Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser"

Transkript

1 Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3. lande og flygtninges adgang til danske velfærdsydelser. Det er derfor relevant at få afdækket deres brug af velfærdsydelser. Det gælder dels i forhold til den samlede forbrug af velfærdsydelser, men også fordelt på borgernes opholdsgrundlag, dvs. om de er kommet til Danmark som arbejdstagere eller studerende mv. I dette bilag beskrives, hvordan talgrundlaget, der ligger til grund for rapportens opgørelser, er fremkommet. Ingen ensartede opgørelser af udlændinges brug af velfærdsydelser Der eksisterer ikke landsdækkende og ensartede opgørelser eller statistikker af udlændinges brug af danske velfærdsydelser. Typisk haves der kun oplysninger om, hvordan indvandrere og efterkommere med bopæl i Danmark er fordelt på de forskellige velfærdsydelser. Der findes således ingen statistiske opgørelser, der på en ensartet måde opgør danskere, EU/EØSborgere, borgere fra 3. lande og flygtninges brug af indkomsterstattende ydelser, tillægsydelser og serviceydelser. I forbindelse med en skriftlig høring er alle relevante ministerier og styrelser blevet anmodet om at opgøre det generelle brug samt antallet af udlændinge, der modtager de velfærdsydelser, som de pågældende myndigheder har ansvaret for. Gennemgangen af disse høringssvar har bekræftet, at der kun findes begrænsede ensartede opgørelser af udlændinges brug af indkomsterstattende ydelser, tillægsydelser og serviceydelser. Skøn over udlændinges brug af velfærdsydelser Omfanget af udlændinges brug af det danske velfærdssystem er imidlertid vigtigt at få afdækket, hvis man skal overveje at indføre optjeningsprincipper for adgangen til forskellige velfærdsydelser. Som et supplement til talbidragene fra de relevante ministerier og styrelser er der derfor udarbejdet et skøn over udlændinges brug af velfærdsydelser på baggrund af en række administrative dataregistre. Disse skøn skal tolkes med forsigtighed, da der ikke er tale om egentlig statistik. Skønnene har dog den fordel, at man på en nogenlunde ensartet måde kan danne sig et overblik over etniske danskere, EU/EØS-borgere, borgere fra 3. lande og flygtninges brug af velfærdsydelser. Når der ikke er blevet udarbejdet egentlige statistiske beregninger eller indhentet specifikke bidrag fra f.eks. kommunal sagsbehandling, fra hospitaler mv. om udlændinges brug af de offentlige velfærdsydelser i Danmark i forbindelse med udvalgsarbejdet, skal det ses i sammenhæng med, at der ikke har været afsat midler hertil. Der har således ikke været mulighed for køb af registerdata hos eksempelvis Danmarks Statistik. Den relative korte tidshorisont for udvalgets arbejde, har udgjort den væsentligste barriere for at fremskaffe/bestille et mere ensartet og konsolideret datagrundlag. Udlændinge udgør knap 6 procent af befolkningen I 29 skønnes der at være godt 32. udlændinge svarende til knap 6 procent af befolkning med bopæl i Danmark, og det er som udgangspunkt for disse personer, hvor det har været muligt at udarbejde et skøn over brug af danske velfærdsydelser. De godt 32. udlændinge omfatter ca personer fra andre EU/EØS-lande, omkring 143. udlændinge fra såkaldte 3. lande, og ca er flygtninge. Blandt de udlændinge, hvor den seneste indvandringsdato er kendt, skønnes omkring 13. personer at have opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Det betyder, at ca. halvdelen af samtlige udlændinge har opholdt sig i Danmark i mindre end 6 år. 491

2 Kigger man på ind- og udvandringsmønstret i Danmark, er der en tendens til, at mange af de danskere, der udvandrer, vender på et senere tidspunkt tilbage til Danmark. Eksempelvis var mere end 3 ud af 4 af de danske statsborgere, der udvandrede i 1999, genindvandret ti år senere. Og alene inden for et år er halvdelen af danskerne genindvandret. Blandt udenlandske statsborgere, er der kun godt 2 ud af 1 udenlandske statsborgere, der udvandrer af Danmark, som vender tilbage til Danmark inden for 1 år. Ikke alle udlændinge indgår i opgørelserne Det skal bemærkes, at de administrative dataregistre, som skønnene er baseret på, generelt kun omfatter personer med et CPR-nummer, dvs. typisk personer med fast bopæl i Danmark. Det betyder, at nogle udlændinge, der opholder sig i Danmark, ikke indgår ikke opgørelsen over udlændinges brug af velfærdsydelser. Det er bl.a. grænsependlere med arbejde i Danmark, EU-borgere med kort ophold i Danmark eller udstationerede fra en udenlandsk virksomhed. Desuden er det generelt ikke muligt at opgøre i hvilket omfang udlændinge forbruger deres danske velfærdsydelser i udlandet, da der typisk ikke findes registeroplysninger om dette. 1 D.2. Talbidrag fra relevante ministerier og styrelser I forbindelse med en skriftlig høring fra december 29 blev alle relevante ministerier og styrelser anmodet om at opgøre det generelle brug samt antallet af udlændinge, der benytter sig af de offentlige velfærdsydelser, som de har ansvaret for. Disse opgørelser skal bruges til at få et overblik over udlændinges brug af de forskellige velfærdsydelser. Som det indledningsvis blev nævnt, findes der ikke landsdækkende og ensartede opgørelser af udlændinges brug af danske velfærdsydelser. Det har gennemgangen af høringssvarene fra de forskellige ministerier og styrelser også bekræftet. I nogle tilfælde er antallet af udlændinge på velfærdsydelserne opgjort på baggrund af oprindelse (indvandrere og efterkommere), mens udlændinges brug af ydelsen i andre tilfælde er opgjort på baggrund af statsborgerskab. I flere tilfælde har det slet ikke været muligt at opgøre udlændinges brug af velfærdsydelsen. Det gælder således, at der ikke eksisterer nogen ensartet opgørelse af etniske danskeres, EU/EØS-borgeres, borgeres fra 3. lande og flygtninges brug af velfærdsydelser. En sådan opgørelse af dette er imidlertid vigtigt for at få afdækket, hvor det kan være relevant at indføre optjeningsprincipper for udlændinges adgang til indkomsterstattende ydelser, tillægsydelser og serviceydelser. Skøn over udlændinges brug af danske velfærdsydelser For at supplere talbidragene fra ministerierne og styrelserne, er der derfor også udarbejdet et skøn over udlændinges brug af offentlige velfærdsydelser ud fra en række administrative dataregistre fordelt på EU/EØS-borgere, borgere fra 3. lande og flygtninge. Det er bl.a. for at sikre ensartethed i datagrundlaget. Det er disse tre befolkningsgrupper, som er relevante at få belyst i forhold til indførelsen af eventuelle optjeningsprincipper, da der typisk gælder forskellige regelsæt for disse tre grupper. Det skal bemærkes, at skønnene over udlændinges brug af velfærdsydelser skal tolkes med forsigtighed, da der ikke er tale om egentlige statistiske beregninger. 1 For nogle af de indkomsterstattende ydelser, heriblandt førtidspension, efterløn, sygedagpenge og barselsdagpenge, er det dog muligt at opgøre hvor mange personer, som modtager deres ydelse i udlandet. 492

3 Sammenhæng mellem kapitel 4 og 5 samt bilag C Brugen af de danske velfærdsydelser er både beskrevet i kapitel 4 og 5 samt bilag C. Tallene i kapitel 4 og 5 kan dog variere fra tallene i bilag C. Årsagen til dette skyldes, at kapitlerne og bilag C har forskellige formål. Bilag C har til formål at give en detaljeret og systematisk faktuel beskrivelse af regelgrundlaget for hver velfærdsydelse. I den forbindelse er den generelle brug af den pågældende ydelse oplyst, således at man hurtigt kan danne sig et overblik over brugen af velfærdsydelsen. Disse tal vil typisk være baseret på tal fra finansloven eller Danmarks Statistik mv. Formålet med kapitel 4 og 5 er derimod bl.a. at analysere/give et skøn over udlændinges brug af de forskellige velfærdsydelser for herved at afdække områder, hvor det eventuelt kunne være relevant at indføre optjeningsprincipper. For at kunne analysere udlændinges brug af velfærdsydelser vil der ofte være behov for at sammenkøre forskellige dataregistre. Det kan imidlertid have den konsekvens, at den samlede brug af en given velfærdsydelse ikke nødvendigvis kan opgøres på samme måde som tallene i bilag C. Eksempelvis kan der være forskelle i hvilken periode tallene er opgjort, ligesom der kan være forskelle i om tallene er opgjort i fuldtidspersoner eller berørte. Der kan også være forskelle i forhold til om tallene f.eks. indeholder de samlede udgifter til ydelsen eller kun indregner forsørgelsesudgifterne. Eftersom tallene i kapitel 4 og 5 samt bilag C for nogle velfærdsydelser er forskellige, kan det have betydning for hvilke tal, man bør anvende. Har man eksempelvis brug for oplysninger om den overordnede brug af den pågældende velfærdsydelse, vil bilag C være det naturlige sted at finde disse oplysninger. Ønsker man derimod at få et skøn over udlændinges brug af velfærdsydelsen, skal man derimod kigge i kapitel 4 eller 5. D.3. Udarbejdelse af skøn over udlændings brug velfærdsydelser Som supplement til talbidragene fra de relevante ministerier og styrelser er der udarbejdet et skøn over udlændinges brug af velfærdsydelser på baggrund af forskellige administrative dataregistre. Til dette anvendes i de fleste tilfælde den såkaldte Lovmodel. Lovmodellen bygger på en stikprøve af den danske befolkning, som er dannet ud fra en lang række administrative dataregistre. Den største stikprøve er på en tredjedel af befolkningen. 2 I Lovmodellen er det muligt at få oplysninger om eksempelvis hvor mange personer, der er i gang med en uddannelse, antallet af personer der modtager boligstøtte, antallet af personer med børnefamilieydelse, antallet af besøg hos praktiserende læge og en lang række andre oplysninger. Disse oplysninger kan fås over en lang årrække, men typisk med nogen forsinkelse. De seneste data i Lovmodellen er således for 29, men for nogle velfærdsydelser vil data være endnu ældre. Registrene i Lovmodellen kan sammenkøres med Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, hvilket gør det muligt at få oplysninger om udlændinges brug af forskellige indkomsterstattende ydelser. 2 Lovmodellen giver adgang til omfattende registre på individniveau, som gør det muligt at foretage avancerede analyser og opgørelser på en lang række områder. Datagrundlaget består af en anonymiseret stikprøve, som dannes hvert år, samt en række tilknyttede registre. Disse registre omfatter bl.a. oplysninger om demografiske forhold, indkomster, skatter samt en lang række overførelser. Registrene er dannet således, at de kan sammenkøres, og på den baggrund er det muligt at få en lang rækkes oplysninger om bl.a. udlændinges brug af danske velfærdsydelser. 493

4 På baggrund af Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, er det således muligt at beregne et skøn over udlændinges brug af en lang række velfærdsydelser. Der er dog flere velfærdsydelser, som der ikke haves oplysninger om i Lovmodellen. Det er derfor i mindre grad muligt at opgøre udlændinges brug af danske tillægs- eller serviceydelser, mens der findes flere registeroplysninger om udlændinges modtagelse af indkomsterstattende ydelser. Det gælder dog, at der indenfor de forskellige hovedområder såsom eksempelvis indkomsterstattende ydelser, uddannelse, sundhed og pleje mv. typisk findes oplysninger, der giver en indikation af udlændinges brug af velfærdsydelsen. Definition af udlændinge i Lovmodellen I forbindelse med opgørelsen af udlændinges brug af offentlige velfærdsydelser ved hjælp af Lovmodellen defineres udlændinge på baggrund af deres oprindelsesland. Det betyder, at hvis ens oprindelsesland ikke er Danmark, bliver man kategoriseret som udlænding. Herefter betinges der på, at man ikke har et dansk statsborgerskab. Det sikrer, at kun udlændinge, som er ikke-danske statsborgere, betragtes. Ud fra oprindelseslandet opdeles udlændinge på de tre ovennævnte kategorier. Det vil sige, at hvis ens oprindelsesland er et EU/EØS-land, bliver man kategoriseret som EU/EØS-borger. Er man ikke EU/EØS-borger, defineres man som udlænding fra et 3. verdensland. Denne inddeling bliver dog overskrevet/erstattet med en flygtningestatus, hvis man er flygtning. Flygtninge vil hermed typisk være en undergruppe af personer 3. lande, da flygtninge ofte kommer fra 3. lande. Der findes ikke ensartede registeroplysninger om, hvorvidt en borger er kommet til Danmark som flygtning. Hvis man definerer flygtninge som personer, der er indvandret til Danmark fra typiske flygtningelande, er det ud fra personernes oprindelsesland og indrejsedato muligt at lave en flygtningeindikator. Nogenlunde samme fremgangsmåde anvender Danmarks Statistik også. Fremgangsmåden betyder, at flygtninge defineres som personer, der er indvandret til Danmark fra et givent land i den periode, hvor der typisk indrejste flygtninge fra landet. I den forbindelse forudsættes det således, at personens oprindelsesland og indrejsedato er relateret til hinanden. Denne fremgangsmåde medfører, at en person, der eksempelvis er indvandret til Danmark fra det tidligere Jugoslavien i midten af 199 erne, vil blive karakteriseret som flygtning. Det skal bemærkes, at opgørelsen af flygtningestatus er behæftet med en vis usikkerhed. Dels fordi, der kun findes oplysninger om indrejse efter 1985, og dels fordi kun den seneste indvandringsdato fremgår. En udlænding kan imidlertid være indvandret for mange år siden og alligevel være registreret med en væsentlig senere indrejsedato. Dette gør sig gældende, når personen har været udvandret og så på et senere tidspunkt er vendt tilbage. Godt 32. udlændinge i Danmark i 29 Når man anvender ovenstående definition af udlændinge, fås det, at godt 32. udlændinge havde fast bopæl i Danmark i 29, dvs. personer som hverken er af dansk oprindelse eller har dansk statsborgerskab. 3 Ud af de godt 32. udlændinge var ca personer fra andre EU/EØS-lande, hvilket svarer til omkring 4 ud af 1 udlændinge. Der var omkring 143. udlændinge fra såkaldte 3 Det kan både være indvandrere og efterkommere, som hverken er af dansk oprindelse eller har et dansk statsborgerskab. 494

5 3. lande svarende til 44 procent. Den resterende del består primært af flygtninge, som er på ca personer eller 16 procent, jf. tabel 1. Med under 5 personer er der kun ganske få udlændinge, hvis oprindelse er uoplyst. Når der i denne rapport er opgjort i hvor høj grad udlændinge modtager offentlige velfærdsydelser, ses der bort fra denne persongruppe. Det skyldes, at en fordeling af disse personer på forskellige velfærdsydelser vil være for usikker. Tabel D.1. Skøn over udlændinge i Danmark i 29 Antal Andel i procent EU/EØS-lande pct. 3. lande pct. Flygtninge pct. Uoplyst Under 5 Under,1 pct. I alt pct. Anm.: Skøn over antallet af udlændinge i Danmark er beregnet udfra en stikprøve af befolkningen på 33 pct. og derfor behæftet med generel stikprøveusikkerhed. Kategorien Uoplyst omfatter her personer, hvor oprindelseslandet er helt uoplyst eller oprindelseslandet er uoplyst, men fra Europa. med uoplyst oprindelse fra Afrika, Asien eller Nord-, Syd- og Mellemamerika defineres her som borgere fra 3. lande. Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. Danmarks Statistik har opgjort antallet af flygtninge i Danmark til 16. personer i 29, mens ovenstående opgørelse viser, at der var knap 53. flygtninge i Danmark. Årsagen til forskellen er, at Danmarks Statistik opgør antallet af flygtninge på baggrund af deres første statsborgerskabsland. Det betyder, at Danmarks Statistiks opgørelse omfatter flygtninge, som senere er blevet danske statsborgere. Eftersom udlændinge i denne rapport defineres som udlændinge, der hverken er af dansk oprindelse eller har dansk statsborger, betragtes der i denne rapport kun flygtninge, som ikke er danske statsborgere. Det betyder, at der fås et lavere antal flygtninge end Danmarks Statistiks beregninger. 4 Udlændinge udgør knap 6 procent af den danske befolkning I 29 var der lidt over 5,5 mio. personer i den danske befolkning. Heraf var langt hovedparten etniske danskere. Danskere er her defineret som personer af dansk oprindelse og med dansk statsborgerskab. Med knap 5 mio. danskere er det således ca. 9 ud af 1 personer i befolkningen, som er danskere. De godt 32. udlændinge i Danmark i 29 udgør samlet set knap 6 procent af den danske befolkning. Blandt udlændinge udgør personer fra 3. lande med 2,6 procent den største andel af den danske befolkning efterfulgt af personer fra EU/EØS-lande, som udgør 2,3 procent af befolkningen. Flygtninge udgør lidt under 1 procent af befolkningen. Foruden danskere og udlændinge er der knap 23. øvrige personer. Disse udgør ca. 4 pct. af befolkningen, jf. tabel 2. De 23. personer er personer, som enten er danske statsborgere, men ikke af dansk oprindelse eller personer af dansk oprindelse, der ikke har et dansk 4 Hvis der anvendes nogenlunde samme fremgangsmåde som Danmarks Statistik, fås det, at der i 29 var der lidt over 11. flygtninge i Danmark. Når antallet af flygtninge er en anelse højere end Danmarks Statistiks opgørelse skyldes det, at Danmarks Statistik i perioden 1997 til 25 har oplysninger om opholdsgrundlag og herved frasorter personer, som er ikke er indvandret til Danmark som flygtninge. Opgørelsen af antallet af flygtninge i denne rapport kan således være en anelse overvurderet, men synes ellers at være i overensstemmelse med Danmarks Statistiks beregninger. 495

6 statsborgerskab. Langt hovedparten af de 23. personer er personer, som er danske statsborgere, men ikke af dansk oprindelse. Tabel D.2. Skøn over antal udlændinge i forhold til den danske befolkning i 29 Antal Andel af befolkning Danskere ,1pct. Udlændinge i alt ,8 pct. Heraf fra EU/EØS-lande ,3 pct. Heraf fra 3. lande ,6 pct. Heraf flygtning 52.5,9 pct. Heraf uoplyst Under 5 Under,1 pct. Øvrige ,1 pct. Den danske befolkning i alt pct. Anm.: Skøn over antallet af udlændinge i Danmark er beregnet udfra en stikprøve af befolkningen på 33 pct. og derfor behæftet med generel stikprøveusikkerhed. Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. Omkring 13. udlændinge har været i Danmark i op til 5 år I Lovmodellen findes der ikke oplysninger af udlændinges opholdstid i Danmark. På baggrund af oplysninger om indrejse efter 1985 er det imidlertid muligt at udarbejde et skøn over længden af udlændinges ophold i Danmark. Det skal bemærkes, at længden af udlændinges ophold i Danmark kun kan beregnes for personer, som er indvandret til Danmark fra Blandt de udlændinge, hvor den seneste indrejsedato er kendt, skønnes omkring 13. personer at have opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Det betyder, at ca. halvdelen af samtlige udlændinge har opholdt sig i Danmark i mindre end 6 år. Det er særligt EU/EØS-borgere, som har opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Her er det 2 ud af 3 personer, som har været i Danmark i mindre end 6 år. Herefter følger personer fra 3. lande, hvor halvdelen har opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Blandt flygtninge gælder det, at under 2 procent har været i Danmark i mindre end 6 år. Det gælder således, at flygtninge generelt har opholdt sig i længere tid i Danmark end EU/EØS-borgere og personer fra 3. lande, jf. tabel 3. Tabel D.3. Skøn over længden af udlændinges opholdstid i Danmark, 29-5 år 6-1 år år 16-2 år Over 2 år I alt Danskere Udlændinge i alt Heraf fra EU/EØS-lande Heraf fra 3. lande Heraf flygtninge Øvrige Anm.: Det er ikke taget højde for, at nogle personer kan være udvandret igen eller døde. De udlændinge, hvor indrejsedatoen er uoplyst, indgår ikke i opgørelsen. Derfor afviger antallet af udlændinge fra det samlede antal udlændinge på personer i tabel 1og 2. Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. Omkring 24. danske statsborgere udvandrer årligt fra Danmark Hvert år er der omkring 24. danske statsborgere, som udvandrer fra Danmark. Denne udvikling har været nogenlunde stabilt gennem de seneste 2 år. I samme periode har der typisk været ca. 22. danske statsborgere, der indvandrede, jf. figur

7 Gennem de seneste 2 år har der været en stigende tendens i både antallet af udenlandske statsborgere, der indvandrer og udvandrer af Danmark. Generelt har antallet udenlandske statsborgere, der indvandrer til Danmark været højere end antallet af udenlandske statsborgere, der genudvandrer fra Danmark, jf. figur 2. Figur D.1. Udvandringer samt indvandringer for danske statsborgere, Figur D.2. Udvandringer samt indvandringer for udenlandske statsborgere, Indvandrede Udvandrede Kilde: Danmarks Statistik Befolkningens udvikling 29. Udvandrede Indvandrede Mere end 3 ud af 4 danskere er genindvandret inden for 1 år Mange af de danskere, der udvandrer, vender på et senere tidspunkt tilbage til Danmark. Eksempelvis var mere end 3 ud af 4 af de danske statsborgere, der udvandrede i 1999, genindvandret ti år senere. Godt 7 ud af 1 udvandrede danskere var faktisk genindvandret inden for 5 år, og alene inden for et år er halvdelen af danskerne genindvandret, jf. figur 3. Genindvandringsmønsteret for danskere har været relativt konstant over en årrække. I perioden fra 1989 til 24 var det eksempelvis typisk omkring 7 ud af 1 danske statsborgere, som udvandrede, der genindvandrede inden for 5 år. Ligeledes har det over en længere årrække gjort sig gældende, at knap halvdelen af de udvandrede danskere allerede er genindvandret inden for et år. Kigger man på udenlandske statsborgere, er der kun godt 2 ud af 1 udenlandske statsborgere, der udvandrer af Danmark, som vender tilbage til Danmark inden for 1 år. Figur D.3. Danske statsborgere, der udvandrede i 1999, fordelt på tidspunkt for genindvandring Procent Ikke genindvand. Under et år Kilde: Danmarks Statistik Befolkningens udvikling år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Procent 497

8 Ikke registeroplysninger om alle udlændinge i Danmark Sekretariatets skøn over udlændinges brug af offentlige velfærdsydelser er baseret på administrative dataregistre, hvor kun personer med et CPR-nummer indgår. De godt 322. udlændinge omfatter derfor kun udlændinge med et CPR-nummer og med registeret bopæl i Danmark. Der er således nogle udlændinge, hvor det ikke er muligt at opgøre deres brug af velfærdsydelser. Det kan bl.a. være grænsependlere med arbejde i Danmark, udstationerede fra en udenlandsk virksomhed eller EU-borgere med kort ophold i Danmark. Samtidig gælder det, at der ikke eksisterer nogen central registrering af om udlændinge, der modtager danske velfærdsydelser, tager ydelsen med til deres hjemland. Det kan være udlændinge, der efter et ophold i Danmark, er blevet berettiget til og modtager eksempelvis børnefamilieydelse mv., og som efterfølgende er taget tilbage til deres hjemland. Det betyder, at det typisk ikke er muligt at opgøre, i hvilket omfang udlændinge forbruger deres velfærdsydelser i udlandet. For nogle af de indkomsterstattende ydelser, heriblandt førtidspension, efterløn, sygedagpenge og barselsdagpenge, er det dog muligt at opgøre hvor mange personer, som modtager deres ydelse i udlandet. 5 Kigger man på antallet af grænsependlere i Danmark, var der ifølge Danmarks Statistik knap 64. grænsearbejdere i Danmark i 2. kvartal Gennem det seneste halvandet år har antallet af grænsearbejdere ligget stabilt omkring dette niveau, jf. figur 4. Figur D.4. Skøn over grænsearbejdere i Danmark, 2 til 2. kvt Kilde: Danmarks Statistik. 5 Opgørelsen af antallet af personer, som modtager indkomsterstattende ydelse i udlandet, er beregnet på baggrund af oplysninger om personernes folkeregisteradresse i CPR-registret. Hvis personerne ikke har en dansk folkeregisteradresse, betegnes de som bosiddende i udlandet., som er tilmeldt kommunen, men ikke har en dansk adresse, betegnes dog som bosiddende i Danmark. Opgørelsen skal betragtes som et groft skøn over antallet af personer bosiddende i udlandet, da der kan være nogle personer, som hverken har en folkeregisteradresse eller er tilmeldt kommunen, som alligevel opholder sig i Danmark. 6 Danmarks Statistik beregner antallet af grænsearbejdere ud fra betalingsbalancen, hvor der er oplysninger om lønudbetalinger til udlandet. Disse oplysninger sættes i forhold til oplysninger om en (korrigeret) gennemsnitligt lønindkomst for danske lønmodtagere, hvorved der opnås et skøn over antallet af grænsearbejdere i Danmark. 498

9 Der findes ikke nogen præcis opgørelse over antallet af udenlandske arbejdstagere, som er udstationeret i Danmark. Rockwool Fonden skønner, at der i 27 var godt 16. årsværk (helårspersoner) udstationeret i Danmark, mens FAOS vurderer, at der var omkring 75. personer (berørte) udstationerede i Danmark i 28 og ca. 44. udstationerede i 21, jf. boks 1. Boks D.1. Udvalgte undersøgelser om udstationerede i Danmark Der findes endnu ikke nogen præcis opgørelse for antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark. Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT), der har eksisteret siden 1. maj 28 skulle i princippet råde bod herpå. Reglerne vedr. håndhævelsen af pligten til at sende anmeldelse til RUT har dog været mangelfulde, og der er derfor indført stramninger, senest d. 1. januar 211, ligesom der fra denne dato er adgang til online-anmeldelse. Udenlandske arbejdstagere kan udstationeres til Danmark på 3 måder (jf. definitionen af udstationering i udstationeringsloven): I forbindelse med levering af en tjenesteydelse (f.eks. når et udenlandsk firmaer har en byggeopgave), som koncernintern udstationering (f.eks. når et udenlandsk placeret moderselskab med et datterselskab i Danmark udstationerer en medarbejder i Danmark), eller ved at en arbejdstager stilles til rådighed for en dansk brugervirksomhed men bevarer ansættelsesforholdet til den udenlandske virksomhed, typisk som vikarbureauansat. Tidligere skøn over antallet af udstationerede arbejdstagere i Danmark har typisk været baseret på skatteoplysninger for udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark. Det skyldes, at udenlandske virksomheder, der sælger tjenesteydelser i Danmark, tidligere skulle skal lade sig registrere ved SKAT, idet virksomheden var momspligtig i Danmark (denne pligt gælder nu kun ved levering af tjenesteydelser til private, ikke-momspligtige modtagere af tjenesteydelsen, idet hovedreglen nu er, at den danske modtager at tjenesteydelsen skal afregne momsen, såkaldt omvendt moms). Gennem antallet af udenlandske momspligtige virksomheder i Danmark har det været muligt at skønne over antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere. Generelt er det dog uvist, hvor mange udenlandske arbejdstagere udenlandske virksomheder i gennemsnit medbringer til Danmark. Rockwoolfonden og FAOS har begge på baggrund af skatteoplysninger fra udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, forsøgt at skønne over antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark. Rockwoolfonden skønner, at der var omkring 16. udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark i 27 målt i årsværk. Dette antal har været kraftigt stigende over en årrække, jf. tabel 1. I 21 var der således kun knap 1. udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark målt i årsværk. Rockwoolfondens skøn for omfanget af udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark kan være behæftet med usikkerhed. Skønnet er bl.a. baseret på en antagelse om udenlandske arbejdstageres produktivitet er på linje med danske arbejdstagere. Tabel D.4. Skøn over antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere (årsværk) i Danmark Udstationerede Anm.: Antallet af virksomheder, som har udenlandske arbejdstagere, der opererer i Danmark er hentet fra Tønderregisteret og Det Erhvervsstatistiske Register. Der er foretaget overlapsbehandling mellem de to registre. Virksomheder, hvor ejeren er en del af befolkningen det pågældende år, eller virksomheder, som har en dansk arbejdsplads tilknyttet, er desuden sorteret fra. Efterfølgende er antallet af udenlandske arbejdstagere (årsværk) beregnet på baggrund af branchespecifikke estimerede produktionsfunktioner. Kilde: Rockwoolfonden. FAOS vurderer, at der i løbet af 28 var omkring 75. udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark fra andre EU-lande. Skønnet dækker over berørte personer i modsætning til Rockwoolfondens skøn, som opgør antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere i årsværk. Skønnet fra FAOS er baseret på interviews med 46 danske virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet med udenlandske underleverandører, hvor underleverandørerne i gennemsnit havde hver 15 ansatte. Ud fra antallet af momsbetalende virksomheder i Tønderregisteret i 28, hvor omkring

10 virksomheder var registreret, skønner FAOS således, at der var 75. udstationerede udenlandske arbejdstagere fra EU i Danmark. Skønnet fra FAOS er også behæftet med usikkerhed og er sandsynligvis et overkantskøn over antallet af udstationerede i Danmark. Det skyldes bl.a., at det langt fra er sikkert, at udenlandske virksomheder, der udbyder tjenesteydelser i Danmark, gennemsnitligt medbringer 15 udenlandske arbejdstagere. FAOS har også opgjort antallet af udenlandske arbejdstagere uden dansk folkeregisteradresse, men eksklusiv grænsependlere fra Norge og Sverige. Ifølge denne opgørelse, der blandt andet er beregnet på baggrund af den samlede lønsum og gennemsnitslønnen for en udenlandsk arbejdstager, var der omkring 44. udstationerede arbejdere i Danmark i 21 fra andre lande. Skønnet dækker både udenlandske arbejdstagere fra EU og uden for EU, dog vurderer FAOS, at hovedparten af de 44. arbejdstagere kommer inden for EU. Kilde: Rockwoolfonden, Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst, 29. FAOS, Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere, 28. FAOS omtalt i Avisen.dk, Nye tal: 44. østarbejdere i Danmark, d. 26. juli 21. Så vidt vides, findes der ikke nogen statistikker eller analyser, der belyser omfanget af EUborgere med kort ophold i Danmark. Ingen central registrering af opholdsgrundlag Afslutningsvis har det ikke været muligt at beregne udlændinges brug af velfærdsydelser fordelt på opholdsgrundlag. Det skyldes, at det siden 26 ikke har været muligt at sammenkøre data fra Udlændingeregistret, der bl.a. indeholder oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag, med CPR-registret. Sammenkørsel af data fra Udlændingeregistret med data i CPR-registret blev frem til og med 26 foretaget af Danmarks Statistik på baggrund af dataudtræk fra Udlændingeregistret. Dataleverancerne fra Integrationsministeriet ophørte, idet der ved kobling af data viste sig at være for mange tilfælde, hvor der manglede match med opholdsgrundlag i dataudtrækket fra Udlændingeregistret, dvs. et for stort antal af de indvandrede personer optrådte uden et opholdsgrundlag. De manglende match skyldtes bl.a. dårlig datakvalitet i Integrationsministeriets stamdata-register (CARL), hvor der har vist sig fejl tilknyttet et antal udlændinges CPRnummer, som var nøglen til sammenkørslen af data i Danmarks Statistik. Der findes på nuværende tidspunkt således ikke oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag på CPR-niveau efter 26, der muliggør sammenkørsel med andre dataregistre. Integrationsministeriet arbejder med udvikling og forbedring af datakvalitet, således at sammenkørsel med CPR-registret kan foretages. Det forventes, at det i løbet af 211 vil være muligt at køre Udlændingeregistret sammen med CPR-registret, således at der fremadrettet kan foretages statistiske beregninger på baggrund af CPR-niveau på baggrund af udlændinges opholdsgrundlag. Det skal dog bemærkes, at Udlændingeregistret primært er tænkt som et arbejdsregister for udlændingemyndighederne, og er derfor ikke designet som et egentligt statistiksystem. Statistiske udtræk fra Udlændingeregistret kan således betragtes som administrative sagsstatistikker, der angiver, hvor mange afgørelser der er truffet på forskellige sagsområder. Samtidig er der også en række usikkerhedselementer forbundet med at beregne udlændinges brug af velfærdsydelser fordelt på deres opholdsgrundlag. Følgende punkter kan bl.a. fremhæves: o kan over tid optræde flere steder i opgørelserne, både med afgørelser på forskellige sagsområder eller inden for samme sagsområde. 5

11 o Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan desuden frit indrejse, opholde sig eller arbejde i Danmark. Der findes således ikke nødvendigvis oplysninger om deres opholdsgrundlag. På baggrund af disse usikkerhedselementer forbundet med oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag samt problemer med datakvalitet er det derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende data om opholdsgrundlag fra eksempelvis 26, og herefter sammenkøres dette med andre registre for at foretage en opgørelse over udlændinge, som f.eks. modtog indkomsterstattende overførsler i 21. Det skyldes bl.a., at flere udlændinge vil have skiftet opholdsgrundlag fra 26 til 21. Eksempelvis kan en udlænding, som er kommet til Danmark med en studieopholdstilladelse, efterfølgende have fået en arbejdstilladelse. 7 Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at anvende data for opholdsgrundlaget fra 26 eller tidligere til nyere opgørelser af udlændinges brug af velfærdsydelser. I forbindelse med indførelse af eventuelle optjeningsprincipper for udlændinges adgang til danske velfærdsydelser, er det imidlertid også mere centralt at have oplysninger, om udlændinge kommer til Danmark som EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande eller flygtninge, end at have oplysninger om deres opholdsgrundlag i øvrigt. Det skyldes, at der gælder forskellige regelsæt for EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande eller flygtninge i forhold til at indføre optjeningsprincipper. På baggrund af ovenstående er det derfor prioriteret i denne rapport at udarbejde skøn over udlændinges brug af velfærdsydelser fordelt på EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande og flygtninge frem for en opgørelse af udlændinges brug fordelt på opholdsgrundlag baseret på data fra 26 eller før. 7 Integrationsministeriets foreløbige beregninger viser f.eks., at ca. 1 pct. af de opholdstilladelser, der blev givet fra 26 til 28 på erhvervs- og studieområdet, i samme periode blev ændret mindst en gang til anden type opholdsgrundlag end det første, der blev givet. Opholdstilladelser på erhvervs- og studieområdet omfatter eksempelvis arbejdstilladelser vedr. beløbsordningen, positivlisten, lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende samt tilladelser som au pair, studerende, praktikant mv. Integrationsministeriets beregning omfatter desuden tilladelser givet til medfølgende familiemedlemmer. 51

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Opholdstilladelser på individniveau

Opholdstilladelser på individniveau 21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser

4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper Sociale ydelser udgøres af kontante ydelser. Disse ydelser kan enten udgøres

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- 8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med

Læs mere

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere 24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

KAPITEL III VANDRINGERS BETYDNING FOR ARBEJDSSTYRKEN. Dansk Økonomi efterår 2007. III.1 Indledning

KAPITEL III VANDRINGERS BETYDNING FOR ARBEJDSSTYRKEN. Dansk Økonomi efterår 2007. III.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL III VANDRINGERS BETYDNING FOR ARBEJDSSTYRKEN III.1 Indledning Mere end 2 pct. årlig vækst i indvandringen de seneste 50 år 3 pct. årlig vækst i både ind- og udvandring

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg

Læs mere

Fastholdelse og Rekruttering

Fastholdelse og Rekruttering Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere

Nyhedsbrev om samspillet mellem arbejdsløshedsforsikringsloven og reglerne for ophold og arbejde i Danmark

Nyhedsbrev om samspillet mellem arbejdsløshedsforsikringsloven og reglerne for ophold og arbejde i Danmark Nyhedsbrev om samspillet mellem arbejdsløshedsforsikringsloven og reglerne for ophold og arbejde i Danmark Formålet med dette nyhedsbrev er at give a-kasserne et billede af, hvilke regler for ophold og

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag

Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 198 Offentligt B I L A G T I L B E U Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag 10. marts 2016

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Bedre statistik om flygtninge og indvandrere. Redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og indvandrere

Bedre statistik om flygtninge og indvandrere. Redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og indvandrere Bedre statistik om flygtninge og indvandrere Redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og indvandrere Betænkning nr. 1214 Marts 1991 Bedre statistik om flygtninge og

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6.1 Sammenfatning 187 6.2 Udenlandske medarbejdere i Danmark 188 6.3 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi 196 6.4 Gode erfaringer med udenlandske medarbejdere

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere