VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT SEPTEMBER 2015

Transkript

1 VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT SEPTEMBER 2015 BYFORNYELSE 1

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE De fem mrådetyper Frdeling af udgiftsramme til mrådefrnyelse Udvælgelse af ansøgninger Særlig udgiftsramme til bygningsfrnyelse m.v. i frbindelse med mrådefrnyelse Støtte til frsøg OMRÅDEFORNYELSENS PROCES ANSØGNINGSFASEN ANSØGNING OM RESERVATION Ansøgningsskema Hvad kan der gives støtte til? PROGRAMFASEN - UDARBEJDELSE AF BYFORNYELSESPROGRAM Hvad er et byfrnyelsesprgram? Hvad skal byfrnyelsesprgrammet indehlde? Frpligtende samarbejde med relevante eksterne parter Tiltræk private investeringer - investeringsredegørelsen Målsætning g succeskriterier GENNEMFØRELSESFASEN Tilpasning af rganisatinsplanen Gennemførelse af byfrnyelsesprgrammet Dkumentatin g erfaringspsamling i løbet af gennemførelsesfasen udarbejdelse af statusrapprter FORANKRING AF OMRÅDEFORNYELSESINDSATSEN BORGERINDDRAGELSE KOMMUNIKATION OG INFORMATION BUDGET, FINANSIERING OG REGNSKAB Budget g finansiering i frbindelse med udarbejdelse af ansøgning Finansiering i frbindelse med udarbejdelse af byfrnyelsesprgram Den løbende øknmistyring i gennemførelsesfasen Afsluttende regnskab GODE RÅD LITTERATURLISTE Relevante lve, bekendtgørelser g vejledninger

4 4

5 INDLEDNING Kmmunerne står ver fr mange bymæssige udfrdringer. Bymråder kan miste attraktivitet sm følge af nedslidning af bygninger g fællesarealer, trafik- g støjprblemer, kncentratin af bligsciale prblemer, manglende aktivitetsmuligheder mv. Den negative udvikling kan blive selvfrstærkende, frdi der ikke længere investeres tilstrækkeligt i mråder med faldende attraktivitet. I disse tilfælde er der behv fr, at kmmunen tager initiativ til en byfrnyelsesindsats, der kan løfte mrådet g styrke grundlaget fr private investeringer g dermed gøre mråderne bæredygtige i fremtiden. Denne vejledning handler m byfrnyelse g beslutningstypen mrådefrnyelse, der er en del af lv m byfrnyelse g udvikling af byer siden Men hvad er mrådefrnyelse, g hvad mfatter det? Hvilke krav er der til prjektindhld g prces i en mrådefrnyelsesindsats? Hvrdan pbygger man det nødvendige samarbejde, g hvrdan kan samarbejdet rganiseres? Det giver denne vejledning svar på. Vejledningen henvender sig primært til kmmuner, der enten vervejer eller skal til at gå i gang med at gennemføre en mrådefrnyelsesindsats. Herudver vil kmmuner, der er i gang med en mrådefrnyelsesindsats, gså kunne finde viden g inspiratin i vejledningen. Indhldet er målrettet prjektlederen/prjektledelsen samt øvrige med ansvar fr prjektets fremdrift. Første del af vejledningen (afsnit 1) beskriver de verrdnede lvgivningsmæssige rammer fr en mrådefrnyelsesindsats. Herudver beskrives byfrnyelseslvens instrumenter samt strategigrundlaget fr indsatsen. Anden del af vejledningen (afsnit 2-6) beskriver mrådefrnyelsesprcessen g de enkelte faser i prjektfrløbet: Ansøgningsfasen, prgramfasen g gennemførelsesfasen. Herudver beskrives, hvrdan man kan sikre en frankring af mrådefrnyelsesindsatsen. Tredje del af vejledningen (afsnit 7-9) går tættere på frskellige elementer i mrådefrnyelsesprcessen: Brgerinddragelse, kmmunikatin g infrmatin, budget, finansiering samt regnskab. Afsluttende i vejledningen (afsnit 10) er plistet en række gde råd g anbefalinger. Herudver er der bagerst i vejledningen en liste ver relevante udgivelser, vejledninger, lve g bekendtgørelser. 5

6 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE Områdefrnyelse blev indført i byfrnyelseslven lv m byfrnyelse g udvikling af byer med virkning fra Det verrdnede frmål med mrådefrnyelse er at igangsætte udvikling g mdannelse af prblemramte byer g bligmråder g derigennem gøre dem attraktive fr bsætning g styrke grundlaget fr private investeringer. Det er kmmunerne, der kan vurdere udviklingen i byerne g tage stilling til behvet fr at igangsætte en psitiv udvikling i de prblemramte bymråder. Byfrnyelseslven indehlder frskellige beslutningstyper, sm kmmunen kan søge statslig støtte til. De verrdnede beslutningstyper er mrådefrnyelse g bygningsfrnyelse. Områdefrnyelse er en kmmunal beslutning m udvikling af nedslidte bymråder, nyere bligmråder med stre sciale prblemer g ældre erhvervs- g havnemråder. Ministeriets refusin af midler til mrådefrnyelse kan bruges til fysiske tiltag, f.eks. frbedring af trve g pladser, trafikale franstaltninger samt sciale g kulturelle indsatser. En nærmere beskrivelse af, hvad der kan gives støtte til, kan læses i afsnit 3.2. Områdefrnyelsesmidler skal anvendes i det enkelte mrådefrnyelsesprjekt til en 5-årig indsats. Bygningsfrnyelse I de fleste mråder, hvr der gennemføres en mrådefrnyelse, er der gså behv fr renvering af bligerne g frbedring af de private fælles friarealer, g der er mulighed fr at pnå støtte efter de almindelige bestemmelser. En beslutning m bygningsfrnyelse kan mfatte istandsættelse eller nedrivning af dårlige bliger. Ved at kmbinere en mrådefrnyelsesindsats med en bygningsfrnyelsesindsats g friarealfrbedring kan man pnå en samlet g frstærket indsats, der både mfatter en mrådemæssig indsats af fysisk, kulturel g scial karakter samt en indsats fr at frbedre de private bliger g friarealer. En kmbinatin af disse værktøjer kan medvirke til at skabe en synergieffekt til gavn fr mrådet g de lkale aktører. Der kan findes plysninger m mråde- g bygningsfrnyelse, herunder gså etablering af fælles friarealer g kndemnering på ministeriets hjemmeside - Fr at understøtte den målrettede indsats ver fr de dårlige ejendmme i de små byer g landdistrikterne kan kmmunerne ansøge m frhøjet statslig refusin af p til 60 % af kmmunens udgifter til visse byfrnyelsesaktiviteter i disse mråder. Det drejer sig m istandsættelse af bebelse, nedrivning af bebelse, pkøb af ejendmme samt fjernelse af skrt g affald sm finder sted i byer med færre end indbyggere eller i det åbne land. Ordningen mfatter herudver pkøb g nedrivning af erhvervsbygninger, såfremt erhvervet er phørt, g bygningen er beliggende i en by med under indbyggere. Opkøb g nedrivning af tmme erhvervsbygninger er gså muligt i byer med ver g under indbyggere, sm led i en beslutning m mrådefrnyelse. Den statslige refusin er til denne indsats 50 % af kmmunens udgifter. Muligheden fr frhøjet refusin gælder både aktiviteter gennemført under den rdinære byfrnyelsesramme g den særlige udgiftsramme til bygningsfrnyelse i frbindelse med mrådefrnyelse, der er beskrevet i afsnit 1.4. Puljens størrelse Der afsættes årligt midler til byfrnyelse, herunder mrådefrnyelse på finanslven. Af den samlede ramme til byfrnyelse afsættes årligt 80 mi. kr. ekskl. mms til mrådefrnyelse. 6

7 Herudver afsættes årligt 40 mi. kr. til bygningsfrnyelse i de mråder, der er mfattet af en beslutning m mrådefrnyelse. Lvgrundlaget fr beslutningstypen mrådefrnyelse fremgår af lv m byfrnyelse g udvikling af byer (byfrnyelseslven) se lvbekendtgørelse nr af 31/08/2015, kap De fem mrådetyper Der er i byfrnyelseslven defineret fem frskellige typer af prblemramte bymråder, der kan få støtte til mrådefrnyelse. Fr alle mrådetyperne gælder, at der skal være en flerhed af væsentlige prblemer på frskellige mråder. De mrådemæssige prblemer kan f.eks. bestå i en fysisk nedslidning af mrådet, utidssvarende bliger, sciale- g beskæftigelsesmæssige prblemer, høj flyttefrekvens, mangel på fællesarealer, utrygge trafikfrhld mv. Herudver er det væsentligt, at der er ressurcer til stede i bymrådet. Ressurcer kan f.eks. være engagerede lkale aktører (bebere, freninger, virksmheder mv.) eller fysiske mgivelser, hvr der er ptentialer fr udvikling. De mråder, der kan kmme i betragtning til mrådefrnyelse fremgår af 2 i By-, Bligg Landdistriktsministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 2014 m udvælgelseskriterier fr reservatin af støtte til mrådefrnyelse g fastsættelse af ansøgningsfrist Der er ikke fastsat krav m, at det udpegede mråde skal have et bestemt mfang eller karakteristika. Det er dg afgørende, at mrådet dels er så strt, at det rummer en flerhed af prblemer g ressurcer, samt at det ikke er større end, at beberne kan pnå en psitiv identitetsfølelse med mrådet. De fem mrådetyper er: 1. Nedslidte bymråder i mindre byer, med færre end indbyggere, hvr der er et væsentligt behv fr en bymæssig udvikling: De mindre byer med færre end indbyggere med behv fr bymæssig udvikling, herunder mstilling, er ftest beliggende i landsdele, hvr der er stagnerende øknmi g beflkningsudvikling. Områderne består typisk af en blanding af bliger g erhverv g kan være præget af stilstand g et vist frfald. Områderne lider af svigtende investeringer af både ffentlig g privat karakter. Et andet kendetegn er fraflytning af erhverv g funktinstømte erhvervslkaler. 2. Nedslidte bymråder i byer med eller flere indbyggere, men med færre end indbyggere, hvr der er væsentlige behv fr en bymæssig udvikling: Mindre byer med ver g under indbyggere med behv fr bymæssig udvikling er ftest beliggende i landsdele, hvr der er stagnerende øknmi g beflkningsudvikling. Områderne består typisk af en blanding af bliger g erhverv g kan være præget af stilstand g et vist frfald. Områderne lider af svigtende investeringer af både ffentlig g privat karakter. Områderne har mistet mange af de prindelige funktiner, ligesm den ffentlige g private service er lav. Et andet kendetegn er fraflytning af erhverv g funktinstømte erhvervslkaler. 7

8 3. Nedslidte bymråder i større byer, hvr der er et væsentligt behv fr bygningsfrnyelse: De nedslidte bymråder i større byer med mere end indbyggere kan være beliggende både i bymidten g de mkringliggende kvarterer, der er pført fra slutningen af det 19. århundrede g starten af det 20. århundrede, men gså uden fr brkvartererne. Områderne er kendetegnet ved frskellige udfrdringer udver tidssvarende bliger g private friarealer. Det kan dreje sig m nedslidte byrum, funktinstømte bygninger g tmme butikslkaler g måske lukkede virksmheder. Derudver er de typiske prblemer generel fysisk nedslidning af mrådet, trafikbelastning, manglende kulturtilbud, sciale prblemer g et deraf følgende dårligt mdømme samt belastninger i frbindelse med klimaudfrdringer. 4. Nyere bligmråder med stre sciale prblemer: Der er tale m mråder med en ensidig bligfrm, hvilket typisk er almene bligbebyggelser fra mellemkrigstiden eller efter anden verdenskrig. De findes især i de stre byer, men gså sm mindre enheder i mellemstre byer. Med tiden er mråderne blevet mindre attraktive på grund af en isleret beliggenhed, de stre mntne bygninger g friarealer, samt manglende plevelsesmuligheder g privat service. Områderne er inde i en negativ spiral, hvr ændringer i bebersammensætningen, øgede sciale prblemer g fysisk nedslidning af mråderne gensidigt frstærker hinanden. 5. Ældre erhvervs- g havnemråder, udpeget i kmmuneplanen sm bymdannelsesmråder, g sm ikke umiddelbart kan mdannes på markedsvilkår: De ældre erhvervs- g havnemråder mfatter bl.a. industrimråder, banearealer g ffentlige institutiner, der er under mdannelse til andre frmål. Erhvervs- g havnemråder skal være udpeget i kmmuneplanen sm bymdannelsesmråde (jf. lv m planlægning, 11 b) af kmmunalbestyrelsen senest ved tidspunktet fr beslutningen m mrådefrnyelse. Områderne ligger typisk i centrale dele af de gamle købstæder samt i frstædernes erhvervsmråder. Områderne er karakteriseret ved, at arealerne ikke længere anvendes efter deres prindelige frmål, eller at der kun er en begrænset erhvervsmæssig aktivitet tilbage. Det er en betingelse fr tildeling af midler til mrådefrnyelse af ældre erhvervs- g havnemråder, at mråderne ikke umiddelbart kan mdannes på markedsvilkår Frdeling af udgiftsramme til mrådefrnyelse Frdelingen af udgiftsrammen til mrådefrnyelsesindsatser sker ud fra kmmunernes knkrete ansøgninger. På baggrund af de fastsatte udvælgelseskriterier udvælger ministeriet de ansøgninger, der får reservatin m støtte. Læs m udvælgelseskriterierne i afsnit 1.3. Frdelingen af midlerne sker frlds med de anførte beløb til følgende mråder: 1. Nedslidte bymråder i mindre byer med færre end indbyggere: 20 mi. kr. 2. Nedslidte bymråder i mindre byer med indbyggere eller flere indbyggere, men med færre end indbyggere: 20 mi. kr. 3. Nedslidte bymråder i større byer med flere end indbyggere: 30 mi. kr. 4. Nyere bligmråder med stre sciale prblemer: 5 mi. kr. 5. Ældre erhvervs- g havnemråder: 5 mi. kr. 8

9 I tilfælde af ufrbrugte midler på udgiftsrammen sm følge af manglende ansøgninger til mrådetyperne 1 g 2 kan disse midler frdeles i pririteret rækkefølge til mrådetyperne 3-5. Tilsvarende kan ufrbrugte midler i kategri 5 frdeles i pririteret rækkefølge i kategri 3 g Udvælgelse af ansøgninger Inden fr den enkelte mrådekategri sker udvælgelsen ud fra en knkret vurdering på baggrund af fastsatte kriterier fr mrådets behv fr en ffentlig indsats. Udvælgelseskriterierne fr de støtteberettigede mrådetyper er: 1. Nedslidte bymråder i mindre byer med færre end indbyggere Omfang g karakter af de mrådemæssige prblemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje g ffentlige arealer, trafikale prblemer, manglende ffentlige g private servicetilbud, herunder kultur- g fritidstilbud). Omfang g karakter af bliger med behv fr bygningsfrnyelse. Reginale g lkale frudsætninger vedrørende udviklingen i indbyggerantal, investeringer g beskæftigelse. 2. Nedslidte bymråder i mindre byer med flere end indbyggere, men færre end indbyggere Omfang g karakter af de mrådemæssige prblemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje g ffentlige arealer, trafikale prblemer, manglende ffentlige g private servicetilbud, herunder kultur- g fritidstilbud). Omfang g karakter af bliger med behv fr bygningsfrnyelse. Reginale g lkale frudsætninger vedrørende udviklingen i indbyggerantal, investeringer g beskæftigelse. 3. Nedslidte bymråder i større byer Omfang g karakter af de mrådemæssige prblemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje g ffentlige arealer, trafikale prblemer, herunder støjbelastning, manglende ffentlige g private servicetilbud, herunder kultur- g fritidstilbud). Omfang g karakter af bliger med behv fr bygningsfrnyelse. Omfang g karakter af sciale g beskæftigelsesmæssige prblemer. 4. Nyere bligmråder med stre sciale prblemer Omfang g karakter af sciale g beskæftigelsesmæssige prblemer. Omfang g karakter af de mrådemæssige prblemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje g ffentlige arealer, trafikale prblemer, manglende ffentlige g private servicetilbud, herunder kultur- g fritidstilbud). 5. Ældre erhvervs- g havnemråder Reginale g lkale frudsætninger, herunder gegrafisk beliggenhed. Omfang g karakter af den fysiske nedslidning af mrådets arealer g bygninger. Omfang g karakter af gener fra den aktuelle erhvervsaktivitet, der kan virke sm en barriere fr udvikling af mrådet. Ved udvælgelsen lægges der fr alle fem mrådetyper endvidere vægt på, at kmmunalbestyrelsen kan sandsynliggøre, at der i mrådet er ptentialer til en udvikling inden fr de i ansøgningen påpegede prblemer, g at der kan mbiliseres private investeringer g andre ressurcer. Herudver lægges vægt på, at kmmunen pririterer mrådet ved intern rganisering g 9

10 egne investeringer, g at prjektet sætter fkus på at inddrage væsentlige, lkale interessenter i prcessen g i gennemførelsen af mrådefrnyelsen. Udvælgelseskriterierne fr reservatin fremgår af Udlændinge-, Integratins- g Bligministeriets bekendtgørelse nr af 17/12/2014 m udvælgelseskriterier fr reservatin af støtte til mrådefrnyelse g fastsættelse af ansøgningsfrist Særlig udgiftsramme til bygningsfrnyelse m.v. i frbindelse med mrådefrnyelse Ministeriet reserverer hvert år p til 40 mi.kr. af den statslige udgiftsramme til en særlig bygningsfrnyelsesindsats i byer g bymråder, hvr der gennemføres mrådefrnyelse. Midlerne frdeles efter ansøgning fra kmmunerne i frbindelse med indsendelse af byfrnyelsesprgrammet. Frmålet med den særlige udgiftsramme er at sikre synergien mellem bygningsfrnyelse g mrådefrnyelse. Midlerne tildeles frlds 20 mi. kr. til kategrien nedslidte bymråder i mindre byer med færre end indbyggere g frlds 20 mi. kr. til nedslidte bymråder i mindre byer med indbyggere eller flere indbyggere, men med færre end indbyggere. I tilfælde af ufrbrugte midler sm følge af manglende ansøgninger, kan de ufrbrugte midler efter ansøgning frdeles i pririteret rækkefølge til kategrierne nedslidte bymråder i større byer med flere end indbyggere g nyere bligmråder med stre sciale prblemer. Kmmunerne kan i frbindelse med indsendelse af byfrnyelsesprgrammet søge m at få del i den særlige udgiftsramme. Der kan kun søges denne ene gang. Tildelingen sker med udgangspunkt i kmmunernes angivelse af det bygningsmæssige behv i mrådet. Ved frdelingen lægges særligt vægt på bligernes alder, installatinsmangler, vedligehldelsesmangler, prblemer med tmme bliger g erhvervsejendmme, bligsammensætning (ejerfrhld g størrelse), bevaringsværdige g fredede bliger, friarealers beskaffenhed samt tilkendegivelse fra ejerne i mrådet m gennemførelse af bygningsfrnyelse. Kmmunen kan ikke anvende den tildelte udgiftsramme til bygningsfrnyelse udenfr det mråde, byfrnyelsesprgrammet mfatter. Uudnyttet udgiftsramme kan verføres fra det finansår, midlerne er tildelt, til g med det tredje finansår. Overførslen sker ved ansøgning til ministeriet - et år af gangen. Ved det tredje årsskifte efter ministeriets tildeling brtfalder den særlige udgiftsrammen. I særlige tilfælde kan kmmunerne med en begrundet ansøgning til ministeriet, søge m yderligere fristfrlængelse fr anvendelse af den tildelte udgiftsramme. Hvis bygningsfrnyelsen indgår i byfrnyelsesprgrammet, kan kmmunens udgifter til planlægningen af denne refunderes. I planlægningen kan indgå psøgende g infrmerende aktiviteter i frhld til bligejerne. Der gives ikke refusin til kmmunens egne lønudgifter. Bestemmelserne fr tildeling af den særlige udgiftsramme til bygningsfrnyelse fremgår af Ministeriet fr By, Blig g Landdistrikters bekendtgørelse nr. 102 af 28/01/2015 m udgiftsrammer til byfrnyelsesfrmål, Pulje til landsbyfrnyelse g kmmunernes brug af administrative edb-systemer på byfrnyelsesmrådet

11 1.5. Støtte til frsøg I helt særlige tilfælde kan ministeriet inden fr den samlede udgiftsramme til mrådefrnyelse gdkende, at mrådefrnyelse gennemføres sm frsøg g give særlig støtte hertil. Den tildelte udgiftsramme fr frsøg kan frhøjes til 20 mi. kr. pr beslutning, g udgifterne til frsøgselementerne kan finansieres med frhøjet statslig refusin. En frudsætning fr støtte til frsøgsindsatser er, at prjektet bidrager til udvikling af nye relevante g generelt anvendelige redskaber g metder på byfrnyelsesmrådet. 11

12 2.0. OMRÅDEFORNYELSENS PROCES Gennemførelsen af et mrådefrnyelsesprjekt sker i flere frskellige faser. Det drejer sig m den indledende udpegning af mrådefrnyelsesmrådet, hvrefter kmmunen skal igennem en ansøgningsfase, prgramfase g endelig selve gennemførelsesfasen. Den verrdnede prces i gennemførelse af et mrådefrnyelsesprjekt er følgende: 1. Kmmunalbestyrelsen eventuelt med udgangspunkt i kmmuneplanen - udpeger et mråde til mrådefrnyelse på baggrund af et dkumenteret g skønnet behv fr en særlig indsats. 2. Kmmunen ansøger ministeriet m reservatin af støtte til det pågældende mråde. 3. På baggrund af de fastsatte udvælgelseskriterier udvælger ministeriet et antal ansøgninger, der skal mdtage støtte til mrådefrnyelse. 4. Ministeriet fremsender et brev m reservatin af støtte til de kmmuner, der er udvalgt til støtte samt afslagsbreve til øvrige ansøgere. 5. Når kmmunen har mdtaget reservatin af støtte, skal den udarbejde et byfrnyelsesprgram fr gennemførelsen af mrådefrnyelsen i samarbejde med lkalmrådets bebere g øvrige lkale aktører. Kmmunen har cirka et år til at udarbejde byfrnyelsesprgrammet, da fristen ftest vil være i februar året efter, der er givet tilsagn m reservatin af midler. Kmmunen har mulighed fr med en begrundet ansøgning at få fristen fr indsendelse af byfrnyelsesprgrammet frlænget, dg indenfr en begrænset peride. Kmmunalbestyrelsen skal dernæst træffe en beslutning m gennemførelse af mrådefrnyelsen. 6. Når kmmunalbestyrelsen har truffet beslutning m mrådefrnyelsen g gdkendt byfrnyelsesprgrammet, sendes det til ministeriet til endelig gdkendelse. 7. Når kmmunen har fået endeligt tilsagn fra ministeriet skal mrådefrnyelsesindsatsen gennemføres i løbet af en 5-årig peride. 8. Ministeriet afhlder løbende netværksmøder fr de kmmuner, der gennemfører mrådefrnyelse, fr at sikre erfaringsfrmidling g netværkspbygning. 9. Efter gennemførelsen afsluttes indsatsen ved indsendelse af en afsluttende statusrapprt samt et revisrgdkendt regnskab til ministeriet. I de følgende kapitler gennemgås ansøgnings-, prgram- g gennemførelsesfasen. 12

13 3.0. ANSØGNINGSFASEN ANSØGNING OM RESERVATION Ansøgningsfase Prgramfase Gennemførelsesfase Kmmunalbestyrelsen kan ansøge ministeriet m reservatin af støtte til mrådefrnyelse én gang m året. Ministeriet skal senest mdtage ansøgningen den 7. januar. Er den 7. januar en lørdag eller en søndag, udskydes fristen til den førstkmmende hverdag. Denne frist er fastsat i 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr af 17/12/2014 m udvælgelseskriterier fr reservatin af støtte til mrådefrnyelse g fastsættelse af ansøgningsfrist - Ministeriet udsender nrmalt meddelelse m reservatin af midler eller afslag ca. 2 måneder efter ansøgningsfristen Ansøgningsskema Ministeriet har udarbejdet et ansøgningsskema til hver kategri, sm kmmunerne skal benytte ved ansøgningen m reservatin af støtte til mrådefrnyelse. Ansøgningsskemaet kan dwnlades fra ministeriets hjemmeside. Det er vigtigt i ansøgningen at sandsynliggøre, at kmmunen pririterer prjektet i sin egen rganisering g øknmi, g at kmmunen vurderer, at der er mulighed fr at inddrage private investeringer i mrådets udvikling. Det vil ftest være embedsmænd fra kmmunen, eventuelt i samarbejde med eksterne knsulenter, der udarbejder ansøgningen m reservatin af støtte. Først i næste fase, prgramfasen, hvr det knkrete indhld i byfrnyelsesprgrammet udarbejdes, er der krav m, at de lkale aktører inddrages. Det er en gd ide allerede i ansøgningsfasen at få det kmmunale tværsektrielle samarbejde i gang. Samarbejdet kan f.eks. igangsættes ved at inddrage relevante frvaltninger i udarbejdelsen af ansøgningen, hvrved de pnår et ejerskab til indsatsen g tager et medansvar. Herved sikres et tværfagligt g helhedsrienteret fkus. Nøgletal Ministeriet anbefaler, at kmmunen medsender nøgletal til at understøtte ansøgningens beskrivelse af prblemer g ptentialer. Nøgletallene kan bestilles ved Danmarks Statistik. Se prcedure fr bestilling af tallene på ministeriets hjemmeside: Nøgletallene skal dg ikke bruges til ansøgninger i kategrien ældre erhvervs- g havnemråder. 13

14 BOSSINF Kmmunerne skal samtidig med indsendelse af ansøgningen m reservatin til mrådefrnyelse indberette ansøgningen i ministeriets administrative it-system kaldet BOSSINF. Via BOS- SINF-mråde håndteres både reservatin, tilsagn m støtte g ministeriets udbetalinger af refusin, samt regnskab. Ministeriet kan være behjælpelig, hvis vejledningen, sm den fremgår af systemet, ikke er tilstrækkeligt Hvad kan der gives støtte til? Tilsagn m refusin til den enkelte beslutning m mrådefrnyelse kan højst udgøre en tredjedel af kmmunens udgifter til mrådefrnyelse, dg højst 10 mi. kr. ekskl. mms. Dvs. at et prjekt, der støttes med 10 mi. kr. fra ministeriet, skal matches af en kmmunal medfinansiering på minimum 20 mi. kr. Private midler kan ikke erstatte den kmmunale medfinansiering. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning vil variere g kan reduceres i frhld til det ansøgte beløb. Det er endvidere en frudsætning fr refusinen, at arbejderne ikke er igangsat. Ved beslutninger i mrådetyperne: nedslidte bymråder i mindre byer med færre end indbyggere, nedslidte bymråder i mindre byer med flere end indbyggere, men færre end indbyggere, nedslidte bymråder i større byer g nyere bligmråder med stre sciale prblemer, kan ministeriet give refusin til følgende udgifter: Udgifter til prgramudarbejdelse. Udgifter til eksterne knsulenter i frbindelse med infrmatin g brgerinddragelse, herunder udgifter til prettelse af partnerskaber g til eksterne rådgivere eller prjektledere ansat til det særlige frmål at planlægge g krdinere den samlede indsats. Ministeriet yder ikke refusin af udgifter til almindelige kmmunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kmmunale medarbejdere Det vil sige, at udgifter i frbindelse med kmmunens almindelige myndighedspgaver ikke kan refunderes. Dette gælder dg ikke prjektledere, der er ansat af kmmunen g har til pgave at tilrettelægge inddragelsen af brgerne samt planlægge g krdinere den samlede indsats ifølge prgrammet. Kmmunen skal indgå en skriftlig aftale med prjektlederen, sm angiver, hvr mange timer den pågældende prjektleder er ansat til at yde på prjektet g på hvilke vilkår i øvrigt. Aftalen skal ikke gdkendes af ministeriet, men er til brug fr aflæggelse af det endelige regnskab. Udgifter til planlægning af bygningsfrnyelse i mrådet, herunder psøgende g infrmerende arbejde blandt ejere g lejere. Udgifter til etablering g frbedring af trve, pladser, grønne arealer, phldsarealer m.v., herunder udgifter til prjektering, tilsyn. lign. vedrørende kmmunale anlægsarbejder. Udgifter til etablering af særlige franstaltninger til klimatilpasning. Udgifter til etablering g gennemførelse af kulturelle g særlige bligsciale franstaltninger, herunder etablering af lkaler til disse frmål. Eksempelvis til etablering af kul- 14

15 tur- g aktivitetshuse, kulturelle g sprtslige aktiviteter samt bligsciale indsatser til særlige bebergrupper, f.eks. børn g unge, psykisk syge, misbrugere etc. Udgifter til etablering af særlige trafikale franstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering g frbedring af parkeringsfrhld samt prjektering g tilsyn. lign. vedrørende kmmunale anlægsarbejder. Ved beslutninger i ældre erhvervs- g havnemråder kan ministeriet give refusin til følgende udgifter: Undersøgelse af mfanget af jrdfrurening g af de skønnede udgifter til prensning heraf. Krtlægning af ejerfrhld g erhvervsfrhld i mrådet. Udarbejdelse af handlingsplaner fr den fremtidige udnyttelse af mrådet. Frberedelse af det rganisatriske grundlag fr gennemførelsen af mdannelsen. Indretning af midlertidige byrum Fr erhvervs- g havnemråder betyder dette bl.a., at der ikke ydes refusin af udgifter til udarbejdelse af byfrnyelsesprgrammet, da kravene til dette i høj grad er identiske med kravene til ansøgningen. Fr alle mrådetyper gælder, at ministeriet ikke yder refusin af udgifter til: Aktiviteter, der er igangsat inden tilsagnet brtset fra udgifter i frbindelse med udarbejdelse af byfrnyelsesprgrammet. Almindelige kmmunale driftspgaver g kmmunens almindelige myndighedspgaver, herunder udarbejdelse af lkalplan. Endvidere kan kmmunens egen medfinansiering ikke erstattes af tilskud fra private fnde eller lign., g der ydes ikke statslig refusin til private udgifter. Reglerne m refusin af udgifter til mrådefrnyelse fremgår af ministeriets bekendtgørelse nr. 227 af 24. marts 2015 m statsrefusin af kmmunale udgifter efter lv m byfrnyelse g udvikling af byer

16 4.0. PROGRAMFASEN - UDARBEJDELSE AF BYFORNYELSESPROGRAM Ansøgningsfase Prgramfase Gennemførelsesfase Når kmmunen har fået reserveret midler til mrådefrnyelse, skal den udarbejde et byfrnyelsesprgram. Ministeriet fastlægger fristen fr prgrammets udarbejdelse, sm ftest vil være i februar året efter, der er givet tilsagn m reservatin af midler. Kmmunen har således næsten et år til udfærdigelse af byfrnyelsesprgrammet. I særlige tilfælde kan fristen frlænges. Fr erhvervs- g havnemråder gælder dg en krtere frist fr udarbejdelse af byfrnyelsesprgrammet, idet der ikke er samme krav til udfrmningen (jf. afsnit 4.2). Her vil fristen fte være indenfr samme år, der er givet tilsagn m reservatin af midler. Kmmunen vil have ca. 5 måneder efter mdtaget reservatin til at udarbejde byfrnyelsesprgrammet fr erhvervsg havnemrådet Hvad er et byfrnyelsesprgram? Byfrnyelsesprgrammet er hele grundlaget fr mrådefrnyelsesindsatsen g udgør det væsentligste arbejdsredskab fr det videre arbejde. Byfrnyelsesprgrammet beskriver, hvrdan kmmunen vil pnå de mål, der er fastsat fr at igangsætte en udvikling fr mrådet, g kan ses sm prjektets køreplan med beskrivelser af aktiviteter, tidsplaner, rganisering af indsatsen g budget fr de næste ca. fem års arbejde. Det er vigtigt, at kmmunen tidligt i prgramfasen tager stilling til, hvilken eller hvilke frvaltninger, der er ansvarlige fr den endelige udarbejdelse af byfrnyelsesprgrammet, g hvem der træffer beslutning m prgrammets endelige indhld, så alle, der deltager i prcessen, er infrmeret m mfanget af deres indflydelse på prjektudfrmningen. Dette er særligt afgørende i frhld til deltagende brgere mv., så disse er helt klare på, hvad deres rlle g muligheder er (jf. afsnit 7 m brgerinddragelse). Når kmmunalbestyrelsen har truffet beslutning g gdkendt byfrnyelsesprgrammet, sendes det til ministeriet til endelig gdkendelse. Først når ministeriet har gdkendt prgrammet g givet det endelige tilsagn, må de knkrete indsatser i prjektet påbegyndes. Efter ministeriets gdkendelse af byfrnyelsesprgrammet kan der ikke fretages væsentlige ændringer i prjektet uden frudgående skriftlig gdkendelse af ministeriet Hvad skal byfrnyelsesprgrammet indehlde? I byfrnyelseslven er der frmuleret en række krav til, hvad byfrnyelsesprgrammet skal indehlde. Kravene er følgende: 1) En beskrivelse af mrådet, herunder prblemer g ressurcer i mrådet. 2) En beskrivelse af de kmmunale g private initiativer inden fr de nævnte prblemmråder g beskrivelse af initiativernes krdinering. 3) En handlings- g tidsplan, herunder frist fr afslutning af gennemførelse af beslutningen. 4) Et budget, der angiver, hvrdan udgifterne til mrådefrnyelsen finansieres. 5) En investeringsredegørelse fr mrådet, der angiver mulighederne fr såvel de private sm de ffentlige investeringer i mrådet (beskrives i afsnit 4.4.). 6) En beskrivelse af de aktiviteter g indsatser, der støttes med mrådefrnyelsesmidler. 16

17 7) En pgørelse ver behvet fr bygningsfrnyelse i mrådet. Fr så vidt angår ældre erhvervs- g havnemråder (mrådetype 5), skal byfrnyelsesprgrammet alene indehlde plysningerne i punkt 1, 3, 4 g 6. Udver vennævnte krav skal byfrnyelsesprgrammet, af hensyn til senere pfølgning g evaluering af beslutningen m mrådefrnyelse, indehlde målsætninger g målbare succeskriterier fr den planlagte indsats. Det er p til den enkelte kmmune at afgøre, hvr mfattende g detaljeret prgrammet skal være. Men et gennemarbejdet g præcist frmuleret prgram med bred pbakning vil frebygge mange tvivlsspørgsmål g behv fr ændringer. De knkrete krav til indhld i byfrnyelsesprgrammet fremgår af 5, stk. 3, i lv m byfrnyelse g udvikling af byer se lvbekendtgørelse nr af 31/08/ Frpligtende samarbejde med relevante eksterne parter I frbindelse med udarbejdelsen af byfrnyelsesprgrammet skal kmmunalbestyrelsen etablere et frpligtende samarbejde med de parter, der vil blive berørt af beslutningen m mrådefrnyelse. Der er dg ingen krav til, hvrdan samarbejdet rganiseres, idet dette vil være afhængigt af mrådets karakter g kmmunens traditin fr samarbejde. Partnerne kan f.eks. være virksmheder, private investrer, rganisatiner, institutiner g freninger samt bebere g bligselskaber. Uanset hvilken mdel kmmunen vælger, bør den valgte mdel gennemtænkes g tilrettelægges, så den passer til mrådet g dets aktører. I valg af samarbejdsmdel kan det derfr være en gd idé at tage stilling til følgende: Hvilke aktører skal inddrages? Hvrdan skal rlle- g kmpetencefrdelingen være mellem kmmune g aktører? Hvrdan skal samarbejdet rganiseres? Erfaringer viser, at samarbejdet mellem frskellige interessenter fungerer bedst, når det bygger på fælles frventninger. Kmmunen må derfr melde klart ud m, hvilken rlle de frskellige aktører har i prjektet, g hvad de kan være med til at beslutte (fr mere m brgerinddragelse jf. afsnit 7). Partnerskaber Et frpligtende samarbejde kan eksempelvis rganiseres i et partnerskab. Der er imidlertid mange frskellige måder at rganisere et partnerskab på. Der kan f.eks. være tale m frmaliserede rganisatriske partnerskaber, sm agerer sm krdinerende styregruppe fr prjektet, mens det i andre tilfælde vil være aktuelt at etablere et mere øknmisk frpligtende partnerskab. Ngle partnerskaber kan have fkus på det strategiske med fælles mål, sm alle parterne frpligter sig til at arbejde fr. Andre vil have karakter af prjektpartnerskaber, hvr parternes frskellige rller g bidrag bliver defineret knkret i frhld til et givent delprjekt. På ministeriets hjemmeside kan der findes mere infrmatin m partnerskaber i frbindelse med mrådefrnyelse: 17

18 4.4. Tiltræk private investeringer - investeringsredegørelsen I frbindelse med byfrnyelsesprgrammet stilles der krav m, at der skal udarbejdes en investeringsredegørelse, sm angiver mulighederne fr private g ffentlige investeringer i mrådet. Investeringsredegørelsen er et strategisk dkument, et redskab, sm kan hjælpe kmmunen med at rette pmærksmhed på bymrådets uudnyttede øknmiske ptentialer g skabe frudsætningerne fr øgede private investeringer i bymrådet. Investeringsredegørelsen kan bl.a. indehlde følgende: Oversigt ver de frventede samt faktiske investeringer i byfrnyelsesmrådet. Oversigt ver uudnyttede byggegrunde g frtætningsmuligheder ved m- g påbygninger af private ejendmme til blig- g erhvervsfrmål. Planer m pførelse eller udvidelse af ffentlige institutiner. Muligheder fr etablering af erhverv derved kan private investrers pmærksmhed rettes md byfrnyelsesmrådet. Investeringsredegørelsen kan i hele gennemførelsesperiden udgøre et aktivt instrument, sm kan bidrage til en bedre krdinering af de kmmunale g de private investeringer, g give et aktuelt billede af investeringsmulighederne. Det er derfr vigtigt, at kmmunerne ser investeringsredegørelsen sm et dynamisk dialgværktøj, der løbende kan justeres i samarbejde med de lkale virksmheder mv. Der stilles ikke krav m, hvem der skal stå fr udarbejdelsen af investeringsredegørelsen, men flere kmmuner har haft gde erfaringer med at inddrage øknmifrvaltningen i udarbejdelsen af investeringsredegørelsen, da frvaltningen har relevant erfaring g kntakter til erhvervslivet m.v. En undersøgelse udarbejdet af Statens Byggefrskningsinstitut (SBi) 2015, viser, at kmmunerne har haft str succes med at tiltrække privat medfinansiering gennem mrådefrnyelse. Undersøgelsen viser, at fr hver ffentlig krne der er investeret, er det i gennemsnit lykkedes kmmunerne at få 3,5 private krner. Du kan læse undersøgelsen her: Ministeriet har udarbejdet en vejledning m investeringsredegørelsen. Vejledningen kan dwnlades fra ministeriets hjemmeside: Målsætning g succeskriterier Områdefrnyelse mfatter frskellige indsatser, der pririteres indenfr temaerne: brgerinddragelse, etablering g frbedring af phldsarealer, trafikale franstaltninger samt kulturelle g bligsciale franstaltninger. Det er vigtigt at arbejde knkret med målsætning g succeskriterier fr de valgte temaer eller fr de enkelte indsatser. Det gør det muligt løbende at følge g justere indsatsen i samarbejde med de lkale interessenter g i sidste ende vurdere, hvrvidt det ønskede mål er pnået. Ud fra målsætningen kan der defineres milepæle fr indsatsen eller indsatserne. Milepælene er de aktiviteter, sm er centrale at realisere fr at indsatsen kan blive en succes. Når målesæt- 18

19 ning g milepæle er fastlagt, pstilles succeskriterierne, sm viser i hvilken grad, målet er pfyldt eller m I er på rette vej md målet. Et succeskriterium kan frstås sm den målestk, man løbende anvender gennem hele mrådefrnyelsen til at finde ud af, m frmålet med indsatsen er pfyldt. Succeskriterier kan være bjektive nøgletal eller de kan være af mere kvalitativ art, sm indebærer en knkret vurdering eller et skøn. Fastsættelse af succeskriterier g målsætninger i byfrnyelsesprgrammet Kmmunen skal i byfrnyelsesprgrammet beskrive de kmmunale g private initiativer, der igangsættes fr at imødekmme mrådets prblemer g udnytte de eksisterende ressurcer (jf. afsnit 4.2). I prgrammet pstilles målet fr indsatsen g de eventuelle delmål/milepæle, der skal nås undervejs, ligesm de valgte succeskriterier frmuleres. Det er vigtigt, at de relevante samarbejdsparter er enige m, hvilke milepæle g succeskriterier, der skal indfris g realiseres. Gde råd til frmuleringen af succeskriterier Vurdering af m resultatet af indsatsen er nået, er fte ganske simpelt: Er den knkrete trafiksanering fretaget g gjrt tilgængelig fr mrådets brgere ja eller nej. Derimd er det i praksis langt sværere at pstille g anvende brugbare succeskriterier sm et redskab gennem hele mrådefrnyelsen g på den baggrund til sidst vurdere m frmålet med indsatsen er indfriet. Fælles fr mål g delmål/milepæl er: 1) At målet er specifikt frmuleret. Det er handlingsrienteret, at det klart fremgår, hvad der skal ske g med hvem. 2) At det er målbart det vil sige, at det er muligt at pege på en knkret ændring efter indsatsen. 3) At målet er accepteret blandt partnerskaber g øvrige deltagere i mrådefrnyelsen at bebere, freninger, brugere, erhvervslivet sv. er enige m målet. 4) At målet er realistisk at nå med de givne ressurcer g øvrige rammer fr mrådefrnyelsen. 19

20 5) At målet er tidsafgrænset det vil i praksis sige, at det kan nås det indenfr periden, mrådefrnyelsen gennemføres. Eksempler på målsætninger g succeskriterier Indsatsmråde Målsætning Succeskriterium Trafikale frhld At få skabt større trafiksikkerhed g sammenhæng i gadens funktiner At undersøgelser vil påvise en tydelig reduktin i trafikulykker med persnskade. Kulturelle aktiviteter At få skabt grbund fr et aktivt udeliv At der kan registreres flere rganiserede arrangementer på gaden. Kvalitet i byrummet At få skabt et identitetsskabende grønt rum. At en spørgeskemaundersøgelse blandt lkale brgere i 2011 vil vise, at en majritet plever byrummet sm frbedret. Eksemplet stammer fra Gladsaxe Kmmunes byfrnyelsesprgram fr Søbrg Hvedgade. Løbende statusrapprter fr mrådefrnyelsen Kmmunen skal indsende en statusrapprt til ministeriet t gange i den peride, mrådefrnyelsen gennemføres. Statusrapprterne skal udarbejdes henhldsvis t år efter prgramudarbejdelse g efter afslutningen af prjektet, dvs. efter hhv. 2., g 5. år. Rapprterne giver blandt andet lejlighed til at gøre status på de pstillede mål- g delmål samt succeskriterier fr indsatsen, g fr de pnåede resultater. En skabeln fr statusrapprterne ligger på ministeriets hjemmeside. Se afsnit

21 5.0. GENNEMFØRELSESFASEN Ansøgningsfase Prgramfase Gennemførelsesfase Kmmunen har højst fem år til at gennemføre beslutningen m mrådefrnyelse. Fristen beregnes fra det tidspunkt, hvr kmmunalbestyrelsen har vedtaget beslutningen. I særlige tilfælde kan fristen frlænges af ministeriet på baggrund af en skriftlig, begrundet ansøgning herm. Fristen fr gennemførelse af mrådefrnyelse af ældre erhvervs- g havnemråder fastsættes i en dialg mellem ministeriet g kmmunalbestyrelsen. I gennemførelsesfasen skal de indsatser, der er beskrevet i byfrnyelsesprgrammet, gennemføres. Der bør fra gennemførelsens start være fkus på: At rganisatinsplanen udarbejdet i prgramfasen tilpasses til gennemførelsesfasen. At der er en detaljeret plan fr gennemførelsen af prjektets delprjekter Tilpasning af rganisatinsplanen Den rganisatin, sm er beskrevet i byfrnyelsesprgrammet, bør i stre træk videreføres i gennemførelsesfasen. Men der kan være grund til at vurdere m de rller, beslutningsstrukturer g kmmissrier, der er fastlagt tidligere, passer fuldt ud til gennemførelsesfasen eller m de bør justeres. Typisk vil gennemførelsesfasen betyde, at flere deltagere skal trækkes ind i samarbejdet i et eller andet mfang. I kmmunen kan det handle m nedsættelse af nye arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere fra frskellige frvaltninger eller m et tættere samarbejde med en eller flere sektrfrvaltninger m knkrete delprjekter. I frhld til brgerne gælder det m at få brgerinddragelsesprcessen i gang ved at fasthlde de aktive brgere fra planlægningsfasen g evt. inddrage nye i knkretisering af enkeltprjekter (fr yderligere m brgerinddragelse, herunder gså inddragelse af freninger, virksmheder m.v., jf. afsnit 7) Gennemførelse af byfrnyelsesprgrammet Byfrnyelsesprgrammet fr en mrådefrnyelsesindsats indehlder typisk en række frskellige delprjekter, sm kan være mere eller mindre præcist beskrevet. I budgettet fr mrådefrnyelsen er der reserveret et beløb til hvert af disse delprjekter eller til en gruppe af delprjekter (fr yderligere m budgetstyring g finansiering jf. afsnit 9). Der er ikke ngen præcis udtømmende liste ver hvilke prjekter, der kan gennemføres sm led i en mrådefrnyelse, men der kan kun ydes refusin til de udgiftstyper, der er nævnt i afsnit 3.1. Sm led i gennemførelsen skal der ske en detailplanlægning af prjektgennemførelsen. Der skal f.eks. udarbejdes prjekter fr gennemførelsen af bygge- g anlægsinitiativer, g der skal fretages prisindhentning eller udbud af arbejderne. I denne prces er der fte brug fr at fretage tilpasninger g pririteringer mellem de frskellige delprjekter. I rganisatinsplanen bør der derfr være taget højde fr, hvrledes sådanne beslutninger træffes. Hvis der i frbindelse med detailplanlægningen bliver behv fr større ændringer i frhld til det, der står i byfrnyelsesprgrammet, skal ministeriet gdkende ændringen. 21

22 Udbud. Sm udgangspunkt skal alle anlægsarbejder med støtte i byfrnyelseslven udbydes i knkurrence efter tilbudslven. De kmmunale anlægsarbejder, der gennemføres med statslig støtte, g sm et prjekt i en mrådefrnyelse, kan dg udføres i eget regi. Jf. Bekendtgørelse nr. 188 af 04/02/2015 m støtteberettigede udgifter til bygningsfrnyelse g udbud af bygge- g anlægsarbejder efter lv m byfrnyelse g udvikling af byer: Igangsættelse. De fysiske arbejder, der ydes refusin til, må ikke igangsættes, før tilsagnet m refusin er meddelt. Ved igangsættelse frstås indgåelse af frpligtende aftaler/kntrakter m leverancer til eller gennemførelse af de fysiske prjekter, afhldelse af licitatin i frbindelse med prjekterne samt selve den fysiske igangsættelse. Små sikre succeser. Det tager fte lang tid at gennemføre de planlagte franstaltninger, ikke mindst når det drejer sig m anlægsprjekter eller etablering af kultur- g aktivitetshuse. Derfr er det en gd idé at tilrettelægge prjektet, så der hurtigt pnås synlige resultater. Det kan i sig selv være med til at bære prjektet videre g hlde brgernes interesse fanget. Hurtige g synlige resultater kan pnås gennem tiltag, der ikke kster ret mange penge. ERFARING små sikre succeser : Flere kmmuner har haft str succes med at afsætte en mindre pulje til små, sikre succeser, hvr nærmrådets brgere g brugere kan søge m støtte til mindre prjekter, de selv tager initiativet til g evt. gså selv bidrager til finansieringen af. Det kan f.eks. dreje sig m fælles spisning, fællesarrangementer fr børn g unge, beplantning, legeredskaber m.v. Frdelene ved en pulje til små lkale beberinitierede aktiviteter er, at brgerne følger sig medinddraget, ligesm midlerne kan være med til at vise, at der sker nget i mrådet, f.eks. i starten hvr ngle brgere kan føle, at der bruges meget energi på diskussiner, men at der er få synlige resultater. Sm styringsinstrument fr den samlede mrådefrnyelse anbefales det, at der udarbejdes en fælles tids- g aktivitetsplan fr samtlige delprjekter, g at denne løbende vedligehldes g kmmunikeres til de invlverede parter Dkumentatin g erfaringspsamling i løbet af gennemførelsesfasen udarbejdelse af statusrapprter Sm led i gennemførelsen af en mrådefrnyelsesindsats er det vigtigt, at der løbende psamles dkumentatin g erfaringer fra de indsatser, der igangsættes. Hvad virker? Hvilken effekt g hvilke resultater har (del)prjekterne afstedkmmet g hvad skal der arbejdes videre med? En løbende dkumentatin g erfaringspsamling er dels afgørende fr, at de prjektansvarlige kan fretage eventuelle nødvendige justeringer af den igangværende indsats samt afgørende fr, at den genererede viden kan blive frankret internt i kmmunen g hs de øvrige lkale aktører, g derved danne grundlag fr fremtidige indsatser g initiativer (jf. afsnit 8 m frmidling af resultater). Fra 2009 skal alle nye prjekter, der får mrådefrnyelsesstøtte, i løbet af prjektets gennemførelsesfase udarbejde t statusrapprter der beskriver prjektets prces, erfaringer samt resultater. Statusrapprterne skal udarbejdes henhldsvis t år efter prgramudarbejdelse g efter afslutningen af prjektet, dvs. efter hhv. 2., g 5. år. 22

23 Ministeriet vil anvende statusrapprterne til dels at få indsigt i prjekternes erfaringer g resultater samt danne grundlag fr seminarer g erfaringsudveksling mellem de igangsatte mrådefrnyelsesprjekter. Kmmunen vil samtidig kunne anvende statusrapprterne sm et redskab til intern refleksin g erfaringspsamling i frhld til den videre indsats i mrådefrnyelsesprjektet samt i frhld til kmmende indsatser. Statusrapprterne kan dwnlades fra ministeriets hjemmeside, se

24 6.0. FORANKRING AF OMRÅDEFORNYELSESINDSATSEN Frankring af en mrådefrnyelsesindsats er dels vigtig fr, at erfaringer g indkmne resultater ikke frsvinder, når det enkelte prjekt er afsluttet, samt en frudsætning fr en frtsat udvikling af lkalmrådet efter mrådefrnyelsesprjektets afslutning. Hvilken strategi fr frankring kmmunen vælger, er dg helt afhængig af det enkelte prjekts indhld g frmål. Erfaringer fra mrådebaserede indsatser viser, at strategien fr frankring gså kaldet exitstrategien - bør frmuleres tidligt i prcessen g tilpasses løbende, så det sikres, at mrådefrnyelsens intentiner g aktiviteter videreføres, efter at prjektet er afsluttet såfremt dette er hensigtsmæssigt. Der er mange frskellige måder at sikre et frtsat samarbejde mellem lkale aktører g kmmunen, når prjektet er afsluttet. Hvilke knkrete måder, der vil være egnede til at føre indsatsen videre, vil være helt afhængig af karakteren af prjektet g de lkale frhld er det f.eks. et fysisk prjekt eller en scial- eller kulturel indsats? Frankring af fysiske indsatser eks. kulturhuse kan f.eks. enten ske ved, at den kmmunale frvaltning påtager sig den videre drift af indsatsen i et samarbejde mellem kmmunen g en lkal frening eller ved en lkal brugerfrening, der kan stå fr udlån g udlejning af lkaler. Aktivitetshuse/kulturhuse eller lkaler, der er pført med støtte efter bestemmelserne m mrådefrnyelse kan ikke vergå til andet frmål, uden skriftlig gdkendelse af ministeriet. Andre metder til at frankre enten fysiske eller sciale- g kulturelle indsatser kan være via netværk eller partnerskaber mellem kmmunen g de lkale aktører, f.eks. de lkale freninger, rganisatiner, aktive brgerfreninger, private virksmheder mv. Ministeriet har i 2014 udgivet en eksempelsamling med 15 gde histrier fra mrådefrnyelse. Publikatinen: Områdefrnyelsen frtæller 15 gde histrier fra den helhedsrienterede byfrnyelse kan dwnlades her: Ministeriet har i 2014 udgivet publikatinen Ildsjæle i mrådefrnyelsen. Publikatinen sætter fkus på de frivillige kræfters betydning fr en dynamisk udvikling i et lkalsamfund. Publikatinen kan hentes her: _ildsjaele_i_mraadefrnyelsenf pdf CASES FORANKRING GENNEM PARTNERSKABER Kulturpartnerskaber i Høje-Taastrup Under verskriften Kulturringen Høje-Taastrup har Høje-Taastrup Kmmune i samarbejde med en række lkale parter i mrådet mkring Tåstrupgård brugt kulturen sm løftestang. Høje-Taastrup Kmmune etablerede fra et partnerskab, der samlede alle mrådets kræfter mkring en fælles visin. Ved at have byrådet repræsenteret i partnerskabet blev der sikret en plitisk frankring af prjektet, samtidig med at partnerskabet har sikret lkal pbakning til prjektet samt fælles ejerskab til de frandringer g prjekter, der er udviklet. Partnerskaber m bypark i Sundhlmskvarteret i København En langvarig dialgprces førte i sidste ende til håndfaste resultater på en alment ejet grund på Amager i København, hvr en ny ffentlig grøn bypark frventes at ligge færdig i Aktørerne frmåede at frene deres helt frskellige interesser, da Københavns Km- 24

25 mune, Sundhlmskvarterets Områdeløft g den almene bligrganisatin VIBO indgik partnerskab m en bemandet legeplads g m drift g anlæg af parken. Ved at frene aktørernes ressurcer, er det blevet muligt at lave en grøn park, der giver hele kvarteret et byrumsmæssigt løft. Ildsjæle i mrådefrnyelsen Haraldsgadekvarteret Prcessen med at mdanne Haraldsgadekvarteret har skabt inkluderende netværk på tværs af tidligere grupperinger g tillid mellem brger g kmmune. Med passin fr at skabe bedre vilkår fr børn g unge har en gruppe ildsjæle iværksat nye aktiviteter, klubber g netværk i Haraldsgadekvarteret i København. Mhammed Sahmi er én af dem. På KTK-grunden et tidligere industrimråde er han både frivillig leder, træner g rllemdel i en thaibkseklub. Bkseklubben fungerer sm et åndehul fr mange børn g unge, hvr de får struktur, styrke, sammenhld g selvtillid BORGERINDDRAGELSE Et væsentligt mdrejningspunkt i mrådefrnyelsen er inddragelsen af brgerne g de øvrige parter, der berøres af beslutningen. Det er kmmunalbestyrelsens ansvar at etablere et frpligtende samarbejde efter en mdel, sm passer fr mrådet g dets aktører (jf. afsnit 4.3.). Der kan være frskellige begrundelser fr at inddrage brgerne i byens udvikling. Med brgernes deltagelse sikres, at prjektets indhld målrettes de lkale ønsker g behv. Samtidig bidrager inddragelsen til, at der parbejdes et fælles ejerskab til prjektet. Erfaring fra praksis viser, at prjekter bliver frankret g vedligehldt i større grad, når de lkale brgere har haft indflydelse på udfrmningen. Er brgerne med til at fastlægge rammerne fr udvikling af lkalmrådet, er der str sandsynlighed fr, at de passer bedre på mrådet. Brgerinddragelsen er ligeledes med til at fremme empwerment hs brgerne g udvikle demkratiet. Der er mange frskellige måder at sikre brgerinddragelsen på. Hvilken mdel fr brgerinddragelse man bør vælge, vil være helt afhængig af karakteren af prjektet samt de lkale frhld, f.eks. hvilke relevante aktører der er i mrådet g hvilke muligheder der er fr at skabe nye netværk. Herudver er det vigtigt ved valg af brgerinddragelsesmetde, at man gør sig klart hvilke målgrupper, der skal inddrages generelt g i de enkelte prjekter; er det f.eks. børnefamilier, børn g unge, ældre, etniske grupper mv. Fr at inddrage frskellige målgrupper g bebertyper kan der være brug fr at anvende frskellige metder - g fte frskellige metder i samspil med hinanden. Af eksempler på metder fr brgerinddragelse kan nævnes afhldelse af beber- g brgermøder, kvalitative beberundersøgelser (ved interview eller spørgeskemaer), etablering af arbejdsgrupper, brug af digitale g sciale medier (f.eks digitale platfrme, facebk) mv.en anden metde til at inddrage brgerne er ved brug af midlertidige løsninger. I stedet fr at præsentere planer g tegninger, sm brgerne kan have svært ved at frhlde sig til, kan man vælge at arbejde knkret i byrummet. Ved at ændre på infrastrukturen g møbleringen i et mråde kan man skabe et udgangspunkt fr debat m mrådet g dets muligheder. Samtidig kan man ved at ændre på den vanlige funktin af et byrum skabe pmærksmhed på anden brug af dette areal. Uanset hvilken mdel fr brgerinddragelse kmmunen vælger, er det vigtigt, at den gennemtænkes, tilrettelægges g tilpasses. Derfr er det en gd idé at tage stilling til, hvilke aktører der er relevante at inddrage, hvrdan rlle- g kmpetencefrdelingen skal være mellem kmmune g aktører, g ikke mindst hvrdan samarbejdet skal rganiseres. Ønskes en helt åben prces, hvr alle interesserede inviteres til at deltage eller er det mere hensigtsmæssigt at få fat i en bestemt, afgrænset kreds af aktører? Uanset hvilken metde 25