De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

Transkript

1 Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Det betyder, at skovejere kan få deres skove certificeret ved at henvende sig til den lokale skovdyrkerforening. Nogle praktiske/tekniske ting skal dog på plads, inden man kan få et tilbud på en certificering. Det vil være klart den 1. juni. Hvis man vil certificeres kan det dog under alle omstæn- digheder absolut anbefales at få lavet en grøn driftsplan som optakt til certificeringen. Herved får man - med statstilskud - lavet dén registrering af ejendommen, der er en vigtig bestanddel af certificeringen. Arbejdet med de grønne driftsplaner er for tiden i gang på en række ejendomme, men kun få er afsluttede. For øvrige ejere kan der søges om tilskud til en grøn driftsplan ved næste ansøgningsfrist, som er den 1. september.

2 Fordelen ved at få sin skov certificeret gennem en paraply-organisation som Skovdyrkerforeningerne, er en lavere pris. Den skyldes, at nogle af de momenter, der indgår i certificeringen, kan udføres af den lokale skovfoged i stedet for en fin certificeringskonsulent fra København. Krav En certificering kræver, at man underlægger sig PEFC s Skovstandard. Den betyder et grønnere skovbrug, hvor der lægges vægt på naturværdierne, og hvor det forudsættes, at man langsomt går mere i retning af: mere selvforyngelse flere blandingsbevoksninger større andel hjemmehørende træarter mindre brug af hjælpestoffer som gødning og pesticider mindre grad af jordbearbejdning mere efterladt dødt ved i bevoksningerne og en mindre del af skovarealet (5%) helt friholdt for indgreb eller pasning (såkaldt urørt skov ). En certificering kræver endvidere, at man accepterer med mellemrum at lade driften kontrollere af en udefra kommende part, der ser efter, at PEFC s regler, herunder Skovstandarden, overholdes på ejendommen. Registrering af nøglebiotoper er et væsentlig element i såvel den grønne driftsplan som i grundlaget for en certificering af skovbruget

3 Skovdriften skal ikke efter en certificering være ens hos alle. Kravene til ejendommen skal naturligvis tage udgangspunkt i den eksisterende virkelighed og de realistiske muligheder, som findes. Det betyder blandt andet de eksisterende bevoksninger, det lokale (mikro)klima og de lokale jordbundsforhold. Desuden skal driften naturligvis afspejle den konkrete målsætning, som den enkelte ejer måtte have. Fordele Certificeringen giver skovejerne følgende fordele: Mulighed for bedre markedsadgang Evt. mulighed for bedre priser på visse af skovens produkter Dokumentation af skovdriftens bæredygtighed overfor (lokal)samfundet Adgang til bedre tilskudsmuligheder til driften Sikrer en klar formulering af formålet med skovdriften Sikrer en varig registrering af vigtige data fra driften, såsom proveniensoplysninger, kulturmetoder, arten og mængden af anvendte hjælpestoffer m.v. Sekretariatsleder Per Hilbert Læhegn - nu også på Bornholm I 2006 blev det bornholmske læplantningslaug etableret. Planen var at igangsætte den første kollektive læplantning på øen i vinteren 2006/07, således at de første planter kunne komme i jorden i dette forår. Imidlertid blev læplantningsordningen fanget i et spil om det nye landdistriktsprogram og dets godkendelse i EU. Denne foreligger endnu ikke. Men fødevareministeriet besluttede at udarbejde et aktstykke vedrørende læplantningen for ikke at miste endnu en plantningssæson. Dette skulle nu være godkendt, og der er afsat 2 mio. til læplantning i Bornholms og Suså læplantningslaug. Det er forventningen, at Bornholm tildeles de 1,5 million, der er ansøgt om. Der vil blive indkaldt til informationsmøde i starten af juni for interesserede lodsejere, hvilket vil blive annonceret i Bornholms Tidende. Skovdyrkerforeningen påregner efterfølgende at starte planlægningen af lauget i løbet af juni. Til foråret 2008 plantes hele lauget og plantningerne vedligeholdes med renholdelse og efterplantning frem til og med vækstsæsonen Kollektiv læplantning på Møn Skovdyrkerforeningen har i foråret forestået kollektiv læplantning på Møn. De sidste planter er netop kommet i

4 jorden og der er i alt plantet det der svarer til 30 km. 3 rækket læhegn hos 48 forskellige lodsejere. Vi har været begunstiget af en utrolig god plantesæson, hvor der ingen plantestop har været på grund af vejret. På trods af det varme vejr er der stadig masser af fugt i jorden, og planterne kan klare sig længe endnu uden vand. Men en byge i ny og næ ville da aldrig skade. at der er en ny ordning på trapperne i løbet af juni. Den nye ordning ligner den gamle i forhold til tilskudsstørrelse og vilkår for udformning af beplantningerne. Så snart den nye ordning er godkendt vil vi informere om det i Skovdyrkernyt. Går man allerede nu og påtænker at plante læhegn eller remiser er det en god idé at kontakte den lokale skovfoged, så man kan være på forkant med planlægningen og have en ansøgning klar, så snart den nye ordning er på plads. Skovfoged Rasmus Larsen Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Plantning af tre-rækket læhegn med plantemaskine Inden længe går vi i gang med renholdelsen af de nyplantede læhegn og remiser. Renholdelsen foregår dels mekanisk med radrenser og dels kemisk med afskærmet roundupsprøjtning. Fremtidigt tilskud til læplantning Den eksisterende tilskudsordning til plantning af læhegn og remiser ophørte pr. 31/ Meldingerne fra Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, der hidtil har administreret ordningen, går på Trods det meget våde vejr frem til april er det lykkedes at få alt træet ud og målt op. Det meste er allerede kørt til industrierne og afregningspriserne særligt for nåletræet har været bedre end i mange år. På Bornholm nåede foreningen at få skovet og afsat godt 1200 m3 nåletræ fra tyndinger. Enkelte skovninger er gemt til efteråret, hvor en ny runde hos medlemmerne er planlagt til august/ september så både løvtræet og nåletræet kan være klar til afskibning i god tid. Skovdyrkerforeningen har siden medio april plantet omkrig ¾ mio. planter. Rigtig mange som skovrejsningsprojekter. Sæsonen har trods den sene

5 start og det relativt varme vejr forløbet stort set gnidningsfrit. En hel del nye skovejere har set dagens lys. Foreningen ønsker tillykke med den nyerhvervede status. Skovrider Karsten Raae Igen tilskud til skovrejsning Hvis du overvejer at plante skov, er der igen mulighed for at få tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Hvad enten man tænker på jagt, landskab, natur, økonomi eller måske lidt af det hele, kan Skovdyrkerne hjælpe med at få sat ord og træarter - både på papiret og i jorden, så resultatet bliver en skov, der lever op til forventningerne. Samtidig kan planteplanerne tilpasses mulighederne for at få tilskud. Med skovrejsning kan du forbedre ejendommens: herlighedsværdi naturværdier vildtbestand jagt jagtlejeindtægt Den menneskelige og faglige udfordring! Vilkårene for rentabel agerdyrkning er vanskelig i disse år. For mange ejere af mindre og mellemstore ejendomme er bortforpagtning og braklægning umiddelbart de eneste alternativer. Samme problemer oplever vi på de fjernt beliggende arealer og dårligere jorder på større ejendomme. Skovtilplantning giver mulighed for at bibeholde den menneskelige og faglige udfordring, der ligger i at dyrke og vedligeholde sin ejendom. Og netop vedligeholdelsen, plejen af ejendomsværdien, er det der optager mange, mens de driftsøkonomiske betragtninger træder lidt i baggrunden. Mange oplever det som spændende og tilfredsstillende at kunne plante sin egen skov. Det giver mulighed for at sætte sig et minde, der rækker generationer frem. Jagt- og kvalitetsnatur Skoven tilgodeser mange behov. Er den rigtigt anlagt, byder skoven på en lang række naturmæssige oplevelser samtidig med at den vokser og gror. Hurtigt indfinder fugle og dyreliv sig, og allerede efter 3-4 år er de første træer mandshøje. Årstidernes variation og rytme får en ny dimension. Bøgens udspring, tjørnens og kirsebærtræets blomstring, de varme høstfarver, juletræsfældningen og de snedækkede graner. Allerede efter 8 10 år kan man høste det første brænde. Et par år efter anlægget af den nye skov er der som regel skabt en god jagt. Driver man ikke selv jagten, kan den meget nemt udlejes, og jagtlejeindtægten øges væsentlig når ejen- 5

6 dommen er blevet forvandlet til en skovejendom. Tilskud med muligheder Der ydes op til kr./ha til anlæg og pleje af din nye skov. Der er rig mulighed for at kombinere skoven med lysninger, frugttræer, skovsøer og stiforløb gennem skoven. Du kan udnytte udtagningsrettigheder i skovrejsningsområder. Ansøgningsfrist 1. juni 2007 Næste ansøgningsfrist for tilskud til privat skovrejsning er den 1. juni 2007, dog 15. juni for digitale ansøgninger via Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Det er derfor på høje tid at begynde planlægningen, men det kan stadig nås. Vær dog opmærksom på, at selve ansøgningsproceduren tager tid - bl.a. skal der rekvireres kort og udarbejdes tilplantningsplaner. Bemærk også, at ordningen for tilskud til privat skovrejsning er blevet ændret. Skovdyrkerforeningen hjælper gerne med ansøgningen, og også med at få planlagt og plantet den rigtige skov. Find ud af om din ejendom ligger i et af de udpegede attraktive områder hvor skovrejsning er ønsket kontakt Skovdyrkerne. Læs mere på Lene Pedersen Sekretariatet 6

7 Forretningsbetingelser Skovdyrkerforeningens forretningsbetingelser er blevet opdaterer pr. 1. maj Her skal blot nævnes nogle hovedpunkter vedrørende betalinger (se nedenfor) Forretningsbetingelserne kan i deres helhed rekvireres ved henvendelse til kontoret. Råtræ og pyntegrønt Afregnes normalt 90 dg. netto for råtræ, og lb. md dg. for juletræer og pyntegrønt. Afregning foretages jf. bilagsdato, og der må påregnes 1-2 bankdage ved kontooverførsler. I ekstraordinære markeds-situationer (fx stormfald) kan betingelserne ændres. Provisionen fradrages ved afregning. Honorarer, entreprise og vareydelser Driftsfinansiering Udlånsrente Rykkergebyr Morarente Skal betales 14 dg. netto Entreprise faktureres i samme måned, hvor vi afholder udgiften uanset datering eller status for salget af effekter. Saldo i vor favør forrentes med 8 % pr. påbegyndt md. Forfalden saldo tillægges 200,00 kr. pr. rykkerskrivelse 1,5 % pr. påbegyndt måned. Erstatningsansvar Skovdyrkerforeningens aktiviteter er forsikringsdækket for såvel rådgivningssansvar, erhvervsansvar og produktansvar. Der er desuden tegnet tyveriforsikring på avl og produkter som er overgået til foreningen.

8 Sommerferieplanen 2007 Foreningens personale Skovrider Karsten Raae Mobil: kra@skovdyrkerne.dk Medarbejder / Uge: Susanne Lykke Nielsen X X X Lene Kjærgaard X X X Per Bundgaard Larsen X X Henning Krag Jensen X X Rasmus Larsen X X X Jesper Christiansen X X X Claus Boel X X Karsten Raae X X X X Skovfoged Per Bundgaard Larsen Nordvestsjælland Mobil: pbl@skovdyrkerne.dk Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Mobil: hkj@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Jesper Christiansen, Nord- og Østsjælland Mobil: chr@skovdyrkerne.dk Skovfoged Rasmus Larsen Sydsjælland og Møn Mobil: rla@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Claus Boel, Lolland-Falster Mobil: cbo@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf.: sln@skovdyrkerne.dk Bogholderi Lene Kjærgaard Tlf.: lkj@skovdyrkerne.dk Udgivet af: Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf.: Fax ost@skovdyrkerne.dk /