Bilag 1 Ansøgningsnr Dato

Transkript

1 LandbNrd Bilag 1 Ansøgningsnr Dat Oplysninger m ejendmmen Åstrupvej 42 Krt beskrivelse Ansøger søger m en udvidelse af kvægprduktinen på ejendmmen fra 292,25 DE til 509,42 DE. Udvidelsen finder sted i eksisterende rammer, sm udvides begrænset. Den eksisterende Silbygning(6) indrettes med sengebåse til pdræt g køer. I den frbindelse udvides huset ved hjælp af stikspær med 2,5 m md syd g nrd, det frlænges samtidig 35 m md vest. Ngle af de eksisterende sengebåse til pdræt i kstalden (3) ændres til køer g der bygges 5 m til skåneafdelingen md vest(7). Der etableres et halvtag i frbindelse hermed. Dette mråde etableres med køer på dybstrøelse. Kalvestalden renveres g udbygges i denne sammenhæng med 7 m md vest. Der etableres yderligere tre plansiler (14) på hhv. 12 x 40 m, 12 x 45m g (17) 30 x 13,5m. Der etableres en ny møddingsplads (15). Senere frlænges malkecenteret med 10m (10). Begge gyllebehldere verdækkes. Ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Malkekøer, st.race , ,52 Småkalve, 0-6 mdr., årsdyr 40 10, ,97 Opdræt, 6 mdr. kælvning, årsdyr ,5 Avlstyre 1 0,56 1 0,56 Årsheste kg 3 1,30 1 1,30 Tyrekalve, kg, prd. 80 1, ,57 I alt - 292,25-509,42 Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser Ansøgningen verhlder kravet m reduktin i NH3frdampningen, idet der etableres skrabere ved de nye kbåse samt i den nyindrettede pdrætsstald g begge gyllebehldere verdækkes. Ligeledes er der ikke prblemer med lugtgener i frhld til enkeltbebelse, samlet bebyggelse eller byzne. Side 1/10 Den

2 LandbNrd Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin). Det ønskes en 5 års investeringsperide. Sm 1. etape pføres tre nye plansiler. Ngle sengebåsene (til pdræt) i den eksisterende stald ændres til køer g der etableres skrabere på spaltegulvet i dette staldafsnit. Der bygges til skåneafsnittet g indrettes flere kælvningsbkse. 2. etape: Der udføres tilbygning til den eksisterende silbygning g der indrettes sengebåse med spaltegulv til pdræt g køer. Samtidig etableres en ny møddingsplads. Gyllebehlderne verdækkes. 3. etape: Malkecenteret udvides. Miljøgdkendelsen frventes udnyttet indenfr 5 år fra den endelige miljøgdkendelse freligger. Ansøger frventer at påbegynde 1. etape i 2013 g afslutte indenfr ½ år. 2. etape udføres i 2014/15. Der indsættes dyr, når byggeriet er færdigt g der frventes fuld prduktin indenfr 2 år efter afslutning af etape 2. Oplysninger m biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) samt de BAT-blade g teknlgibeskrivelser der er ffentliggjrt på henhldsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside ( g Miljøstyrelsens hjemmeside ( I frhld til de øknmiske betragtninger vedr. BAT er der desuden taget udgangspunkt i de BAT øknmiske beregninger udarbejdet af NIRAS sammenhldt med Miljøstyrelsens arbejde g udmeldinger mkring vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelsen af BAT. Det bemærkes, at kvæg ikke er beskrevet i EUkmmissinens referencedkument, hvrfr det ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de frhld der nævnes i BREF-dkumentet kan dg verføres til kvægbesætninger, herunder frhld vedrørende pbevaring, behandling g udbringning af husdyrgødning samt vedr. management. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m 2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt anlægstegning sm bilag 2. Da udvidelsen finders sted i eller i tilbygning til eksisterende bygninger finder der ikke egentligt nybyggeri sted. Tilbygninger pføres i samme stil, sm de eksisterende bygninger. Nærmeste nabbebelse uden landbrugspligt er Tftegårdsvej 39, der ligger i en afstand af ca. 330 m fra den stalden. Side 2/10 Den

3 LandbNrd Sydøst fr ejendmmen ligger Åbybr, der er udlagt til byzne. Jf. nedenstående tabel er afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse verhldt. Afstand fra staldbygning til: Afstand (meter) Krav ifølge Lv m miljøgdkendelse Enkelt vandindvinding meter Almene vandfrsyningsanlæg meter Vandløb meter Offentlig vej fra gylletank meter Nabskel meter Bebelse på samme ejendm meter Levnedsmiddelvirksmhed > meter Frpagtninger g gylleaftaler (høringsberettigede) Der indgår følgende frpagtninger i ansøgningen: Navn Adresse Type Knud Erik Grøn Tftegårdsvej 23, 9440 Aabybr Frpagtning Jammerbugt Kmmune Kattedamsvej 83, 9440 Aabybr Frpagtning Frede Jørgensen Trngårdsvej 49, 9440 Åbybr Frpagtning Svend A Nybrg Trngårdsvej 49, 9440 Åbybr Frpagtning Jørgen Chr. Albrektsen Trngårdsvej 37, 9440 Aabybr Frpagtning Anders Peter Christiansen Kattedamsvej 106, 9440 aabybr Frpagtning Pul Valdemar Christensen Skvlundvej 23, 9440 Aabybr Frpagtning Arealer i øvrigt I frhld til Miljøgdkendelsen er der yderligere 6,26 ha nye udbringningsarealer. Det drejer sig m mark 2-a g 10-a. Jrdtype (JB nr.) er angivet med udgangspunkt i ansøgers markplan. Staldindretning Side 3/10 Den

4 LandbNrd Staldindretning på ansøgt ejendm Kategri Antal/DE Staldsystem Småkalve, 0-6 mdr. 85/22,97 Dybstrøelse Opdræt, 6 mdr. - kælvning 210/105 Sengestald med spalter & skrabere Malkekøer, st.race 261/363,0 Sengestald med spalter & skrabere Malkekøer, kælvn.bkse 9/12,52 Dybstrøelse Opdræt, 6 mdr. - kælvning 5/2,50 Dybstrøelse Tyrekalve, kg 120/1,57 Dybstrøelse Tyre 1/0,56 Spaltegulv Heste 3/1,30 Dybstrøelse Der etableres nye sengebåse til kvier g køer i det eksisterende maskinhus. Disse sengebåse etableres med spalter g skrabere venpå. Ngle af de hidtidige pdræts sengebåse anvendes fremver til køer, g der etableres skrabning venpå spalterne i denne afdeling. Samtidig frøges effekten af spalteskraberne ved de eksisterende k-sengebåse. Småkalve g kælvningsafdeling er indrettet med dybstrøelse. Fr at leve p til krav m BAT vedr. staldindretning, verdækkes begge gyllebehldere. Ansøgningen er vedlagt en beregning der viser at den vejledende ammniakemissinsværdi er kg g it ansøgningen viser en emissin på kg Fder Fdringsstrategi på ejendmmen Bedriftens eget grvfder er basis i fderratinen g der suppleres med indkøbt kraftfder, krn, mineraler, vitaminer m.m. Der tages analyser af alt grvfder, således at fderplanen kan ptimeres efter bl.a. energi- g prteinindhld. Der udarbejdes fderplan i samarbejde med kvægknsulent. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende g der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Køerne fdres med en fuldfderblanding suppleret med ekstra kraftfder afhængig af ydelse. Ungdyr fdres ligeledes med en fuldfderblanding baseret på grvfder (græs, majs, halm etc.), mens småkalve tildeles mælk g krn/kraftfder. Redegørelse fr anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse, er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge fdereffektiviteten. Fdring er en af de teknlgier, der kan benyttes til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau med baggrund i vurderingen af bedste tilgængelige teknlgi. Med hensyn til BAT freligger der en teknlgibeskrivelse vedrørende reduceret tildeling af råprtein til malkekøer (AAT PBV-teknlgien). Det fremgår heraf, at det er muligt at reducere ammniakfrdampningen fra malkekøer, når indhldet af råprtein reduceres fra nrmtallet. En frudsætning fr dette er imidlertid at der anvendes en fderratin med mindre end 25 % græs i ratinen. Dest mere græs der indgår i ratinen dest mere begrænses mulighederne fr at reducere ammniakemissinen med AAT-PBV-teknlgien. Side 4/10 Den

5 LandbNrd Ansøger har ikke angivet, at græsmarksafgrøderne verstiger 25 % af ttalratinen. Ansøger har heller ikke valgt at anvende fdring sm tiltag til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau. Med hensyn til fsfrptimeringen i køernes fder, vil mange fdermidler i praksis have et indhld, der verstiger køernes fysilgiske behv uden brug af mineralsk fsfr. Fdermidlernes høje naturlige høje indhld af fsfr vil derfr i mange tilfælde begrænse muligheden fr at ptimere fsfrtildelingen i praksis. Adgang til fderanalyser fr fsfr kunne i praksis give mulighed fr at planlægge fsfrtildelingen mere præcist, men manglende viden m frdøjelighed af fderets fsfrindhld betyder, at der frtsat skal være en sikkerhedsmargin i fdringsnrmerne g fdringsplanlægningen, sm tager hensyn hertil. Fsfrptimering ved kvægfdring indgår derfr ikke i miljøstyrelsens fastlæggelse af emissinskrav fr BAT. Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Opbevaring g behandling af husdyrgødning Gyllen pbevares i ejendmmens 2 gylletanke på hhv g m 3. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen (bilag 2). Der er vedlagt kapacitetserklæring (bilag 5). Der etableres teltverdækning på begge gylletanke. Begge tanke pfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr ) til pumper etc. Der udføres 10 års-behlderkntrl af gdkendt firma. Tankene tømmes nrmalt 1 gang årligt med henblik på inspektin. Fast møg pbevares på ny møddingsplads med fast bund g afløb til gylletank. Der fretages ikke behandling (separatin, beluftning, bilgisk behandling, frsuring, kmpstering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Der er tilstrækkeligt landbrugsareal til rådighed i lkalmrådet g samtidig er der tale m en relativ lille udvidelse, der ikke øknmisk kan bære investering i separatinsanlæg. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderens bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenhldes ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Udbringning af husdyrgødning Side 5/10 Den

6 LandbNrd Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen g i henhld til Plantedirektratets nrmer fr tilførsel af næringsstffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frsne eller versvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstffer til mgivelserne BAT at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behv fr næringsstffer. Det er endvidere BAT at reducere risiken fr frurening af mgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, versvømmede, frsne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte p til vandløb samt at udbringe gødning så tæt sm muligt på tidspunktet fr afgrødens ptagelse af næringsstffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risiken fr lugtgener fr mgivelserne minimeres. Fr så vidt angår BAT i relatin til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens pfattelse, at gældende lvregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgødningsbekendtgførelsen, er BAT. Sammenhldes ansøgers redegørelse fr udbringning af husdyrgødning med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag) Der er naturlig ventilatin i alle staldbygninger. Der er etableret varmegenvinding i frbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til pvarmning af rengøringsvand, gulvvarme i serviceafdelingen g pvarmning af blig. Det frventede frbrug af lie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af lietanke m.m. fremgår af bilag 2. BAT vedr. energifrbrug Med henblik på at reducere energifrbruget er det i henhld til BREF BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin, er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssystemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er etableret sensrer på hvedparten af det udendørs g indendørs lys. Der er dagslysstyring g timer på belysning i løsdriftsstalden.i takt med at der bliver behv fr udskiftning/reparatin af belysningen, vil det blive ændret til energibesparende lys. Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af energifrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr så vidt angår energibesparende belysning er det dg først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt pnås. Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen er pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger). Side 6/10 Den

7 LandbNrd Det frventede vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der fretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på reduktin af vandfrbruget. Vaskevand fra malkeanlæg anvendes til rengøring af malkestald. Kølevand fra mælkekøling (ca. 1 l pr. kg mælk) anvendes til drikkevand til køerne. Staldende rengøres nrmalt én gang årligt. BAT vedr. vandfrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til vandfrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder). Placering af afhentningsplads fremgår af anlægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse nr Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3 Spildevand (Angivelse af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm.) Afløbsfrhld fremgår af anlægstegningen bilag 2. Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Overfladevand g vaskevand fra vaskeplads ved gylletank tilledes gylletanken. Der er i nrmtallet fr gylleprduktinen indregnet l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k. Tagvand fra hvedparten af prduktinsbygninger samt stuehus udledes i vandløbet Smækken. Tagvand fra kalvestald, halmlade g pdrætsstald ledes til dræn. Sanitært spildevand fra driften ledes til bundfældningstank med nedsivningsanlæg. Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk samt ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller tilsvarende på ruter). Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Transprt med husdyrgødning af ffentlig vej er indtegnet på vedlagte bilag 6. Hvedparten af Side 7/10 Den

8 LandbNrd arealerne ligger tæt på ejendmmen men der er transprter med gylle, dy g fder af ffentlige veje. Med hensyn til antallet af transprter henvises til bilag 3. Gylletransprter g transprter med markafgrøder er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. Gyllekørsel på ffentlig vej udføres af maskinstatin til buffertank i marken. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v.) Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støj- g vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er malkeanlæg, fderanlæg, gyllepumper, højtryksrenser, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Desuden kan indblæsning af fder give anledning til støj. Malkeanlægget kører t gange dagligt. I frbindelse med malkeanlægget er der en snegl, der transprter kraftfder til malkekarrusellen. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der er begrænset støj i frbindelse med flytning g transprt af dyr. Gyllepumper kører ca. 1 gang hver måned. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilde. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder, der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne. Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes at disse støvkilder ikke kan give støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Skadedyr bekæmpes generelt i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Der anvendes Neprex (eller tilsvarende middel) sm larvemiddel til bekæmpelse af fluelarver ved kalvene. Dette hindrer flueprblemer. Ved behv anvendes derudver middel md vksne fluer i løbet af smmeren. Prblemer med rtter g msegrise bekæmpes i samråd med kmmunen. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider) Der henvises til anlægstegning (bilag 2) med hensyn til placering af kemikalier samt påfyldning af sprøjte. Indvendig rengøring af sprøjte fregår i marken, hvr rengøringsvandet udsprøjtes på den nysprøjtede afgrøde. Bedriften fører lvpligtig sprøjtejurnal hvraf detaljerede plysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dsering g dat fr behandling fremgår. Jurnalen føres senest 7 dage efter behandling g pbevares i 5 år på be- Side 8/10 Den

9 LandbNrd driften. Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie) Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel, kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Det frventede frbrug af lie, diesel, øvrige kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Ud ver lie g diesel anvendes der en række rengøringsmidler/kemikalier i frbindelse med rengøring af malkeanlægget. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Der pbevares ensilage i køresiler ved ejendmmen. I frbindelse med udvidelsen etableres yderligere t køresiler (se anlægstegning bilag 2). Derudver vil der ved behv blive pbevaring af ensilage i markstakke i henhld til gældende regler fr bl.a. tørstfindhld ved placering af ensilage i markstakke. Kraftfder, krn, mineraler m.m. pbevares i siler g sm sækkevarer se placering på bilag 2. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages samt hvilke tiltag der iværksættes, hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der henvises desuden til afsnittet m egenkntrl samt bedriftens beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der udarbejdes mark- g gødningsplan i henhld til lvkrav, således at tildelingen af næringsstffer til afgrøderne ptimeres Kvælstftilførslen krrigeres årligt i frbindelse med kvælstfprgnsen, der ffentliggøres mkring 1.april (N-prgnsen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der gennemgår bedriften med ejer g medarbejdere efter behv Der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der er fast dyrlægeaftale. Der føres sprøjtejurnal, medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autriseret kølefirma. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Persnalet uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse. Ved påfyldning af marksprøjte sikres at der ikke sker verløb. Der er vandfrsyning fra lukket system. Der leveres mælk til Arla g prduktinen er dermed mfattet af kvalitetsprgrammet Arlagården, der stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendmmen. Side 9/10 Den

10 LandbNrd BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af markerne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen (Kun 12 anlæg. Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør) Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer) Et alternativ til udvidelsen er at sende ungdyrene på kviehtel eller at etablere en kvægprduktin på en anden ejendm. Ved at samle prduktinen på én ejendm pnås imidlertid en række strdriftsfrdele, samtidig med at det daglige arbejde g tilsyn med dyrene lettes. 0-alternativet. I enhver landbrugsprduktin er der et løbende behv fr udvidelse af prduktinen. Med stigende mkstninger inden fr de fleste mråder, skal der prduceres stadigt mere fr at verleve øknmisk. Derfr vil det være uundgåeligt at prduktinen løbende skal udvides. Side 10/10 Den