Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Transkript

1 Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

2 Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre den 1. januar 2007 lagt sammen. De fire kommuner har haft forskellige udgangspunkter for arbejdet med landsbyer og landdistrikter. Blandt andet derfor er der behov for en ny fælles landsby- og landdistriktspolitik. I idégrundlaget i Aftale om Kommunesammenlægning fra 2005 står der, at Vi vil skabe mulighed for udvikling i hele kommunen og vi vil udnytte de styrker vi har såvel på landet og i landsbyerne som i købstaden. (..) vi ønsker at være en god bosætningskommune også med liv i landsbyen. I visionen for Skive Kommune står der, at Et vigtigt element i strategien på området (Skive et godt sted at bo) er at udvikle Skive Kommune så balancen mellem by og land bevares. Udviklingen af land og by i Skive Kommune skal understøtte hinanden. Alle strategi- og plantiltag i kommunen skal tage udgangspunkt i dette samspil. Landsby- og landdistriktspolitikken tager udgangspunkt i kommunens planstrategi, der har Landsbyer i udvikling som et af fem indsatsområder. Formål Formålet med landsbypolitikken er, at landsbyerne er i stadig udvikling, så Landsbyerne kan forblive velfungerende leve-, bo- og arbejdssteder. Befolkningstallet kan fastholdes eller øges. Formålet med landsbyer i stadig udvikling rummer to opgaver: Driften af landsbyerne skal sikres i form af den offentlige service, dette er primært kommunens opgave. Men for at sikre egentlig udvikling kræves også lokalt engagement. Landsbypolitikken beskriver først sikringen af driften i form af fire indsatsområder, som kommunen har fokus på. Dernæst beskrives de bærende principper for arbejdet med udvikling baseret på dialog mellem borgere og kommune. Om denne politik Nærværende landsbypolitik skal fungere som et redskab til at skabe sammenhæng mellem alle de kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for landsbyer og landdistrikter i udvikling. Landsbypolitikken skal udmøntes gennem konkrete handlingsplaner og projekter. Byrådet og Landsbyudvalget opfordrer alle lokale kræfter til at deltage aktivt i arbejdet med disse planer og projekter, således at de lokale visioner bliver et væsentligt element til udvikling. I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem strategi, politik og plan/projekt. Det er vigtigt at der skabes forbindelse mellem kommunens virke på forskellige niveauer at alle politikker viser tilbage til kommunens værdier, vision og planstrategi. Ligeledes er det vigtigt at politikker operationaliseres i konkrete planer og projekter: Vision og værdier STRATEGI Fælles værdier og strategiske mål Planstrategi POLITIK Overordnede styringsværktøj for et givent område Landsbypolitik PLAN Konkretisering af politikker handlingsværktøj Kommuneplan Sektorplaner PROJEKT Konkret udmøntning Projekter og andre konkrete tiltag Udviklingsplan for hver enkelt landsby 2

3 Indsatsområder Landsbypolitikken udpeger fire indsatsområder. Disse fire indsatsområder betegner funktioner, som er afgørende for om landsbyen kan fungere og være i udvikling. Disse funktioner er internt forbundne. En positiv udvikling indenfor ét af områderne vil påvirke de andre områder positivt, for eksempel opførelsen af nye boliger eller en virksomhed i udvikling som f.eks. Thise Mejeri. tilsvarende og omvendt ved en negativ udvikling. Nedenstående figur illustrerer disse funktioner og deres indbyrdes sammenhæng, og danner udgangspunkt for landsbypolitikkens indsatsområder. Bosætning Offentlig og privat service Erhvervsudvikling Kultur og fritid Bosætning Landsbyerne og landdistrikterne står generelt overfor en udfordring med henblik på at fastholde en balanceret befolkningsudvikling og -sammensætning. Hovedfokus skal være på kernelandboerne (jf. nedenstående figur) de borgere der bor i landsbyen i dag. Der skal arbejdes med deres behov og ønsker. Herudover skal der skabes mulighed for en relativ befolkningsudvikling i alle landsbyer, hvilket kræver, at der løbende tilføres nye boliger herunder sikres muligheder i form af nye byggerunde. De enkelte landsbyers profil skal fastlægges, så der mere bevidst kan arbejdes med at tiltrække de rigtige målgrupper til de respektive landsbyer. Helt overordnet skal der arbejdes med at finde de grupper, der kan og vil flytte på landet jf. nedenstående figur benævnt gevinsttilflyttere. Ligeledes skal de grupper findes, som påtænker at flytte fra landet til byen jf. nedenstående figur benævnt risikolandbeboere. 3

4 Bosat uden for landdistrikterne Bosat i landdistrikterne De uopnåelige kernebyboere Gevinsttilflytterne fra byen Fraflyttere fra landet Tilflytterne til landet Kernelandboere Risikolandboere Tilflytning Fraflytning Der skal arbejdes bevidst med henholdsvis at tiltrække og fastholde de 2 overordnede målgrupper: Gevinsttilflyttere og risikolandboere. Der skal i landsbyerne være mulighed for fleksible, attraktive og anderledes bygge- og bomuligheder for eksempel jordbrugsparceller, storparceller, byggegrunde med udsigt eller på anden måde attraktivt beliggende. Muligheden for udlæg af boligområder med tilknyttet tema, f.eks. heste, golf, sejlads, sport, kunst og lignende - skal undersøges. Offentlig og privat service Landsbyerne og landdistrikterne er afhængige af en velfungerende offentlig og privat service. Der skal i alle kommunens landsbyer og landdistrikter være adgang til god og tidssvarende offentlig service. Den offentlige service skal være til rådighed uden ekstra store omkostninger tidsmæssigt og økonomisk, der kan bevirke, at ulemperne overstiger fordelene ved at være bosat i landsbyerne. Der skal skabes koordinering til flere af kommunens sektorpolitikker f.eks. skolepolitik, ældrepolitik, børnepolitik og sundhedspolitik - lægebetjening. Landsbyudvalget indstiller til, at der i alle sektorpolitikker indtænkes og beskrives udover økonomi og faglighed konsekvenser for landsbysamfundene bl.a. i forhold til eksistens og mulighederne for at tiltrække nye indbyggere og fastholde de nuværende beboere. For at sikre denne koordinering deltager repræsentanter for Landsbyudvalget i et årligt møde med henholdsvis økonomiudvalget, teknik- og miljøudvalget samt udvalget for kultur, erhverv, fritid og turisme. Koordineringsmøder herudover også med andre udvalg og parter aftales efter behov. Detailhandlen i landsbyerne er et vigtigt omdrejningspunkt. For at bevare den nødvendige detailhandel er det afgørende, at kvalitetsniveauet er i orden så den lokale handel positivt vælges til. Der skal i forlængelse heraf arbejdes med at synliggøre det eksisterende handelsliv, der viser mange positive tendenser i flere landsbyer og landdistrikter. Målgruppen for denne synliggørelse er såvel lokalbefolkningen som turisterne. Erhvervsudvikling og beskæftigelse Erhvervslivet i landdistrikterne står overfor væsentlige udfordringer i de kommende år. Generelt er de primære erhverv under forandring, og fødevareforarbejdningen bliver i stigende grad koncentreret ved de større byer i Østjylland. Fremstillingsvirksomhederne har klaret sig godt, men er samtidig truet af udflytninger til udlandet. Der er en god tradition for iværksætteri på Skiveegnen, og de små og mellemstore virksomheder har klaret 4

5 sig relativt godt grundet en stor grad af fleksibilitet. Det er vigtigt at understøtte en differentiering i erhvervene på landet, så området bliver mindre sårbart for strukturændringer. Der skal derfor være mulighed for at etablere mindre virksomheder på velegnede erhvervsarealer i en række landsbyer. Der skal især ses på mulighederne for at benytte tiloversblevne landbrugsbygninger til nye former for erhverv. Virksomheder som tager udgangspunkt i stedbundne tiltag skal støttes. Det kan f.eks. være gårdbutikker, virksomheder med fokus på oplevelsesturisme, story-telling og natur og landskab. Det skal også overvejes hvordan morgendagens erhverv i landdistrikterne og landsbyerne ser ud så der kan skabes rammer for det. Generelt skal der arbejdes mere med at udvikle turisme herunder de faciliteter, der er knyttet hertil havneområder, strande, infrastruktur for den lette turisme cykelstier m.v. herunder bedre adgang til naturen. Kultur og fritid For at landsbyerne kan forblive velfungerende leve-, bo- og arbejdssteder, skal der ikke kun være noget at leve af - der skal også være noget at leve for. Der skal skabes rammer for foreningslivet, kulturlivet og fritidslivet, så det er muligt for borgere at tage aktivt del i deres nære omgivelser, i skabelsen af deres egen hverdag. Kommunalt støttede kultur- og fritidsaktiviteter skal forsøges placeret i landsbyer og landdistrikter. Samspil og synergi mellem de 4 indsatsområder De fire indsatsområder (bosætning, offentlig og privat service, erhvervsudvikling og beskæftigelse samt kultur og fritid) er alle centrale i arbejdet for at fastholde landsbyerne og landdistrikterne som velfungerende leve-, bo- og arbejdssteder. Der skal ikke kun arbejdes indenfor de fire områder, men også i forbindelsen mellem dem for eksempel samspillet mellem en kulturhistorisk dimension (som f.eks. borge og herregårde) og erhverv. Alle tiltag indenfor de fire indsatsområder i denne politik vil foregå i og påvirke landskabet og skal forstås i relation til dette. De landsbyplaner, som skal udarbejdes som en udmøntning af denne politik, skal forholde sig til det landsbynære landskab. 5

6 Principper for arbejdet med udvikling For at sikre at landsbyerne er i stadig udvikling, og ikke kun vedligeholdes (jf. de fire indsatsområder), kræves lokalt engagement. Engagement og viden er en helt central ressource i arbejdet for at skabe udvikling i landsbyerne. I denne del af politikken beskrives de bærende principper for dette arbejde. Nærdemokrati Borgere er en helt central ressource i arbejdet for at skabe udvikling i landsbyerne. De er den bedste kilde til lokal viden: Hvad drømmes der om i landsbyen? Hvilke projekter er der grobund for? Hvilken viden, hvilke evner og hvilke gode forbindelser findes der lokalt? Den lokale viden kvalificerer projektet. Arnsteins indflydelsesstige Borgerkontrol Samarbejde uddelegeret magt Høring information Manipulation ingen indflydelse symbolsk indflydelse reel indflydelse Ved reelt at inddrage borgere i beslutningerne, bringes demokratiet tættere på den enkelte. Kommunen kan give vilkår for, at ildsjælene kan gennemføre deres ideer og skabe udviklings-projekter. Dette sker ved samarbejde (en tæt dialog). Derved tages springet fra at give en symbolsk indflydelse (for eksempel ved høringer) til reel indflydelse. Projektdemokrati Der er en klart stigende tendens til, at borgere engagerer sig i et bestemt projekt, som optager dem. Og når projektets bæredygtighed er afprøvet, trækker de sig tilbage igen. Er formålet, at en bred kreds af borgere deltager i det lokale demokrati, kan det være en fordel: at deltagelse kan ske uden for de faste rammer, at den enkelte kan deltage på egen hånd, at det er legitimt at have en meget konkret interesse i forhold til det, der angår én selv og/eller de nærmeste. Denne form for deltagelse kaldes projektdemokrati og understøtter lysten til at tage initiativ til nye projekter, og en positiv spiral kan igangsættes. For at understøtte arbejdsformen vil landsbyudvalget tage initiativ til en række uddannelsesforløb, som kan sikre, at de lokale aktører er rustet til at arbejde med landsbyens udvikling såvel i form af ideer, planer som projekter. Dialog Dialog er det vigtigste værktøj i arbejdet med at skabe udvikling. Når interessenter inddrages i en dialogbaseret tilgang fra starten af en given proces, er der mulighed for at medtænke synspunkter og erfaringer. Dermed skabes accept omkring beslutninger, forankring og proces. 6

7 Landsbyerne og landdistrikterne i Skive Kommune er præget af mange aktører, som har mange forskellige holdninger til og interesser i, hvad der skaber udvikling. De forskellige aktører har ofte i praksis forskellige perspektiver, som er bærende i indgangsvinklen til landdistriktsudviklingen. Der ligger en væsentlig udfordring i at få professionelle aktører og lokale kræfter ind i en frugtbar proces og dialog, der kan give energi til udvikling af landområderne. Alt afhængigt af udfordringen og perspektivet skal forskellige aktører kunne tage bolden op og indgå i udviklende projekt- og netværkssamarbejder. Rødder og vinger: Lokal forankring og inspiration udefra Forankring er en helt grundlæggende forudsætning for alle udviklingsprojekter i landsbyerne. Forankring betyder at man tager udgangspunkt i landsbyens/lokalområdets egne forudsætninger. Der vil være forskellige styrker og svagheder i landsbyerne og derfor også forskellige processer og projekter. Når projekter bliver ordentligt forankret, styrkes de betydeligt. Med tiden bliver udviklingsprojekterne mere selvkørende og mindre omkostningstunge for kommunen. For borgerne skaber forankringen meningsfulde projekter. Forankring er at skabe accept. Det er at sikre sig, at man afdækker borgernes behov, før noget sættes i gang. Hvis accepten er der, udløses borgernes ressourcer, forløbet bliver dynamisk og det givne projekt har langt bedre chancer. De solide rødder er vigtige for et projekts tyngde og styrke. Men samtidigt er det også vigtigt at give projekterne luft under vingerne i form af nye tankemåder og anderledes input. Der skal inspiration til udefra for at projekterne kan løfte sig og få endnu større betydning for den lokale udvikling. Luften under vingerne kan antage mange former. Foredrag med inspirerende debattører eller forskere, uddannelsesforløb i projektarbejdsmetoden, debataftener, udveksling med andre projektmagere og kendskab på tværs af landsbyer og lokalområder - osv. Økonomi Landsbyudvalget tildeles i forbindelse med Skive Kommunes årlige budgetlægning et beløb, som udvalget kan disponere frit over. Det forudsættes dog, at udvalget træffer beslutninger, der er afstemt med Skive Kommunes politikker på de respektive sektorområder. Beløbsstørrelsen fastlægges i et niveau, så Landsbyudvalget har reel mulighed for at understøtte udviklingen i kommunens landsbyer og landdistrikter. Såfremt der træffes beslutninger, hvor enkelt projekter gives et tilskud på mere en 1,0 mio. kr. eller der gives et tilskud som medfører, at der gives en samlet anlægsbevilling på mere en 1,0 mio. kr. skal beslutningen tillige godkendes i økonomiudvalget og byrådet. 7

8 Aktører i forhold til landsbypolitikken Der er en række forskellige kommunale og kommunalt relaterede aktører som spiller en væsentlig rolle i implementeringen af landsbypolitikken. Landsbyudvalget henstiller til, at disse aktører med tanke for en positiv udvikling lader konsekvenserne for landsbyer og landdistrikter være en vigtig del af grundlaget for deres beslutninger og handlinger. Landsbyudvalget Landsbyudvalget har ifølge kommissoriet til opgave at bidrage til at igangsætte såvel som til at understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder med fokus på at der sker en udvikling overalt i kommunen og med respekt for at der er forskellige kulturer og forskellige styrker i de enkelte lokalområder. Landsbyudvalget har primært fokus på de overordnede linjer i udviklingsarbejdet i landsbyer og landdistrikter og kan i mange tilfælde være borger- og projektgruppers indgangsvinkel til det kommunale system. Udvalget skal bl.a. gennem sit virke og sin arbejdsform sikre en hurtig sagsbehandling. Udvalget for Kultur, Erhverv, Fritid og Turisme Udvalget har primært sit fokus på følgende områder: Generel borgerservice, idræts- og fritidsområdet, kultur og markedsføring samt biblioteksområdet. Teknik og Miljøudvalg Udvalget har bl.a. sit fokus på følgende områder: Lokalplanlægning, byfornyelse, veje, stier, trafiksikkerhed, grønne områder, naturområder, byggeri og havne. LAG-Skive LAG Skive er en forening, som vil styrke lokalsamfundet og sætte fokus på udviklingen af landdistrikterne (landsbyerne) og de fiskeriafhængige områder. Det skal ske i samarbejde med lokale aktører - erhvervslivet, organisationer, grupper og foreninger, myndigheder og mange flere. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og være med til at skabe nye job og gode levevilkår på Skiveegnen. Befolkningen i landdistrikterne og fiskeriområderne kan gennem foreningen være med til at vælge hvilke aktiviteter, der skal sættes i gang med støtte. LAG Skive kan indstille støtteegnede projekter til Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv. LAG Skive har udarbejdet en strategi for, hvordan de vil udvikle områderne, som alle projekter skal ligge inden for. SkiveEgnens Erhvervs- og Turistcenter SkiveEgnens Erhvervs- og Turistcenter har til formål at fremme udviklingen på Skiveegnen, specielt vedrørende erhvervsvirksomheder, turisme og handel. SkiveEgnens Erhvervs- og Turistcenter har sit primære fokus indenfor hovedområderne: Erhvervsservice samt service overfor turister og borgere Handlingsplaner Denne politik skal udmøntes gennem konkrete handlingsplaner og projekter. Hver landsby skal have en udviklingsplan. Landsbyudvalget opfordrer til, at hver landsby deltager aktivt i udarbejdelse af en handlingsplan, som beskriver aktiviteter/ideer for hvert af de fire indsatsområder. Denne skal udarbejdes af indbyggerne i samarbejde med forvaltningen. Vedtagelse Landsby- og landdistriktspolitikken er vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni