidspunktet for sygemeldingen. Side 50 af 80

51 Når borgeren sygemeldes, bliver fraværsforholdet Sygdom sygemelding automatisk oprettet, og borgeren afmeldes: o Både fraværsforholdet og kontaktgruppen (Dagpengemodtager/Uden ydelse (dimittend)) bibeholdes på trods af afmeldingen. o Hvis der er tale om en fremtidig sygemeldingsdato, kan det kun registreres af jobcentret/a-kassen, og borgeren afmeldes automatisk via batchjob natten til startdatoen. o Der sendes både elektronisk besked om sygemeldingen og afmeldingen til a-kassen. Senest 1 uge efter sygemeldingen skal a-kassen via NemRefusion (= elektronisk) sende oplysninger til jobcentret. Kommunen opretter på baggrund heraf automatisk en sygedagpengesag i dagpengesystemet (KMD edagpenge). NemRefusion sender et underretningsbrev og blanket (oplysningsskema m.v.) med a- kassens oplysninger til borgeren. Senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra NemRefusion skal borgeren udfylde og aflevere blanketten til kommunen. Når jobcentret modtager oplysning om sygemelding fra NemRefusion, sender jobcentret elektronisk en entydig ID i forhold til sygemeldingen, der betyder, at præcis denne sygemelding er kendt i DFDG med dette entydige ID. Samtidig forespørger jobcentret om, hvorvidt borgeren allerede er raskmeldt. o Hvis borgeren er raskmeldt: Ydelsescentret (dagpengesystemet) får automatisk oplyst sidste sygedag og dermed den sidste dag, der skal udbetales sygedagpenge for. NB: Hvis der er sket en ændring af første sygedag, vil ydelsescentret også få den ændrede dato oplyst. o Hvis borgeren ikke er raskmeldt: En efterfølgende raskmelding vil automatisk tilgå jobcentret pga. af ID dermed er det sikret, at en raskmelding rammer præcis denne sygemelding. o Desuden vil eventuelle opdateringer af sygemeldingen hvis fx første sygedag korrigeres af jobcentret - automatisk sendes til jobcentret og rammer præcis denne sygemelding. Det samme, hvis sidste sygedag (= slutdatoen på sygemeldingen) opdateres fra et system. Når jobcentret modtager skema retur fra borgeren, opretter de udbetalingssagen. Ydelsescentret tager stilling til retten til at modtage sygedagpenge. Hvis disse bevilges underretter de jobcentret. Om det sker elektronisk eller ved en mere manuel arbejdsgang, afhænger af de systemer, som den enkelte kommune arbejder med. Når beskeden modtages fra ydelsescentret, opretter jobcentret en opfølgningssag i jobcentrets sagsbehandlingssystem. Dermed ændres kontaktgruppen fra Dagpengemodtager til Sygedagpengemodtager. Dvs. at selv om borgeren med bevillingen får sygedagpenge fra dag 1, vil kontaktgruppen først ændres den dag, hvor opfølgningssagen oprettes. Hvis ikke kontaktgruppen Sygedagpengemodtager er oprettet 60 dage efter første sygedag, bliver sygemeldingen afsluttet automatisk uden at borgeren tilmeldes. Dette skyldes, at jobcentret i flg. sygedagpengeloven har 8 uger til at påbegynde opfølgningssagen. Der er således lagt 4 dages ekstra frist ind her. Reglen er indført for at forhindre, at der står overflø- Side 51 af 80

52 dige åbne sygemeldinger. Dette gælder for: o Dagpengemodtagere o Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere o Uden ydelse o Fleksjobansatte o Borgere, som ikke længere har en aktiv kontaktgruppe Når en kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet sygemelder sig, er følgende gældende: Som udgangspunkt kan kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren selv foretage sygemeldingen via Jobnet, med mindre der er fyldestgørende årsager til, at dette ikke kan lade sig gøre. I så fald skal borgeren kontakte jobcentret, som foretager sygemeldingen. Når borgeren sygemeldes, bliver fraværsforholdet Sygdom sygemelding automatisk oprettet, og borgeren afmeldes. o Både fraværsforholdet og kontaktgruppen (kontanthjælpsmodtager/uddannelseshjælpsmodtager/ Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet) bibeholdes på trods af afmeldingen. o Hvis der er tale om en fremtidig sygemeldingsdato, kan det kun registreres af jobcentret, og borgeren afmeldes automatisk via batchjob natten til startdatoen for sygemeldingen. o En sygemelding for en kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager skal altid have en slutdato, der maksimalt ligger 99 dage efter startdatoen. Ved sygemelding via Jobnet, bliver slutdato automatisk sat til startdato + 99 dage. Når en borger tilmeldt uden ydelse sygemelder sig, er følgende gældende: Som udgangspunkt, skal borgeren selv foretage sygemeldingen via Jobnet, med mindre der er fyldestgørende årsager til, at dette ikke kan lade sig gøre. I så fald skal borgeren kontakte jobcentret, som foretager sygemeldingen. Når borgeren sygemeldes, bliver fraværsforholdet Sygdom sygemelding automatisk oprettet, og borgeren afmeldes. o Både fraværsforholdet og kontaktgruppen ( Uden ydelse ) bibeholdes på trods af afmeldingen. o Hvis der er tale om en fremtidig sygemeldingsdato, kan det kun registreres af jobcentret, og borgeren afmeldes automatisk via batchjob natten til startdato for sygemeldingen. NB: Der går ikke besked til Ydelsescentret om sygemeldingen. Hvis en borger, der var i kontaktgruppen Uden ydelse, da han blev sygemeldt, ikke skifter til kontaktgruppen sygedagpengemodtager inden 60 dage, vil sygemeldingen automatisk blive lukket uden at borgeren tilmeldes. Når en revalidend, forrevalidend, fleksjobvisiteret, fleksjobansat eller rehabilitent sygemelder sig, er følgende gældende: Er ikke tilmeldte og ved oprettelse af fraværsforholdet Sygdom sygemelding er der krav om registrering af en slutdato, der max. kan svare til startdato + 99 dage. OBS Fleksjobvisiterede kan indtil videre ikke sygemelde sig via Jobnet. Side 52 af 80

53 Kendt problem: Når jobcentrene registrerer syge- og raskmelding i de kommunale sagsbehandlingssystemer, sætter DFDG ved en fejl ikke den fleksjobvisiteredes CV henholdsvis Ikke søgbart og Søgbart Syge- og raskmelding af borgere i løntilskud Når en dagpengemodtager, arbejdsmarkedsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtager ansat i løntilskud melder sig syg, sker der ikke afmelding, og der sendes ikke sygemelding til KMD edagpenge. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder, at der heller ikke sendes besked til a-kassen. Dette skyldes, at når en borger, der er ansat i løntilskud, bliver syg, er det arbejdsgiveren, der skal anmelde sygefraværet til kommunen. Borgeren kan med fordel også sygemelde sig via Jobnet eller til jobcentret. Hermed skal borgeren på linje med andre sygemeldte, ikke tjekke jobforslag i sygdomsperioden. OBS Når kontaktgruppen på borgere i løntilskudsansættelse er skiftet til Sygedagpengemodtager, kan borgere ikke sygemelde sig via Jobnet. Når en dagpengemodtager, arbejdsmarkedsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtager ansat i løntilskud bliver raskmeldt, sendes der ikke raskmelding - hverken til a-kassen eller til KMD edagpenge. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder, at borgeren automatisk raskmeldes via batchjob efter 60 dage, med mindre borgeren er blevet sygedagpengemodtager. Når en borger ansat i løntilskud ophører i løntilskud, mens han har en åben sygemelding, afmeldes personen automatisk med årsagen Sygdom. Der sendes ikke en sygemelding til KMD edagpenge. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder, at der sendes en besked til a-kassen om afmeldingen men ikke om sygemelding. Når en borger ansat i løntilskud ophører i løntilskud, mens han har en åben sygemelding og efterfølgende raskmeldes, sendes der ikke raskmelding til KMD edagpenge, med mindre der er oprettet UUID fra Nem Refusion. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder, at der sendes besked til a-kassen om raskmeldingen Opdateringer af en sygemelding herunder ved fejlregistrering Hvis en sygemelding står med forkert dato, er det vigtigt, at opdatere forholdet korrekt med hensyn til både første sygedag og anmeldelsesdato for at sikre, at der ikke sker fejludbetalinger af enten sygedagpenge eller a-dagpenge. Eller at borgeren ikke får udbetalt ydelse, som han har ret til. Når datoer på en sygemelding ændres, skal der angives en kommentar, så både ydelsescentret og a-kassen (for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere) kan behandle sagen korrekt. Hvis det, efter at sygemeldingen er afsluttet, viser sig, at datoen på en sygemelding skal ændres, skal det sygeforhold, som skal opdateres, findes frem, og datoændringen foretages på Side 53 af 80

54 dette. Ved opdatering er der krav om, at der udfyldes en kommentar til forklaring på ændringen. Begge dele er vigtige for både ydelsescentrets og a-kassens håndtering af den ændrede dato. Hvis jobcentret, borgeren selv eller a-kassen har foretaget en fejlregistrering af en sygemelding at sygemeldingen slet ikke skulle være registreret - og dette opdages samme dag, som registreringen har fundet sted, kan jobcentret slette sygemeldingen med angivelse af årsagen Sletning af fraværsforhold. Hvis fejlregistreringen først opdages efterfølgende, skal slutdatoen sættes til samme dag som startdatoen, og årsagen skal angives som Sletning af fraværsforhold med en kommentar der forklarer, hvorfor forholdet er fejlregistreret Sygemeldte dagpengemodtagere/arbejdsmarkedsydelsesmodtagere/dimittender, der flytter Fraværet Sygdom Sygemelding må ikke afsluttes i jobcentrets sagsbehandlingssystem, umiddelbart når en dagpengemodtager/arbejdsmarkedsydelsesmodtager/dimittend flytter fra kommunen. Dette gælder også, hvor opfølgningssagen er oprettet, og borgerens kontaktgruppe således er skiftet til sygedagpengemodtager. OBS Borgerens jobcentertilknytning skal skiftes til tilflytterjobcentret, før kontaktgruppen og sygemeldingen må lukkes i fraflytterjobcentret. Dermed sikres, at borgeren i DFDG bliver stående med en åben sygemelding. Denne procedure sikrer dels, at borgeren også efter flytningen kan melde sig rask på Jobnet; og dels, at ydelsescentret i den nye kommune vil modtage besked om raskmeldingen Sygedagpengemodtagere For sygedagpengemodtagere gælder følgende: Jobcentret kan fravige kravet om personligt fremmøde i jobcentret for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis sygedagpengemodtageren forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis sygedagpengemodtageren skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan opfølgningen derfor foregå telefonisk, digitalt eller ved brev. Endvidere kan opfølgningen ske uden kontakt med sygedagpengemodtageren (standby), hvis alvorlig sygdom forhindrer enhver form for kontakt. Opfølgningen skal i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge, sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger i sagen om borgerens helbred og behandlingsforløb. Opfølgningen med kontakt med sygedagpengemodtageren sættes således på standby. Sygedagpengemodtagere kan registreres med følgende fraværsforhold: o Forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær (max. 13 uger) o Skal opereres inden for 13 uger (max. 13 uger) o Forventes at vende tilbage på fuld tid inden for 14 dage fra næste kontakt (max.15 uger) Side 54 af 80

55 o Arbejdet delvist genoptaget (max. 100 dage) o Sygdommen forhindrer individuel samtale (Personligt fremmøde) (max.100 dage) o Opfølgning uden kontakt (max. 100 dage) Borgere i jobafklaring For borgere i kontaktgruppen Jobafklaring gælder følgende: Borgere kan registreres i kontaktgruppen kan registreres, hvis o den aktuelle kontaktgruppe er Sygedagpengemodtager o der ikke er en åben kontaktgruppe her er det dog et krav, at den seneste kontaktgruppe var Jobafklaring Ved skift fra kontaktgruppe Sygedagpengemodtager til Jobafklaring for borgere, som kommer fra dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, bliver der sendt en besked til KMD edagpenge om, at der ikke længere skal udbetales sygedagpenge OBS Hvis kontaktgruppen ved en fejl er skiftet fra Sygedagpengemodtager til Jobafklaring, bliver abonnementet mod KMD edagpenge ikke automatisk genoptaget ved skift til kontaktgruppe Sygedagpengemodtager. Der skal i stedet indmeldes en dataopretning til den kommunale it-leverandør. Der vil herefter ske en manuel datagenopretning, som håndteres af den kommunale it-leverandør i samarbejde med styrelsens it-leverandør. Borgere i jobafklaring modtager ressourceforløbsydelse. Borgere i jobafklaring kan registreres med følgende fraværsforhold: o Barsel o Barsel (maks. 2 uger) o Borgerligt ombud o Sygdom sygemelding o Sygdom (hvor pgl. ikke kan aktiveres pga. sygdom, eller hvor der er risiko for, at helbredet forværres ved aktivering) LAB kap o Pasning af egne børn (syge) o Pasning af syge m.v. o Værnepligt o Særlig øvrige o Opfølgning uden personlig kontakt (Standby) o Ferie o Ferie med ydelse Raskmelding Når en dagpengemodtager eller arbejdsmarkedsydelsesmodtager melder sig rask, er følgende gældende: 23 Borgeren melder sig rask på Jobnet. Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere har som udgangspunkt pligt til selv at melde sig rask på Jobnet. Jobcentret har dog stadig pligt til at hjælpe borgere, der ikke selv er i stand til at foretage dette på Jobnet. Ved raskmelding fra Jobnet er borgeren raskmeldt samme dag. Det vil sige, at sidste syge- 23 NB: Dette gælder også en dimittend, som er kendt i en a-kasse på tidspunktet for sygemeldingen. Side 55 af 80

56 dag svarer til raskmeldingsdatoen minus 1 dag (gårs dato). OBS En undtagelse herfra er, hvis borgeren syge- og raskmelder sig samme dag. I den situation vil raskmeldingen først blive effektueret ved den kommende natbatch dvs. dagen regnes som én sygedag. Hvis en borger henvender sig, fordi sygemeldingen var en fejl, har jobcentret mulighed for at rette op på situationen, således at både ydelsescenter og a-kasse får besked om, at der var tale om en fejlregistrering se nærmere under afsnit Opdateringer af en sygemelding herunder ved fejlregistrering. Raskmeldingen på Jobnet medfører en automatisk gentilmelding i den kontaktgruppe, som borgeren var registreret i inden sygemeldingen. Gentilmeldingen sker med dags dato som tilmeldedato. Skal borgeren ikke efterfølgende være tilmeldt, skal han foretage en afmelding. Systemet er indrettet på denne måde, da langt hovedparten skal gentilmeldes. OBS Hvis borgeren på tidspunktet for raskmelding er i kontaktgruppen Jobafklaring bliver borgeren ikke automatisk gentilmeldt. Borgeren bliver i kvitteringen for raskmelding informeret om, at han efter raskmelding kan tilmelde sig via Jobnet. Hvis raskmeldingen ikke sker via Jobnet, er det sagsbehandleren, der skal tage stilling til, om borgeren skal tilmeldes. Det er sikret i jobcentrets sagsbehandlingssystem, at der ikke kan foretages raskmelding uden at sagsbehandleren samtidig tager stilling til, om borgeren skal tilmeldes eller ej. OBS Når der foretages registrering i jobcentret eller i a-kassen, er det afgørende for korrekt udbetaling af både sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at alle nedenstående datoer er registreret korrekt. Bl.a. skal det sikres, at borgeren ikke kan stå tilmeldt samtidig med en sygemelding. Mere præcist: Sidste sygedag må aldrig være den samme som en tilmeldedato. Rask fra datoen: Borgeren er rask fra og med denne dato. o Hvis jobcentret/a-kassen raskmelder, betyder det, at jobcentret skal registrere den faktiske sidste sygedag og ikke datoen, hvor borgeren henvender sig for at melde sig rask. o Hvis borgeren syge- og raskmelder sig samme dag, vil første sygedag og rask fra datoen være den samme. Dette betyder, at eventuel tilmelding først kan ske fra dagen efter via natbatch. Sidste sygedag: o Når jobcentret/a-kassen skal raskmelde, skal sagsbehandleren ikke tænke i raskmelding, men i sidste sygedag, da det er den dag, der skal registreres. Anmeldelsesdato for raskmelding: Datoen hvor borgeren anmelder raskmeldingen. o I sagsbehandlingssystemerne kan raskmeldingen tilbagedateres, hvorfor anmeldelsesdatoen og rask fra datoen kan være forskellige. Registreringsdato for anmeldelsen af raskmeldingen: Datoen, hvor raskmeldingen registreres. Denne vil normalt være samme dato som anmeldelsesdatoen, men hvis jobcentret foretager registreringen, kan den foretages senere end anmeldelsen. Side 56 af 80

57 Efter raskmelding får jobcenter, ydelsescenter og a-kasse automatisk besked om raskmeldingen. A-kassen modtager både besked om raskmelding og tilmelding. Herefter sker følgende: o Jobcentret afslutter opfølgningssagen. o Jobcentret lukker ydelsessagen og stopper for udbetalingen af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. o A-kassen vil kunne genoptage udbetalingen af a-dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, da raskmeldingen er en dokumentation på ophør af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Ved en raskmelding eller når opfølgningssagen og/eller udbetalingen af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse skal stoppes af andre årsager, skal der påføres en afslutningsårsag - se nærmere neden for under afsnit Raskmeldings-/ophørsårsager. Når en kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, en kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet eller tilmeldt uden ydelse melder sig rask, er følgende gældende: Borgeren har som udgangspunkt pligt til at raskmelde sig på Jobnet. Jobcentret har dog stadig pligt til at hjælpe borgere, der ikke selv er i stand til at foretage dette på Jobnet. Ved raskmelding fra Jobnet er borgeren raskmeldt samme dag. Det vil sige, at sidste sygedag var den foregående dag. OBS En undtagelse herfra er, hvis borgeren syge- og raskmelder sig samme dag. I den situation vil raskmeldingen først effektueres ved den kommende batch dvs. dagen regnes som én sygedag. Hvis en borger henvender sig fordi sygemeldingen var en fejl, har jobcentret mulighed for at rette op på situationen se nærmere neden for under afsnit Opdateringer af en sygemelding herunder fejlregistrering og Opdateringer af en raskmelding herunder fejlregistrering. Raskmeldingen på Jobnet medfører en automatisk gentilmelding i den kontaktgruppe, som borgeren var registreret i inden sygemeldingen. Gentilmeldingen sker med dags dato som tilmeldedato. Skal borgeren ikke efterfølgende være tilmeldt, skal han foretage en afmelding. Systemet er indrettet på denne måde, da langt hovedparten skal gentilmeldes. OBS Hvis borgeren på tidspunktet for raskmelding er i kontaktgruppen Jobafklaring bliver borgeren ikke automatisk gentilmeldt. Borgeren bliver i kvitteringen for raskmelding informeret om, at han efter raskmelding kan tilmelde sig via Jobnet. Hvis raskmeldingen ikke sker via Jobnet, er det sagsbehandleren, der skal tage stilling til, om borgeren skal tilmeldes. Det er sikret i jobcentrets sagsbehandlingssystem, at der ikke kan foretages raskmelding, uden at sagsbehandleren samtidig tager stilling til, om borgeren skal tilmeldes eller ej. o Jobcentret har mulighed for at angive dags dato som sidste sygedag. Hvis der samtidig angives, at borgeren skal tilmeldes, vil tilmeldingen først ske dagen efter via nat- Side 57 af 80

58 batch. Efter raskmelding på Jobnet får jobcentret automatisk besked om raskmeldingen. For kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet gælder, at der ved en raskmelding eller når sygemeldingen skal stoppes af andre årsager, skal påføres en afslutningsårsag. Se nærmere neden for under afsnit Raskmeldings-/ophørsårsager Raskmeldings-/ophørsårsager Ved en raskmelding eller når sygemeldingen skal stoppes af andre årsager, skal der påføres en afslutningsårsag. Der findes følgende årsager til afslutning af sygdom: 1 Raskmelding fra borger 2 Raskmeldt af forvaltningen 4 Død 6 Folkepension 9 Andre revaliderings foranstalt. (Slutdato sat) 12 Tilkendt pension 14 Generel varighedsbegrænsning 17 Varighed pensionister 18 Lægeerklæring ikke afleveret 20 Nægter behandling m.v. 25 Ophør efter forlængelse-side 3 27 Revalideringsydelse 28 Aktivlovens pgf Ophør efter 8 uger, flexjob off (Slutdato sat) 30 Ophør, pasning sygt barn 31 Overgår til fleksjob 33 Barn død/bortadopteret 34 Ferieydelse slut 35 Manglende medvirken opfølgning 36 Sletning af fraværsforhold 37 Overgået til ressourceforløb 38 Fejloprettet 39 'Afslutning efter 60 dage' (Automatisk afslutning efter 60 dage via batchjob, hvis kontaktgruppe ikke er skiftet til sygedagpengemodtager) 40 Overgår til jobafklaringsforløb 99 Ikke relevant OBS Når borgeren raskmelder sig via Jobnet eller via a-kassen (i Arbejdsmarkedsportalen), bliver raskmeldingsårsag 1: Raskmelding fra borger automatisk påført. Borgere, der ikke længere er berettigede til at modtage sygedagpenge enten på grund af lægeerklæring eller manglende medvirken og som derfor raskmeldes af kommunen, skal inden ydelsens ophør have vejledning, om, at hvis borgeren igen ønsker at modtage a-dagpenge, skal han raskmelde/tilmelde sig via Min side på Jobnet. Endvidere skal jobcentret/ydelsescentret vejlede borgeren Side 58 af 80

59 om muligheder for at søge kontant-/uddannelseshjælp, og hvilke rettigheder og klagemuligheder, han har. Borgere, som ikke kan få forlænget sygedagpenge efter gældende forlængelsesregler, har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ved skift til kontaktgruppen Jobafklaring, bliver der automatisk sendt besked til KMD edagpenge med årsagen Overgår til jobafklaring. Fraværsforholdet Sygdom sygemelding forbliver aktivt.. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvilke muligheder ydelsescentret har for at foretage en raskmelding i DFDG. Men det er kommunens ansvar at sikre registreringen i DFDG, når der sker stop for udbetaling af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse på kommunens initiativ hvad enten dette skyldes, at borgeren er rask eller af andre årsager ikke længere skal have sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Kontaktgruppen og sygemeldingen i DFDG skal afsluttes med en angivelse af årsagen til afslutningen af sygemeldingen. Hvis borgeren herefter skal modtage en anden ydelse (fx kontanthjælp eller ledighedsydelse), oprettes relevant kontaktgruppe og hvis borgeren skal stå syg under den nye kontaktgruppe en ny sygemelding Opdateringer af en raskmelding herunder ved fejlregistrering I jobcentret og i DFDG svarer en raskmelding til at sætte slutdato på en sygemelding. Hvis denne slutdato skal ændres, findes det sygeforhold frem, som skal opdateres, og datoændringen foretages på dette. Ved ændring af slutdato bliver der sendt ny besked om raskmelding til a-kassen. Hvis raskmeldingen er en fejl, og sygemeldingen derfor skal være aktiv (gældende) igen, skal det afsluttede fraværsforhold findes, og slutdatoen fjernes fra dette. Det vil her være obligatorisk at angive en årsag og en kommentar. Her sendes både ny besked om sygemelding og om afmelding til a- kassen. Hvis borgeren i mellemperioden har modtaget en anden ydelse (eller stået tilmeldt uden ydelse) og i denne periode har været sygemeldt, vil det ikke være muligt, at genåbne den afsluttede sygemelding. I den situation, skal der ske en manuel håndtering, hvor jobcentret giver besked til ydelsescentret Genoptagelse af opfølgningssag Hvis en borgers sag skal genoptages fx efter en klage, eller fordi borgeren atter medvirker til opfølgningen er det vigtigt, at det er den samme sygemelding, som genåbnes i DFDG. Årsagen til dette er, at det kun er via den oprindelige sygemelding, at ydelsescentret kan få besked om både genoptagelsen af sagen og en ny efterfølgende raskmelding. Sagsbehandleren i jobcentret skal således genfinde det afsluttede fraværsforhold og fjerne slutdatoen fra dette. Det vil her være obligatorisk at angive en årsag og en kommentar. Hvis borgeren i mellemperioden har modtaget en anden ydelse (eller stået tilmeldt uden ydelse) og i den forbindelse er eller i denne periode har været sygemeldt, vil det ikke være muligt, at genåbne den afsluttede sygemelding. I den situation, skal der ske en manuel håndtering, hvor jobcentret giver besked til ydelsescentret. Side 59 af 80

60 7.2 Ferie Dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere og tilmeldte uden ydelse kan melde ferie via selvbetjening på Min side, hvis startdatoen er 14 dage eller mere frem i tid. Ferien skal påføres en slutdato og ferieperiodens længde kan max være 5 uger for hver registrering via Min side. Registreringen lægger sig automatisk i DFDG. Ferieregistrering kan ligeledes foretages af jobcentret og anden aktør. Her er der teknisk ikke grænse for periodens længde, men en slutdato er obligatorisk. Ferie over 5 uger skal dog registreres med 5 ugers ferie og herefter en afmelding. En ferieregistrering kan af jobcentret eller anden aktør slettes til og med den første dag i ferieperioden. Herefter kan ferien afsluttes ved ajourføring af slutdatoen til d.d. Hvis en dagpengemodtager eller arbejdsmarkedsydelsesmodtager er indkaldt til samtale eller er i aktivering på det ønskede ferietidspunkt, vil borgeren blive oplyst om, at han skal kontakte jobcentret/aa, da et ønske om ferie i de situationer skal sagsbehandles og godkendes. Når der er foretaget en ferieregistrering på en dagpengemodtager eller en arbejdsmarkedsydelsesmodtager, får a-kassen besked via webservice om feriemeldingen. For dannelsen af besked om ferie til a-kasserne gælder følgende: Beskeden sendes også til a-kasserne på borgere, som er tilmeldt som dimittend i det omfang borgeren er registreret med et a-kassetilhørsforhold. Når fraværsforholdet Ferie bliver oprettet, bliver beskeden dannet med feriens start- og slutdato. Hvis ferieforholdets start- og/eller slutdato bliver ændret, bliver ny besked dannet med det ændrede datosæt. Hvis ferieforholdet bliver slettet, får a-kassen besked herom. Hvis der ved oprettelse, ændring eller sletning af ferieforholdet bliver registreret en bemærkningstekst, bliver denne medsendt i beskeden. Fleksjobvisiterede og borgere i jobafklaring kan indtil videre ikke melde ferie via Jobnet. På Jobnet kan fleksjobvisiterede desuden ikke se oplysninger om registrerede ferieperioder. 7.3 Midlertidigt arbejde Dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, dimittender og tilmeldte Uden ydelse kan registrere midlertidigt arbejde via selvbetjening på Min side. Perioden for midlertidigt arbejde kan max være 14 dage. Hvis der er midlertidigt arbejde i mere end 14 dage, skal borgeren afmeldes. Jobcentret, AA og a-kassen kan ligeledes registrere midlertidigt arbejde for såvel dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere og dimittender og jobcentret/aa for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Perioden kan ved disse registreringer være på max 14 dage. 7.4 Seniorjob Når dagpengemodtagere eller arbejdsmarkedsydelsesmodtagere får et seniorjob, skal de fortsat være tilmeldt og stå til rådighed for henvist arbejde, men skal ikke indgå i et kontaktforløb og ikke tjekke jobforslag. Borgeren skal derfor have ændret kontaktgruppe til Uden ydelse. Herefter skal fraværsforholdet Seniorjob oprettes, der fritager borgeren for tjek af jobforslag. Det er dog vigtigt at Side 60 af 80

61 orientere borgeren om, at han fortsat skal have et søgbart CV, hvilket kræver, at han logger ind på CV et mindst hver 12. uge. OBS En borger har ikke ret til et seniorjob, så længe den pågældende har mulighed for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er først, når borgerens ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse hører op, at retten til seniorjob gælder. Vær opmærksom på, at fraværsforholdet Seniorjob kun kan registreres på borgere i kontaktgruppen Uden ydelse. 7.5 Fraværsforhold vedrørende Mindre intensiv indsats Borgere i en række målgrupper, som er på vej i job, på barsel, efterløn/fleksydelse eller pension inden for de næste seks uger - samt borgere, der er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel kan blive omfattet af en mindre intensiv indsats. Det indebærer, at de ikke længere skal møde personligt op til samtaler i jobcentret, hos anden aktør eller hos a-kassen, og at de heller ikke skal deltage i aktive tilbud. Der holdes i stedet kontakt på anden vis - telefonisk, digitalt eller ved brev. Borgerne har dog ret til at færdiggøre allerede igangsatte tilbud. Jobcentret kan træffe beslutning om, at en borger ikke skal være omfattet af en mindre intensiv indsats. Følgende fem fraværsforhold skal benyttes til registrering af mindre intensiv indsats : Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel (maks. 100 dage) På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) (maks. 6 uger) På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) (maks. 6 uger) På vej i job (inden for 6 uger) (maks. 6 uger) Barsel inden for 6 uger (maks. 6 uger) Fraværsforholdene kan oprettes på følgende kontaktgrupper: Dagpengemodtager Kontanthjælpsmodtager, både Jobparate og Aktivitetsparate Fleksjobvisiteret, alle matchgrupper Sygedagpengemodtager (som forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job, eller som skal på barsel inden for de næste uger) dog kun følgende fraværsforhold: o På vej i job (inden for 6 uger) o Barsel inden for 6 uger For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder, at a-kassen underrettes ved oprettelse og ajourføring af fraværsforholdene via webservicebeskeder. For dannelsen af beskeder om mindre intensiv indsats til a-kasserne gælder følgende: Når et af fraværsforholdene vedrørende mindre intensiv indsats bliver oprettet, bliver beskeden dannet med forholdets start- og slutdato. Hvis fraværsforholdets start- og/eller slutdato bliver ændret, bliver ny besked dannet med det ændrede datosæt. Side 61 af 80

62 Hvis fraværsforholdet bliver slettet, får a-kassen besked herom. Hvis der ved oprettelse, ændring eller sletning af fraværsforholdet er registreret en bemærkningstekst, bliver denne medsendt i beskeden. 7.6 Registrering af uddannelsespålæg Til brug for STARs og beskæftigelsesregionernes opfølgning på anvendelsen af uddannelsespålæg, herunder om jobcentrene giver uddannelsespålæg inden for en nærmere fastsat frist, skal jobcentret registrere fraværsforholdet Uddannelsespålæg. Fraværsforholdet er til registrering af trin 2 af de 3 trin, som tilsammen udgør uddannelsespålægget. Se også afsnit 6.2 Visitationsgrupper. Fraværsforholdet skal først registreres, når jobcentret pålægger den unge at søge om optagelse på én eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Dette skal ske inden for en nærmere fastsat tidsfrist. For registrering af fraværsforholdet gælder specielt: Startdato skal registreres med den dato, jobcentret har givet uddannelsespålægget. Slutdato skal registreres med den frist, jobcentret har givet den unge til at søge optagelse på én eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Når fraværsforholdet er registreret med start- og slutdato, er jobcentrets journalpligt overholdt. For fraværsforholdet gælder i øvrigt følgende: Fraværsforholdet kan registreres for borgere i følgende kontaktgrupper: o Dagpengemodtager o Uddannelseshjælpsmodtager o Kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet Startdato kan være historisk (max. dags dato minus 7 dage) Slutdato er obligatorisk 7.7 Visning af fraværsforhold på Min side på Jobnet Under Mit fravær på Min side får borgeren vist oplysninger om en række af de fraværsforhold, som borgeren selv har registreret via Giv besked, eller som jobcentret har registreret i sagsbehandlingssystemet se skema på næste side. Side 62 af 80

63 Fraværstype Visning på Jobnet Dagpengemodt. inkl. arbejdsmarkedsydelsesmodt. Uden ydelse Kontant- og uddannelseshjælpsmodt. Kontanthjælpsmodt. i integrationsprogram Fleksjobvisiteret Sygedagpengemodt. 24 Jobafklaring Uddannelse Kursus/ uddannelse X Borgerligt ombud Borgerligt ombud X X X X X X X Barsel (max 14 dage) Barsel X X X X X X Friperiode Friperiode X X Barsel Barsel X X Ferie Ferie X X X X Ferie med ydelse Ferie med ydelse X X Sygdom - sygemelding Sygdom X X X X X Deltidsbeskæftigelse over 20 t/ugen I arbejde mere end 20 timer om ugen i gen- X Fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud nemsnit Fritaget for rådighed X X X Pasning af egne børn Pasning af egne børn X X X Pasning af syge m.v. Pasning af syge mv. X X X Værnepligt Værnepligt X X Selvvalgt uddannelse (deltid) Selvvalgt uddannelse (fuldtid) Selvvalgt uddannelse X X Selvvalgt uddannelse X X 24 Fraværsforhold, der ikke er gyldige for kontaktgruppen Sygedagpengemodtager, bliver sat inaktivt (benævnt i bero på Jobnet), når kontaktgruppen Sygedagpengemodtager oprettes. Borgerne kan på Jobnet se, hvis fraværsforhold er i bero. Se nedenfor under afsnit 7.2 Håndtering af fravær og fritagelser ved overgang til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring og Håndtering af fravær og fritagelser ved raskmelding eller overgang til en anden kontaktgruppe end Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring Side 63 af 80

64 Fleksjobvisiterede forventes at få adgang til at se ferie- og sygemeldinger i en release ultimo Oplysningerne om fraværsforhold under Mit fravær bliver udelukkende vist, mens forholdene er aktuelle eller fremtidige. Eksempel på visning af fraværsforhold under Mit fravær er vist på næste side. Er fraværet aktuelt og af en type, der genberegner dato for tjek af jobforslag, indeholder teksten på Min side under knappen Tjek dine jobforslag oplysning om den fraværsregistrering, der er årsag til, at borgeren ikke skal tjekke sine jobforslag. I nedenstående skærmdump er vist et eksempel på en borger, som er registreret med Fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud. Borgeren oplyses om fraværet og om dato for tjek af sine jobforslag efter fraværet se skærmdump på næste side. Side 64 af 80

65 Når en sygemeldt borger skifter kontaktgruppe til Sygedagpengemodtager, bliver eventuelle igangværende og planlagte fraværsregistreringer, som er ulovlige i forhold kontaktgruppen Sygedagpengemodtager og Jobafklaring, automatisk inaktiveret. Borgeren vil under Mit fravær og under Historik kunne aflæse oplysning om inaktiveringen. Enkelte fraværsforhold skal afsluttes inden skift til Sygedagpengemodtager. Inaktivering og genaktivering af fraværsforhold er nærmere beskrevet neden for under afsnit 7.9 Håndtering af fravær og fritagelser ved overgang til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager eller jobafklaring og Håndtering af fravær og fritagelser ved raskmelding eller overgang til en anden kontaktgruppe end Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring. 7.8 Historik på Jobnet over fraværsregistreringer På Jobnet har borgere, som er sikre brugere, mulighed for at se oversigt over fraværsregistreringer, de selv kan registrere via Jobnet. Der vises registreringer, der har været aktuelle inden for de seneste 3 år. Der bliver vist historik på følgende fraværsforhold: Sygdom Ferie Midlertidigt arbejde Oversigterne ligger under venstremenupunktet Historik på Min side. I historikken vil borgeren desuden kunne aflæse, om et fraværsforhold har været inaktiveret i forbindelse med sygdom (sygedagpengemodtager eller jobafklaring), jf. neden for under afsnit 7.9 Håndtering af fravær og fritagelser ved overgang til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring. 7.9 Håndtering af fravær og fritagelser ved overgang til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring Fraværsforhold, der ikke er gyldige for kontaktgruppen Sygedagpengemodtager, bliver sat inaktivt (benævnt i bero på Jobnet), når kontaktgruppen Sygedagpengemodtager oprettes. Side 65 af 80

66 Inaktivering af fraværsforhold sker automatisk, når kontaktgruppen Sygedagpengemodtager oprettes, og når borgeren er registreret med igangværende eller fremtidige fraværsforhold, som ikke er lovlige for kontaktgruppen Sygedagpengemodtager. Ved overgang til kontaktgruppen Jobafklaring forbliver eventulle fraværsforhold inaktive. Når borgeren ophører med at være sygedagpengemodtager eller ophører i jobafklaring, bliver disse forhold aktive igen, hvis de fortsat er aktuelle og vel at mærke hvis de er lovlige i den kontaktgruppe, der skiftes til, ellers bliver de afsluttet. Oversigt over valide kombinationer af sygedagpenge og fravær Fraværstype Gøres Inaktivt Bemærkninger Vises på Jobnet Tekst under Status og tast selv Uddannelse Ja X Uddannelse (Registreringen er sat i bero, mens du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden den sidste dag med uddannelse). Midlertidigt arbejde Ja X Midlertidigt arbejde (Registreringen er sat i bero, mens du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden den sidste dag med midlertidigt arbejde). Borgerligt ombud Nej er X lovligt Barsel (max 14 dage) Ja X Barsel (Registreringen er sat i bero mens, du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden den sidste dag med Barsel). Under 18 og uden forældre Ja med forsørgel- sespligt Kan ikke få førtidspension Ja eller folkepension Barsel Ja X Barsel (Registreringen er sat i bero, mens du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden den sidste dag med Barsel). Ferie Ja X Ferie (Din ferie er sat i bero, mens du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden sidste feriedag). Sygdom sygemelding Ja Kun muligt ift. X fremtidige eksisterende registreringer Sygdom helbred for- Ja værres ved arbejde Sygdom Helbred forværres ved aktivering Nej skal stoppes Forudsætter afgørelse fra sagsbehandler for eventuel genregistrering Side 66 af 80

67 Fraværstype Deltidsbeskæftigelse (over 20 timer/uge) Ansættelse inden for 4 uger Barsel inden for 4 uger Fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud Pasning af egne børn Nej skal stoppes Pasning af syge m.v. Nej skal stoppes Gøres Inaktivt Bemærkninger Vises på Jobnet Tekst under Status og tast selv Ja X Deltidsbeskæftigelse (Registreringen er sat i bero, mens du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden den sidste dag med deltidsbeskæftigelse). Ja Ja Ja X Fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud (Registreringen er sat i bero, mens du er syg. Den vil gælde igen, hvis du melder dig rask inden den sidste dag med fritagelsen). Forudsætter afgørelse X fra sags- behandler for eventuel genregistrering Forudsætter afgørelse fra sagsbehandler for eventuel genregistrering Værnepligt Ja X Særlig øvrige Nej skal stoppes Selvvalgt uddannelse (deltid) Selvvalgt uddannelse (Fuldtid) Seniorjob Forhindret i personlig kontakt Forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær Arbejdet delvist genoptaget Skal opereres inden for 13 uger Sygdommen forhindrer individuel samtale (Personligt fremmøde) Ja Ja Ja Nej skal stoppes Nej er lovligt Nej er lovligt Nej er lovligt Nej er lovligt Forudsætter afgørelse fra sagsbehandler for eventuel genregistrering Forudsætter afgørelse fra sagsbehandler for eventuel genregistrering X X X Side 67 af 80

68 Fraværstype Opfølgning uden kontakt Arbejdsfordeling, vejrlig ell. Materialemangel På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) På vej i Job (inden for 6 uger) Barsel inden for 6 uger Gøres Inaktivt Nej er lovligt Ja Ja Ja Nej er lovligt Nej er lovligt Bemærkninger Vises på Jobnet Tekst under Status og tast selv Ferie med ydelse Ja X Ferie med ydelse (Din ferie er sat i bero, mens du er syg. Den vil være gældende igen, hvis du melder dig rask inden sidste feriedag) Uddannelsespålæg Ja Der er i DFDG historik på inaktivering af fraværsforhold, når en borger bliver sygedagpengemodtager med igangværende eller fremtidige fraværsforhold, som ikke er lovlige for kontaktgruppen Sygedagpengemodtager og Jobafklaring. Det vil af historikken på fraværsforholdet fremgå, at det er blevet inaktivt med kommentaren Forholdet er sat i bero pga. sygdom og redigeringskommentaren Forholdet er blevet inaktivt. Der er på tilsvarende vis historik på genaktivering af fraværsforhold, når en sygedagpengemodtager eller borger i jobafklaring med inaktive fraværsforhold raskmelder sig. Det vil af historikken på fraværsforholdet fremgå, at det er blevet aktivt med kommentaren Forholdet er ikke længere i bero og redigeringskommentaren Forholdet er blevet aktivt. OBS For borgere i kontaktgruppen Jobafklaring gælder, at eventuelle inaktive fraværsforhold kun bliver aktive, hvis borgeren efter raskmeldingen bliver tilmeldt. For de forhold, som sættes inaktive, får borgeren på Min side under Mit fravær vist oplysning om, at et fraværsforhold er sat i bero, mens borgeren er syg se skærmdump på næste side. Side 68 af 80

69 Under menupunkt Historik vil borgeren kunne se historik på inaktivering. Det fremgår af Kommentar, at Forholdet er sat i bero pga. sygdom. Ved raskmelding bliver teksten ændret til Forholdet er ikke længere i bero : Side 69 af 80

70 7.9.1 Håndtering af fravær og fritagelser ved raskmelding eller overgang til en anden kontaktgruppe end Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring Når der foretages en raskmelding (eller et skifte til en anden kontaktgruppe end Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring ), og forholdet er gyldigt i den nye kontaktgruppe, vil der være forskel i håndteringen alt efter, om forholdets startdato var historisk eller fremtidig, da det blev sat inaktivt: Forhold med en startdato på eller efter startdatoen for sygemeldingen vil få sat en ny startdato svarende til rask fra datoen, da borgeren jo ikke kan være på fx ferie samtidig med at han er sygedagpengemodtager eller i jobafklaring. Forhold med en startdato, der ligger før startdatoen på sygemeldingen, får ikke ændret startdato. Det vil være misvisende, at ændre startdatoen for et forhold, der er startet før overgangen til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager. Det vil i DFDGs historik på fraværsforhold kunne ses, hvornår et forhold er sat inaktivt og igen sat aktivt se desuden oven for under for under afsnit Håndtering af fravær og fritagelser ved overgang til kontaktgruppen Sygedagpengemodtager eller jobafklaring. Et eksempel: Ferie bliver sat inaktivt: Ferie med start før startdato for sygemelding -> Startdato ændres ikke Ferie med samme start som sygemelding eller efter sygemelding -> startdato ændres Ved raskmelding (og skift fra kontaktgruppen Sygedagpengemodtager ) fra jobcentrets sagsbehandlingssystem vil sagsbehandleren blive advaret, hvis der ligger inaktive forhold, som ikke kan aktiveres. Sagsbehandleren skal afslutte disse forhold, før skiftet af kontaktgruppen og en eventuel tilmelding er mulig. Det samme gør sig gældende for borgere i jobafklaring. Ved raskmelding af sygedagpengemodtagere via Jobnet eller via natlige batchjob vil åbne fraværsforhold blive håndteret automatisk i forhold til kontaktgruppeskiftet. Eventuelle fraværsforhold, som kun er lovlige for sygedagpengemodtagere, vil automatisk blive afsluttet. Hvis jobcentret raskmelder, og der ikke skiftes til en ny kontaktgruppe eller foretages en afslutning af kontaktgruppen Sygedagpengemodtager eller Jobafklaring, vil inaktive fraværsforhold blive liggende som inaktive indtil slutdato opnås. Skiftes der efterfølgende til ny kontaktgruppe inden slutdatoen for forholdet, vil det inaktive forhold blive aktiveret igen, såfremt det er lovligt i den nye kontaktgruppe. 8. Helbredsmæssige begrænsninger Borgere kan have sygdomme eller skavanker, der betyder, at de ikke kan varetage bestemte job fx kan borgeren lide af dårlig ryg, som ikke harmonerer med job, hvor der foretages tunge løft, eller lide af melallergi, der ikke harmonerer med et job som bager. Der er i sagsbehandlingssystemerne etableret mulighed for at registrere helbredsmæssige begrænsninger med oplysning om: Helbredsmæssige forhold Job, der ikke kan varetages Om der foreligger lægelig dokumentation Side 70 af 80

71 A-kasser kan foretage registrering af helbredsmæssige forhold i Arbejdsmarkedsportalen for dagpengemodtagere. Jobcentrene kan foretage registrering for alle kontaktgrupper, men bør normalt ikke registrere disse for dagpengemodtagere, da det er a-kassen, der rådighedsvurderer. Anden aktør kan ikke foretage denne type registrering. OBS For fleksjobvisiterede gælder, at oplysninger om helbredsmæssige forhold kun må registreres i DFDG efter forudgående samtykke fra borgerne. Hvis sygdommen eller skavanken ophører, skal registreringen af helbredsmæssige begrænsninger afsluttes. Tidligere registreringer vil kunne findes i historikken. 9. Samtykke Når en borger flytter til en anden kommune eller skifter opholdskommune, vil det nye jobcenter kunne have behov for at se, hvad der hidtil er registreret på borgeren. Da der er tale om udveksling af oplysninger mellem forskellige myndigheder, skal borgeren give samtykke til, at tilflytterkommunen kan se alle registreringer. Sker der ændring i CPR-registret, kan borgeren se, at ændringen/flytningen er slået igennem via sit CV under Personlige oplysninger. Det forudsættes, at kontanthjælpsmodtagere m.v. hurtigst muligt vil kontakte det nye jobcenter, hvis de fortsat ønsker kontanthjælp. Ved kontakt med en tilflytter, vil sagsbehandler i det nye jobcenter automatisk af systemet blive forespurgt om borgeren har afgivet samtykke til, at det nye jobcenter kan aflæse registreringer fra det tidligere jobcenter. Den automatiske forespørgsel vil ske i følgende situationer afhængig af, hvilken situation, der først opstår: Ved tilmelding og registrering af kontaktgruppe Ved registrering af match-/visitationsgruppe Det vil desuden være muligt for jobcentret selv at vælge at registrere et evt. samtykke. Ved afvisning af samtykke, vil jobcentret kun have adgang til de oplysninger, som i forvejen er tilgængelige på tværs af jobcentre (formidlingsrelevante oplysninger). Tilflytterjobcentret vil kunne registrere kontakt med borgeren, men ikke aflæse tidligere registreringer. Ved samtykke vil sagsbehandler kunne se registreringer fra tidligere jobcenter med undtagelse af Sagsnotat, som ikke indgår i DFDG, men kun i de kommunale journaler. Disse må rekvireres på anden vis. Hvis en borger fortryder afvisning af samtykke, skal det kunne gives og registreres efterfølgende. Et afgivet samtykke kan ikke trækkes tilbage. Anden aktør kan ikke indhente samtykke, men vil have adgang til de samme oplysninger som jobcentret. Har jobcentret således fået og registreret et samtykke, gælder dette samtykke også ved overdragelse af borgeren til anden aktør. Vær opmærksom på, at der kun kan være adgang til de oplysninger om match/visitation og DRVoplysninger, som er registreret af den nuværende myndighed eller tidligere myndighed, hvor der er Side 71 af 80

72 givet samtykke. Dvs. hvis der ikke foreligger et samtykke, vil jobcentret ikke i sagsbehandlingssystemet - kunne se oplysninger fra andre tidligere myndigheder. 10. Ajourføring generelt Borgerens stamoplysninger kan forældes eller ændres i kortere perioder, og der kan være behov for ajourføring: Det kan være nyt telefonnummer, mailadresse, ønske om tilslutning eller fjernelse af huskeservice eller oplysning om midlertidig opholdsadresse. For alle oplysninger gælder, at såfremt borgeren er sikker bruger på Jobnet, kan borgeren selv ajourføre disse oplysninger. Oplysningerne kan dog også ajourføres i kommunens sagsbehandlingssystem, hvorefter borgeren vil kunne aflæse de ændrede oplysninger på Min side. Det er muligt at registrere opholdsadresse på borgeren. Som udgangspunkt kan en midlertidig opholdsadresse kun registreres for max 90 dage ad gangen. Det er også muligt at registrere en udenlandsk opholdsadresse. Hvis borgeren har CPR-status Udrejst, er der ikke krav om en slutdato på registreringen. Hvis borgeren får ændret CPR-status til Udrejst på et senere tidspunkt, fjernes slutdatoen automatisk. Flytter borgeren tilbage til Danmark, og CPR-status ændres til Registreret med bopæl i dansk folkeregister, påføres automatisk en slutdato, svarende til den dato systemet får beskeden fra CPR-registret Registrering af kommentarer på tværs af myndigheder I it-sagsbehandlingssystemerne er det muligt at registrere kommentarer, som kan aflæses på en given borger på tværs af myndigheder. Der kan eksempelvis være tale om Jobnetsupporten, som i forbindelse med henvendelse fra en borger noterer en kommentar om kontakten. Såvel jobcentret/anden aktør som a-kassen vil efterfølgende kunne aflæse kommentaren. Kommentarerne er omfattet af reglerne om samtykke se afsnit 9 Samtykke. Dette indebærer, at det tilflyttende jobcenter ved en borgers flytning ikke kan se kommentarer, som er registreret af det fraflyttende jobcenter, herunder Anden aktør uden at borgeren giver samtykke. Det tilflyttende jobcenter kan se kommentarer fra a-kasse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering herunder Jobnetsupporten og Beskæftigelsesregioner uden samtykke. A-kasser, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering herunder Jobnetsupporten og Beskæftigelsesregionerne kan se kommentarer uden samtykke. 11. CV, automatch og arbejdsmarkedsbalance Godkendelse af CV Tilmeldte borgere skal hurtigst muligt efter tilmeldingen færdiggøre deres CV, og gøre det tilgængeligt for søgning på Jobnet. For dagpengemodtagere skal a-kassen efterfølgende kvalitetssikre og godkende CV et, mens det for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er jobcentret, der står for godkendelsen. Resultatet af a-kassernes godkendelse af en dagpengemodtagers CV sendes digitalt til jobcentret i form af: en CJ ( A-kassen har afholdt en CV samtale og meddeler at medlemmet har et godkendt CV ), der i sagsbehandlingssystemet ændrer status på CV et til Godkendt eller Side 72 af 80

73 en CN ( A-kassen har afholdt CV samtale og meddeler at personen ikke har et fyldestgørende CV ), der i sagsbehandlingssystemet ændrer status på CV et til Ikke godkendt. CNhændelsen er en negativ underretningspligtig hændelse, hvorfor a-kassen skal foretage en rådighedsvurdering med efterfølgende svar i form af RJ (Medlemmet står til rådighed), RI (Rådighed irrelevant) eller RN (Medlemmet står ikke til rådighed). Jobcentret skal ved en jobsamtale med en dagpengemodtager vurdere om CV et bør ajourføres. Hvis medlemmet ikke vil medvirke til at ajourføre CV et, skal jobcentret sende en digital underretning til a-kassen med oplysning om: Hvilket område i CV et, der skal ajourføres At den ledige ikke vil foretage denne ajourføring A-kassen underrettes med elektronisk besked om at jobcentret anbefaler, at medlemmet opdaterer CV et, hvorefter a-kassen skal fortage en rådighedsvurdering. Beskeden til a-kassen kan have en længde på max. 375 karakterer. Når jobcentret har afholdt CV-samtale med kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet og fleksjobvisiterede og registreret resultatet af denne, indgår disse oplysninger også i DFDG. Fra og med 1. januar 2014 skal der ikke afholdes CV-samtale med kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. For disse gælder, at CV et fremover skal godkendes i forbindelse med jobsamtale. Status for borgerens CV bliver vist i DFDG sammen med indholdet i CV et. Ved gentilmelding efter en afmelding bliver der foretaget et tjek på borgerens CV-status. CV et beholder ved gentilmelding status CV godkendt eller CV ej godkendt, når datoen for CJ- eller CN-hændelsen (CV godkendt/cv ej godkendt) ligger mindre end 3 mdr. før dato for gentilmelding, eller der er afholdt en jobsamtale op til 3 mdr. før dato for gentilmelding. CV og automatch Ud fra oplysningerne i borgerens CV vises 10 jobannoncer i prioriteret rækkefølge, der matcher borgerens CV, på følgende vis: 1. Job i borgerens bopælsregion, som præcist matcher borgerens jobønsker i CV et. 2. Job i borgerens bopælskommune og omkringliggende kommuner, som er beslægtet med de jobønsker, som borgeren har angivet i CV et dvs. job med stillingsbetegnelser inden for samme erhvervsområde. 3. Hotjob job uden krav om særlige kvalifikationer i borgerens bopælskommune om omkringliggende kommuner. Jobforslag (automatchen) er tilpasset for fleksjobvisitere. Der vises op til 10 jobforslag fordelt på 6 kategorier i prioriteret rækkefølge: 1. Fleksjob - der matcher borgerens jobønsker. Der vises fleksjobmarkerede annoncer, hvor stillingsbetegnelsen matcher præcist med borgerens jobønsker i CV et og hvor arbejdsstedet ligger i borgerens kommune Side 73 af 80

74 nabokommune region 2. Fleksjob - der er beslægtede med borgerens jobønsker. Der vises fleksjobmarkerede annoncer, hvor stillingsbetegnelsen er beslægtet med borgerens jobønsker i CV et. Der vises annoncer med arbejdssted i borgerens kommune nabokommuner 3. Deltidsjob - der matcher borgerens jobønsker. Der vises annoncer for deltidsjob, der ikke er fleksjobmarkerede, hvor stillingsbetegnelsen matcher præcist borgerens jobønsker i CV et. Der vises annoncer med arbejdssted i borgerens kommune nabokommuner 4. Deltidsjob - der er beslægtede med borgerens jobønsker. Der vises annoncer for deltidsjob, der ikke er fleksjobmarkerede, hvor stillingsbetegnelsen er beslægtet med borgerens jobønsker i CV et. Der vises annoncer med arbejdssted i borgerens kommune nabokommuner 5. Fuldtidsjob på almindelig vilkår - der matcher borgerens jobønsker. Der vises annoncer for ordinære fuldtidsstillinger, hvor stillingsbetegnelsen matcher præcist borgerens jobønsker i CV et. Der vises annoncer med arbejdssted i borgerens kommune nabokommuner 6. Fuldtidsjob på almindelig vilkår - der er beslægtede med borgerens jobønsker. Der vises annoncer for ordinære fuldtidsstillinger, hvor stillingsbetegnelsen er beslægtet med borgerens jobønsker i CV et. Der vises annoncer med arbejdssted i borgerens kommune nabokommuner Visning af jobforslag sker for borgeren på Min side på Jobnet og i kommunernes sagsbehandlingssystemer. Jobforslag bliver dog for nye brugere først vist på Min side, når borgeren har angivet mindst én stillingsbetegnelse. For borgere, som er tilmeldt i jobcentret, bliver jobforslagene på Min side vist i forbindelse med Tjek dine jobforslag. Det er således først, når den tilmeldte borger har trykket på knappen Tjek dine jobforslag, at der bliver vist jobforslag (automatch) på Min side. Arbejdsmarkedsbalancen I forbindelse med jobsamtale, gennemgang af CV og automatch er det vigtigt at have overblik over jobmarkedet, det vil sige balancen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Regionernes Side 74 af 80

75 Arbejdsmarkedsbalance er tilgængelig på beskæftigelsesregionernes hjemmesider 25, hvor der direkte kan søges på: Region Erhvervsgrupper Balancestatus i form af: - Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft - Mangel på arbejdskraft - Paradoksproblemer - Balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft - Overskud af arbejdskraft 12. Afmelding En afmelding fra jobcentret kan foretages af: Borgeren selv via Jobnet se afsnit 12.1 Jobcentret via et sagsbehandlingssystem se afsnit 12.2 A-kassen via Arbejdsmarkedsportalen eller egne systemer se afsnit 12.2 (kun for medlemmer af a-kassen) Via batchkørsel som følge af forretningsregler se afsnit 12.3 Afmelding kan registreres med en afmeldedato d.d. eller en fremtidig dato dog max. 30 dage frem. Når afmelding med en fremtidig afmeldedato er registreret, kan borgeren aflæse den på Min side, og han kan selv fjerne afmeldingen og Side 75 af 80