Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Transkript

1 Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet i dagtilbud Som vi fortalte i vores første nyhedsbrev, vil vi i de kommende uger her udgive en ny artikelserie, der beskriver pejlemærker for udvikling af endnu højere kvalitet i jeres dagtilbud. Artiklerne beskriver, hvad forskning peger på som de væsentligste indholdsdele og pejlemærker for en kvalitetsudvikling. Vi vil her give korte resuméer af de kommende artikler om de fem pejlemærker for høj kvalitet i dagtilbud. Vi har derfor valgt at stable dem ovenpå hinanden i Højkvalitetsfyrtårnet. Læring og kvalitet C. Tilpasning af læreprocesser, akkumuleret succesfuld praksis og viden om læreplanen B. Balance mellem læringssituationerne A. Viden om børns læring Kreativitet og kvalitet B. Udvikling af kreativiteten i dagtilbud A. Forståelse af kreativitet Medvirken og kvalitet B. Skab demokratisk dannelse A. Medvirken som inddragelse, lydhørhed og selv- og medbestemmelse Inklusion og kvalitet B. Afdække og modvirke eksklusionsmekanismer A. Sikre alle former for inklusion Relation og kvalitet B. Barn - barn relationerne A. Voksen - barn relationerne De fem pejlemærker er: Relationer Inklusion Medvirken Kreativitet Læring De udgør tilsammen det, vi kalder Højkvalitets-fyrtårnet. De fem pejlemærker hænger selvfølgelig sammen på kryds og tværs, men grundlæggende er de også forudsætninger for hinanden. Vi starter artiklerne og resuméerne i bunden af fyrtårnet med Relationer og kvalitet og bevæger os op i fyrtårnet. Men først skal det lige slås fast, at forskningen generelt er enig om, at personalets kvalifikationer, god normering og ikke for store børnegrupper er en forudsætning for kvalitet i dagtilbud. Man kan også sige, at det er grundlaget for fyrtårnet. Men det allervigtigste for udvikling af kvaliteten er karakteren af samspillet mellem børn og voksne, og hvad pædagogerne foretager sig med børnene og læringsmiljøet. Alle disse ting vil de fem pejlemærkerhandle om. Vi starter som nævnt nedefra i Højkvalitetsfyrtårnet. Le arn Lab

2 Relation og Kvalitet A. Voksen - barn relationen Relationerne og vores ansvar for dem er fundamentet for alt i dagtilbuddet Udviklingsstøttende samspil i relationen - tre dialogformer B. Barn - barn relationen God kvalitet i børns samspil - stimuler gode barn-barn relationer Fokus på udvikling af alle delelementer i sociale kompetencer Det er de voksnes adfærd, der definere det sociale og relationære miljø Skabe venskaber og tilhørsforhold Pædagogisk ledelse og relationerne 1 Relation og kvalitet Børns læring og udvikling er som bekendt baseret på relationer og tilknytning helt fra starten. I forhold til høj kvalitet i dagtilbud er samspillet med børnene derfor det vigtigste. Men der er ikke kun tale om de direkte voksen-barn relationer. Indirekte har disse relationer og samspil også stor betydning for børn-børn relationerne. Barnet er nok afhængig af de voksnes omsorg, støtte og anerkendelse. Men barnet er også afhængig af et gensidigt samspil med de andre børn i praksisfællesskaber som fx legen. Det er derfor vigtigt med en stor bevidsthed om, hvad de forskellige former for samspil betyder. I et højkvalitets-dagtilbud skal der altså være fokus på kvaliteten af samspillet mellem voksne og børn og bevidsthed om samspilsformernes betydning. Forudsætningen for kvalitet i relationen mellem barn og voksen er, at det pædagogiske personale selv har udviklet de udviklingsstøttende samspilsmønstre, der støtter barnets udvikling af færdigheder, vilje og motivation. Pædagogen kan udvikle samspillet ved brug af tre dialogtyper, 1: Den følelsesmæssige dialog, hvor barnet mærker, at det er værdsat; 2: Den meningsskabende dialog, hvor barnets oplevelser får mening og 3: Den guidende og regulerende dialog, hvor barnet lærer strategier og selvkontrol. I artiklen uddybes de tre dialogtyper med en liste af vigtige kendetegn for høj kvalitet i sociale relationer mellem voksen og barn. Forskning i kvalitet og kvalitetsvurderingsredskaber for dagtilbud angiver som tegn på god kvalitet, at der er en høj interaktion mellem jævnaldrende børn, og at denne interaktion er positiv med få eller kun enkelte konflikter, og at personalet hjælper med at løse sociale problemer på tilfredsstillende måder. Den endnu bedre kvalitet Udmærket opnås ved, at personalet også udpeger børnenes positive sociale adfærd over for hinanden, at personalet hjælper med at undgå konflikter og tilbyder muligheder for, at børnene kan arbejde sammen på et projekt. Kvalitet handler altså derfor også om udvikling af børnenes sociale kompetencer. De fleste mener nok, at sociale kompetencer og at kunne indgå i fællesskaber er det vigtigste for børn at lære i dagtilbud. Men ifølge danske og norske undersøgelser har pædagoger dog traditionelt i praksis - paradoksalt nok - lagt mest vægt på børnenes individuelle valg og mindre vægt på deres læring om indflydelse og deltagelse i fællesskaber. Forskning om udvikling af social kompetence i dagtilbud beskriver en sammenhængende pædagogisk platform, der bør lægges til grund for kvaliteten af omsorg, opdragelse, dannelse, leg og læring i dagtilbuddet. Platformen består af fem delområder, der alle er lige centrale mht. at udvikle en god og sammenhængende social kompetence. De fem delområder er: 1) Empati og rolletagning, 2) Prosocial adfærd, 3) Selvkontrol, 4) Selvhævdelse samt 5) Leg, glæde og humor. De fem delområder uddyber artiklerne om Relationer og kvalitet. Forskningen angiver, at det er de voksnes ansvar, at børnenes erfaringsbaserede læring i dagtilbuddet er i overensstemmelse med målene for social kompetence. De voksne skal altså sørge for, at læreprocesserne, som børnene indgår i, har fokus på de fem dele af platformen, men de skal også i dagligdagens praksis vise, at de behersker de fem delområder i platformen for social kompetence i forhold til ikke bare børnene, men også i forhold til hinanden.

3 Der er ingen tvivl om, at det at have i det mindste een ven i dagtilbuddet er af den største betydning for børnenes tilhørsforhold, tryghed, trivsel og læring. At skabe god grobund for udvikling af venskaber er derfor også en væsentlig opgave for dagtilbuddets kvalitet. Og endelig peger forskning også på, at støtte til at lære konfliktløsning er væsentligt. Pædagogisk ledelse er vigtigt i forhold til høj kvalitet i relationerne i dagtilbuddet, da en positiv ledelse styrker børnenes lyst og evne til at samarbejde. Barnet lærer nemlig også af de voksnes relationer og samarbejdsmønstre med hinanden. Lederen må stadigt skelne mellem to tilgange til personalet for reelt at kunne forholde sig til sin forpligtigelse til at udvikle pædagogikken og professionskulturen: Den faglige tilgang og den personlige tilgang. Denne dobbelthed fremgår også af nogle af de vigtige kendetegn for høj kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske ledelse som oplistes i artiklen. Inklusion og Kvalitet A. Sikre alle former for inklusion Sikre alle børns muligheder for reeel deltagelse i fællesskaber Have fokus på både fysisk, social og psykisk inklusion. Det sidste er det sværeste, da det bygger på barnets egen følelse af at være inkluderet og værdsat B. Afdække og modvirke eksklusionsmekanismer Bevidsthed om og forsat afdækning af eksklusionsmekanismer Hjælpe børn til at lære forskellige konfliktløsningsmetoder Pædagogisk ledelse og inklusion og eksklusion 2 Inklusion og Kvalitet Pædagogisk arbejde med inklusion handler om, at hvert enkelt barn er og føler sig anerkendt som en værdifuld deltager i det kommunikative samspil i dagtilbuddets fællesskaber. Barnet skal ikke bare rummes af de voksne og de andre børn. Der skal være deltagelsesmuligheder for alle børn, og barnet skal også selv føle sig som en værdifuld deltager. Inklusion er ikke kun et spørgsmål om deltagelse i fællesskabet nu og her, men er også forudsætningen for børnenes muligheder i et fremtidsperspektiv. Fuld inklusion giver børnene mulighed for at lære kompetencer, så de kan begå sig nu, men også begå sig og få et godt liv i fællesskaber i fremtiden. Med inklusion skal alle børn altså have ret til gode samspil, læring og medvirken i fællesskaber. pædagogisk skal håndteres. Som en uddybning af inklusionsbegrebet i relation til kvalitet foreslås det, at man har fokus på alle tre typer af inklusion 1) Den fysiske inklusion, der drejer sig om under hvilke betingelser børnene er til stede i læringsmiljøet. 2) Den sociale inklusion, der drejer sig om deltagelsen i fællesskaberne, og til sidst, men ikke mindst 3) Den psykiske inklusion, der drejer sig om børnenes egen oplevelse af at være inkluderet. I artiklen præsenteres en liste af vigtige karakteristika for en praksis, der arbejder med alle tre inklusionsformer. Pædagogisk ledelse af inklusionsmiljøer handler også om ledelse af personalet i det enkelte dagtilbud. Man kan derfor også tænke i de samme tre inklusionsformer, der før blev nævnt i forhold til personalet. Det er samtidigt uhyre vigtigt, som med børnene, at være opmærksom på, om der er evt. skjulte eksklusionsprocesser i dagtilbuddets kultur, der måske kan forhindre, at den enkelte kan udfolde sine pædagogiske evner fuldt ud. Det modsatte af inklusion er eksklusion, dvs. at være uden for fællesskabet. Pædagogerne skal have stor og løbende opmærksomhed på eventuelle eksklusionsmekanismer i dagtilbuddets fællesskaber. Ny forskning peger på, at nogle pædagoger kan have svært ved at omsætte viden og analyse til ændret praksis i forhold til eksklusion og inklusion. En vigtig forudsætning for dette arbejde er selvfølgelig en fælles forståelse af, hvad inklusion er, og hvordan denne forståelse Del artikelserien med en kollega! Artikelserien er relevant for alle, der arbejder i dagtilbudsområdet. Vi vil opfordre dig til at dele artklen med en kollega eller samarbejdspartner. Artikelserien er bygget op, så den også giver mening, selvom man ikke har licens til Kompetencehjulet.

4 Medvirken og Kvalitet A. Medvirken som inddragelse, lydhørhed og selv- og medbestemmelse Medvirken handler om høj inddragelse, lydhørhed og selv- og medbestemmelse Demokratisk medvirken som et af det pædagogikse arbejdes mål Brug de fem typiske former for fællesskaber, hvor barnets medvirken er på spil B. Skab demokratisk dannelse 3 Skab demokratiske øjeblikke og demokratsik dannelse Praksis der giver høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med demokrati og børnenes medvirken i fællesskaberne Inddragelse af forældrenes subjektive oplevelser og erfaringer og støtte til børns læring i hjemmet Pædagogisk ledelse og medvirken Medvirken og Kvalitet Begrebet Medvirken handler, i forhold til udvikling af høj kvalitet i dagtilbud, primært om børns inddragelse, indflydelse og deltagelse. Derfor er der mange ligheder med medvirken og dannelse til demokrati og handlekompetence. Medvirken kan være svær at adskille fra begrebet inklusion, men vi skelner mellem dem på denne måde: For at kunne medvirke - virke med og tage del i - må man først være inkluderet. Man kan f. eks. godt være fysisk inkluderet uden at medvirke. Medvirken forudsætter derfor inklusion og handler derfor mest om indflydelse og demokrati og den motivation, dette indebærer. udvikling, peger forskningen på, at personalets indsigt i børnenes udvikling og deres lydhørhed over for børnenes ytringer er de faktorer, der har størst betydning for højkvalitetsdagtilbud. I artiklerne præsenteres en liste af indhold og forhold i den pædagogiske praksis, der kendetegner høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med demokrati, og børnenes medvirken i fællesskaberne. Den fulde forståelse af medvirken handler dog ikke kun om børnene. Også pædagogernes og forældrenes subjektive oplevelser og erfaringer skal høres og inddrages i de pædagogiske processer. Forskning viser, at dagtilbuds støtte til læringmiljøet i hjemmet, især i forhold til at udvikle fælles mål, betyder meget for børns udvikling. Pædagogisk ledelse i forhold til medvirken indebærer også lederens aktive interessere for og involvering i pædagogens måde at medvirke på, dvs. være pædagog på. Ledelsen har en opgave i at følge personalets kompetenceudvikling tæt, være i dialog med personalet om læring og læringsprocesser, vejlede til refleksion over praksis og vise mod til forandring og åbenhed. Lederen bør være rollemodel og gå foran med en medvirkende professionskultur. At arbejde med kvalitet i forhold til medvirken handler derfor om, at man organiserer det pædagogiske arbejde, så alle børn oplever at have mulighed for at deltage, blive set og hørt. Børnene skal opleve, at deres syn på tingene har betydning, og de skal inddrages i dagligdagens gøremål i dagtilbuddet, hvor de og deres indsatser bliver værdsat både individuelt og i fællesskabet. Når der arbejdes med demokratibegrebet i forhold til børns medvirken i dagtilbud, er det mest realistisk at tale om øjeblikke af demokrati. Pædagogen kan give muligheder for demokratiske øjeblikke inden for rammerne af forskellige fællesskaber. Der nævnes fem typiske former for fællesskaber, hvor barnets medvirken og øjeblikke af demokrati kan praktiseres. Det vigtige for børnenes muligheder for medvirken i disse fællesskaber er pædagogens måde at nærme sig og gå i samspil med børnene på, og hvilke arbejdsmetoder pædagogen vælger for at fremme de ønskede læringsmål. Når der fokuseres på betingelserne for børnenes læring og Vil du gerne læse tidligere udsendte artikler: 1. Artikel 1 - Læs den her! Digitale UV-midler

5 Kreativitet og Kvalitet A. Forståelse af kreativitet At kreativitet forstås og udvikles som et generelt kognitivt redskab til at se muligheder Kreativitet gør det lettere at turde og kunne lære nyt Udvikling af kreativitet er væsentlig for al udvikling - ikke kun det musiske De kulturelle udtryksformer skal præsenteres og trænes, men barnet skal også opfordres til at bruge dem på barnets egne måder B. Udviklingen af kreativiteten i dagtilbud Skabe tryghed med mindre vurdering i relationer og fællesskaber Kreativitet kan udvikles på mange måder, - i legen, aktiviteter og i hverdagssituationer Praksis der giver høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med kreativitet Pædagogisk ledelse og kreativitet 4 Kreativitet og Kvalitet Hvordan skal kreativitet forstås? Der er mange bud på dette. Men som udgangspunkt er der i hvert fald tale om, at det er en generel kognitiv evne, der bruges i alle udviklingsområder og baner vejen for barnets forståelse og håndtering af omgivelserne, så kompetencerne udvikles. Kreativitet er derfor en væsentlig forudsætning for evnen og åbenheden i forhold til at lære nyt, idet kreativitet handler om at få øje på nye kombinationer og handlemuligheder. man også muliggør, opfordrer og optimerer barnets egne muligheder for at bruge disse udtryksformer på sin egen måde i nogle kreative processer. Men kreativitet er mere end egen brug af kulturelle udtryksformer. Udvikling af kreativitet er som nævnt vigtig inden for alle udviklingsområder fx også sprogligt og matematisk, fordi det baner vejen for åbenhed, håndterbarhed og fleksibilitet i forhold til at lære. Der er flere ting, som har betydning for udviklingen af kreativitet i dagtilbud. Børn har i første omgang brug for et trygt rum for at hjælpe dem til at være mere åbne for nye ideer og åbne i den måde de kommunikerer og udtrykker sig på, hvilket hjælper dem til at afprøve og udtrykke deres kreativitet. Forskning viser, at udviklingen af kreativitet hænger nøje sammen med barnets selvtillid og selvsikkerhed og er afhængig af, at der er mulighed for at lege i dagtilbuddet. I vores dagtilbud har vi netop meget plads til legen og mulighed for et trygt miljø, hvor nærværende voksne prioriterer at gøre opdagelser sammen med børnene og skabe vurderingsfrie rum og rammer for leg, fordybelse og bevægelse. Der oplistes eksempler på tegn på kreativitet i dagtilbud i artiklerne om Kreativitet og kvalitet. Dagtilbuddets ledelse må stræbe efter og understøtte en stærk kultur, der er nysgerrig, åben for at prøve nyt, kreativ og innovativ (nyskabende). Det gælder også i personalegruppen. Det kræver nogle af de samme betingelser som for børnenes læringsmiljø. I dagligdags forståelse og i praksis forbindes kreativitet ofte med det at forme noget nyt af forskellige materialer. Det kan da også være en rigtig kreativ proces, men er det egentlig ikke, hvis det handler om, at børnene skal arbejde efter modeller, for så er der mere tale om tilegnelse af forskellige udtryksformer og håndværksmæssige evner eller træning af disse. Kreativitet forstås også ofte kun som noget med de kulturelle udtryksformer eller specielle fantasifulde lege. Arbejdet med at præsentere barnet for kulturelle udtryksformer er dog ikke i sig selv kreativitet, hvis resultatet er givet på forhånd. Men præsentationerne, sansningerne og afprøvningerne er forudsætninger for, at barnet får redskaber til selv at kunne kreere egne ting ved hjælp af disse udtryksformer. Skal kreativitet udvikles kvalitativt, skal man derfor sikre sig, at

6 A. Viden om børns læring Læring og Kvalitet Viden om børns læring: anknytningsmuligheder og motivation er afgørende Børns læring hænger sammen: forstå og arbejd efter at børnenes kognitive, sociale og personlige udvikling er komplementært, hvilket vil sige at de tre former for udvikling understøtter og supplerer hinanden B. Balance mellem læringssituationerne Lige fordeling i praksis mellem de tre læringssituationer: hvor pædagogen går bagved, ved siden af og foran barnet. Dvs fri leg, nuets pædagogik og voksen planlagte aktiviteter og processer Nuets didaktik kan ikke stå alene C. Tilpasning af læreprocesser, akkumuleret succesfuld praksis og viden om læreplanen Tilpasning af læreprocesser, herunder akkumuleret succesfuld praksis, der kræver kendskab til barnets kompetencer og nærmeste udviklingszone Udfordrende pædagogisk interaktion hvor barnets hjælpes i dets nærmeste udviklingszoner især gennem udvidet fælles udforskning, begrebssætning og refleksion med barnet Stilladsering og sustained shared thinking Viden om og forståelse af læreplanen Pædagogisk ledelse og læring 5 Læring og Kvalitet Kvaliteten i dagtilbud er afhængig af, at pædagoger og ledelse har et bevidst syn på, hvad læring er, hvordan børn lærer bedst, hvor børnene er i deres læreprocesser, og at de arbejder på, at alle børn udvikler deres potentialer. Muligheden for læring beskrives som afhængig af barnets anknytningsmuligheder og motivation for at lære. Læringsmiljøet skal derfor præges af, at pædagogerne fokuserer bevidst på læring, har klare mål, skaber motivation, inddrager børnene og samarbejder med børnene. indhold og aktiviteter, der er væsentlige for børnenes læring og udvikling. Det kan være lettest i fri leg og voksenstyrede aktiviteter, men pædagogerne skal altså også kunne gribe nuet og spontant følge op på eller tage afsæt i børnenes egne initiativer og samarbejde ud fra dette. Det sidste beskrives som Nuets didaktik. Det er også vigtigt for kvaliteten, at børnenes kognitive udvikling (det vil sige det, der handler om tænkning og evnen til at lære og erkende), sociale udvikling og personlige udvikling ses som understøttende og supplerende for hinanden, og at personalet har den faglige viden, der er nødvendig for at kunne støtte disse udviklinger. Kernen er, at pædagogerne er læringsorienterede og kan tilpasse læringsprocesserne til børnenes måde at lære på, deres udvikling, ressourcer og interesser og så vidt muligt skabe akkumulerede succeser for børnene. Personalet skal derfor møde børnene med pædagogisk bevidsthed og søge indsigt i, hvad børnene vil opnå, og hvad de interesserer sig for. De skal yde støtte til, at det kan lade sig gøre for børnene og forholde sig nysgerrig over for børnenes spørgsmål og aktiviteter. Forskningen peger på fordelene i en ligelig fordeling af tre læringssituationer i dagtilbuddene. Fordelingen ses i forhold til, om det er børn, der på egen hånd igangsætter og er aktive, om der samarbejdes ud fra børnenes initiativer, eller om de voksne er igangsættende og de mest styrende. For at kunne skabe læring skal pædagogerne i alle tre læringssituationer tage udgangspunkt i, hvilke erfaringer, oplevelser, I forlængelse af dette peger forskning på en bestemt måde at skabe udfordrende interaktioner med stor læringseffekt: At personalet bruger åbne, udforskende spørgsmål og understøtter børnenes tænkning og sprog i en udvidet vedholdende udforskning og refleksion sammen med barnet om det,

7 der foregår ud fra barnets initiativ ( sustained shared thinking ). En læreplan med tydelige og helhedsorienterede læringsmål, som de findes i Kompetencehjulet, er afgørende. Med udgangspunkt heri kan pædagogerne møde børnene med høj faglig bevidsthed, overblik til at have høj fleksibilitet i forhold til børnenes initiativer og skabe et læringsmiljø, der er rigt på materialer og muligheder. Det er også vigtigt i forhold til at kunne se, hvilken læring, børnene ikke får mulighed for på deres eget initiativ. Der må pædagogerne skabe læringssituationer, hvor det er den voksne, der er igangsættende. Sidst, men ikke mindst, er ledelsen en vigtig faktor for udviklingen af høj kvalitet. Det er væsentligt, at ledelsen fremmer høj kvalitet ved at alle dagtilbuddets opgaver, dagligdag og praktiske rutiner er noget, der reflekteres didaktisk over dvs. i forhold til indhold, mening, læringsmål, rammer og børnenes læringsforudsætninger. For at kvalificere dette er det vigtigt også at skabe et analytisk og metodisk fokus, og skabe en professionskultur, der er åben, kreativ, innovativ, nysgerrig og ambitiøs. At udvikle og fastholde dette kræver også åbenhed og opsøgning af forskellige nye input udefra. Glæd dig til artiklerne der udgør Højkvalitets-fyrtårnet I næste artikel starter vi med det første pejlemærke: Relationer. Relationer er fundamentet for alle pejlemærker i en tidssvarende relationsorienteret pædagogisk praksis og dermed også for Højkvalitets-fyrtårnet (og Kompetencehjulet). Vi vil i de to første artikler uddybe forskningens beskrivelse af sammenhængen mellem kvalitet og relation. Vi lægger ud med et fokus på voksen-barn- relationerne og vil i den efterfølgende artikel gå videre til barn-barn-relationerne. Til sidst i hver artikel finder du henvisninger til relevante artikler og metoder fra Kompetencehjulet. Vi har prioriteret og udvalgt nogle få eksempler, som gengives i artiklen. Herudover har vi indsat links til en række faglige tekster, kilder og metoder, som du har adgang til, når du er logget ind i Kompetencehjulet. Vi er Danmarks største leverandør at Pædagogiske IT-redskaber Parat til Skole Kompetencehjulet Skolebarometeret Hvad nu mor og far! Kompetencehjulet + Faglig Progression Alsidig, social & personlig Mål & værdier Lærings hjulet HPA Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer Sprog vurderingen Læs mere om vores 12 redskaber! e arn Lab Farvel til dagtilbud goddag til skole Vi kan også digitalisere jeres pædagogiske papir - redskab, kontakt os! L Hobrovej Nibe - info@learnlab.dk - Tlf.: