Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område

Transkript

1 BUDGET Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Social- og Sundhedsudvalget varetager opgaver omkring det specialiserede voksenområde, kommunale og regionale sundhedsudgifter samt sociale pensioner, boligstøtteydelser og integrationsrelaterede opgaver. Social- og sundhedsudvalget har et samlet budget i 2014 på 628,7 mio. kr. fordelt på fire politikområder. I det følgende beskrives budgetopgaven på de enkelte politikområder nærmere. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) Pension og boligstøtte 218,6 235,8 231,7 232,5 232,9 236,8 Sociale serviceydelser 226,8 197,7 202,4 193,9 193,9 194,0 Sundhedsudgifter 185,7 184,7 190,9 191,0 190,8 190,8 Integration og boligsociale aktiviteter 3,1 3,1 3,7 3,1 2,7 2,5 I alt 634,3 621,3 628,7 620,5 620,3 624,0 Heraf - serviceudgifter 250,8 223,2 221,3 218,3 217,7 217,6 Udvalgets økonomi beskrives nærmere under hvert politikområde.

2 1. Politikområde Pension og Boligstøtte Politikområdets ansvarsområde og opgaver Politikområdet omfatter primært udgifter til førtidspension samt boligstøtte, der består af boligydelse til pensionister og boligsikring. Pr. 1. marts 2013 er størstedelen af administrationen vedrørende førtidspension og boligstøtte overgået til Udbetaling Danmark og Høje-Taastrup Kommune er overgået til at medfinansiere de to områder. Det vil sige, at staten i stedet opkræver en andel til udgifterne fra førtidspension og boligstøtte. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Førtidspensionsreformen Formålet med Førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013, er at reducere antallet af førtidspensionsmodtagere. Særligt har reformen sigte på, at personer under 40 år ikke bør tildeles førtidspension. I stedet skal de optages i såkaldte ressourceforløb i op til 5 år, med henblik på at udvikle kompetencer og forbedre fremtidige muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet. Førtidspension er placeret under Social- og Sundhedsudvalget ansvarsområde, mens opgaven vedr. ressourceforløb er placeret under Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde. Boligstøtte Folketinget har vedtaget en kontanthjælpsreform med ikrafttræden den 1. januar 2014, som forventes at påvirke udgifterne på boligstøtteområdet. Ændringen består dels i, at samboende par sidestilles med ægtefæller hvad angår gensidig forsørgerpligt, dels i at kontanthjælpsmodtagere under 30 år vil modtage en lavere ydelse på niveau med SU. Mål 1. Tilgangen til førtidspension begrænses Tilgangen af personer til førtidspension i 2014 skal begrænses. Målet er en del af Høje-Taastrup Kommunes Beskæftigelsesplan 2014, som rummer de væsentligste mål og indsatser for Høje-Taastrup Kommunes beskæftigelsesindsats. Byrådet godkender endeligt Beskæftigelsesplanen i januar 2014 og der udarbejdes i 2014 fire opfølgninger på Beskæftigelsesplanen, som efterfølgende forelægges Arbejdsmarkedsudvalget. Økonomisk oversigt Samlet set udgør politikområdets budget 231,7 mio. kr. i 2014, hvoraf størstedelen er udgifter til førtidspension på 184,6 mio. kr. i Tabel 2.1: Økonomisk oversigt for politikområde Pension og boligstøtte Nr. Aktivitetsområde Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (netto mio. kr.) Førtidspension 174,9 190,4 184,6 184,7 184,0 187,9 2 Boligstøtte 41,3 42,7 44,3 45,1 46,1 46,1 3 Øvrige områder 2,5 2,7 2,8 2,8 2,8 2,8 I alt 218,6 235,8 231,7 232,5 232,9 236,8 Heraf - serviceudgifter 2,4 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 1. Førtidspension Førtidspension vedrører de forskellige førtidspensionsformer, som kan henføres til forskellige ydelsestyper og perioder. Derudover vedrører området forskellige støttemuligheder til pensionister. Budgettet falder mellem 2013 og 2014 som følge af, at der forventes bevilget færre førtidspensioner. Derudover er niveauet for mellemkommunal afregning mindre end i tidligere år. (se Nedenfor; der står det modsatte) 2

3 2. Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligydelse til pensionister og boligsikring. Budgettet er stigende i , hvilket er en virkning af kontanthjælpsreformen samt en forventning om flere udgifter til boligsikring. 3. Øvrige områder Øvrige områder vedrører forskellige mindre områder, såsom enkeltydelser, tandbehandling til socialt udsatte og driftsikring af boligbyggeri. Mængder og forudsætninger Tabel 2.2: Forudsætninger i budget Forudsætning Budget 2013 Budgetforslag 2014 Budgetforslag 2015 Budgetforslag 2016 Budgetforslag 2017 Førtidspension Til- og afgange Tilgang tilkendelser Afgang alder/stop Til- og afgang flytning Til- og afgang i alt Helårseffekt 17 7, Antalsforudsætninger (helårspersoner) Førtidspensioner gl ordning med 50 pct. medfinansiering Førtidspensioner gl ordning 65 pct. medfinansiering Førtidspensioner ny ordning 65 pct. medfinansiering I alt fuldtidspersoner Boligstøtte Boligydelse til pensionister - Antal modtagere af boligydelse til pensionister Boligsikring Antal modtagere af boligsikring Førtidspension Budgettet på førtidspension er baseret på en svag stigning i antallet af førtidspensionister fra Der er forudsat en tilgang i nytilkendelser på 100 borgere i , hvilket er et højere niveau end niveauet i 2012, hvor 59 borgere fik tilkendt førtidspension. Samlet set forventes en stigning på 7,5 fuldtidspersoner i 2014, 10 i 2015, 7 i 2016 og 16 i Forventningen om en øget tilgang til ordningen skyldes at Høje-Taastrup Kommune har en særlig høj andel af match 3 kontanthjælpsmodtagere, hvor administrationen vurderer at mange af borgerne kan være i målgruppen for førtidspension. Der er i alt budgetteret med førtidspensionister i 2014 og niveauet forventes at stige svagt til i

4 Boligstøtte Hvad angår boligstøtte, så er der budgetteret med modtagere af boligydelse til pensionister og modtagere af boligsikring i Antal modtagere af boligsikring har været stigende fra i 2010 til i Hvad angår boligydelse til pensionister, så har antallet af modtagere været svagt faldende fra 2010 til 2012 fra personer til De svage konjunkturer og stigningen i ledigheden i samme periode, har været årsag til stigningen i antal modtagere af boligsikring. Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 2.3: Økonomisk oversigt for funktion 3. niveau for politikområde Pension og boligstøtte Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) Personlige tillæg førtidspensionister (1) Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering - tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 (1) Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 (1) Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 (1) 5,3 5,8 6,1 6,1 6,1 6,1 23,2 24,3 21,8 20,8 20,1 20,1 31,8 32,3 28,9 28,0 26,9 26,3 114,6 127,9 127,9 129,9 130,9 135,4 Boligydelse til pensionister (2) 20,3 22,2 23,0 23,6 24,6 24,6 Boligsikring - kommunal medfinansiering (2) Den centrale refusionsordning (3) Sociale formål (efterlevelseshjælp) (3) Driftsikring af boligbyggeri (lejetab ved fraflytning) (3) Andre sundhedsudgifter (begravelseshjælp) (3) 21,0 20,5 21,3 21,4 21,6 21,6 - -0,1-0,1-0,1-0,1-0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Sekretariat og forvaltninger (3) 0, I alt 218,6 235,8 231,7 232,5 232,9 236,8 Heraf - serviceudgifter 2,4 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 4

5 3. Politikområde Sociale serviceydelser Politikområdets ansvarsområde og opgaver Budgettet på politikområdet Sociale Serviceydelser skal dække udgifter og indtægter i forbindelse med at skabe rammer for en sund og tryg levevis for sårbare borgere. Politikområdets budget dækker også service til borgere, der har et handicap og ikke længere kan klare dagligdagen uden hjælp. Budgettet omfatter blandt andet voksenspecialundervisning, midlertidigt og længerevarende ophold på botilbud for voksne med vidtgående udviklingsmæssige handicaps og sindslidende samt hjemmevejledere, bofællesskaber, kontaktperson- og ledsageordning m.v. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Administrationen har i budgetforslaget for 2014 indarbejdet besparelser på 10 mio. kr., hvoraf 4,0 mio. kr. vedrører effekten af hjemtagningen af borgere til kommunens nye dagtilbud på Parkskolen, og 6,0 mio. kr. vedrører videreførelse af tre handleplaner, som er under implementering i Den igangværende omstilling fra botilbud til støtte i eget hjem har ikke kunnet gennemføres med den hastighed, der oprindelig var forudsætningen. Ligeledes har der været en øget tilgang af borgere med behov for bostøtte. De genopretningsplaner, der er formuleret for området, har indtil videre resulteret i mindre udgiftsreduktioner på skønsmæssigt 8 mio. kr. i perioden 2010 til Mål Det er administrationens vurdering, at der fortsat er et potentiale for tilpasning af udgifterne på det specialiserede socialområde for voksne. En forudsætning for at udgiftsniveauet kan nedbringes - og besparelsespotentialet kan indfries - er, at kommunens tilbudssammensætning tilpasses, så den understøtter områdets målsætninger. Følgende langsigtede effektiviseringsindsatser forventes realiseret over de kommende år: 1. Ændret tilbudssammensætning og øget hjemtagelse Ændret tilbudssammensætning og øget hjemtagelse af borgere med særlige behov, herunder omlægning til fleksible og tværfaglige støttetilbud i egen bolig Tilbudssammensætningen vil blive adresseret i et igangværende masterplanarbejde, hvor der udarbejdes konkrete implementeringsplaner. 2. Ændret visitationspraksis Ændret visitationspraksis for nytilkomne borgere, som indebærer at de visiteres til de mindst muligt indgribende tilbud, hvor de i så vid udstrækning som muligt kan leve et selvstændigt liv på egne præmisser. Visitationspraksis er allerede ændret, således at alle nye borgere visiteres til det mindst indgribende tilbud og så der visiteres efter en faglig udredning og efter kommunens vedtagne kvalitetsstandarder. Der vil fortsat være tæt fokus på at fastholde dette. 3. Borgerens ressourcer Træning, udredning og ressourcer skal i fokus: Borgernes ressourcer bringes i spil, så de bliver så uafhængige af kommunens hjælp og støtte, som muligt. Høje-Taastrup kommune har i adskillige år arbejdet med at implementere denne tænkning, men der er fortsat et potentiale. Det handler bl.a. om uddannelse af personale og borgere og om at arbejde med konkrete mål for den enkelte borgers udvikling. Der laves en konkret implementeringsplan i forbindelse med masterplanen. 4. Støttede arbejdsformer Tilbud om arbejde og aktivitet: flere traditionelle beskæftigelsestilbud vil blive omlagt til støttede arbejdsformer så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Det er en væsentlig del af visionen for det nye dagtilbud på Parkskolen, at der bliver et fundament for at arbejde mere målrettet med at skabe jobmuligheder til områdets borgere. 5

6 5. Inklusion og deltagelse Styrkelse af lokalsamfundenes kapacitet til at sikre inklusion og deltagelse for alle. Dette indgår i masterplanarbejdet, hvor der vil blive udarbejdet en konkret implementeringsplan. Økonomisk oversigt Samlet set udgør politikområdets budget 202,4 mio. kr. i Tabel 3.1: Økonomisk oversigt for politikområde Sociale Serviceydelser Nr. Aktivitetsområde Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (netto mio. kr.) Botilbud 157,8 128,8 121,5 118,7 118,8 118,8 2 Dagtilbud 38,8 38,5 35,6 35,9 35,9 35,9 3 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 10,0 11,2 11,9 11,9 11,9 11,9 4 Forsorgshjem og Krisecentre 7,1 5 Alkoholbehandling 2,7 6 Stofmisbrugsbehandling 11,7 7 Kontaktperson- og ledsageordninger 3,9 8 Specialundervisning 1,8 9 Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) 11,0 5,4 4,5 11,5 4,1 2,0 11,2 5,5 5,5 5,5 5,5 4,5 4,5 4,5 4,5 12,9 12,9 12,9 12,9 4,3 4,3 4,3 4,3 1,9 1,9 1,9 1,9 13,9 13,9 13,9 13,9 10 Udviklingsenheden (konto 6) - - 1,9 1,9 1,9 1,9 11 Statsrefusion, dyre enkeltsager -10,0-1,5-3,8-9,8-9,8-9,8 12 Overhead - indtægter -8,0-7,9-7,6-7,6-7,6-7,6 I alt 226,8 197,7 202,4 193,9 193,9 194,0 Heraf - serviceudgifter 235,6 207,9 205,3 202,8 202,8 202,9 1. Området for botilbud Fra 2012 er der vigende indtægter fra salg af pladser, primært i forbindelse med lukning af plejehjemmet Vestervænget. Omkostningerne udfases i takt med den erfarede belægningsreduktion og det forventes derfor at budgettet på sigt balancerer. Med henblik på at bidrage til budgetbalance er der formuleret en række handleplaner til iværksættelse i 2013 og 2014 med en samlet varig effekt på 6 mio. kr. fra 2014, hvor planerne er forudsat implementeret. Budgettet i 2014 og fremover indeholder ikke en udmøntning fra pulje til det specialiserede socialområde. 2. Dagtilbud I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, besluttede Byrådet at etablere et lokalt dagtilbud på Parkskolen. Den indarbejdede udgiftsreduktion er på 4 mio. kr. i 2014 og fremover. 5. Alkoholbehandling Det lave nettoudgiftsniveau i 2012 skyldes en ekstraordinær engangsindbetaling fra Blå Kors. 6

7 6. Behandling af stofmisbrugere Stigningen fra 2013 skyldes en relativ høj aktivitet i starten af Der er generelt stor usikkerhed knyttet til estimater på området. 9. Særligt tilrettelagt uddannelse Stigningen fra 2013 er baseret på forventningerne fra en analyse fra foråret Stigningen vil slå igennem allerede i Udviklingsenheden Budgettet er tilknyttet en ny administrativ enhed i Socialpsykiatrien. Budgettet har tidligere figureret sammen med området for Botilbud. 11. Statsrefusion, særligt dyre enkeltsager De forventede indtægter er nedjusteret i budget 2014 på baggrund af en konkret analyse af refusionsindtægterne i Mængder og forudsætninger Tabel 3.2: Gennemsnitsforudsætninger i budget Budget 2013 Budgetforslag Antal Helårsbrugere Årlig omk. /bruger Antal Helårsbrugere Årlig omk. /bruger Eksterne tilbud o.l. Borgerstyret pers. assistance 8,0 1,5 Aflastning 8,0 0,3 Bortilbudslignende støtte 17,0 0,5 Støtte i eget hjem 24,5 0,3 Stofmisbrugsbehandling 128,0 0,1 117,0 0,1 Længerevarende botilbud 75,0 1,0 69,0 1,0 Midl. botilbud 79,0 0,5 69,0 0,5 Beskyttet besk. 66,0 0,1 74,0 0,1 Akt. & samværstilbud 101,0 0,2 101,0 0,2 Egne tilbud Lagunen 8 0,7 Mølleholmen 3 0,5 Pile Allé 4 0,8 Stationsvej 5 0,7 Frøgård Allé 7 0,7 Taxhuset 5 0,8 Vestervænget 11 0,7 Eksterne tilbud o.lign Budget er i hovedsagen baseret på aktiviteten i første kvartal Egne tilbud Udgiften er baseret på den beregnede KKR-omkostningstakst 7

8 Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3.3: Økonomisk oversigt for funktion 3. niveau for Sociale Serviceydelser Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) Driftsikring af boligbyggeri 0,1 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 1,8 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 11,0 11,2 13,9 13,9 13,9 13,9 Andre sundhedsudgifter 0, Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) -10,0-11,5-3,8-9,8-9,8-9,8 7,7 17,1 17,0 17,0 17,0 17,0 22,0 23,5 30,7 30,7 30,7 30,7 7,1 5,4 5,5 5,5 5,5 5,5 2,7 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) 11,7 11,5 12,9 12,9 12,9 12,9 97,2 58,5 50,3 47,5 47,5 47,6 39,6 38,9 34,5 34,5 34,5 34,5 3,9 4,1 4,3 4,3 4,3 4,3 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 9,3 8,7 9,3 9,3 9,3 9,3 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 29,4 29,8 26,4 26,6 26,6 26,6 Sociale formål 1,1 1,3 0,9 0,9 0,9 0,9 Sekretariat og forvaltninger -8,0-7,9-7,6-7,6-7,6-7,6 Administration - - 1,9 1,9 1,9 1,9 I alt 226,8 197,7 202,4 193,9 193,9 194,0 Heraf - serviceudgifter 235,6 207,9 205,3 202,8 202,8 202,9 8

9 4. Politikområde Sundhedsudgifter Politikområdets ansvarsområde og opgaver Politikområdet omfatter: - Kommunal medfinansiering af regionale sundhedsudgifter efter lov om regionernes finansiering - Vederlagsfri fysioterapi og specialiseret genoptræning efter 140 i Sundhedsloven. - Opgaver vedr. sundhedsfremme og forebyggelse efter 119 i Sundhedsloven. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af regionale sundhedsudgifter Kommunerne har siden kommunalreformen medfinansieret regionerne med ca. 20 pct. af regionernes samlede udgifter på sundhedsområdet. Den kommunale medfinansiering skal give kommunerne et økonomisk incitament til at sikre øget kommunalt fokus på en effektiv indsats til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt til hurtigt at hjemtage færdigbehandlede patienter. For at ændre på forbruget skal kommunerne lokalt identificere de områder og tilhørende indsatser, hvor de kan arbejde mere målrettet med tiltag, der kan forhindre indlæggelser samt øge kvaliteten og sammenhængen i den kommunale forebyggelse på tværs af de kommunale sektorer. Ved at sikre hensigtsmæssig brug af sygehusvæsenet, vil der kunne åbnes for brug af andre typer ydelser, som kan være hensigtsmæssigt eksempelvis i forhold til nedsættelse af ventetider til behandling. Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi bevilliges efter sundhedsloven og retter sig mod personer med svært fysisk handicap og personer med visse progressive sygdomme. Ydelsen kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier. Borgere, der er visiteret til vederlagsfri fysioterapi, har frit valg mellem at modtage ydelsen på et kommunalt genoptræningscenter eller hos privatpraktiserende fysioterapeut. Den kommunale myndighed har således ikke indflydelse på henvisningen til vederlagsfri fysioterapi, ligesom den heller ikke har mulighed for at påvirke patientens valg af behandler. Der er i disse ydelser krav til, at henvisning til ydelser foregår efter særlige kriterier. Praksis er ved at blive afdækket idet udgiften til vederlagsfri fysioterapi er steget noget de seneste tre år. Påvirkningsmuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi retter sig umiddelbart mod at søge at skabe interesse omkring det kommunale tilbud, således at flere patienter vælger dette frem for privat udbyder. Det vurderes endvidere, at der på sigt yderligere kan være en mulighed i forhold til at påvirke de praktiserende lægers henvisningspraksis. Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatserne til at sikre en sund befolkning er afgørende både i forhold til den enkelte borgers selvoplevede helbred, men også i forhold til det træk der er på sundhedsydelserne. Under politikområde sundhedsfremme og forebyggelse, afholdes udgifter og indtægter til det fireårige projekt Sundhedsfremme i Gadehavegård. Projektet er finansieret ved midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje. Projektet evalueres og afsluttes ultimo Projektet retter sig primært mod forebyggelsesindsatser i Gadehavegård, hvor beboerne vurderes at have uhensigtmæssig sundhedsadfærd og derfor er sundhedsmæssigt udfordrede. Mål 1. Aktivitetsbestemt medfinansiering af regionale sundhedsydelser Høje-Taastrup Kommune har til hensigt at forsøge at sænke omfanget af såkaldt uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser ved at iværksætte særlige foranstaltninger rettet mod de borgergrupper, som kommunen har relevant kontakt med. Der er her først og fremmest tale om 9

10 borgere tilknyttet den kommunale hjemmepleje, borgere i botilbud og borgere på plejecentre, som erfaringsmæssigt trækker særlig meget på sundhedsvæsenet. Administrationen vil iværksætte et udredningsarbejde rettet mod at afdække de faktiske forebyggelsespotentialer. Kommunale akuttilbud kan også forebygge indlæggelser hos ikke kendte borgere, da akuttilbuddet for vagtlægen ofte er et alternativ til indlæggelse, Det primære succeskriterie i fht. disse forebyggelsesforanstaltninger består i, at antallet af den pågældende type indlæggelser nedsættes, samtidigt med at borgerne oplever mere kvalitet i ydelsen. Administrationen vil derfor løbende følge op herpå. Der er tæt sammenhæng mellem livsstil og forbrug af sundhedsydelser, idet en usund livsstil medfører såvel et øget forbrug af sundhedsydelser som øget forbrug af andre tværgående kommunale ydelser. Forbruget af sundhedsydelser kan opgøres for at følge udviklingen og kan påvirkes i positiv retning af mere hensigtsmæssig sundhedsadfærd. 2. Afdækning af muligheder for reduktion af omkostninger til vederlagsfri fysioterapi. Administrationen agter, at indlede et samarbejde med KKR Sekretariatet for vederlagsfri fysioterapi i Region Hovedstaden, med henblik på at afdække yderligere muligheder for omkostningsreduktion. Arbejdet bliver knyttet op på KKR, da almen praksis som henviser til vederlagsfri fysioterapi, er en afgørende aktør. Afdækningen vil kunne identificere, hvorvidt der er et besparelsespotentiale. 3. Livsstil/KRAM (kost, rygning alkohol og motion) Det er en målsætning på lang sigt at sikre en bedre sundhedstilstand i befolkningen gennem påvirkning af de såkaldte KRAM faktorer (Kost, rygning, alkohol og motion). Disse parametre fremgår af sundhedsprofilen, som udarbejdes hvert fjerde år. Der kommer ny sundhedsprofil i Økonomisk oversigt Samlet set udgør politikområdets budget 190,9 mio. kr. i 2014, hvoraf størstedelen er udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet på 181,3 mio. kr. i Tabel 4.1: Økonomisk oversigt for politikområde Sundhedsudgifter Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 176,1 175,2 181,3 181,3 181,3 181,3 1,8 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 6,5 6,4 6,5 6,5 6,3 6,3 Sundhedsfremme og forebyggelse 1,3 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 Stadion og idrætsanlæg Vejvedligeholdelse m.v. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 185,7 184,7 190,9 191,0 190,8 190,8 Heraf - serviceudgifter 9,6 9,5 9,6 9,7 9,5 9,5 10

11 1. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunerne har siden kommunalreformen medfinansieret det regionale sundhedsvæsen med ca. 20 pct. af regionernes sundhedsudgifter. Betalingen er aktivitetsbestemt og det kommunale budget fastlægges i forbindelse med økonomiaftalen mellem regionerne og staten året forud for budgetåret. Formålet med den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er, at man ønsker at indgive kommunerne et incitament til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. 2. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Dette område vedrører udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning på et regionalt sygehus efter sundhedslovens Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Vederlagsfri fysioterapeutisk behandling ydes efter loven til borgere med visse kroniske og progressive sygdomme. Borgeren har, efter at være visiteret til ydelsen frit valg mellem privatpraktiserende fysioterapi eller eventuelt kommunalt tilbud. 4. Sundhedsfremme og forebyggelse Ifølge 119 i Sundhedsloven har kommunerne ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis, herunder at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Mængder og forudsætninger Tabel 4.2: Kommunal medfinansiering af somatiske sundhedsudgifter fordelt på aktivitet Antal indlæggelser/besøg Mio. kr Grundbidrag 63,5 65,4 0 Stationære indlæggelser ,2 47,7 87,0 Ambulante besøg ,6 32,9 62,2 I alt 144, ,2 Det bemærkes, at den kommunale medfinansiering blev omlagt i 2012, således at det faste grundbidrag bortfaldt og i stedet indgik i den aktivitetsbestemte betaling. Den samlede udgift flugter derfor med tidligere år. 11

12 5. Politikområde Integration og boligsociale aktiviteter Politikområdets ansvarsområde og opgaver Politikområdet Integration og boligsociale aktiviteter har ansvar for en del af sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaven i form af partnerskabsaftaler vedr. idræt for seniorer og andre der har svært ved at følge de almindelige idrætstilbud. Herudover ydes tilskud til og koordinering af frivilligt arbejde i kommunen, såvel kommunalt som privat drevet. Politikområdet varetager endvidere boligsociale aktiviteter, herunder helhedsplaner og projekter, typisk i de almene boligbebyggelser. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Høje-Taastrup kommune har aktuelt 3 boligområder på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. Det er boligområder med en høj andel af borgere udenfor arbejdsmarkedet, borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere, der er dømt for overtrædelser af straffeloven. En stor del af beboerne i de udsatte boligområder er under 18 år, og mange børn og unge deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller kulturelle barrierer. Kedsomhed og manglen på gode rollemodeller giver det omkringliggende samfund problemer med normbrydende børn og unge, og det skaber utryghed for de øvrige beboere. De udsatte boligområder er endvidere karakteriseret ved, store etagebebyggelser, der lukker sig om sig selv og ofte ligger isoleret i forhold til resten af byen. Boligområderne opfattes ofte som lidt kedelige og identitetsløse. Desuden er der ofte mangel på naturlige mødesteder og begrænsede muligheder for aktivitet og byliv. Mål 1. Attraktive boligområder At skabe socialt velfungerende og fysisk attraktive boligområder, hvor en mangfoldighed af borgere er glade, trygge og stolte af at bo. 2. Modvirke parallelsamfund At modvirke parallelsamfund, ved at sikre, at der ikke er boligområder, der adskiller sig negativt socialt eller fysisk fra resten af kommunen. 3. Frivilligt arbejde At understøtte det frivillige arbejde og styrke samarbejdet mellem Frivilligcenter Høje- Taastrup ved at indgå i konkrete samarbejdsprojekter. 4. Sundhed At udvikle samarbejde med foreninger om motion for borgere, som på grund af funktionsnedsættelser, fysisk/psykisk handicap eller nedsat mobilitet ikke kan deltage i foreningernes almindelige motionsundervisning. Økonomisk oversigt Samlet set udgør politikområdets budget 3,7 mio. kr. i Tabel 5.1: Økonomisk oversigt for politikområde Integration og Boligsociale aktiviteter Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) Sundhedsfremme og forebyggelse 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige sociale formål 3,0 2,9 3,4 2,8 2,4 2,2 I alt 3,1 3,1 3,7 3,1 2,7 2,5 Heraf - serviceudgifter 3,1 3,1 3,7 3,1 2,7 2,5 12

13 1. Sundhedsfremme og forebyggelse Området omfatter partnerskabsaftaler vedr. idræt for seniorer og andre der har svært ved at følge de almindelige idrætstilbud, samt tilskud og koordinering af frivilligt arbejde i kommunen. 2. Øvrige sociale formål Øvrige sociale formål omfatter helhedsplaner og andre tiltag i relation til almen boligbebyggelse. 13