02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

Transkript

1 Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1

2 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen af infrastrukturen? I den Regionale UdviklingsPlan er den ønskede fremtidige udvikling i Region Syddanmark beskrevet. De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen er: Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres højt, herunder også sammenhængen ud over regionens grænser. Den øvrige del af regionen skal have god adgang til det overordnede trafiknet. Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs. 1. Lægges Infrastrukturkommissionens foreløbige meldinger til grund, vurderes der at være en særdeles god sammenhæng til ønskerne til den fremtidige udvikling. 2. Lægges trafikaftalen til grund, må det vurderes at infrastrukturen vil virke hæmmende på den udvikling, der ønskes. Tre væsentlige uopfyldte ønsker er: En velfungerende østjysk båndby vil kræve udbygning af såvel vej- som banenettet. Vigtige veje ind til det overordnede vejnet skal gøres mere fremkommelige. Billund Lufthavn som vestdansk lufthavn vil have behov for højklasse offentlig transport til og fra lufthavnen. Skal disse ønsker indfries, er det i langt overvejende grad de statslige investeringer, der skal sikre at dette sker. Vurderingen af om der er tilstrækkelig sammenhæng kan ske enten 1. på grundlag af de foreløbige meldinger, der er kommet fra Infrastrukturkommissionen eller 2. på grundlag af trafikaftalen og de relativt korte investeringshorisonter, der findes heri. 2

3 Den fremtidige udvikling I dette kapitel er mere detaljeret oplistet de forhold i den Regionale UdviklingsPlan, der beskriver ønsker til den infrastrukturelle udvikling. Regionens beliggenhed Regionen skal høste de infrastrukturelle fordele af sin beliggenhed i forhold til omverdenen samt sin unikke position som den eneste landfaste danske grænseregion. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler og internationale vej- og baneforbindelser skal fungere og være tæt knyttet til det øvrige trafiknet. Infrastrukturen i det østjyske bybånd skal være målrettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik, og skal sikre en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. De nord-sydgående og øst-vestgående vækstakser skal styrkes. Også arbejdskraftoplandene skal generelt styrkes via god tilgængelighed og specielt skal landegrænsen som barriere for et grænseoverskridende arbejdsmarked mindskes. Bæredygtig infrastruktur og bæredygtighed Infrastrukturen skal give grundlag for at transporten kan ske bæredygtigt. Det betyder at alle befolkningsgrupper i Syddanmark har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og at det er sikkert at færdes i trafikken. Det betyder også at kollektive trafiksystemer skal være et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang for den enkelte. Og sættes der særligt fokus på mindskelse af miljøbelastningen skal f.eks. CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem øget anvendelse af alternative drivmidler, den mest effektive og bæredygtige transport af gods skal muliggøres gennem et net af effektive og tilgængelige godsterminaler, herunder havne, og tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. Områder i Syddanmark med stor afstand til den overordnede struktur skal bindes effektivt og energioptimalt op på denne hovedstruktur. Problemer i transporten, der skal løses Den regionale struktur af veje, baner og færger skal fungere gnidningsfrit. Internationale forbindelser især vej- og baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer skal udbygges for at sikre forbedrede forbindelser og en samlet set faldende miljøpåvirkning. Trængselsproblemer på motorvej og bane skal afhjælpes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for vej, bane og færger, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). Enkelte velbeliggende havne skal indgå i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af gods til søs. 3

4 Den statslige planlægning af infrastruktur Statens investeringer i infrastruktur går næsten udelukkende til veje og jernbaner. I forhold til lufthavne, havne og terminaler ved vej og bane, kan statens rolle være at bidrage med forbindelser mellem disse trafikknudepunkter og det eksisterende vej- og jernbanenet. I oktober 2006 indgik regeringen en trafikaftale, der indebærer beslutning om igangsættelse af nye trafikinvesteringer for ca. 9 mia. kr., heraf 4.7 mia. kr. til baneområdet og 4.2 mia. kr. til vejområdet. For vejområdet går de nuværende investeringsplaner frem til 2012, mens de for baneområdet går yderligere to år til Investeringsplaner længere frem i tiden afventer Infrastrukturkommissionens anbefalinger, som var planlagt til at blive offentliggjort i november Folketingsvalget har imidlertid betydet at Infrastrukturkommissionens arbejde indtil videre er sat i bero. Infrastrukturkommissionen har dog løbende offentliggjort arbejdspapirer m.m. hvilket giver god mulighed for at forudse hovedindholdet i kommissionens anbefalinger. Der lægges således op til seks hovedindsatser, hvoraf den ene omhandler hovedstadsregionen. De øvrige fem er følgende: En samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland Der foreslås en langsigtet, strategisk planlægnings- og investeringsindsats. Trængsel forekommer allerede nu og vil stige. Der er behov for en effektiv kollektiv trafik. Kapaciteten over Lillebælt skal øges. Løsningsmodellen vil have stor betydning for perspektiverne for infrastrukturudviklingen i hele området. En effektiv regional opkobling til den over ordnede infrastruktur Infrastruktur skal understøtte kompetenceklynger, også uden for vækstakserne. Lokale kapacitetsproblemer og flaskehalse kan ofte løses med relativt små investeringer. Adgangen til vigtige godstransportknudepunkter bør forbedres bl.a. gennem anvendelse af modulvogntog. Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en del af et effektivt transportnetværk Effektiv transport af varer skal fremmes ved god baglandsinfrastruktur. Den eksisterende internationale vej- og banestruktur skal have god fremkommelighed og spille godt sammen med den øvrige infrastruktur. Især på godsområdet er det vigtigt med et effektivt samspil mellem transportformerne. En strategi for intermodale godsknudepunkter kan overvejes. Intelligente teknologiske løsninger skal sikre fuld udnyttelse af infrastrukturen Det er muligt at øge kapaciteten på andre måder end ved at udbygge infrastrukturen. Intelligent styring af trafikstrømme kan optimere trafikafviklingen. Nye transportmidler: højhastighedstog, letbaner, modulvogntog. Der bør opnås et bedre samspil mellem transportformer gennem real-time information. 4

5 Danmarks infrastruktur og miljøet skal gå hånd i hånd Der bør satses på alternative og mere miljørigtige drivmidler. Bedre mulighed for godstransport på bane. Effektiv og smidig trafikafvikling bidrager også til mindre belastning af miljøet Tryghed i trafikken er af stor betydning. Investeringer i vej- og banenettet over de nærmeste 5-7 år er gennemgået nedenfor: Der foretages ombygning af rampekryds ved henholdsvis Vejle N og Vejle S. Ombygningen har til formål at øge kapaciteten, som specielt i morgenmyldretrafikken er utilstrækkelig. Eksisterende vejnet Her bygger vi Her planlægger vi Statsvejnettet Tre steder i Region Syddanmark er staten i gang med at bygge ny motorvej: På rute 18 fra Vejle mod Herning er der vedtaget anlægslov for motorvej på strækningen Vejle-Riis og Riis-Brande. Fra Vejle til Ølholm anlægges ny motorvej, mens strækningen Ølholm-Riis opgraderes fra motortrafikvej til motorvej. Hele strækningen forventes indviet i etape af strækningen Riis-Brande indvies i 2007/2008, mens 2. etape indvies i Motorvejen mellem Odense og Svendborg er delvist ibrugtaget. Ved udgangen af 2007 indvies endnu 10 km. Den sidste rest vil være klar i Ny motorvej fra Kliplev til Sønderborg skal gennemføres som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) og der er endnu ikke indgået nogen partnerskabsaftale. Motorvejen forventes dog at kunne indvies i Diagonalvejen (Århus-Esbjerg) afkortes med en tosporet motortrafikvej syd om Give, der åbner i Denne strækning vil forbedre forholdene for trafikken mellem Århus/Horsens og det midtjyske område, herunder Billund. Hanstholm Holstebro Herning Esbjerg Hjørring Aalborg Viborg Silkeborg Århus Hillerød Helsingør Vejle København Odense Køge Næstved Svendborg Sønderborg Nykøbing F Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen 5

6 På strækningen Bredsten-Vandel forventes igangsat anlæg af motortrafikvej i Formålet er en forbedring af forholdene for trafikken mellem Vejle og Billund. To motorvejsstrækninger, henholdsvis Skærup-Vejle Nord og Odense Vest-Middelfart udarbejdes der i øjeblikket VVM-redegørelser for. I begge tilfælde er der planer om en udbygning fra fire til seks spor med henblik på at øge kapaciteten på disse strækninger. I trafikaftalen er afsat 100 mio. kr. årligt til mindre anlægsforbedringer på det vejnet, som staten den overtog fra amterne. Det kan f.eks. være forbedring af bygennemfarter, hvor kortet nedenfor viser at især rute 11 syd for E20 (Tønder-Korskroen) samt rute 8 på Fynssiden (Fynshav-Nyborg) begge har et ganske stort antal bygennemfarter. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev Frederikshavn Bygennemfart uden væsentlig trafikbelastning eller med gennemført trafiksanering Trafikbelastet bygennemfart Hanstholm Fjerritslev Aalborg Thisted Års Thyborøn Skive Struer Holstebro Viborg Hobro Hadsund Randers Grenå Ringkøbing Skjern Tarm Varde Ølgod Esbjerg Ribe Herning Brande Silkeborg Århus Skanderborg Horsens Vejle Fredericia Vejen Kolding Ebeltoft Helsingør Sjællands Odde Hundested Hillerød Frederikssund Kalundborg Odense Korsør Nyborg Holbæk Roskilde Sorø Køge Slagelse Ringsted København Haderslev Assens Næstved Tønder Frøslev Aabenraa Fåborg Svendborg Spodsbjerg Tårs Nakskov Vordingborg Stege Maribo Nykøbing F Rødby Gedser Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet. 6

7 Banenettet Investeringerne i banenettet går udelukkende til genopretning af et nedslidt banenet. Indsatsen for en øget regularitet (færre forsinkede tog) bliver prioriteret efter passagerantal samt banernes betydning. På det følgende kort er vist den foretagne prioritering i tre niveauer. Det betyder at banestrækningerne fra Lunderskov til henholdsvis Esbjerg og Padborg ikke er blandt de højst prioriterede. Begge disse strækninger indgår ellers i det store H, hvor motorvejs-og banetrafik prioriteres højest. Frederikshavn 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Thisted Aalborg Struer Holstebro Langå Grenå Skjern Herning Århus H Skanderborg Helsingør Varde Vejle Taulov Fredericia Holbæk Kalundborg Roskilde Helgoland København H Kastrup Esbjerg Bramming Ribe Lunderskov Odense Nyborg Korsør Ringsted Næstved Svendborg Tønder Tinglev Sønderborg Padborg Nykøbing F Rødby Færge Gedser Bane Danmark 7

8 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres højt, herunder også sammenhængen ud over regionens grænser. Den øvrige del af regionen skal have god adgang til det overordnede trafiknet. Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs.