Nyt fra Formanden Christa If Jensen August 2009.

Transkript

1 Nyt fra Formanden Christa If Jensen August Så er de fleste erhvervsvejledere kommunale, selvom jeg ikke har hørt om nogen, der har fået nyt ansættelsesbrev!! Det, vi sikkert alle venter spændt på, er, om vi får vores løn tiden, og om den er korrekt. Sammenlign den første lønseddel med jeres sidste lønseddel fra det statslige system. Er der afvigelser, så kontakt i første omgang ledelsen i jeres jobcenter, og hvis det ikke ser ud til at hjælpe, så kontakt Uddannelsesforbundet. Får I slet ikke løn til tiden, ja så er det Uddannelsesforbundet - omgående. LO A-kasserne overtager indsatsen i det første halve år i København Jeg læser i avisen og hører i nyhederne, at Københavns kommune har indgået aftale med flere LO A-kasser om, at de tager sig af indsatsen for deres egne medlemmer det første halve år. Københavns kommune har altså solgt deres ufaglærte og en del af deres faglærte borgere til A-kasserne. Hvad skal man nu mene om det? To ting falder mig impulsivt ind. Den første, at udviklingen går tilbage til arbejdsformidling. Arbejdsmarkedskonsulenterne/ jobkonsulenterne fra jobcentrene i København kan søge nyt job i A-kasserne.. Var det ikke dér, de kom fra, da AF blev etableret? Den anden, at hvis udviklingen går den vej i hele landet, så vil behovet for uddannelses- og erhvervsvejledningskompetencer blive meget synligt. A-kasserne vil få brug for at sende de af deres medlemmer, der ikke kan skaffes arbejde og som har brug for opkvalificering til erhvervs- og uddannelsesvejledning. Jobcentrene vil få brug for det samme, når borgerne skal aktiveres. En følgeslutning af den tanke blev, hvor skal det foregå? I Jobcentrene? På uddannelsesinstitutionerne gennem VEUcentrene? I et voksenvejledningscenter måske geografisk placeret sammen med UUcentrene? Hvad vil vi arbejde for gennem Uddannelsesforbundet? Med dette Nyt vil jeg orientere om, hvilke tanker bestyrelsen og forbundet har om fremtiden for erhvervsvejlederne.

2 Indsatsområder frem til OK11 for bestyrelse og forbund. At fastholde medlemmerne og fastholde medlemstallet gennem rekruttering. Individuel indsats. Lige meget hvilken vej udviklingen går, er det vigtigt her og nu at erhvervsvejlederne formår at holde fanen højt og synliggøre behovet for vejledningskompetencer, metodisk og fagligt. Det kræver en individuel indsats. Og det kræver kompetencevedligeholdelse og udvikling. Det kan vi få gennem de opgaver vi får, og måske specielt gennem de opgaver vi tager, og det kræver uddannelse og kurser. Rigtig mange er nu bachelorer i uddannelses- og erhvervsvejledning, og en håndfuld har også en mastergrad. Det er rigtig godt. Det kræver også, at man involverer sig i det faglige arbejde, slutter sig sammen i faglige klubber i Jobcenteret og evt. lader sig vælge til TR. Den faglige bevidsthed hos de gamle kommunale medarbejdere synes ikke særlig stor. Det kan skabe rum og synlighed for erhvervsvejlederne og erhvervsvejledningen. Jeg opfordrer jer til at bruge den mulighed. Ligeledes kræver det opmærksomhed ved nyansættelser i JC, i kommunale projekter og i UU, hvis UU ledelsesmæssigt hører under JC. Uddannelsesforbundet har forhandlingsretten til alle nyansatte med folkeskolelærerbaggrund. Det gælder dog ikke i UU, hvis de nyansatte kommer direkte fra folkeskolen. Frem til OK 11 gælder det om at gøre opmærksom på dette overfor ledelse og nye kolleger og evt. rette henvendelse til en konsulent i Uddannelsesforbundet. Regional indsats. Det kræver også opbakning fra regionsklubben og sektionen. Jørn Rasmussen fra Kolding og Svend Broholm fra Odense er i gang med at planlægge møde i regionsklubben, så der kan ske en erfarings- og vidensudveksling. Jeg og forbundets konsulenter stiller gerne op til rekgionsklubmøder. I Nordjylland er Lissy Engler gået på pension, og der er nu ingen repræsentant i bestyrelsen. Jeg holder tæt kontakt til John Oddgård, som er TR i JC- Ålborg og indtil videre formand for regionsklubben. Erhvervsvejlederne i nordjyske kommuner opfordres til at kontakte mig og/ eller Uddannelsesforbundet, hvis I har brug for sparring eller i tvivlsspørgsmål ang. løn og ansættelse. Dette gælder selvfølgelig også for de af jer, der stadig er statslige. Vi har kolleger i WID, i AMS og et enkelt i BRS. Sektionens indsats. Årsmøde d. 28/10 09 i Odense. På landsplan forbereder vi i øjeblikket et årsmøde, kaldet et medlemsmøde, for alle erhvervsvejledere og andre medlemmer af Uddannelsesforbundet, hvis primære

3 opgave er indenfor beskæftigelsesområdet. Vi starter om formiddagen med et forumteater Klodshans for viderekomne se der har til formål at give os et godt grin og nyt mod i dagligdagen. Efter en god frokost vil formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan og en konsulent informere og diskutere med erhvervsvejlederne, dels hvordan vi kan rekruttere de lærere, der bliver ansat i beskæftigelsesindsatsen, dels løn og ansættelsesforhold i den overenskomst, vi nu er på, og dels dannelse af klubber og valg af TR i JC. Den første del af dagen er altså kursus og den sidste del fagligt møde. Vi beder jer søge frihed og transport til kurset og flexe til den faglige del. Hvis I ikke kan få fri, anmoder vi jer om at flexe til det hele. Transportudgifter vil sektionen dække via forbundet. Det er selvfølgelig også muligt kun at deltage til den ene eller den anden del. Program, tilmelding etc. vil snarest blive lagt på hjemmesiden og annonceret i Uddannelsesbladet. Uddannelsesforbundets indsats. Forhandlingsresultatet blev ikke så godt, som vi arbejdede på, men heller ikke så skidt, som det kunne være blevet. Kommunerne har tradition for at forhandle med det forbund, der organiserer medlemmer på baggrund af uddannelse ikke på baggrund af arbejdsopgaver. Forbundets forhandlingskrav var, at det fremover skulle have forhandlingsretten for alle nyansatte med voksenpædagogisk baggrund, specielt alle, der har taget diplom- og master uddannelse i Uddannelses- og erhvervsvejledning. Sådan blev det ikke. Socialrådgivere ansættes på overenskomst med DS, akademikere på en akademisk overenskomst (bemærk ikke HK!) og lærere på LC- overenskomst, den der omfatter UU-vejledere og så nu erhvervsvejledere i jobcentrene og fremover lærere ansat i beskæftigelsesindsatsen uanset jobområde eller stillingsbetegnelse. Vi vil givet fremover blive en sektion af erhvervsvejldere, jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. Den store knast i forhandlingerne skabte HK Hovedstaden. HK-hovedstaden organiserer en gruppe af undervisere og vejledere, der er ansat i de kommunale projekter (Hvordan det er gået til, er en bemærkelsesværdig historie om lobbyisme og vennetjenester). Det korte af det lange er, at HKH mente, at de københavnske erhvervsvejledere selvfølgelig skulle over på HK-overenskomst. Det mente hverken forhandlerne eller erhvervsvejlederne i København. På et tidspunkt ville HK have, at Uddannelsesforbundet skulle fraskrive sig forhandlingsretten fremover for lærere i det ganske land mod, at erhvervsvejlederne i København kunne overgå som en gruppe til LC-overenkomst ligesom i resten af landet. Det var et krav, som vore forhandlere absolut ikke kunne godtage. Her stod vi ved sommerferiens begyndelse, og først i løbet af ferien gav HK-Hovedstaden sig og gik ind på, at erhvervsvejlederne i København går på LC-overenskomst. Til gengæld måtte vi bøje os for, at der ikke sker nyrekruttering i København.

4 Uddannelsesforbundet har nu 1½ år til at få ændret dette ved OK 11. Problematikken skal op på LC niveau, der må forhandle med LO. Det er indlysende forkert, at et forbund af sælgere og administratorer har forhandlingsretten for undervisere og vejledere. Samarbejdet med KL skal opfindes. Foreningen skal gøres opmærksom på, at gruppen af erhvervsvejledere findes på de fleste jobcentre, og at deres indsats er vital, både for ledige og for sygedagpengemodtagere, men også og især for den nye opgave med information og vejledning af alle job- og uddannelsessøgende. KL vil ikke rigtig vedkende sig denne opgave, der ikke giver refusion. I deres nyhedsbrev om jobcentrenes nye opgaver fra juni måned, kan man under punkt 11 læse, at opgaven med vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som beskrevet i den forrige lovgivning som en opgave for staten, nu er indskrevet i én eneste sætning om at jobcenteret skal tilbyde alle job- og uddannelsessøgende information om beskæftigelse og uddannelse. Hov, der sprang kæden af, vejledningen blev lige glemt i farten. Dette gør Uddannelsesforbundet opmærksom på i et brev til KL s beskæftigelsesudvalg, og samtidig benytter vi os af muligheden for at reklamere for erhvervsvejlederne som gruppe og henlede opmærksomheden på, at lærere skal grænsedrages til Uddannelsesforbundet. Ligeledes er der kontakt til Jocenterchefernes forening, og vi drøfter henvendelsesmuligheder direkte til jobcentercheferne. Arbejdet generelt i Uddannelsesforbundet. OK 11: HB besluttede, at det overordnede tema for OK 11 bliver professionalisering ikke sådan at forstå, at løn og arbejdsforhold ikke kommer i spil, men forstået sådan, at vi som professionelle ikke kun er lønarbejdere, men at vi ønsker at få indflydelse og tage ansvar i forhold til den samfundsopgave, vi er sat til at varetage. For vores vedkommende betyder det, at vi overfor KL vil pointere, hvad erhvervsvejledning betyder for indsatsen overfor alle jobsøgere uanset forsørgelse. På sidste bestyrelsesmøde var vi også enige om, at det betyder et krav om ret til diplomuddannelse for allerede ansatte og ved nyansættelse og evt. pligt!! UAU: I Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg forbereder vi udannelses- og arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger til drøftelse på HB og efterbehandler det, der kommer tilbage fra HB. Hvert enkelt uddannelsesområdes problemstillinger

5 behandles her. 95% målsætningen har fyldt meget. Det sidste Repræsentantskabsmøde handlede om det. Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesudvalgets opgave er at forberede et temamøde på HB til september. Der er holdt tre møder i foråret, hvor jeg i høj grad har skullet sætte det øvrige udvalg ind i jobcentrenes virke, udfordringer og dilemmaer. I øjeblikket arbejder vi på at lave beskrivelser af dilemmaerne som optakt til drøftelser af, hvilken politik Uddannelsesforbundet skal have på området. Det vil især komme til at dreje sig om styringen af indsatsen ved hjælp af rettidighed og refusioner og den manglende accept af uddannelse i aktiveringen. Herudover vil vi introducere HB til den skotske model for seamless guidance eller livslang vejledning. Se Via Vejledning Carla Tønders beskrivelse. Eksterne udvalg. FUE. I Fællesforeningen for uddannelses- og erhvervsvejledning arbejder vi på at lave en FUE s definiton på, hvad uddannelses- og erhvervsvejledning er i dansk kontekst. Vi tager udganspunkt i EU s ministerråds resolution om livslang læring og livslang vejledning fra Ligeledes vil vi prøve at give et bud på kvalitetsmåling af vejledningen. NRV. Det nationale råd for voksenvejledning. Også her taler man om definition af uddannelses- og erhvervsvejledning. Til det sidste møde havde formanden Ove Kaj Pedersen udarbejdet et memorandum om rådets opgaver, der fokuserede rigtig meget på unges (manglende) uddannelse. Han blev rost meget, men der blev indirekte sagt: Så kom dog til sagen: Hvordan skal voksenvejledningen organiseres? På det første møde talte man netop om den skotske model, men på de to næste møder er det som om, der er blevet gået som katten om den varme grød. DA og LO vogter på hinanden og ingen melder klart ud. Jeg er spændt på at se dagsordenen for septembermødet. Nu skulle vi gerne komme til sagen. Afsluttende bemærkninger. Jeg startede med at omtale Københavns kommunes aftaler med LO A-kasser om den første indsats. Vi ved, at FTF også gerne vil overtage indsatsen for deres medlemmer, og akademikerne er udliciterede efter 4 måneder. De dagpengeberettigede ledige er godt nok overført til kommunerne, men er kommunerne ved at give aben videre? Hvis det er sagen, tror jeg, at min indstilling vil være, at Uddannelsesforbundet politisk skal arbejde for, at voksenvejledningen skal lægges sammen med ungdomsvejledningen i en model, der kan blive inspireret af den skotske.