Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Transkript

1 PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Silkeborg-Them råber vagt i gevær for det unikke landskab, der står for skud. Den nuværende smukke Resendalvej, med Gudenåen og Resenbro i Baggrunden. DN i Silkeborg-Them gør sig klar til at kæmpe mod en ringvej gennem det fredede og internationalt beskyttede natura 2000 habitat ved Resenbro. En ringvej som Silkeborg Kommune nu er ved at forberede. DN s lokalafdeling mener ikke, at projektet kan forenes med beskyttelsen af de store naturværdier, der er på spil. Derfor ønsker DN i Silkeborg-Them et godt og konstruktivt samarbejde med kommunen og byder op til åben dialog: - Det er et levn fra fortiden, at naturen må vige for tekniske anlæg og veje, mener Peder Strørup, DN Silkeborg-Them og fortsætter:

2 - Uagtet hvad man måtte mene om den kommende motorvej, er det væsentligt at gøre sig klart, at skal dens potentiale udnyttes optimalt, skal trafikken ledes så effektivt og direkte til motorvejen som muligt. Det giver ikke mening at udbygge de omkring liggende veje og trække trafikken dertil, da støj og miljøbelastning så ikke vil ende på motorvejen, hvor den gør mindst skade. Området rummer en meget stor koncentration af tørre og våde naturtyper, som udgør et vigtigt levested for truede og sjældne arter. Gennemføres projektet med at udvide Nordre Højmarksvej til en 20 meter bred ringvej ned gemmen slugten, hvor Resendalvej i dag ligger, vil det som konsekvens betyde afgravninger og høje jordvolde gennem landskabet. Det vil frakmentere naturen, forøge støjgenerne til skade for beboerne i området, og forringe de rekreative værdier i området. DN Silkeborg-Them medgiver, at der er trafikale problemer særligt for cyklisterne, men løsningerne er ikke langt væk, mener Peder Strørup: Vi kan til fulde tilslutte os, at trafikken er farlig og alt for hurtig på Resendalvej. Derfor har DN længe forsøgt at få de ansvarlige politikkere til at sænke hastigheden på vejen. Vi ser gerne, at der etableres en form for cykelsti. Skal der ske indgreb i området, bør det være trafik-reducerende suppleret med en cykelsti. DN står gerne til rådighed med konstruktive forslag til, hvordan en cykelsti bedst muligt etableres uden store indgreb i naturen. En ringvej vil for stedse ødelægge dette unikke natur- og kulturlandskab og skade Danmarks bestræbelser på at stoppe tabet af biodiversitet. En nedslående rapport (Danmarks Biodiversitet 2010 fra DMU) har netop dokumenteret, at alle Danmarks ni økosystemer er i tilbagegang, og at 27 procent af vores rødlistede arter er truet. Danmarks evne til at passe på naturen er dårligere end Albaniens. Silkeborg kommune kan med bevarelsen af naturen ved Resenbro bidrage 2

3 til at få stoppet denne udvikling og ikke skubbe på, for at Danmark kommer endnu længere ned på listen. FAKTA om natur og landskabsværdierne ved Resenbro Området et af de fineste kulturlandskaber i Gudenådalen og et højpotent område for flora og fauna samt et unik levested for nogle af vores mest truede og internationalt beskyttede arter som odderen og flere sjældne sommerfuglearter. Billedet viser seksplettet køllesværmer, derudover lever der femplettet og grøn køllesværmer i området som alle er på rødlisten. Området rummer en meget høj biodiversitet skabt af de markante kontraster mellem tørre og våde næringsfattige biotoper disse har været plejet af græssende dyr langt tilbage i historien. Broen over Gudenåen udgør en del af den Historiske Adelsvej som i middelalderen udgjorde hovedfærdselsåren mellem kongebyen Skanderborg og Jyllands hovedstad Viborg. KONTAKT for flere oplysninger DN Silkeborg-Them, Peder Strørup tlf.: natur@storup.dk Om fragmentering af natur. ng/ 3

4 Baggrundsmaterialet fra DMU. Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur Gammelt græsland med lavklædte kampesten i Mols Bjerge. Ophør af græsning er et af de største problemer for vores lysåbne natur heder, overdrev, enge, kystskrænter mv. Foto: Henriette Bjerregaard. Af Jens C. Pedersen Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter at forskerne har undersøgt et stort antal arter, levesteder og processer. Rapporten offentliggøres ved et symposium i Aarhus i dag. Biodiversitet, den biologiske mangfoldighed, er enorm. Alene i Danmark menes der at være mere end arter. Derfor er det en kæmpe udfordring som en stor gruppe af forskere fra DMU og Naturhistorisk Museum i Aarhus har taget op. De har opdelt den danske natur i ni brede økosystemer. Her har de udvalgt i alt 139 elementer af biodiversitet: 65 arter og artsgrupper (i alt mere end 600 arter), 43 levesteder og 31 processer. Resultatet af de mange forskeres indsats er nu offentliggjort i rapporten Danmarks biodiversitet 2010 status, udvikling og trusler. Historisk lavpunkt Rapporten viser at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer. Af de 139 vurderede elementer er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og for de sidste 28 % ved forskerne for lidt til at de kan vurdere udviklingen. Så stort set er der dobbelt så mange elementer der går tilbage som der er stabile eller i fremgang. Men hvorfor står det så skidt til? Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer: Vi kan se at selv om den bedste natur er beskyttet af love og direktiver, så er der ingen beskyttelse mod ophør af græsning eller kvælstof der falder ned fra luften. Det giver store problemer med 4

5 tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og fører til at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet hovedproblem er at vores naturområder er pressede. Vi har set at beskyttelsen af de såkaldte 3-områder halter, vi kan se at småbiotoperne i agerlandet forsvinder eller forringes, og vi kan se at byer og veje stadig breder sig på naturens bekostning. Rapporten viser også, at hvis der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage hvis man genopretter tilstanden i naturen. Modsat havørnen er de fleste af vores arter nemlig meget lidt mobile, så de kommer kun langsomt tilbage. Desuden har ødelæggelsen af levesteder været så omfattende, at en lille fremgang i levestederne ikke vil være nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstaterer således i rapporten at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter stadig går tilbage. Set i lyset af den store historiske tilbagegang for arter og levesteder finder forskerne ingen økosystemer som har en god tilstand og udvikling. Rasmus Ejrnæs: Det er karakteristisk at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder fx for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu. ØKOSYSTEM ARTER LEVESTEDER PROCESSER TOTAL Faldende Stigende Ukendt Faldende Stigende Ukendt Faldende Stigende Ukendt el. stabil el. stabil el. stabil Skov Kyst Græsland/hede Mose/eng Søer Vandløb Havet Agerland Urban Samlet Samlet i % Oversigt over vurderingen af udviklingen for alle 139 vurderede elementer. Elementerne er fordelt på arter (eller artsgrupper), levesteder og processer og på de ni vurderede økosystemer. første søjle svarer til en tilbagegang for biodiversiteten, midterste til stabilitet eller fremgang og sidste til ukendt udvikling. Brug for handling Rapporten viser, at der er behov for målrettet opbygning af viden og handling, hvis tabet af biodiversitet skal standses. Med rapportens omfattende videnskabelige dokumentation er der tilvejebragt et solidt fagligt grundlag for de kommende års strategier og handlingsplaner på biodiversitetsområdet. Direktør Henrik Sandbech skriver i sit forord til rapporten: Miljøministeren har varslet en national strategi for biodiversitet som opfølgning på den internationale aftale der blev indgået i Japan. Denne FN-aftale har givet os 10 år mere, men i lyset af den herskende politiske dagsorden om økonomisk vækst, kan vi ikke læne os tilbage. 5

6 Biodiversiteten vil fortsætte sin tilbagegang, hvis ikke vi handler nu. Indsatsen skal være målrettet, evidensbaseret og langsigtet. Det bliver den først, den dag natur og biodiversitet bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag på lige fod med andre vigtige målsætninger for velfærdssamfundet. Om rapporten Naturens mangfoldighed er på retur overalt i verden. Arter uddør med unaturlig høj hastighed, fordi mennesket i stigende grad lægger beslag på klodens resurser. Bekymringen for tabet af biodiversitet har ført til biodiversitetskonventionen fra 1992 og til EU s 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet. Målet blev ikke nået, og derfor satte verdenssamfundet på FN s Biodiversitetskonference i Japan nye mål og satte 2020 som frist for at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. Det såkaldte 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet er et af de allervigtigste mål i den danske naturpolitik. DMU valgte i foråret 2010 at igangsætte en videnskabeligt baseret evaluering af 2010-målet. Det er resultatet af den evaluering som nu foreligger i form af en 148 siders rapport.rapporten præsenteres ved det første danske biodiversitetssymposium den januar i Aarhus. Symposiet samler mere end 250 danske forskere, forvaltere og beslutningstagere på naturområdet. Formålet med symposiet er at skabe et dansk forum hvor man mødes og diskuterer ny viden og aktuelle problemstillinger relateret til den danske biodiversitet og naturforvaltning. 6