Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Transkript

1 Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/ september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Lønstigningerne er fortsat relativt moderate herhjemme og afspejler dermed, at der ikke er generelle flaskehalse på arbejdsmarkedet. Samme konklusion finder man i en rapport om virksomhedernes rekruttering og i erhvervenes vurdering af mangel på arbejdskraft. Der er stadig mange ledige ressourcer i økonomien og derfor god grund til at glæde sig over den stigende beskæftigelse og den lavere arbejdsløshed. For at undgå flaskehalse om nogle år bør fokus her og nu dog være på opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken. Fortsat moderate lønstigninger i Danmark Lønstigningerne er fortsat moderate herhjemme sammenlignet med udlandet, jf. tabel 1. Således var lønstigningerne i Danmark på 1,6 pct. i 2. kvt. på niveau med starten af 2014 og fortsat lavere end de 2,0 pct., der er den gennemsnitlige lønudvikling for Danmarks samhandelslande. Det er 17. kvartal i træk, at lønudviklingen i Danmark er lavere end i udlandet. Tabel 1. Årlig lønudvikling i Danmark og eksportvægtet udland, fremstillingsvirksomhed 1K K K K K K Pct Danmark 1,6 1,9 1,9 1,6 1,5 1,6 Udland 2,2 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 Anm.: Lønudvikling i udlandet er en sammenvejet beregning for Danmarks største samhandelslande: Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge, Polen, Spanien og Finland.. Hvert land indgår i beregningen med den vægt, som de bidrager med i beregningen af det effektive kronekursindeks. For nogle lande foreligger der ikke løntal for 2. kvartal, og der er derfor brugt løntal for 1. kvartal for det pågældende land. Kilde: DA s Internationale lønstatistik. Lønudviklingen herhjemme er også lavere end hos vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge, jf. figur 1. Figur 1. Årlig lønudvikling, fremstillingsvirksomhed, seneste kvartal Pct Pct Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Data for Sverige, USA, Storbritannien, Japan, Norge, Finland og Danmark er fra 2. kvartal For de resterende lande er data fra 1. kvartal Kilde: DA s Internationale lønstatistik. Side 1 af 15

2 jan-05 aug-05 mar-06 okt-06 maj-07 dec-07 jul-08 feb-09 sep-09 apr-10 nov-10 jun-11 jan-12 aug-12 mar-13 okt-13 maj-14 dec-14 jul-15 Aktuel statistik 3/2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Ingen tegn på generelle flaskehalse Få virksomheder oplever rekrutteringsproblemer Stigende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed har på det seneste affødt debat og påstande om, at det i øjeblikket er vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft. De fortsat moderate lønstigninger peger imidlertid i retningen af, at der ikke er tegn på generelle flaskehalse. Der er også stadig et klart overtal af virksomheder, som ikke oplever rekrutteringsproblemer. Den seneste rekrutteringsrapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af forgæves rekrutteringer er steget en anelse fra det usædvanligt lave kriseniveau, men niveauet er fortsat væsentligt under niveauet i højkonjunkturen i 2006 og 2007, jf. figur 2a. På samme måde er virksomhedernes vurdering af produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft steget lidt på det seneste efter det lave niveau under krisen, men vurderingen er stadig væsentlig under niveauerne fra højkonjunkturen, jf. figur 2b. Figur 2a. Forgæves rekrutteringer Figur 2b. Mangel på arbejdskraft Stillinger Stillinger Pct Pct Industri Bygge og anlæg Service Anm.: Figur 2b viser virksomhedernes vurdering af produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Data for industrien er kvartalsdata, og således er månedstallene ens i det enkelte kvartal. Data for servicebranchen er ikke eksisterende før maj Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Rekruttering, forår 2015 og Danmarks Statistik. Stadig mange ledige ressourcer og plads til øget beskæftigelse Der er stadig mange ledige ressourcer i økonomien. Således vurderes beskæftigelsen i 2014 stadig at være mellem personer under det strukturelle niveau (det vil sige beskæftigelsesniveauet i en neutral konjunktursituation), jf. figur 3a. Beskæftigelsesfrekvensen er i øjeblikket også fortsat lav sammenlignet med perioden før krisen, jf. figur 3b. Dertil kommer, at arbejdsudbuddet forventes at stige betydeligt de kommende år blandt andet som følge af Tilbagetrækningsreformen. Regeringen vurderer på den baggrund, at beskæftigelsen skal stige med omkring personer de kommende år for at komme op på det strukturelle niveau og lukke det såkaldte beskæftigelsesgab frem mod Side 2 af 15

3 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Der er derfor god grund til at glæde sig over, at der de næste par år bliver skabt endnu flere job, og at flere kommer tilbage i arbejde, uden samtidig at frygte mangel på kvalificeret arbejdskraft i en udstrækning, der kan få nationaløkonomisk betydning. Figur 3a. Beskæftigelsesgab pers pers De Økonomiske Råd Finansministeriet Figur 3b. Beskæftigelsesfrekvens Anm.: Beskæftigelsesgab i figur 3a er den faktiske beskæftigelse fratrukket den strukturelle beskæftigelse. Tal fra De Økonomiske Råd er beskæftigelsen ekskl. orlov, mens tal fra Finansministeriet er inkl. orlov. Beskæftigelsesfrekvensen i figur 3b angiver beskæftigelsen inkl. orlov som andel af befolkningen mellem år. Kilde: Finansministeriet, De Økonomiske Råd, Danmarks Statistik og egne beregninger. Fokus her og nu på opkvalificering og uddannelse Når det er sagt, er der dog risiko for, at flaskehalse kan udvikle sig om nogle år. Mange af de nye job vil fordre et bestemt kompetenceniveau af arbejdskraften, som ikke altid er til stede i dag. En forsømt opkvalificeringsindsats af arbejdsstyrken kan derfor blive dyrt i mistet produktion. Det er således vigtigt allerede nu at have fuld fokus på opkvalificering og uddannelse. Side 3 af 15

4 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger inden for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har siden december 2013 ligget på et stabilt niveau, der peger på optimisme. Det er nu mere end to år siden, at forventningerne har været negative. Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Stadigt bedre forventninger i industrien Efter nogle måneder med stort fald i 2014, er forventninger i industrien steget igen i 2015 fra -18 til -7. Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande, og herunder blandt andet kriserne i Mellemøsten og Ukraine, som har øget usikkerheden i den internationale økonomi. Anm.: Sæsonkorrigerede tal Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stadig negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i august 2015 på -14. Forventningerne faldt i løbet af 2014 efter de positive effekter fra reparationsarbejdet som følge af efterårsstormene i Forventningerne er tilbage på niveau med forventningerne i efteråret De er dog stadig væsentlig over lavpunktet i Side 4 af 15

5 Detailomsætningsindeks Detailsalg i bedring Konjunkturstatistik Detailhandlen har generelt udviklet sig svagt, siden krisen indtrådte i 2008, men er steget lidt siden starten af Indekset steg med 0,5 pct. fra juni til juli Indeksets gennemsnit fra maj til juli 2015 er en smule højere end de foregående tre måneders gennemsnit. Anm.: Sæsonkorrigerede tal Produktionsindeks for industri Industriproduktionen tæt på før-krise-niveau Siden det kraftige fald i forbindelse med krisen er industriproduktionen langsomt steget igen. Industriproduktionen er meget volatil, men har siden efteråret 2009 haft en tydeligt stigende tendens. De sidste par måneder er den opadgående trend gået lidt i stå. Indekset ligger imidlertid tæt på niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Boligbyggeriet stadigt lavt Fra maj til juni 2015 faldt det påbegyndte boligbyggeri fra 806 til 603. Det kommer efter flere år, hvor antallet af påbegyndte boligbyggerier har ligget omkring et fast niveau, om end det har svinget meget fra måned til måned (efter sæsonkorrektionen). Boligbyggeriet ligger stadig lavt og udgør under en tredjedel af niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal Side 5 af 15

6 Byggebeskæftigelsen Stigende byggebeskæftigelse Konjunkturstatistik Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse steg med ca. 300 personer fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal 2015, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen kommer efter en jævn stigning gennem hele 2014 og I dag er byggebeskæftigelsen dog stadig ca personer lavere end før krisen. Konkurser Faldende antal konkurser Der var 294 konkurser i juli 2015 mod 256 i juni Trods denne lille stigning er antallet af konkurser fortsat betydeligt lavere end under krisen. De seneste tre måneder er antallet af konkurser faldet med 21 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Anm.: Sæsonkorrigerede tal Tvangsauktioner Uændret antal tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i august 2015 på 291 mod 299 i juli Det seneste år har antallet af tvangsauktioner ligget på omkring om måneden og med små udsving. Det er væsentligt under de ca. 450 tvangsauktioner pr. måned under krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal Side 6 af 15

7 Forbrugerforventninger Forbrugere er fortsat optimistiske Konjunkturstatistik Forbrugertilliden er steget kraftigt siden midten af 2013 og befinder sig aktuelt omkring niveauet fra 2005 og Siden maj 2015 er forbrugertilliden dog faldet en smule tilbage. Trods dette er forbrugerne stadig optimistiske. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler I juli 2015 blev der registreret personbiler mod i juli Det svarer til en stigning på 22 pct. Udviklingen i 2014 og 2015 har været præget af en stor stigning i nyregistreringer inden for erhverv, mens udviklingen i antallet af private nyregistreringer har været mere moderat i 2014 og 2015 efter kraftige stigninger i 2012 og Side 7 af 15

8 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Fortsat lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,5 pct. i august 2015 i forhold til august Dermed er inflationen fortsat historisk lav. Den underliggende inflation (dvs. ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer) er imidlertid tiltaget i 2015 og lå i august på 1,3 pct. Således trækker udviklingen i energipriserne inflationen ned i øjeblikket. Harmoniseret prisudvikling i EU Lav inflation i Europa Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i juli 2015 på 0,1 pct. Dette er 0,1 pct.-point højere end i juni Den danske inflation (HICP) var 0,5 pct. i juli 2015 og lå dermed noget højere end inflationen i eurolandene, som lå på 0,2 pct. Sverige havde i juli en inflation på 0,8 pct. mens Tysklands inflation lå på 0,1 pct. Anm.: EU28 dækker de 25 gamle EU-medlemslande frem til december 2006 og de 28 medlemslande fra og med januar Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU28 fra januar ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Storbritannien har ikke offentliggjort tal fra juli, så tallene er fra juni Side 8 af 15

9 Ejendomspriser Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters Stigende boligpriser Prisudvikling Priserne på enfamiliehuse er steget siden starten af Fra juni 2014 til juni 2015 er priserne således steget med 5,5 pct. Huspriserne faldt dog fra maj til juni 2015 med 0,8 pct. Priserne på ejerlejligheder steg fra maj til juni 2015 med 0,9 pct. Lejlighedspriserne har været stigende siden starten af 2012, og er det seneste år steget med 10 pct. Priserne på enfamiliehuse er på niveau med priserne i efteråret 2008, mens priserne på ejerlejligheder er på niveau med priserne i sommeren Pengepolitikken er fortsat meget lempelig ECB satte i efteråret 2014 renten ned til blot 0,05 pct. og startede opkøb af særlig dækkede obligationer samt asset-backed securities. I januar udvidede ECB opkøbene til også at omfatte obligationer udstedt af stater mv. ECB forventer, at opkøbene som minimum vil fortsætte frem til september For at holde den danske krones kurs stabil over for euroen valgte Nationalbanken i løbet af januar/februar at sænke både udlåns- og indskudsbevisrenten til henholdsvis 0,05 pct. og -0,75 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på 0 pct. Renten på de 10-årige danske stats-obligationer er steget fra det historiske lave niveau på 0,2 pct. i februar 2015 til 1 pct. i september. Renten på de 10-årige tyske stats-obligationer ligger lidt lavere på knap 0,7 pct. Side 9 af 15

10 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen I juli 2015 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 12,2 mia. kr. Overskuddet for året til dato var på 67,1 mia. kr., hvilket er 9,6 mia. kr. højere end samme periode sidste år. Dermed er der fortsat et stort overskud på betalingsbalancen. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i juli 2015 lå på 80 mia. kr. Overskuddet er steget i første halvår af 2015 efter en faldende tendens i Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Fald i vareeksporten efter kraftig stigning Eksporten af varer målt i løbende priser faldt med 2,3 pct. fra juni til juli Set over de seneste tre måneder er eksporten faldet med 4,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Faldet i vareeksporten kommer efter kraftige stigninger i starten af Importen faldt med 3,6 pct. fra juni til juli Set over de seneste tre måneder er importen faldet med 0,6 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Anm.: Sæsonkorrigerede tal Side 10 af 15

11 Den effektive kronekurs Styrket kronekurs Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen lå september 2015 på 100,2. Dermed er kronen lidt svagere sammenlignet med sidste år, men har styrket sig siden foråret Aktiekurser Kilde: Thomson Reuters Olieprisen Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC20, har generelt været stigende siden slutningen af Indekset har dog de seneste måneder ligget mellem og befinder sig pr. 15. september 2015 på 369. Det svarer til en stigning på 170 pct. siden den seneste bund i oktober Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe, har udviklet sig lidt mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som det seneste års tid har ligget fladt på ca Indekset ligger nu 22 pct. over niveauet i oktober Olieprisen i markant fald I andet halvår 2014 faldt olieprisen markant fra omkring 110 USD pr. tønde til ca. 45 USD pr. tønde. Efter at være steget til 65 i USD pr. tønde i løbet af 1. kvartal 2015, er olieprisen igen faldet til omkring 45 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters Side 11 af 15

12 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Arbejdsløsheden faldt med godt fuldtidspersoner fra juni til juli Der var i juli bruttoarbejdsløse. Det svarer til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er indtil videre faldet med personer i Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslede fyringer Antal varslede fyringer er under kriseniveau Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der i august 2015 knap 740 varslede fyringer. Det er godt 250 flere varslede fyringer end samme måned sidste år. Antallet af varslede fyringer befinder sig dog fortsat på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 2014 på Jobindsats.dk vises kun det samlede antal varslede fyringer for december 2014 og frem. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion Side 12 af 15

13 Arbejdsmarked Nyopslåede stillinger Fortsat flere nyopslåede stillinger Målt på et tremåneders glidende gennemsnit er antallet af nyopslåede stillinger steget med knap stillinger (16,6 pct.) inden for privat service i august 2015 i forhold til august Antallet af nyopslåede stillinger inden for bygge og anlæg er steget med knap 400 stillinger (35,7 pct.). I industrien er antallet steget med 180 stillinger (22,8 pct.). I den offentlige sektor er antallet af nyopslåede stillinger steget med knap 820 stillinger (20,5 pct.). Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Industri 1,3 1,2 1,1 1,3 1,9 Bygge og anlæg 1,3 1,9 1,5 1,8 2,7 Handel og transport 0,9 1,3 1,3 1,0 0,9 Information og kommunikation 1,1 0,9 1,0 1,3 1,3 Finansiering og forsikring 1,3 1,6 1,8 1,7 2,2 Ejendomshandel og udlejning 0,8 2,3 2,3 1,7 3,1 Erhvervsservice 2,6 2,7 2,5 2,4 1,7 Undervisning og sundhed 1,0 0,4 0,8 0,6 0,6 Kultur, fritid og anden service 0,8 0,7 1,3 0,5 0,6 I alt 1,3 1,4 1,5 1,4 1,5 Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. Fremstillings-virksomhed 1,9 1,9 1,6 1,5 1,6 Bygge og anlæg 1,1 1,3 1,2 2,0 2,7 Serviceprægede erhverv 1,5 1,6 1,9 2,0 2,3 Funktionærer 1,9 2,0 2,0 2,0 2,0 Arbejdere 1,3 1,4 1,4 1,7 2,2 Hele DA 1,6 1,7 1,7 1,8 2,1 Kilde: DA s KonjunkturStatistik Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 2. kvartal 2015 på 1,5 pct. Inden for bygge og anlæg steg lønnen med 2,7 pct. i 2. kvartal mod 1,8 pct. i 1. kvartal I industrien steg lønnen med 1,9 pct. i 2. kvartal. Lønstigningerne var størst inden for ejendomshandel og udlejning, hvor lønnen steg med 3,1 pct., og lavest inden for undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service, hvor lønnen steg med 0,6 pct. Højere lønstigninger på DA-området Lønstigningerne på DA-området lå i 2. kvartal 2015 på 2,1 pct., hvilket ligger over referenceforløbet. For funktionærer var lønstigningstakten på 2,0 pct. i 2. kvartal 2015, mens den for arbejdere var på 2,2 pct. Bygge og anlæg havde den højeste lønstigning på 2,7 pct. i 2. kvartal mod 2,0 pct. i 1. kvartal. Side 13 af 15

14 Arbejdsmarked Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Administration 1,3 1,2 1,3 0,6 1,9 Undervisning 0,1 1,5 1,9 1,2 2,1 Sundhedsvæsen 0,5-0,1 0,9 0,2 1,2 Sociale institutioner 1,0 0,9 1,9 0,7 1,4 Kultur og fritid 1,3 1,2 2,2 2,1 2,5 Rengøring og anden operationel service 1,8 1,3 2,0 1,3 1,9 I alt 1,0 1,1 1,9 1,0 1,8 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Den lave lønstigningstakt inden for undervisning i 2. kvartal 2014 skyldes bl.a. dataproblemer vedrørende lærerkonflikten i Højere offentlige lønstigninger Lønstigningstakten steg i kommuner og regioner fra 1. kvartal til 2. kvartal 2015, mens den var uændret i staten. Lønstigningstakten i kommunerne var i 2. kvartal 2015 på 1,8 pct., hvilket er 0,8 pct.- point højere end i kvartalet før. Lønstigningerne i 2. kvartal lå over referenceforløbet, der var på 1,6 pct. Lønnen steg med 2,5 pct. inden for kultur og fritid, mens det kommunale sundhedsvæsen oplevede den mindste lønstigning på 1,2 pct. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Administration 0,2 0,1 1,1 0,3 1,6 Sundhedsvæsen 1,7 0,8 2,2 1,4 1,9 Sociale institutioner 0,0 1,9 2,4 1,9 1,9 I alt 1,5 0,8 2,2 1,4 1,8 For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 2. kvartal 2015 på 1,8 pct., hvilket er 0,4 pct.- point mere end i 1. kvartal. Lønstignings-takten lå 0,1 pct.-point over referenceforløbet. Sundhedsvæsenet, der er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne, havde i 2. kvartal en lønstigningstakt på 1,9 pct. mod 1,4 pct. i 1. kvartal. I 2. kvartal var lønstigningstakten for sociale institutioner på 1,9 pct., mens administration oplevede en lønstigning på 1,6 pct. Statsansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Forskning og udvikling 0,4 0,3 1,3 0,0 0,6 Statslig administration 2,1 1,6 1,3 0,4 0,3 Kultur og fritid 0,1 0,3 0,2 0,8 0,2 Undervisning 1,0 0,2 0,6 0,2 0,3 I alt 1,5 0,8 0,9 0,4 0,4 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. I staten steg lønnen med 0,4 pct. i 2. kvartal 2015, hvilket er uændret fra 1. kvartal Lønstigningerne i 2. kvartal 2015 lå lige under referenceforløbet, der var på 0,5 pct. Den største stigning i lønnen i 2. kvartal 2015 for statsansatte var på 0,6 pct. for forskning og udvikling. Kultur og fritid havde den laveste lønstigning i 2. kvartal på 0,2 pct. Side 14 af 15

15 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt BNP steg med 0,2 pct. i 2. kvartal BNP steg med 0,2 pct. i 2. kvartal BNP er dermed steget med 1,7 pct. i årets første halvår, når der sammenlignes med samme periode sidste år. Stigningen i BNP i 2. kvartal blev især trukket af en stigning i nettoeksporten og investeringerne, mens det private og det offentlige forbrug trak ned. BNP steg med 0,5 pct. i 1. kvartal, og der er udsigt til tiltagende vækst igen i 2. halvår Beskæftigelsen personer personer Flere i privat beskæftigelse Beskæftigelsen inkl. personer på orlov steg med personer i den private sektor fra 1. kvartal til 2. kvartal 2015, når der korrigeres for sæsonudsving. I samme periode steg beskæftigelsen i den offentlige sektor med 100 personer Privat Offentlig (højre akse) Anm.: Tallene er inkl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Tiltagende vækst i udlandet Sverige oplevede en vækst på 1,1 pct. i 2. kvartal 2015 mod 0,6 pct. i 1. kvartal I Euro-området steg BNP med 0,4 pct. i 2. kvartal af 2015 efter en kraftig stigning på 0,9 pct. i 1. kvartal Tyskland havde i 2. kvartal 2015 en vækst på 0,4 pct., mens Storbritannien oplevede en vækst på 0,7 pct. USA havde i samme kvartal en vækst på 0,9 pct. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer Side 15 af 15