Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S
|
|
- Emil Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af konklusioner i forskning i perioden 1988 og frem Bilag 3: Liste over Arbejdstilsynets vejledninger og informationsmateriale i perioden Bilag 4: Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros brev af 18. december 2012 vedrørende vejledning til brandfolk
2 Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S
3
4 _
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28 Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af konklusioner i forskning i perioden 1988 og frem Notat udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Februar 2013 Vurdering af kræftrisikoen for brandfolk Dette notat er udarbejdet på foranledning af Arbejdstilsynets anmodning pr. 6. december 2013 om bistand ved udarbejdelse af redegørelse om kræftrisikoen for brandfolk. Det Nationale Forskningscenter er blevet bedt om at vurdere følgende litteratur samt inddrage øvrigt materiale, hvis det skønnes relevant: Holek, et. al. (1988) "Brand- og redningsfolks arbejdsmiljø", Arbejdsmiljøfondet Hansen, Eva Støttrup (1990) "A cohort study on the mortality of firefighters", British Journal of Industrial Medicine 1990; 47: Hansen, Johnny og Meershohn, Andrea (2003) "Kræftsygelighed ( ) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper", Arbejdstilsynet Eero Pukkala et.al (2009) "Occupation and cancer - follow-up of 15 million people in five Nordic countries", Acta Oncologica, 2009; 48: IARC (2010) "IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans" Volume 98. WHO. Den ovenstående litteratur samt enkelte øvrige værker er gennemgået nedenfor. Som udgangspunkt er denne gennemgang foretaget i kronologisk rækkefølge startende fra 1988 til i dag. Der er dog enkelte undtagelser for dette, hvor det er skønnet vigtigere at sammenholde beskrivelsen af ensartede undersøgelser fremfor at holde den kronologiske rækkefølge. Notatet rundes af med en opsamlende diskussion og en konklusion. En forskningsrapport, Brand og redningsfolks arbejdsmiljø, fra Arbejdsmiljøforskningsfonden er udarbejdet på baggrund af søgning ved Danmarks Statistik i juli Blandt 887 identificerede brandmænd var dødeligheden 90% i forhold til alle erhvervsgrupper. Ved beregning af dødelighed i to grupper kan man af gode grunde ikke følge alle i lige lang tid. Derfor beregnes dødeligheden ved at sætte antallet af personer som dør i én gruppe i relation til antallet som dør i den anden gruppe i løbet af den tid, hvor alle har været under observation. Når man i denne undersøgelse finder, at dødeligheden for brandmænd var 90%, betyder det altså, at brandmændene i undersøgelsen døde i mindre omfang end resten af befolkningen. Undersøgelsen viste overdødelighed af kræft i åndedrætsorganer (148%) og fordøjelsesorganer (133%), mens dødelighed p.gr.a. af øvrige kræftsygdomme var nedsat i forhold til alle øvrige erhvervsgrupper under ét (87%). Det fremgår ikke af rapporten, om disse resultater er statistisk signifikante. Ved sammenligning med en gruppe bestående af lavere tjenestemænd og funktionærer rapporteres en statistisk signifikant overdødelighed for kræft i lungerne hos brandfolk. Det fremgår ikke, hvor stor overdødeligheden er for lungekræft. Værdien af fundene i rapporten kan ikke vurderes, da der mangler en egentlig beskrivelse af undersøgelsen og data blev der publiceret en undersøgelse af dødelighed blandt danske brandmænd i perioden fra , i hvilken forfatteren rapporterer om øget risiko for at dø af lungekræft i 1 Holek, et. al. (1988) "Brand- og redningsfolks arbejdsmiljø", Arbejdsmiljøfondet 2 Hansen ES: A cohort study on the mortality of firefighters. British Journal of Industrial Medicine, 1990; 47:
29 erhvervsgruppen. Undersøgelsen er dog baseret på et meget begrænset datagrundlag bestående af blot 9 tilfælde af lungekræft, som ikke udgør en statistisk signifikant forhøjet risiko. Der rapporteres kun om øget dødelighed i en af flere aldersgrupper. Vi bedømmer, at opdelingen i aldersgrupper er tvivlsom på basis af kun 9 tilfælde, specielt når der ikke kunne påvises en øget risiko for hele gruppen. Det fremgår ikke hvor mange dødsfald der er i hver aldersgruppe. I en undersøgelse, som blev udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse i 2003, Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere i perioden fra , indgår brandmænd i gruppen Brandvæsen og redningskorps og består således både af ansatte, som er beskæftigede med at slukke ildebrande men også ansatte med syge- og ambulancetranport. Undersøgelsen viser ikke øget risiko for lungekræft, men viser øget risiko for kræft i svælg (OR: 1,6; 95% S.G: 1,0-3,9), skjoldbruskkirtel (OR: 3,2; 95% S:G.: 1,2-8,3) og urinblære (OR: 1,5; 95% S.G.: 1,1-2,5) hos mænd og i spytkirtel (OR: 12,3; 95% S.G.: 2,5-60,9) hos kvinder. I 2010 blev der publiceret en tilsvarende undersøgelse ligeledes foretaget af Kræftens Bekæmpelse, som kortlægger risikoen for kræft hos blandt ansatte i Danmark i perioden fra I denne undersøgelse indgår brandmænd i gruppen Redningskorps. Undersøgelsen viser som den foregående ikke øget risiko for lungekræft men marginalt øget risiko for kræft i galdeveje og -blære (OR: 2.0; 95% S.G.: 1,1-4,3), urinblærekræft ( OR: 1,4; 95% S.G.: 1,0-1,9), (OR: 2,2; 95% S.G.: 1,0-4,9) og kræft i skjoldbruskkirtlen hos mænd (OR: 2,1; 95% S.G.: 1,0-4,4) og kræft i hjerne- og nervesystem hos kvinder (OR: 2,2; 95% S.G.: 1,0-4,9). For begge undersøgelser gælder det, at brandmænd udgør en ikke oplyst andel af grupperne Brandvæsen og redningskorps og Redningskorps, og det er derfor ikke muligt på baggrund af disse undersøgelser at konkludere med sikkerhed om brandmænds risiko for kræft. En stor nordisk undersøgelse af erhvervsrelateret kræft blev publiceret i I denne undersøgelse indgår brandmænd i gruppen Public safety and protection workers, som foruden brandmænd består af politifolk, detektiver, toldere, vagter og vægtere. Det er således en meget heterogen gruppe med meget forskelligartede udsættelser i arbejdsmiljøet, og det er derfor ikke på baggrund af denne undersøgelse muligt at konkludere noget om risikoen for kræft for brandmænd som selvstændig gruppe. For mænd i gruppen Public safety and protection workers blev der fundet et øget antal tilfælde af kræft i tyktarm, endetarm, hud og skjoldbruskkirtel, mens der for kvinderne blev fundet en svag øgning i antallet af brystkræfttilfælde. I 2009 blev der publiceret resultater fra en opdateret og udvidet men ellers tilsvarende undersøgelse 6. Denne undersøgelse har som den tidligere fra 1999 samme klassificering og dermed samme problematik med hensyn til at udlede en konklusion for brandmænd alene. For mænd i gruppen Public safety and protection workers fandtes øget antal tilfælde af kræft i hud (ikke-melanom), prostata, nyre, blære og urinleder og -rør, mens der for kvinder fandtes øget antal tilfælde af kræft i form af melanom. WHOs kræftforskningsinstitut (International Agency for Research on Cancer, IARC) har foretaget den hidtil mest omfattende evaluering af alle væsentlige undersøgelser af kræft hos brandmænd og publiceret denne i IARC klassificerer brandmænds erhvervsmæssige eksponering som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B). Det betyder at IARC vurderer, at der er begrænset evidens for kræft. Ved evalueringen har IARC gennemgået mere end 40 internationale 3 Kræftsygelighed ( ) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper", Hansen, Johnny og Meersohn, Andrea (2003) Arbejdstilsynet 4 Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte I Danmark. Hansen et al., Kræftens Bekæmpelse, Andersen A et al: Work-related cancer in the Nordic countries. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health; ISSN , 2, Eero Pukkala et.al (2009)"Occupation and cancer - follow-up of 15 million people in five Nordic countries", Acta Oncologica, 2009; 48: IARC (2010)"IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans" Volume 98. WHO.
30 undersøgelser bestående af 19 kohorter, 11 case-control og 14 andre typer af designs. Ved en metaanalyse finder IARC statistisk signifikant forhøjet incidens af testikelkræft (50% øget baseret på 6 studier og ca. 150 tilfælde), prostatakræft (30% øget baseret på 17 studier og ca tilfælde) og en form for lymfekræft (non-hodgkin lymfon)(20% øget baseret på 7 studier og mere end 300 tilfælde ). IARC identificerede ikke nogle dyreforsøg, som undersøgte sammenhængen mellem eksponeringer i brandmandserhvervet og udvikling af kræft. Ved IARCs gennemgang fandtes ikke belæg for at brandmænd har en øget forekomst af lunge- eller blærekræft, som er de kræftformer, man ville forvente ved udsættelse for brænderøg. Der identificeres ikke egentlige mekanismer for de fundne kræftformer. Opsummering/konklusion Arbejdet som brandmand medfører udsættelse for en lang række sundhedsskadelige partikler og gasser, hvoraf flere er kendte kræftfremkaldende forbindelser. Der er foretaget en lang række internationale epidemiologiske studier af brandmænds kræftrisiko. IARC har evalueret de bedste studier på området. IARC finder i deres evaluering af studier af kræft hos brandmænd øget forekomst af testikelkræft, prostatakræft og non-hodgkins lymfom. Der er imidlertid ikke overbevisende årsagssammenhænge mellem disse kræftformer og eksponering for brænderøg. Den øgede kræftrisiko kan således ikke knyttes til specifikke eksponeringer i arbejdsmiljøet. Ved IARCs gennemgang fandtes ikke belæg for at brandmænd har en øget forekomst af lunge- eller blærekræft, som er de kræftformer, man ville forvente ved udsættelse for brænderøg. Der er publiceret to enkelte danske undersøgelser 1,2 af brandmænds kræftrisiko, men den videnskabelige værdi er begrænset: I den ene rapport 1 beskrives ikke hvor stor undersøgelsen var, hvilke metoder som blev brugt og der er ikke nogen statistisk analyse. Den anden undersøgelse 2 er baseret på meget få fund og resultaterne er ikke statistisk valide. I de store undersøgelser 3,4,5,6, hvori danske brandmænd indgår sammen med andre erhvervsgrupper, er der ikke fundet belæg for øget risiko for lungekræft.
31 Bilag 3: Liste over Arbejdstilsynets vejledninger og informationsmateriale i perioden A. Relevante Vejledninger, AT meddelelser, AT anvisninger Vejledninger om personlige værnemidler, åndedrætsværn At-meddelelse nr (1986) At-meddelelse nr (1990) At-meddelelse nr (1996) At-vejledning nr. D.5.4. (2008) Vejledninger om arbejdspladsvurdering (APV) At-anvisning nr (1994) At-vejledning nr. D.1.1. (2005) At-vejledning nr. D.1.1. (2009) Vejledninger om grænseværdier for stoffer og materialer At-anvisning nr (1988) At-anvisning nr (1992) At-anvisning nr (1994) At-anvisning nr (1996) At-vejledning nr. C.0.1 (2000) At-vejledning nr. C.0.1 (2005) At-vejledning nr. C.0.1 (2007) Vejledninger om velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder At-meddelelse nr (1998) Vejledninger om pligter og ansvar efter Arbejdsmiljøloven At-meddelelse nr (1988) At-meddelelse nr (1994) ophævet i 2007 Vejledning om arbejde med stoffer og materialer At-vejledning nr. C.1.3. (2003) B. Andet informationsmateriale Basisbog i arbejdsmedicin, del II Risikofaktorer i arbejdsmiljøet, 1983 Arbejdstilsynet At-rapport nr om Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ), fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper Branchebilleder. Transportområdet. Arbejdstilsynet 1. udgave 1993
32 2. udgave 1995 Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer, Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøvejviser nr. 18/1998 om Brandvæsen og redningskorps Arbejdsmiljøvejviser nr. 21/2009 om Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering for Politi, beredskab og fængsler, 2009, Arbejdstilsynet C. Interne instrukser At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1990 om Arbejdstilsynets vejledningsfunktion At-intern instruks nr. 24/2007 om Tilsyn i branchen: Brandvæsen og redningskorps At-intern instruks nr.6/2012 om arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte
33 Bilag 4: Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros brev af 18. december 2012 vedrørende vejledning til brandfolk
34
35
36
37
Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereRegisterundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark
12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereRestauranter og barer
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereDet fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereAkademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet
Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereVaskerier og renserier
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereFilm, presse og bøger
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereLANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereDanskernes solarievaner 2013
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereGod forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand
God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af
Læs mereANCR. PC-NORDCAN version 2.4
PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereRisikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:
Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs merePotensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereAnmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen
Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereSådan slukkede vi brande før i tiden. Rapport om brandfolk og kræft
Sådan slukkede vi brande før i tiden Rapport om brandfolk og kræft Indhold Kræftsager bliver afgjort på spinkelt grundlag 3 Et korrekt billede af fortidens spøgelser 4 Beskrivelse af det daglige arbejde
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs merearbejdsmiljø En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020
Nye veje til et bedre arbejdsmiljø En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Årskonference arbejdsmiljønet 13. april 2011 Dagsorden 2020-strategien og de politiske forhandlinger Indholdet i 2020-initiativerne
Læs mereGulvlægning brancheundervisningsnotat
.. Gulvlægning brancheundervisningsnotat 1. marts 2015 Indledning. Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et
Læs mereENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST
Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereForskningsenheden for Maritim Medicin
Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereTilsynsrapport 2009 Søskrænten
J. nr.: 1-17-53/4 P nr.: 1003371930 Tilsynsrapport 2009 Søskrænten Adresse: Fredensvej 15, Sjørring, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Birgit Muff Dato for tilsynet: 8. 6.
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereHvordan virker reguleringen
Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev
Læs mereDanskernes solarievaner 2014
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs meredet offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereAftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018
Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018 Regeringen, EL og SF har den 27. februar 2015 indgået en aftale
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereFælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse
Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereTilsyn med arbejde i arbejdsgivers, ansattes eller andres private bolig
Kvalitetsprocedure Tilsyn med arbejde i arbejdsgivers, ansattes eller andres private bolig Kvalitetsprocedure G 001 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden:
Læs mereHvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Læs mere