Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Transkript

1 Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor, Københavns Universitet Billund, Dias 1 Billund, Dias 2 Program Ernæringsmæssige behov gennem den reproduktive cyklus Fodring og reproduktion- gamle studier Nye Fokus i farestalden Konklusion/anbefalinger Soens behov gennem cyklus Vigtigt at vide hvad soen skal bruge energi og næringsstoffer til hvornår Løbestald Vigtigt at vide hvordan soens behov ændrer sig gennem cyklus For at: Vigtigt Undgå med over- eller fokus underforsyning på hele af cyklus foder og ikke kun Sikre dele fravænning af denaf store grise Undgå negativ effekt på reproduktion Sikre soens holdbarhed / undgå for stor udsætning af søer Farestald Drægtighedsstald Billund, Dias 3 Dias 4 Hvad skal soen bruge energi og næringsstoffer til? Drægtighed Diegivning Goldperiode Vedligehold Vedligehold Vedligehold Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Eksempel: proteinaflejring (g/dag) gennem drægtighed Implantation Fostervækst Mælkeproduktion Ægløsning Placenta + bør + fostervæske Yvervækst Vækst unge søer Reetablering af huld Yvervækst Placenta + Bør Fostre + Yver Ægløsning Vedligehold Dias Billund, Dias 6 1

2 Soens behov gennem den reproduktive cyklus - diegivning Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - løbning Soens mælkeydelse afhænger af kuldstørrelse og grisenes størrelse Formål: at sikre at så mange æg som muligt løsnes Mælkeydelse, kg/d 17 Top: 14,9 kg 1 13 Top: 12,6 kg 11 9 Top: 11,2 kg grise, 2, kg/d 12 grise, 2,8 kg/d 14 grise, 3,1 kg/d Vi ønsker: LH og FSH-pulseringer -> ægløsning Dette kræver: høj insulin/igf-1 i blodet (2-3 fodringer) Påvirkes af fodringen Dias 7 Hansen et al. 12 Dias 8 Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning Canadisk studie: Effekt af fodring under diegivning på næste cyklus Dag -21 Ad lib. Ad lib. 8% af ad Lib. Dag Ad lib. % af ad Ad lib. lib. Vægttab, kg 11, a 21,1 b 24,8 b Løsnede æg 19,9 a 1,4 b 1,4 b Fosteroverlevelse, % 87, a 64,4 b 86, a Dage indtil løbning 3,7,1,6 Fodring under diegivning: SA: 7,2 kg/dag AL:,1 kg/dag R: 2,8 kg/dag ab: forskellige bogstaver = signifikant forskel Dias 9 Zak et al. (1997) Dias Tid på dagen Zak et al Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - drægtighed Formål med fodringen: 1) tidlig drægtighed: så mange befrugtede æg som muligt (kræver højt niveau af hormonet progesteron) Foderindtag, mobilisering og reproduktion Soens krop Studie 1: Højt foderindtag -> lav progesteron -> færre embryoner overlevede (Jindal et al. 1996) Studie 2: Fandt ingen effekt af fodring på antal overlevende embryoner (Quesnel et al. ) 2) resten af drægtighed: vækst og udvikling af fostre Fostervækst er prioriteret (gennemgået tidligere) grise Mælk Foder Dias 11 Dias 12 2

3 Forsøg: karakterisering af den moderne højtydende danske so Udført i dansk besætning med SpotMix foderanlæg 6 søer (1. til 4. læg) Forsøgsperiode: fra indsættelse i farestald til fravænning Fodring Foder i farestalden: Sammensætning : Indhold Energi, FEso/kg 1,8 Stand. ford. råprotein, g/feso 1 Stand. ford. lysin, g/feso 6,7 Foderkurver i farestalden: Dag efter faring Foderkurve (søer), FEso pr. dag 1 2, 2, 2 3, 3, 7,, 14 8, 7, 17 9, 8, Foderkurve (gylte), FEso pr. dag Dias 13 Dias 14 Målinger på alle søer (6 søer) Målinger på 72 anden lægs søer Indsættelse Dag 2 Dag 2 Dag Dag 17 Dag 26 Vægt so Kuldudjævning 14 grise pr. so Kuldvægt Vægt so Kuldvægt Vægt so Kuldvægt Mælkeprøve Kuldvægt Sovægt Dias 1 Dias 16 Gennemsnit for forsøgsdyr Måling Gennemsnit Standard afvigelse Kuldnummer 2, 1, Kuldstørrelse fravænning 13, 1,1 6,6,8 ag 2,9, Mælkeydelse, kg/dag 11,3 1,4 Vægttab, kg -22,1 12,7 Rygspæktab, mm -2,9 1,7 Vægttab, % af vægt efter faring 9,1,1 Rygspæk Rygspæk, mm Rygspæktab 16faring:,9 mm Rygspæktab 1d2 til d17: 2,6 mm (,2 mm/dag) Rygspæktab 14d17 til d26:,7 mm (,1 mm/ dag) Dias 17 Herning 21/-14 Dias 18 3

4 Institut for produktionsdyr og Heste Sovægt Foderindtag og vægttab Vægt, kg 3 Vægttab 28 faring: 32,7 kg Vægttab 26 d2 til d17: 17,9 kg (1,2 kg/dag) Vægttab 24 d17 til d26: 7,9 kg (,9 kg/dag) 2-3 Vægttab, kg P<.1 r=-, Herning 21/-14 Dias 19 Dias Kuldtilvækst og foderindtag P<,1 r=, Kuldtilvækst og vægttab P<.1 r= Vægttab, BW loss, kg kg Dias 21 Dias 22 Kuldtilvækst og rygspæktab Sammenhæng mellem foderindtag, vægttab og kuldtilvækst P<.1 r= Rygspæktab, Back fat loss, mm mm Vægttab, kg Dias 23 Dias 24 4

5 Mål for fedt- og muskelmobilisering i søernes blod Kuldtilvækst og muskelmobilisering NEFA,mmol/L Plasma kreatinin, µmol/l Størst,3 mobilisering fra Kreatinin = produkt 18 fra nedbrydning af muskel,2 kropsfedt Muskel i første 17 Kreatinin i plasma -> søernes mobiliserer fra deres muskelprotein 16 del af,2 1 diegivningen NEFA = frie fedtsyrer i plasma,1 14 Bør,1 NEFA i plasma 13 -> søernes mobilisere fedt fra kroppen 1, Søer med høj kuldtilvækst mobiliserer både fedt OG protein fra kroppen Plasma kreatinin, µmol/l P<.1 r =.34 Dias 2 Dias læg vs. ældre søer Forskelle mellem søernes kuldnumre 14 Lavere mælkeydelse -> 12 lavere kuldtilvækst Lavere foderindtag Lavere vægttab (kg) Samme rygspæktab Dias 27 Parity Kuldnummer Mælkeydelse, kg/d 8 Parity Kuldnummer 1. lægs søer skal også bruge næringsstoffer til vækst Forskelle mellem søernes kuldnumre Vægttab, % af vægt efter faring Kuldnummer Sted og dato Dias 28 Den højtydende danske so: Livet efter farestalden Har en høj mælkeydelse Forudsætning for dette er: Har et højt vægttab OG Har et højt foderindtag Mobiliserer både fedt og protein fra kroppen Har kuldnummer 2 eller 3 En høj mælkeydelse i farestalden er ikke nok Vi vil gerne have en høj holdbarhed på søerne Vi vil gerne have gode i den efterfølgende cyklus Hvordan påvirker soens foderindtag og kropsmobilisering i farestalden: Antal dage indtil løbning Antal totalfødte ved næste faring Dias 29 Dias 3

6 Data for efterfølgende reproduktion Effekt af foderindtag i farestald på antal dage indtil løbning Måling Gennemsnit Standard afvigelse Dage indtil løbning 7,1 11, Længde drægtighed 117,4 1,6 næste faring 18,2 3,8 Levendefødte næste faring 16,4 3, Dødfødte næste faring 1,7 2, Dage indtil løbning 4 Højere foderindtag -> færre dage indtil 3 løbning Dias 31 Dias 32 Effekt af vægttab under diegivning på totalfødte ved næste faring Effekt af rygspæktab under diegivning på totalfødte ved næste faring 2 For højt vægttab kan give færre totalfødte 1 2 For højt rygspæktab kan give færre totalfødte Vægttab, kg Rygspæktab, mm Dias 33 Dias 34 Effekt af foderindtag under diegivning på totalfødte ved næste faring Foderindtag og vægttab 2 Højt foderindtag giver flere totalfødte Foderindtag Over, kg/dag Under, kg/dag Vægttab, kg Under 1 Over 1 Under 1 Over 1 Antal søer Dage indtil løbning 6, 6,8 9,4 8,3 18,7 18, 17,6 17,6 Dias 3 Dias 36 6

7 Vi kan ikke få det hele! Fokus på fodertildeling i farestalden Farestalden: Høj mobilisering OG højt foderindtag -> høj kuldtilvækst Løbestalden: Højt foderindtag i farestalden -> færre dage indtil løbning Farestalden (næste faring): Høj mobilisering i forrige diegivning -> færre totalfødte Højt foderindtag i forrige diegivning -> flere totalfødte Fokus Søernes i farestalden: fodertildeling i farestalden er vigtig: Sikrer mælkeydelse Sikre at de højtydende søer (mange og store Hindrer overdreven mobilisering grise) får Sikrer nok hurtig foder. brunst efter fravænning Sikrer mange totalfødte i næste kuld Mælkeydelse Dias 37 Dias 38 Konklusion Højt foderindtag og mobilisering er nødvendig for høj mælkeydelse Høj mobilisering kan give færre totalfødte Foderindtag har positiv effekt på næste cyklus Der skal fokus på fodertildeling og huld i farestalden Take home message Drægtighedsstald: Fodring efter huld Farestald: Sikre højt foderindtag Vægttab er ok (ca. -3 kg) Stort vægttab giver problemer i efterfølgende cyklus Løbestald: Grundlaget er højt foderindtag i farestalden Fodring flere gange dagligt Dias 39 Sted og dato Dias 4 Hvad mangler vi viden om? Hvor er grænsen for hvornår mobilisering går fra god til dårlig? Hvor meget foder skal søerne præcis have for at det har en effekt?? Spørgsmål? Betyder det noget hvornår fodring og mobilisering kontrolleres under diegivningen?? Dias 41 Dias 42 7