Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Transkript

1 Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Godkendelse Herlev Kommunes forvaltning giver hermed Herlev Kommunes Center for Teknik og Miljø, godkendelse til at gennemføre projekt om etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved søerne Kildesøen, Stadagersøen, Nattergalesøen og søen Valnæs Mose. Søerne ligger i det fredede område i Smør- og Fedtmosen på matriklerne nr. 8ac, 9a, 9g og 10i, Hjortespring, som alle ejes af Herlev Kommune. Godkendelsen gives efter 17 i Lov om vandløb, lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 (Vandløbsloven) samt 3 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v., bekendtgørelse nr af 11. december Godkendelsen gives på følgende vilkår: 1. Projektet skal udføres som beskrevet i ansøgningen. 2. Eksisterende drænledninger må ikke afproppes, hvis de genfindes. 3. Anlægsarbejdet skal gennemføres i perioden 15. juli til 1. marts. 4. Ansøger skal senest 1 uge efter arbejdet er udført meddele Herlev Kommunes vandløbsmyndighed herom. 5. Anlægsudgifter til brønde, ny, åben grøft og rørlagt grøft afholdes af Herlev Kommune som grundejer. 6. Udgifter til løbende vedligeholdelse af brønde og grøfter afholdes af Herlev Kommune, som grundejer. Godkendelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb, den 31. juli 2014, jf. Vandløbslovens 82, stk. 3. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inde 3 år fra datoen for afgørelsen. Denne afgørelse offentliggøres på Herlev Kommunes hjemmeside, Godkendelsen er udelukkende en godkendelse i forhold til Vandløbsloven og de interesser, som denne lov varetager. Herlev Kommune gør opmærksom på, at projektet samtidig kræver tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

2 Vilkår i forhold til Naturbeskyttelsesloven er reguleret i særskilt dispensation af den 3. juli Da projektet ikke medfører ændringer i ejerforhold eller grundejers begrænsninger i rådighed over arealer, er denne godkendelse ikke tinglyst. Baggrund Herlev Kommunes Center for Teknik og Miljø har, som arealforvalter, den 20. marts 2014 søgt Herlev Kommune om godkendelse af et projekt, som medfører udskiftning af afløb, rensning af indløb, permanent hævning af vandspejl samt etablering af ny grøft og rørledning i området ved Kildesøen, Stadagersøen, Nattergalesøen og Valnæs Mose. Søerne ligger alle i det fredede område, Smør- og Fedtmosen, på og ved Kildegårdens jorde, figur 1. Figur 1. Søerne Kildesøen, Stadagersøen, Nattergalesøen, Valnæs Mose og Tibberup Å ligger i det fredede område, Smør- og Fedtmosen. Kildesøen, Stadagersøen, Nattergalesøen og søen Valnæs Mose står i dag alle i indbyrdes hydraulisk kontakt. Som for de fleste af søerne på Kildegårdens jorde

3 findes der gamle dræn, som afvander søerne til Tipperup Å. Omkring søerne ligger græs- og ridestier samt marker og engarealer. Da de eksisterende afløb og tilløb ikke længere fungerer oversvømmes stierne så de ikke kan benyttes og dyrkning af jorden ikke er mulig i våde perioder. Floraen i græsengen, som er en af de artsrigeste i området, er i risiko for at ændre sammensætning, når området oversvømmes. Sagen er behandler på baggrund af Beskrivelse af projekter i ansøgning af den 20. marts 2014 Besigtigelse af søernes tilstand, herunder vandstand og mulighed for renovering af afløb og etablering af grøft den 1. juni For at fremme projektet blev ansøgningen sendt i offentlig høring og annonceret i Herlev Bladet i perioden 30. april til 30. maj Herlev Kommune har ikke modtaget forslag til ændringer i høringsperioden. Beskrivelse af projektet Projektet omfatter renovering af eksisterende afløbsforhold og etablering af nyt grøftesystem samt hævning af vandstanden i Kildesøen, Stadagersøen og Nattergalesøen. Ved Kildesøen findes i dag et afløb, som leder vandet til Stadagersøen. Afløbet i Kildesøen er defekt og ønskes renoveret ved at lave en kort grøft 1,5-2,0 meter fra søens nordlige brink til en ny afløbsbrønd. Samtidig ønskes at hæve søens vandstand med cm, så det nye maksimale vandspejl står i kote ca Den nye brønd kobles til den eksisterende afløbsledning. Samtidig fjernes træer og buske i en afstand af 3 meter fra afløbet, så rødder ikke ødelægger eller tilstopper det. Ved Stadagersøen lokaliseres og renses indløbet fra Kildesøen. Her fjernes ligeledes træer og buske in en afstand af 3 meter fra indløbet. Stadagersøen og Nattergalesøen er forbundet med en ca. 60 meter lang åben grøft. Ved Nattergalesøen findes i dag et afløb, som leder vandet videre til søen Valnæs Mose. Afløbet fungerer ikke længere. For at undgå unødvendig gravning omkring søerne ønskes etableret et nyt afløbs, som placeres hvor afstanden og terrænforskel mellem Nattergalesøen og Valnæs Mose er kortest. Afløbet ønskes udført som en ca. 15 meter lang åben grøft fra Nattergalesøen til en ca. 37 meter lang underjordisk rørledning. Udløbet i Valnæs Mose ønskes ligeledes udført som en ca. 5 meter åben grøft. Samtidig ønskes at hæve vandstanden i Nattergalesøen med cm, så det nye maksimale vandspejl kan stå i kote Herved hæves vandstanden tilsvarende i Stadagersøen, da de står i indbyrdes hydraulisk kontakt. Langs de nye grøfter ved Nattergalesøen og Valnæs Mose ønskes at fjerne træer og buske i en afstand af 3 meter på begge sider. Overskydende råjord bortskaffes fra området, hvorimod muld genanvendes.

4 Hvis vandstanden i Nattergalesøen ved projektets opstart er højere end den nye maksimale vandstand, ønskes at udføre gravearbejde i 3 etaper. Først graves render til de nye grøfter i søerne og den nye rørledning mellem søerne. Dernæst sænkes vandspejlet med ca. 5 cm af gangen. Til sidst lægges rørledningen i endeligt niveau og grøfterne færdiggøres. Forvaltningen formoder, at vandet fra Valnæs Mose løber videre til Tibberup Å, sandsynligvis gennem en rørledning, som p.t er ukendt. Vandløbet er et offentligt vandløb, som er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Beskrivelse af lokaliteterne Søerne som indgår i projektet ligger på matriklerne 8ac, 9a, 9g og 10i, Hjortespring og ejes af Herlev Kommune. I Danmarks Miljøportal har søerne nr (Kildesøen), (Stadagersøen), (Nattergalesøen) og (Valnæs Mose). Søerne ligger i landzone. Kun Kildesøen er helt omgivet af dyrkede marker, mens de øvrige søer delvis er omgivet af marker og engarealer, ride- og græsstier samt mosearealer. Markerne dyrkes med økologisk vekseldrift og er underlagt regler om randzoner. Søernes areal ligger mellem m 2 og m 2, hvor Nattergalesøen er den mindste og Valnæs Mose den største. Søernes maksimale dybde ligger i dag på mellem 1 og 1,5 meter, hvor Kildesøen og Valnæs Mose er de dybeste. Deres normalvandspejl ligger mellem kote faldende til kote Ved besigtigelsen i 2014 lå søernes vandspejl højt omkring fra kote til Søernes naturtilstand blev undersøgt i 2008 og igen i juni Resultaterne viste, at søernes tilstand ikke er ændret i den mellemliggende periode og har en god naturtilstand. Truslerne udgør især tilgroning af søerne, især med tagrør og pilekrat. Også grøften mellem Stadagersøen og Nattergalesøen var ved besigtigelsen tæt bevokset med pilekrat på begge sider. Ved begge besigtigelser i juni 2014 sås, at vandstanden var så høj, at det forårsagede oversvømmelse op til 3 meter af søernes bredder ved alle søerne på nær Valnæs Mose. Derved var søernes vegetation ændret fra en blanding af græsog urter til vandplanter og græsser. Dertil ses luftrødder på pilevegetationens stammer og grene omkring søerne 0,5-1 meter over tidligere maksimalvandstand. Fra området kendes såvel spidssnudet frø som stor vandsalamander, som begge er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Ved besigtigelsen i 2014 blev fundet larve af vandsalamander, som dog ikke kunne artsbestemmes. I Valnæs Mose er observeret fisk. Samtidig kan nævnes, at der i området er fundet Majgøgeurt, som er fredet og deres levesteder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Dertil er hele det fredede område, Smør- og Fedtmosen, kendt for de mange fuglearter. Dertil kan bemærkes, at projektområdet ligger i et område, som er udpeget som

5 område med særlig drikkevandsinteresser (OSD område), men uden for nitratfølsomt indsatsområde. Nærmeste Natura 2000 område, nr. 139 Øvre Mølledal, Furesø og Frederiksdal Skov, ligger ca. 2,6 km nord for projektområdet. Lovgivning Da projektområdet udelukkende ligger i Herlev Kommune er Herlev Kommunes forvaltning ifølge vandløbslovens 7, eneste vandløbsmyndighed for denne afgørelse. Selvom Herlev Kommune er grundejer på samtlige de berørte matrikler i projektområdet, kan søerne ikke betragtes som enkeltmandsvandløb, da de er hydraulisk forbundne med Værebro Å system, Tibberup Å, som er et offentligt vandløb. På denne baggrund er projektet omfattet af Vandløbslovens bestemmelser, hvor grøfter og rørledninger ifølge Vandløbslovens 17 kun må ændres efter Vandløbsmyndighedens godkendelse. Ændring af vandstand i søer må ifølge vandløbslovens 6, stk. 2 ligeledes kun ændres efter vandløbsmyndighedens godkendelse. Udskiftning af rørforbindelse, etablering af grøfter ved nye afløbsbrønde samt hævning af vandstanden i Kildesøen og Nattergalesøen betragter Herlev Kommune som sådanne ændringer. Samtidig med denne godkendelse efter Vandløbsloven, er søerne i projektområdet beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Disse forhold er reguleret i særskilt dispensation, af den 3. juli Ifølge fredningsbestemmelserne for Smør- og Fedtmosen af 13. august 2003, 3 må der ikke foretages foranstaltninger, der tilsigter yderligere afvanding og eksisterende grøfter må ikke uddybes, udvides eller rørlægges. Dog kan der foretages foranstaltninger til sikring af de eksisterende systemer for at opretholde færdslen i området. Fredningen er dog ikke til hinder for sædvanlig vedligeholdelse, herunder oprensning af eksisterende grøfter og dræn. Ifølge fredningens 4 må der ikke foretages ændringer i terræn- og vegetationsforhold, jf. dog bestemmelsernes 3 og 6. Ifølge Lov om randzoner, lovbekendtgørelse nr. 591 af 14. juni 2011, er alle søer i landzone med et areal større end 100 m 2 omfattet af lovens bestemmelser om 10 meter bred randzone. Dette forhold er behandlet i afgørelse af 3. juli 2014 om dispensation fra beskyttelsen i 3 efter Naturbeskyttelsesloven. Tibberup Å fortsætter via Værebro Å ud i Roskilde Fjord. Vandløbet er et offentligt vandløb som er omfattet af Regulativ for Tibberup Å, af februar I forslag til de statslige vandplaner, som p.t. er i supplerende høring, er søerne i

6 projektområdet omfattet af de generelle retningslinjer for søer, herunder at de skal opnå god økologisk tilstand samt at afvanding af søer så vidt muligt skal undgås. Tibberup Å er målsat til at skulle opnå god økologisk tilstand. Kravet hertil er udskudt med begrundelse om manglende viden. Projektet vil ikke stride mod reglerne i forslaget til de statslige vandplaner og er derfor ikke behandlet yderlige i denne godkendelse. Vandføring og afvandingsforhold Søerne og vandløbet ligger i landzone. Den nærmeste beboelse ligger ca. 100 meter nord for området. Søerne, Kildesøen, Stadager Sø, Nattergalesøen og Valnæs Mose, er små søer som modtager overfladevand fra de omkringliggende marker, engarealer og moseområder. Søerne er allerede i dag indbyrdes hydraulisk forbundne og afvander til Tibberup Å. Tibberup Å er i projektområdet smalt, delvis udrettet og med svagt fald. Vandføringen i Tibberup Å er i dag meget svingende, på grund af tilledning af overfladevand fra befæstede arealer og lejlighedsvis udtørrende på grund af indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Vandstanden er i perioden fra år 2003 og 2007 målt på den faste målestation ved Tibberup Bro, ca. 800 meter nedstrøms projektområdet. Beregninger af vandføringen viser en normal vandføring på 0-25 l/s med spidsbelastninger på 90 l/s. Der er mulighed for, at der findes markdræn på de dyrkede arealer, som omgiver Kildesøen. Herlev Kommune vurderer dog, at en mindre stigning i det maksimale vandspejl ikke vil have betydning for dræning af markerne, da arealerne ikke har været påvirket af fugtige og vandfyldte områder, når vandspejlet har stået højt, som ved besigtigelserne i juni Ifølge fredningsbestemmelserne er der landbrugspligt i det fredede område. Det er dog usikkert, om og hvor der ligger markdræn, som leder til Kildesøen. Disse markdræn, hvis de findes, vurderer Herlev Kommune som nødvendige for at kunne opretholde den eksisterende dyrkning af de omkringliggende marker. Derfor er der i godkendelsen stillet vilkår om, at eksisterende drænledninger ikke må afproppes, hvis de genfindes. Selvom den nye rørledning mellem Nattergalesøen og Valnæs Mose forventes at blive mere effektivt vandførende, hæves søernes afløbskote til gengæld, hvilket alt i alt medfører mindre afvanding af området end tilfældet er for de eksisterende normale forhold. Herlev Kommune vurderer, at en øgning af det maksimale vandspejl på 10 til 20 cm i Kildesøen, Stadagersøen og Nattergalesøen ikke vil have betydning for den hydrauliske kapacitet i Tibberup Å, da den sidste sø inden vandløbet, Valnæs Mose, også er den sø, som har det største vandvolumen på ca m 3 og derved kan virke som buffer.

7 I forbindelse med anlægsarbejdet har ansøger ønsket mulighed for, at kunne hæve vandspejlet midlertidig i Nattergalesøen. Herlev Kommune har vurderet, at en temporær stigning af vandspejlet under anlægsfasen på op til 50 cm ikke vil påvirke plante- og dyrelivet negativt, idet denne grænse svarer til udbredelsen af vandspejlet ved begge besigtigelser i juli Arealanvendelse Søerne i projektområdet ligger på matriklerne nr. 8ac, 9a, 9g og 10i, Hjortespring. Herlev Kommuner er grundejer på samtlige matrikler. Arealerne omkring Kildesøen anvendes til dyrkning af økologiske afgrøder i vekseldrift og Herlev Kommune har forpagtet jorden til Grantoftegård. Søens brinker ligger i dag omkring kote og dens areal udgør ca m 2. Ved en permanent hævning af vandspejlet med 10 til 20 cm vil søens areal øges med ca. 200 m 2 og afstanden fra søen til de dyrkede arealer være mellem ca. 12 og 14 meter, imod de nuværende meter. Således vil de dyrkede arealer ikke skulle indskrænkes, da de fortsat vil kunne overholde reglerne om 10 meter randzone. De større gennemgående græsstier nord og syd for Kildesøen skulle ikke blive påvirket af vand efter projektets gennemførelse. Derimod vil græsstien rundt om søen sandsynligvis komme til at ligge tæt på det nye vandspejl og skal eventuelt lægges i et nyt spor. Arealerne omkring de øvrige 3 søer består af naturarealer som græsenge og moser samt ride- og græsstier og Herlev Kommune vurderer, at de ikke vil blive påvirket ved etablering af nye afløbsbrønde og hævning af vandspejlet i Kildesøen, Stadagersøen og Nattergalesøen. Sandsynligvis kommer vandkanten til at ligge lidt tættere på ridestien to steder i området syd for Stadagersøen. Dette skal ses i forhold til risikoen for, at ridestierne oversvømmes er større, hvis projektets tiltag ikke gennemføres. De eksisterende græstier mellem Nattergalesøen og Valnæs Mose vil ikke blive påvirket af den nye grøft, da den på denne strækning bliver rørlagt og således deles naturarealet ikke af en dyb grøft og besøgende kan derfor færdes uhindret i området. Herlev Kommune vurderer på denne baggrund, at projektet ikke medfører ændringer i arealanvendelsen eller indskrænkning i rådighed over arealerne. Økonomiske forhold Anlægsudgifter til brønde, grøfter og rørledning samt udgifter til vedligeholdelse af samme påhviler alene Herlev Kommune, som grundejer.

8 Da projektet udelukkende foregår på Herlev Kommunes ejendom, der ikke sker ændringer i arealanvendelsen og ingen lider tab ved reguleringen stiller Herlev Kommune ingen krav om, at der skal der økonomisk kompensation eller erstatning til tredjemand. Herlev Kommune, som vandløbsmyndighed, har ikke opkrævet gebyr for behandling af sagen. Herlev Kommunes vurdering Søerne i projektområdet har i dag en god naturtilstand og udgør en biologisk og rekreativ værdi i det fredede område og Herlev Kommune vurderer, at de ansøgte tiltag om udskiftning af afløbsbrønde og samtidig hævning af vandspejlet i Kildesøen og Nattergalesøen vil understøtte, at disse værdier kan bibeholdes. Herlev Kommune vurderer at projektet samlet ikke vil medfører yderligere afvanding af søerne, men derimod sikre at der kan tilbageholdes et skønsmæssigt ekstra volumen på ca m 3. Kun under anlægsarbejdet forventes at ske en midlertidig afvanding, idet vandspejlet i dag står langt over både den normale og ansøgte maksimale vandspejlskote. Samtidig vil tilbageholdelsen af ekstra vand i søerne ikke belaste Tibberup Å yderligere. Stadagersøens og Kildesøens lavvandede skråninger mod henholdsvis øst og syd vil sandsynligvis blive oversvømmet med 1-2 meter ved en permanent højere vandstand. I området er fundet vandsalamander og spidssnudet frø, men de lavvandede arealer vil fortsat forefindes i begge søer ved et lidt højere vandspejl, hvorfor forvaltningen vurderer, at yngle- og levestederne for vandsalamander og frøer forbliver uændret eller endog forbedret, da områder ikke længere oversvømmes permanent. Godkendelsens vilkår om anlægsperioden sikrer, at arbejdet ikke finder sted i en periode, hvor frøer og vandsalamander yngler. Dertil vurderer Herlev Kommune, at placering af grøfter og rørledning mellem Nattergalesøen og Valnæs Mose er hensigtsmæssig både i forhold til afstand og topografi i landskabet. De ansøgte tiltag vil ikke forringe eller forstyrre Natura 2000 områder, da de ligger flere kilometer fra projektområdet. Klagevejledning Denne godkendelse kan ifølge 80 i Vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være Herlev Kommune i hænde senest 4 uger efter godkendelsen har været annonceret offentligt, det vil sige senest den 3. august En eventuel klage sendes skriftlige til Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø, Herlev

9 Bygade 90, 2730 Herlev eller Herlev Kommune sender klagen videre med oplysninger om sagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Inden Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen, skal klager indbetale et gebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klager gives helt eller delvis medhold i klagen. Klageberettigede omfatter den godkendelsen er rettet til, berørte grundejere samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Godkendelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb, det vil sige før den 31. juli Indgives der klage, må godkendelsen ikke udnyttes før Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse foreligger. Du er velkommen til at kontakte mig på tlf eller sende en mail til bolette.halfdan-nielsen@herlev.dk. Venlig hilsen Bolette Halfdan-Nielsen Natur- og Miljømedarbejder Tilladelsen er sendt til Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø, ved Kirsten Høi, kirsten.hoi@herlev.dk Herlev Kommune, ved Jesper Storskov, jesper.storskov@herlev.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnherlev-sager@dn.dk Friluftsrådet, gb@brusch.dk Dansk ornitologisk Forening, natur@dof.dk Grantoftegård, lan@grantoftegaard.dk Gladsaxe Kommune, miljø@gladsaxe.dk Furesø Kommune, phni@furesoe.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk NaturErhvervsstyrelsen, mail@naturerhverv.dk i Dette brev er udarbejdet efter procedure S-01 i Herlev Kommunes kvalitetsstyringssystem, og kvalitetssikret af Karen Damsgaard.