Beskæftigelsesplan 2014 for Ærø Kommune Ærø,

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 for Ærø Kommune Ærø, Side 1

2 Forord Resultatrevisionen for 2012 viste en lille forbedring i rigtig retning - i den faldende tilgang til førtidspension, flere borgere er indsatsklare, og i rettidigheden. Ærø Kommune er udfordret i forhold til et antal ledige, som er truet af langtidsarbejdsløshed, selvom langtidsledighedsprocenter er den laveste i Syddanmark. En anden udfordring er alderen på arbejdsstyrken, den tidlige debut for unge på kontanthjælp det store frafald på uddannelse og den stigende ledighed blandt nyuddannede i regionen. Den største udfordring er antallet af borgere på sygedagpenge over 52 uger. Det er vigtigt, at arbejde intensivt med de fire ministermål, som giver mulighed for kontinuitet og fokus fra Jobcenterets side, idet de er videreført fra Beskæftigelsesplanen udarbejdes i henhold til fællesudmeldingerne fra LO og DA. I Beskæftigelsesplan 2014 er ambitionen fortsat, at alle ledige eller sygemeldte borgere, uanset alder, baggrund, målgruppe og matchkategori skal sikres et individuelt, målrettet aktiverings-, rehabiliterings- eller uddannelsestilbud. Borgerne skal vurderes ud fra deres ressourcer og formåen i relation til arbejdsmarked og/eller uddannelse, ikke ud fra deres begrænsninger. Jobcenter Ærø skal være en servicevirksomhed, hvor såvel borgere som virksomheder bliver professionelt og imødekommende betjent. Det handler om at hjælpe ledige og sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet og virksomhederne til at få den arbejdskraft, de efterspørger. En særlig udfordring er at hjælpe de ledige på ydelsesindkomst, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, tættere på selvforsørgelse. Tilgangen til kontanthjælp og førtidspension skal standses, og i den forbindelse er der en særlig forpligtelse til at sikre, at intet ungt menneske starter sin voksentilværelse på kontanthjælp, men sikres et uddannelsestilbud, da uddannelse er fremtiden og vejen til beskæftigelse og selvforsørgelse. Ærøs største beskæftigelsesmæssige udfordring er demografisk. Der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge en stadig større gruppe af ældre, som allerede er eller i den nærmeste fremtid går på pension. Ved at gøre brug af udfordringsretten har Ærø Kommune som landets første uden frikommunestatus fået tilladelse til i en forsøgsperiode frem til udgangen af 2015 at samle jobcenter og ydelseskontor under samme ledelse. Sammenlægningen er sket primo 2013 i forbindelse med strukturændringer i kommunen. Medio september 2013 samles Jobcenter, Ærøprojekterne, Jobklub, Mentorfunktion, Social- og handicapafdeling og Psykiatri på Rise Skole midt på øen. Den fysiske samling af opgaveløsningen omkring borgerne giver gode muligheder for at intensivere den tværfaglige indsats at arbejde rehabiliterende samt at udbygge aktiveringstilbud til borgerne uanset om det gælder forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere eller førtidspensionister. Denne beskæftigelsesplan er arbejdsredskabet i den beskæftigelsesfremmende indsats, det er ledelsens og personalets jobplan for Jobcenter Ærø. Ærø, den Birthe Mathiesen Social-og arbejdsmarkedschef Ærø Kommune Side 2

3 Indhold Indhold Indledning Processen Jobcenter Ærøs opgaver Indhold i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for Indsatsområderne Ungeindsatsen på Ærø (flere unge skal have en uddannelse) Den helhedsorienterede indsats færre personer på førtidspension Langtidsledighed Virksomhedsindsatsen Mål og strategi for den borger rettede og virksomhedsrettede indsats Den borger rettede indsats Kontanthjælpsreformen Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere, matchkategori Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, matchkategori Tilbud Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, matchkategori Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Sygemeldte borgere Den virksomhedsrettede indsats De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Situationen på arbejdsmarkedet på Ærø Der er fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet på Ærø Ledigheden er stabiliseret og langtidsledigheden falder En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst Antallet af offentligt forsørgede er stabiliseret på Ærø Mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid Uddannelsesindsatsen over for unge Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge Udnyt uddannelsespotentiale for alle unge under 30 år Hvilke grupper af unge lykkes det at få i uddannelse? Udfordringer i forhold til at sikre de unge en uddannelse Side 3

4 5.12. Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Bekæmpelse af langtidsledigheden Et styrket samarbejde med virksomhederne Bilag Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg nr. 1. LBR Ærøs plan for særlige virksomhedsrettede aktiviteter Tillæg nr. 2: Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Side 4

5 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal kommunerne i 2013 udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Rammerne for beskæftigelsesplanen er bestemt ved lov. Det betyder, at planen skal følge en skabelon, udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og blandt andet skal indeholde ministerens mål for det pågældende år og en strategi for, hvordan disse nås. Det betyder, at der hvert år skal vedtages en beskæftigelsesplan for det kommende år Processen Ærøs Beskæftigelsesplan for 2014 skal understøtte det igangværende arbejde i Jobcenteret med at forbedre på rettidigheden og udvikle af procedurer og indsatser til forbedring af virksomhedskontakten og den tidlige kontakt med borgerne uanset om de er forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere. Derfor er Beskæftigelsesplanen fokuseret på arbejdsgange, samarbejdet og resultaterne i forhold til den enkelte borger. Medlemmer af Ærø LBR har deltaget i temadage med de Fynske kommuner samt i regionens temadag om Beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Ærøs opgaver Jobcenter Ærøs overordnede opgave er: At sikre et velfungerende og dynamisk arbejdsmarked, hvor borgerne får de bedste muligheder for beskæftigelse, uddannelse og størst mulig grad af selvforsørgelse - og hvor virksomhederne kan få ansat de medarbejdere, de har brug for. Jobcenter Ærø løser i samarbejde med lokale virksomheder og arbejdsmarkedets parter følgende opgaver: Formidling af ordinære job Oprettelse af voksenlærlingeaftaler Vejledning og opkvalificering ved jobrotation Formidling af beskæftigelsesfremmende tilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud med henblik på at ledige hurtigt skal kunne få et nyt job, og at hjælpe dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Vejledning om jobsøgning, herunder hjælp til udarbejdelse af CV Opfølgning og afklaring af sygemeldte borgere Information og vejledning til virksomheder om det rummelige arbejdsmarked, herunder arbejdsfastholdelse Afklaring af arbejdsevne med henblik på revalidering, fleksjob eller førtidspension Integration/udlændinge - herunder danskuddannelse Implementering af nye reformer vil også i 2014 være en del af den beskæftigelsespolitiske dagsorden, og vil få stor betydning for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen Side 5

6 2. Indhold i Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde: 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen med fokus på den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Budget for beskæftigelsesindsatsen 4) LBR Ærøs plan for anvendelse af puljemidler til Fleksjobambassadører 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 De beskæftigelsespolitiske mål er et centralt omdrejningspunkt i beskæftigelsesplanen. Kommunen opstiller konkrete niveaumål for ministermål, under hvert enkelt mål. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2014: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af unge på offentlig forsørgelse op til 30 år udgør pr totalt 82 borgere, heraf 15 dagpengemodtagere og 67 kontanthjælpsmodtagere, hvor de 14 borgere er match 1, de 31 borgere er match 2 og 2 borgere er match 3. Jobcenter Ærø vil sikre at: Flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse Unge, der ikke er klar til job eller uddannelse bringes tættere på arbejdsmarkedet Målet om at flere unge starter uddannelse nås ved: 35 % får et uddannelsespålæg Samarbejdet på tværs udbygges i forhold til UU-vejlederen, uddannelsesvirksomheder samt lokale virksomheder Etablering af mere virksomhedsrettet aktivering, EGU og interne udviklingsprojekter for unge der er længere væk fra arbejdsmarkedet Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Jobcenter Ærø vil sikre: Nye tilkendelser af førtidspensionister ikke overstiger 15. Flere ledighedsydelsesmodtagere skal sikres et fleksjob Tidlig og forebyggende indsats for personer, der er i risiko for at komme på førtidspension Tidlig og forebyggende indsats mod langtidssygemeldinger, for at bevare energien og tilknytningen til arbejdsmarkedet Oprettelse af flere fleksjob Side 6

7 Målet om bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension nås ved: Fokus på sundhedsfremme, betydningen af rytme, sund kost, bevægelse samt tilhørsforhold til en virksomhed, frivillig forening, uddannelse eller anden aktivering Tidlig aktivering af kontanthjælpsmodtagere, i løbet af 3 hverdage fra tilmeldingstidspunktet Sygemeldte borgere genoptager så vidt det er muligt arbejdet på deltid på flest mulige timer, for at undgå at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet Ledige, sygemeldte borgere arbejdsprøves så vidt det er muligt i praktikforløb Alle, der modtager offentlige ydelser er en del af et udviklingsforløb/ en del af et netværk Den primære tilknytning søges i et arbejdsfællesskab i privat eller offentlig virksomhed Ekstraordinær indsats via pulje til oprettelse af fleksjob til borgere med en lille arbejdsevne, via fleksjobambassadørerne Alle på flexydelse og kontanthjælp skal have udarbejdet et Jobnet CV og et personligt CV i samarbejde med sagsbehandleren eller Jobklub Ærø Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Antallet af ledige personer på Ærø pr udgør 35 personer på kontanthjælp og 119 personer på dagpenge, hvilket giver et total på 154 personer. Det er en udfordring at ledige skal have opnået 4 måneders ledighed for at kunne anvende 6 ugers selvvalgt uddannelse, sammenholdt med at dagpengeperioden er 2 år. Målet om at Langtidsledigheden skal bekæmpes nås ved: Jobcenter Ærø vil forebygge langtidsledighed ved en forbedret rettidighed og ved tidlig indsats ved tidlige og hyppige samtaler, individuel motivering, hurtig aktivering Alle skal have gennemgået og opkvalificeret deres Jobnet CV hvor alle uddannelser og kvalifikationer er synliggjort Alle skal udarbejde et personligt CV i samarbejde med sagsbehandleren eller Jobklub Ærø i relation til søgte brancher Alle skal tilbydes et tilbud indeholdende individuelt, motiverende forløb indenfor de første 6 ugers ledighed om brancheskift, CV, jobsøgning, telefonkontakt og uopfordret ansøgning. Forløbet skal udmunde i et virksomhedsrettet tilbud Efter max. 9 måneders ledighed skal der tilbydes den ledige et nyt, individuelt forløb med fokus på jobsøgning Aktiveringsgraden for forsikrede ledige målgruppe 2,1 skal stige fra 11,8 % pr til 50 % Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere målgruppe 2,2 skal stige fra 34,3 % pr til 75 % Tilknytning til private virksomheder har højeste prioritering Når der foreligger en arbejdsgivererklæring om udsigt til ordinært arbejde, kan jobcenteret bevilge opkvalificering Samtale for de forsikrede ledige afholdes i den første ledigheds-måned med fokus på at finde job og overvejelser om et nødvendigt brancheskift Alle forsikrede ledige skal have udarbejdet et personligt CV i løbet af de første 5 ugers ledighed støttet af sagsbehandleren Side 7

8 Alle kontanthjælpsmodtagere målgruppe 2.2 skal aktiveres i løbet af 3 hverdage fra tilmeldingstidspunktet Antallet af ledige jobklare på kontanthjælp og dagpenge på Ærø søges nedbragt med 20 % hvilket pr udgør en nedbringelse med 30 borgere. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Ærø vil afholde 2 årlige informationsmøder for virksomhederne på Ærø. Der sættes flere personaleressourcer ind i det virksomhedsrettede arbejde. I forbindelse med centrale midler bevilget til fleksjobambassadører er der oprettet et team på 4 virksomhedskonsulenter, som koordinerer arbejdet omkring ordinære jobs, praktikker, løntilskud, afprøvning af arbejdsevnen, skånehensyn og oprettelse af fleksjob. Målet om en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder nås ved: Opkvalificering af virksomhedskonsulenterne med hensyn til professionelt salgsarbejde At være kendt af 75 % af de aktive virksomheder, så de ved hvad Jobcenteret kan være behjælpelig med At være i tæt kontakt med virksomheder, så Jobcenteret hører om jobåbninger At have et godt kendskab til virksomhedernes behov At hjemtage ordrer på jobannoncer, ordinære jobs, At hjemtage ordrer på rotationsforløb, løntilskud og praktikker Det gode match mellem ledig og virksomhed Forventningsafstemning, når en ledig placeres i praktik eller løntilskud er der klare linjer om. Hvilke arbejdspunkter der er, og hvilke kvalifikationer, der ønskes udviklet/vedligeholdt samt evt. skånehensyn italesættes Der følges op efter 1 uge samt ved afslutning evalueres forløbet 3. Indsatsområderne 3.1. Ungeindsatsen på Ærø (flere unge skal have en uddannelse) I 2014 være en bedre intern koordination mellem Jobcenter Ærø, UU-vejledningen, ungesagsbehandlerne i Kultur- og Socialafdelingen, voksensagsbehandler, Jobklub Ærø, Ærøprojekterne, samt øvrige relevante uddannelsesinstitutioner.. Målet for Jobcenter Ærø er i 2014, at alle unge i målgruppen skal påbegynde og gennemføre en ungdomseller erhvervsuddannelse, at 30 % flere påbegynder og gennemfører en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. UU-vejlederen på Ærø vil ved jobcentrets flytning til større lokaler på Rise Skole ultimo 2013 få ugentlig kontortid i jobcentret. Jobcentermedarbejder, UU-vejleder, børn-og unge-og voksensagsbehandlere deltager i møder med den unge, så der aftales en koordineret og helhedsorienteret indsats for at få flest mulige unge i uddannelse. Det er vigtigt med opfølgning og god overgang fra det ene system til det andet. Vi kan konstatere at der stadigt kan dukke unge op med behov for en særlig indsats, selvom Folkeskolen og UU-vejlederen er i kontakt med alle. ( møde med UU vejleder og den ny leder af UU - tekst skal redigeres) UU har i etableret en særlig indsats over for en gruppe unge drenge i 10. klasse. Samarbejdet foregår mellem skolerne og den transitmentor, som på Ærø følger de unge på vej til en uddannelse uden for øen. Også Side 8

9 tilknytning af en mentor i Jobklub Ærø, som tager sig af unge under 25 år, har givet gode resultater. Denne mentorstøtte skal styrkes i 2014, da resultaterne viser, at håndholdte unge bliver hjulpet godt på vej. For de bogligt svage arbejdes for en udbygning af EGU-forløb. Der er gode erfaringer forløb med at være i lære hos lokale virksomheder eller i kommunen. Disse aftaler skal udbygges. Ærø Kommune arbejder i øjeblikket i samarbejde med Produktionsskolen i Svendborg om at etablere en EGU-klub for de 3-4 unge mellem 17 og 23 år, som skal have deres skoleforløb i Svendborg. Jobklubben skal sikre det sociale sammenhold og få sammentømret gruppen, så de kan hjælpe og støtte hinanden ikke mindst i rejsen til Fyn. Til de svageste unge er der etableret Bofællesskab, Østersøen som drives med 85 efter serviceloen støtte i Marstal. Særligt tilrettelagt uddannelse, STU, bevilges til unge der har markant behov for specialundervisning, idet flest mulige unge skal i ordinær uddannelse eller uddannes via EGU. Der skal indgås samarbejdsaftaler med lokale virksomheder om læreplads- eller virksomhedspraktikforløb for gruppen af unge mellem 16 og 30 år. Mentorstøtte skal fastholde de unge i deres forløb. Her skal være særligt fokus på den restgruppe af unge, der ikke er skole-egnede, har meget fravær, misbrugsproblemer og er kendt af SSP-konsulenten Den helhedsorienterede indsats færre personer på førtidspension På Ærø er hovedfødekæden til førtidspension borgere på sygedagpenge og de svageste kontanthjælpsgrupper med andre problematikker oveni ledighed. Størst tilgang er der fra sygedagpengemodtagerne. Derfor arbejdes der intensivt med at sikre sygmeldte borgere aktive tilbud, som kan hjælpe dem hurtigt tilbage til arbejdslivet, ved delvisgenoptagelse af arbejdet. Som et nystartet selvstændigt Jobcenter, der er nyetableret på Rise Skole skal udfører-enheder oprette de aktivitetstilbud, som kan hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet væk fra marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet og tættere på arbejdsstyrken ud fra den betragtning, at der bliver brug for alle, når arbejdsstyrken falder over de kommende år. Aktiviteter der forebygger at der støder depression. Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, som er meget langt væk fra arbejdsmarkedet, skal med gennemgribende, tværfaglige kommunale indsatsplaner bringes tættere på selvforsørgelse. Lovgivningen lægger op til nedsættelse af tværfagligt rehabiliteringsteam, som skal sikre at borgere med tværgående problematikker tilbydes en indsatsplan, som bringer borgere nærmere selvforsørgelse. Samtidig sikrer den ny fleksjobreform at borgere med meget lille arbejdsevne bidrager til samfundet. Kontanthjælp Jobcenter Ærø indfører i 2014 straks-aktivering af ledige på kontanthjælp, match-gruppe 1 og 2. Ærø har p.t. ( ) 111 ledige på kontanthjælp, fordelt med 35 jobklare, 76 indsatsklare og 13 midlertidigt passive. Målsætningen er, at aktiveringsgraden på kontanthjælpsområdet i 2014 skal over 75 % procent, hvor hovedvægten skal være virksomhedsrettet. Alle uddannelsesegnede kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal have et uddannelsespålæg. Ikke uddannelsesegnede unge kontanthjælpsmodtagere skal gøres uddannelsesklare. Side 9

10 Sygedagpenge På sygedagpengeområdet er der borgere tilmeldt Jobcenter Ærø. Heraf var 29 borgere som har været på sygedagpenge i over 52 uger. I ungegruppen under 30 år er der 2 borgere, hvor der var 1 borger som har været på sygedagpenge i over 52 uger. Målet for Jobcenter Ærø er i 2014 er der max er 15 borgere der har været på sygedagpenge i over 52 uger. Tilgangen til førtidspension standses ved øget fokus på ressourcer og tilbageværende arbejdsevne, brug af virksomhedsrettet indsats med mentor Langtidsledighed Langtidsledighed defineres som ledighed i over 80 procent af tiden i et år, det vil sige ca. 10 måneder inden for et år. Langtidsledighed øger risikoen for, at borgere mister kontakten til og glider ud af arbejdsmarkedet. En ekstraordinær indsats er nødvendig for gruppen af langtidsledige. Det er af altafgørende betydning, at indsatsen fra Jobcenter Ærø i 2014 for gruppen af langtidsledige har fokus på alle jobmuligheder, der er med til at bevare tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. Det kræver høj geografisk mobilitet, brancheskifte, opkvalificering og uddannelse. Dette understøttes af virksomhedsrettede tilbud såsom virksomhedspraktik og løntilskudsjob. For forsikrede ledige, som er tæt på at miste dagpengeretten, skal der ikke gives længerevarende tilbud, som kan være med til at fastholde den ledige i ledighed. Derfor er løntilskudsjob i det private at foretrække fremfor offentlige løntilskudsjob, som erfaringsmæssigt sjældent giver ordinær beskæftigelse. Tre måneders løntilskudsjob for ledige er også at foretrække frem for 6 eller 12 måneder. Udfordringen for Jobcenter Ærø bliver at spotte de ledige, som er i risiko for at blive langtidsledige, og søsætte målrettede, tidlige aktiviteter, som kan forhindre, at borgerne havner i langtidsledighed. Erfaringer har vist, at målrettede og hyppige samtaler afkorter ledighedsperioden. Der skal stilles krav til den ledige i jobcentret. Der skal måske mentalt flyttes nogle barrierer. Og så skal jobcentret sammen med Jobklub Ærø understøtte en målrettet og realistisk jobsøgning med intensiv vejledning i CV, ansøgning, den gode jobsamtale og netværksarbejde. Fokus skal rettes mod uddannelse og brancheskifte, herunder de muligheder der ligger i voksenlærlingeordningen og andre uddannelsesmuligheder med løn. Målet for Jobcenter Ærø er, at alle forsikrede ledige skal have et aktiveringstilbud efter 13 ugers ledighed. Ledige på kontanthjælp, match 1 og 2, skal fortsat straks-aktiveres. Samtalefrekvensen skal intensiveres. I stedet for de obligatoriske tre måneders samtaler, bør intervallet afkortes til 5 uger, hvorved vejledning og opfølgning på aktiveringsmuligheder kan forbedres og en tidligere og mere målrettet indsats sikres. Der skal ved hver samtale aftales et tidspunkt for næste samtale Virksomhedsindsatsen Ærø har et begrænset antal virksomheder og kun ganske få store eller mellemstore arbejdspladser med Kommunen og Søby Værft som de største. Der samarbejdes med Turist- og Erhvervsforeningen samt andre relevante foreninger for at spotte, hvilke kompetencer, der efterspørges af de lokale virksomheder på Ærø, samt om der er et udækket rekrutterings- Side 10

11 behov. Af samme grund har LBR Ærø på opfordring fra jobcentret udvidet kredsen af LBR-medlemmer med en repræsentant fra netop Turist- og Erhvervsforeningen, da beskæftigelsesindsats og erhvervsfremme går hånd i hånd. Den demografiske udvikling betyder, at der på Ærø bliver stadig færre til at forsørge stadig flere, arbejdsstyrken falder. Samtidig er der et problem i, at unge mennesker, som rejser fra Ærø for at få en uddannelse eller job, ikke kommer tilbage og indgår i det generationsskifte på arbejdsmarkedet, bl.a. i håndværksvirksomhederne, som er så tvingende nødvendigt, hvis arbejdsstyrken og dermed skattegrundlag og serviceniveau skal fastholdes. Derfor skal der i samarbejde med erhvervs relateret foreninger tænkes i iværksætteri, erhvervsfremme, turismetiltag, grønne energiløsninger m.v., som kan skabe vækst og dermed varige arbejdspladser på Ærø. Den tætte og gode dialog med lokale virksomheder skal sikre, dels at der altid er den fornødne arbejdskraft til rådighed, dels at ledige kan få de nødvendige, virksomhedsvendte aktiveringstilbud, som skal hjælpe dem til tilbagevenden til ordinær beskæftigelse. I Jobcenter Ærø er det 4 jobkonsulenter, som har den virksomhedsvendte kontakt. Med fyraftensmøder og virksomhedsbesøg vil man i Jobklub Ærø regi kunne bringe arbejdsgivere og (ledige) arbejdstagere sammen. Desuden har ledelsen i Ærø Kommune forpligtet sig til, at det er en fælleskommunal opgave at bidrage til beskæftigelsesindsatsen. Det betyder, at alle de kommunale løntilskudspladser, som Ærø er kvoteforpligtet til at stille til rådighed, skal bringes i spil. Alle kommunale ledere skal bidrage til at hjælpe en ledig i job eller uddannelse. Målet for Jobcenter Ærø i 2014 er at blive bedre til at matche arbejdsgiver og arbejdstager. Det kræver en mere effektiv markedsføring af Jobcentret, hvor vi fortæller arbejdsgiverne, hvad jobcentret kan bruges til. Hvilken service jobcentret kan tilbyde, og hvordan man hurtigt og effektivt kommer i kontakt med den Jobcentermedarbejder, som kan hjælpe med virksomhedens akutte behov. Det er ligeledes et mål for jobcentret at få skabt en rummelighed på en række private arbejdspladser, kaldet virksomhedscentre, så også borgere, som er på kanten af arbejdsmarkedet eller meget langt væk, kan få en mulighed for at komme i virksomhedspraktik måske med fast tilknyttede mentorer. Der skal løbende information til håndværksmestre om lærlingeordninger og jobrotation, da vi ved, at en række brancher om bare få år vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. 4. Mål og strategi for den borger rettede og virksomhedsrettede indsats 4.1. Den borger rettede indsats Jobcenter Ærøs mål og strategi er at sikre ledige og sygemeldte borgere den korteste og hurtigst mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet. Målet er selvforsørgelse. Derfor skal der være fokus på rettidig omhu og en tidlig og målrettet, individuelt tilpasset indsats. Det kræver et kompetenceløft i medarbejderstaben i jobcentret, så alle bliver i stand til at udrede de borgere, som er tilmeldt jobcentret, med henblik på det rigtige tilbud. Tilbuddet tilrettelægges og aftales med borgeren og skrives ind i job- eller indsatsplanen. Jobcenter Ærø vil arbejde målrettet på virksomhedsvendt aktivering i videst muligt omfang. Jobcentret vil benytte sig af hele paletten af beskæftigelsesmæssige redskaber i indsatsen. Med en tværfaglig, gennemgribende indsats, som inddrager flere kommunale aktører, vil jobcentret sikre, at også de svageste og mest Side 11

12 marginaliserede grupper, som p.t. er meget langt fra arbejdsmarkedet, kan hjælpes tættere på selvforsørgelse ud fra en vished om, at der med en faldende arbejdsstyrke i fremtiden bliver brug for alle Kontanthjælpsreformen Folketinget har den 28. juni 2013 vedtaget lovgivningen om den politiske aftale om kontanthjælpsreformen fra april Reformen har betydning for beskæftigelsesindsatsen og for arbejdet i LBR, hvor de væsentligste punkter er følgende: Nyt redskab Nytteindsats, Nytteindsats defineres som arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde og som afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Med nytteindsatsen får LBR også nye opgaver: LBR får som opgave at dispensere fra det såkaldte rimelighedskrav (kravet om at der på en virksomhed kun må være et vist antal i støttet beskæftigelse i forhold til antallet af ordinært ansatte). LBR midler reduceres og bortfalder i 2014, Farvel til matchmodellen. Modellen, hvor kontanthjælpsmodtagere blev visiteret i tre grupper afhængig af deres såkaldte arbejdsmarkedsparathed, bliver afskaffet. I stedet skal jobcentrene visitere kontanthjælpsmodtagere på følgende måde: Jobparate - voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der vurderes at kunne komme i arbejde Aktivitetsparate voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde Øget fokus på uddannelse. Efter de nye regler skal målet for den aktive indsats over for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse være ordinær uddannelse. I stedet for kontanthjælp skal de unge have en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp, svarende til SU. Unge uden uddannelse væk fra jobcentrene. Unge mennesker uden uddannelse skal ikke have deres gang i et jobcenter. I stedet skal der skabes nye organisatoriske ramme for uddannelsesindsatsen, hvor de unge skal færdes i et miljø med uddannelse er i centrum enten UU-center eller en erhvervsskole. Bedre service over for virksomhederne. en del af aftalen etableres følgende initiativer: Serviceberedskab. Alle jobcentre skal have et serviceberedskab for virksomheder med f.eks.at rekruttere arbejdskraft, fastholde sygemeldte og etablere virksomhedsrettede forløb. Beskæftigelsesregionerne sikrer koordinering af serviceberedskabet, så beskæftigelsesregionerne fremstår som én servicekoordinator for virksomheder, der samarbejder med flere jobcentre 4.3. Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere, matchkategori 1 For de umiddelbart arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som ifølge LAB-lovens definition ikke har problemer ud over ledighed, er målet hurtigst muligt at opnå beskæftigelse. Dels for at efter komme erhvervslivets behov for arbejdskraft, dels for at mindske risikoen for at havne i langtidsledighed. De fleste forsikrede ledige i målgruppen er selvhjulpne og forholdsvis hurtigt i job igen. Lidt anderledes forholder det sig med gruppen af jobklare kontanthjælpsmodtagere, som skal have individuelt tilrettelagte tilbud, som passer til den enkeltes behov og situation. Side 12

13 For begge grupper gælder, at aktiveringen skal være virksomhedsrettet i form af virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, eventuelt kombineret med kortere opkvalificerings- og/eller uddannelsesforløb. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen er så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Jobcenter Ærø og Jobklub Ærø kan foruden de gængse jobsøgningsredskaber tilbyde hjælp til ordblindetest og screening for læse- og skrivevanskeligheder, samt bidrage med sammenstykning af uddannelsesforløb for de ufaglærte borgere, som har ingen eller kun ringe uddannelsesbaggrund. IT-rygsæk og andre hjælpemidler til ordblinde kan medvirke til, at selv handicaps kan overvindes og ikke i sig selv behøver at være en barriere i jobsøgningen. Fokus skal være på geografisk og faglig mobilitet i jobsøgningen. Fremtiden er faglært. Ufaglærte skal motiveres til at gå i gang med en uddannelse, voksenlærling, eller andre uddannelser, som økonomisk ikke stiller den ledige ringere end understøttelsen. For jobklare unge med en uddannelse er ordinær beskæftigelses altid målet. For jobklare unge, som ikke har en uddannelse, skal indsatsen være uddannelsesrettet Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, matchkategori 2 Ledige, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate, men som vurderes at kunne deltage i en beskæftigelsesfremmende indsats, matches ifølge LAB-loven som kategori 2: Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen består af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAB kap. 10,11 og 12. For ledige uden uddannelse under 30 år er målsætningen at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet gennem uddannelse. For de indsatsklare unge, som er mindre bogligt indstillede, kan uddannelse også omfatte erhvervsgrunduddannelse EGU, som tilbydes i Svendborg. For handicappede unge kan tilbuddet være en Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som tilbydes af CSV Sydfyn i Svendborg. For målgruppen, som er karakteriseret ved at have problemer ud over ledighed det kan være sociale, psykiske- eller misbrugsproblemer kræver det en indsats at gøre dem klar til at gå i gang med en uddannelse. For gruppen er der mange barrierer, som skal nedbrydes. Derfor skal der arbejdes med uddannelsesforberedende tilbud, f.eks. i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU-Center Sydfyn. Det er vigtigt, at samarbejdet formaliseres, så den unge dels motiveres for en uddannelse, dels fastholdes i uddannelsen, når den først er påbegyndt. Det skal ske ved et tæt samarbejde mellem UU, jobcenter, transitmentor og uddannelsesinstitutionerne. De årige i målgruppen sikres deltagelse i en koordineret, tværsektoriel ungeindsats i kommunen, hvor der som minimum og sikkerhedsnet anvendes virksomhedspraktik i henhold til LAB-loven i udvalgte virksomheder. For ledige kontanthjælpsmodtagere, der har en uddannelse og er over 30 år, vil der primært være fokus på en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats. Der skal indgås aftaler med en bred vifte af virksomheder på Ærø med henblik på virksomhedspraktik, og der skal appelleres til at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. Side 13

14 4.5. Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, matchkategori 3 Kontanthjælpsmodtagere, der på grund af omfattende problemer ud over ledighed, ikke umiddelbart er i stand til at deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud, betegnes som midlertidige passive, kategori 3. Med den nye kontanthjælpsreform bortfalder denne kategori og der skal være stor fokus på implementering af Førtids- og fleksjobreformen som trådte i kraft 1. januar 2013 en væsentlig udfordring i forhold til koordinering og samarbejde på tværs af forvaltningen, samt en øget opfølgningsforpligtigelse for borgere omfattet af ressourceforløb. Der skal udarbejdes en indsatsplan med tilbud fra sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, f.eks. i form af misbrugsbehandling, psykologhjælp eller psykiatrisk behandling, foruden generelle sundhedsfaglige tilbud eller mentorstøtte. Ærø Kommune har nedsat et tværfagligt rehabiliteringsteam, som skal sikre, at indsatsen for denne gruppe borgere med mangeartede problemer får en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og barrierer. I de nye rammer på Rise Skole oprettes forskellige værkstedstilbud og netværkssteder. Vejen til selvforsørgelse og en plads på arbejdsmarkedet er lang og succeskriterierne som registrere positiv udvikling skal være tilpas afstemt i forhold til den enkelte. Målet er at rykke den enkelte nærmere uddannelse, job og en grad af selvforsørgelse. Der fokuseres på progression i forløbene og for den enkelte deltager. På Ærø findes der ledige som har været uden for arbejdsmarkedet i 5-10 år eller længere. Virksomhedspraktik og løntilskudsjob er et redskab til at bringe den ledige nærmere arbejdsmarkedet. Efter Førtids- og fleksjobreformen er det særdeles vanskeligt at få bevilget førtidspension. De midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er sammen med sygedagpengemodtagerne hovedfødekilden til førtidspension og de borgere kommer derved på varig offentlig forsørgelse. Derfor er der fokus på at nedbringe antallet af personer i matchkategori 3, så færre indstilles til førtidspension, idet udsatte ledige kan tilbydes et ressourceforløb eller et fleksjob af få timers varighed Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Fleksjobansættelser skal følges op af Jobcenter Ærø en gang årligt. Fokus er arbejdsfastholdelse også med de begrænsninger, der naturligt ligger hos borgere, som er tilkendt fleksjob. For borgere på ledighedsydelse (borgere, som er indstillet til fleksjob, men hvor fleksjobbet endnu ikke fundet eller er ophørt) er der ikke ret og pligt til tilbud, før jobcentret i 6. måned KAN tilbyde henvisning til anden aktør, et tilbud borgeren SKAL tage imod efter 12 måneders ledighed. Jobcenter Ærø har ikke et specielt tilbud til fleksjobvisiterede borgere på ledighedsydelse. Desværre har den manglende færgefart fra Marstal til Rudkøbing gjort samarbejdsaftalen med Jobværkstedet i Rudkøbing på Langeland, om har særlige forløb for fleksjobbere (med og uden værksted) noget uaktuel pga. transporttiden. Jobcenter Ærøs mål i 2014 er selv at kunne oprette et sådant tilbud, så antallet af borgere på ledighedsydelse kan nedbringes. Side 14

15 4.8 Sygemeldte borgere Gruppen af sygemeldte borgere med forløb over 52 uger har været den hastigst voksende gruppe i Jobcenter Ærø. (pr ) udgør gruppen, der modtager SDP (sygedagpenge) 68 personer, heraf har 29 personer sygeperiode over 52 uger. Det handler om hjælp til arbejdsfastholdelse og delvise raskmeldinger på vejen mod fuld genoptagelse af arbejdet. Jo tidligere, der kan samarbejdes med arbejdsgiveren, jo mindre er risikoen for, at borgeren opsiges og dermed må melde sig i ledighedskøen. Derfor arbejder Jobcenter Ærø bevidst og målrettet med delvis raskmelding af sygemeldte borgere. I henhold til Sygedagpengeloven kan kommunen iværksætte indsats efter LAB-loven, når det fremmer arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet går altid forud for henvisning af den sygemeldte til et aktivt tilbud. Der kan ikke iværksættes tilbud til delvist raskmeldte - dog kan der gives et tilbud, der i kombination med den delvise raskmelding understøtter en hurtigere tilbagevenden. Sygemeldte i et ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt indenfor 8 uger fra opfølgningstidspunktet, kan ikke tilbydes et aktivt tilbud. I de tilfælde, hvor det skønnes at kunne fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet, supplerer Jobcenter Ærø kontaktforløbet med den sygemeldte borger med aktive tilbud. Tilbuddene er typisk henvendt til borgere med lettere depressioner eller angst, lettere begrænsninger af fysisk karakter, borgere som skal genoptrænes efter operation eller blodpropper, samt til borgere, som har kroniske smerter. For mange af de sygemeldte borgere gælder det, at de er meget taknemmelige for at få et aktivt tilbud, om det så blot er nogle få timer om ugen, da tab af netværk, kompetencer og social omgang med kolleger rammer hårdt, når man går sygemeldt over en længere periode. Mange sygemeldte giver udtryk for, at de har behov for at få opbygget selvtillid og selvværd på ny. Jobcenter Ærøs mål i 2014 er at få opbygget tilbud, så vi kan matche det behov, der er hos Ærøs sygemeldte borgere. Vi mangler især tilbud til borgere med psykiske lidelser (depressioner) og egentlig psykiatriske diagnoser. Vi mangler også steder til arbejdsprøvning. I samarbejde med Psykiatri- og Socialstaben i Region Syddanmark arbejder Jobcenter Ærø på at få skabt et formaliseret samarbejde med øens praktiserende læger omkring sygemeldte borgere. Formålet er at få lægerne som medspillere frem for modspillere, når der drejer sig om at hjælpe borgerne til arbejdsfastholdelse i stedet for indstilling til førtidspension. Sygedagpengeområdet skal organiseres sådan, at borgerne, via en tidlig aktiv indsats, hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, primært på normale vilkår, sekundært på særlige vilkår. Dermed kan man til dels reducere antallet af borgere der har været på sygedagpenge i over 52 uger, men også øge sagsbehandlingens kvalitet. Resultatet har i sig selv en synergieffekt dermed øget tilfredshed, både hos brugerne, sagsbehandlerne og ikke mindst i kommunens økonomibeholdning. Arbejdet i sygedagpengeafsnittet skal bygge på: En tidlig og aktiv indsats skal mindske antallet af de sager, som har en varighed over 52 uger. Der skal fastslås at sygedagpengeloven helt klart giver borgeren ret til at få forlænget sygedagpengeperioden (sygedagpengelovens 27) Kommunen kan altså ikke undgå at forlænge sygedagpengeperioden ud over 52 uger. Men via en stram og effektiv sagsbehandling kan mange sager blive færdigbehandlet tidligere, før de når op på 52 ugers varighed. den rigtige borger får den rigtige ydelse på det rigtige tidspunkt. Ikke mere og ikke mindre. At kompetencen i videst muligt omfang uddelegeres til sagsbehandler (en smidig sagsbehandling) Side 15

16 Sygemeldte borgere skal kontaktes telefonisk inden for 3-5 arbejdsdage. Formålet med indsatsen er at tilbyde en hurtig, effektiv og borgernær service. Erfaringer fra en tidlig indsats viser, at de servicerede borgeres sygefravær bliver kortvarigere, jo tætter samarbejdsforholdet er. Borgeren skal få medejerskab i sit sygeforløb. Han/hun skal sikres medindflydelse i størst muligt omfang. At medarbejderne til stadighed sikres en ajourføring med ny lovgivning, metoder og erfaringer fra andre kommuner og projekter mv. Pr er der 2 fuldtidsmedarbejdere på området og i 2013 bruges der ekstra ressourcer på området Tilbud Ærøprojekterne og Jobklub Ærø Ærøprojekterne er arbejdmarkedsrettet aktvering hvor projekterne/opgaverne hele tiden er i forandring afhængig af hvilke borgere, der deltager og hvilke muligheder og behov der opstår for meningsfuld aktivering. Et rettes mod borgere, der har brug for beskyttet aktivering og mod borgere, der ikke magter en virksomhedspraktik. I Ærøprojekter kommer de ledige ud at lave samfundsnyttige, meningsfulde, ikke-konkurrenceforvridende arbejdsopgaver forskellige steder på Ærø. Ærøprojekterne er en fællesbetegnelse for projekter i Vej og Park, Børnehusene, Værftet, Ældreområdet, samt på skoler og i fritidstilbud. Målet er at gøre de ledige arbejdsmarkedsparate og/eller motivere dem for en uddannelse. I Jobklub Ærø vil der blive arbejdet med kompetenceafklaring af borgerne med fokus på uddannelse, mål og ressourcer. Der pågår også traditionelle jobsøgningsforløb med fokus på CV, den gode ansøgning, jobsamtalen, sociale og faglige kompetencer, netværksarbejde, kommunikation, selvværd og selvtillid, fremtoning og kemi, motion, fysisk træning og kost. Jobklub Ærø skal efterfølges af et virksomhedsrettet tilbud/uddannelse. Ærøprojekterne skal efterfølges af et virksomhedsrettet tilbud/uddannelse. Det er i Ærøprojekterne at koordineringen af nytteindsatsen skal etableres og iværksættes. 4.9 Den virksomhedsrettede indsats Jobcenter Ærø kan ikke selv skabe arbejdspladser til ledige. Vi kan formidle ledige job. Derfor er det vigtigt, at der i 2014 er et tæt samarbejde mellem den erhvervsfremmende indsats og den beskæftigelsesfremmende. På Ærø er det helt konkret udmøntet i samarbejdet mellem jobcentret og Turist- og Erhvervskontoret og at samarbejdet med øvrige Erhvervsforeninger udbygges. Sammen skal vi tænke i skabelsen af nye, varige arbejdspladser på Ærø, vi skal samarbejde om kompetenceudvikling og uddannelsestilbud, så vi både tilgodeser de ledige og erhvervslivets behov for arbejdskraft. I Jobcenter Ærø har den virksomhedsrettede indsats høj prioritet og der er et team på 4 konsulenter på området. Vi skal bestandig udvide kredsen af virksomheder med henblik på virksomhedspraktikaftaler og løntilskudsjob. Samtidig skal det gøres så ubureaukratisk som muligt for virksomhederne at ansætte en ledig i støttet Side 16

17 job (lettelse af papirgangen). En jobkonsulent skal følge den ledige på vej og sørge for introduktionen (markedsføringen af borgeren) i forbindelse med virksomhedspraktik, hvor det skønnes nødvendigt for indgåelse af en aftale. Der skal arbejdes med jobrotation og kompetenceløft i virksomhederne, så ledige kan besætte et vikariat, mens den faste stab er på kursus. Jobcentret og kommunen skal arbejde for, at unge, som går i gang med en erhvervsuddannelse, også kan få den fornødne lære/praktikplads. I samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark skal der udarbejdes en samlet oversigt over store anlægsarbejder på Fyn og i resten af Danmark, så både virksomheder, håndværksmestre og ledige kan få et overblik over, hvilke opgaver de kan byde ind på, og hvor de ledige jobs findes. Off-shore branchen er en branche, det er vigtigt at være opmærksom på, da der de kommende år vil være et stigende behov for nye arbejdspladser samt et behov for at sikre at der er det fornødne antal uddannede til at tage over. 5. De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer 5.1. Situationen på arbejdsmarkedet på Ærø Antallet af lønmodtagere på Ærø er samlet set faldet med ca. 300 personer fra januar 2008 til november 2012, svarende til et samlet fald på 14 pct. Faldet er kraftigere end i Syddanmark (11 pct.), jf. figur 1.1. I Syddanmark har krisen på arbejdsmarkedet gennemløbet to faser. I krisens første fase fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen betydeligt, mens faldet er mere afdæmpet i krisens anden fase fra 2010 til På Ærø var faldet mindre end i Syddanmark i første fase af krisen, men kraftigere i anden fase. I krisens første fase faldt beskæftigelsen på Ærø kraftigt inden for især industrien og i dele af den private servicesektor. Det øgede især ledigheden blandt mænd. I krisens anden fase fortsatte det kraftige fald inden for industrien. Samtidig faldt beskæftigelsen inden for den offentlige sektor, mens beskæftigelsen steg i dele af den private servicesektor I anden fase er ledigheden på Ærø fortsat med at stige for kvinder, mens mændenes ledighed er faldende, fordi mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for fremstillingsfagene og i den private servicesektor. I Syddanmark udfordres begyndende vækst i en række brancher og virksomheder af stigende mangelproblematikker, hvor arbejdsgiverne har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger. Der ses således begyndende paradoksproblemer inden for ufaglærte stillinger såsom landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent og butiksmedhjælper. Inden for visse stillingskategorier kan virksomhederne nogle steder i Syddanmark have vanskeligt ved at rekruttere, selvom der er ledige. Udfordringerne med at modvirke mangelsituationer og opkvalificere de ledige målrettet mod gode jobområder gælder ikke mindst i en situation, hvor der forventes mangel på kvalificeret Side 17

18 arbejdskraft inden for bygge og anlægsområdet frem mod Det skyldes blandt andet de mange planlagte bygnings og infrastrukturprojekter i Syddanmark Der er fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet på Ærø Der er løbende mange jobåbninger på Ærø såvel som i hele Syddanmark. Det gælder uanset om beskæftigelsen stiger eller falder, hvilket afspejler den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. På Ærø er der således én jobåbning årligt per fire arbejdspladser. De mange jobåbninger betyder, at en stor del af de ledige hurtigt finder job. På Ærø finder 34 pct. af de ny ledige således job inden for 3 måneder. Blandt ny ledige 3F ere, som udgør den største gruppe af ny ledige, er det 36 pct., som finder job hurtigt, jf. figur 1.3. Aktuelt falder de synlige jobmuligheder på Ærø, jf. tabel Ledigheden er stabiliseret og langtidsledigheden falder I den første fase af krisen fra 2008 til 2010 steg ledigheden på Ærø kraftigt. Stigningen skete fra et rekordlavt niveau på blot ca. 60 ledige til ca. 130 ledige, jf. figur 1.4. Ledigheden ramte især ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien, hvilket jf. ovenfor øgede ledigheden blandt mænd. I krisens efterfølgende stagnationsfase falder ledigheden blandt mænd, mens den stiger blandt kvinder. Det afspejler, som nævnt, den begyndende forbedring på dele af det private arbejdsmarked og nedskæringerne i det offentlige. Samlet set udgør ledigheden på Ærø 5,2 pct. Af arbejdsstyrken, hvilket er lavere end andelen i Syddanmark (6,5 pct.). Fremadrettet forventes ledigheden på Ærø at falde. I hele prognoseperioden fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014 forventes ledigheden samlet at falde med ca. 10 personer på Ærø, jf. figur 1.4. Side 18

19 Den stigende ledighed på Ærø under krisens første fase har med tidsforskydning også fået antallet af langtidsledige til at stige. Således var langtidsledigheden på Ærø steget til ca. 40 personer i starten af I perioden herefter faldt langtidsledigheden på Ærø, men er ved slutningen af 2012 igen steget til ca. 30 personer. Langtidsledigheden udgør aktuelt 1,1 pct. af de forsikrede ledige på Ærø, hvilket er en lavere andel end i Syddanmark (1,8 pct.), jf. figur 1.5. I Syddanmark er der sket forskydninger mellem a kasserne, hvilket afspejler de forskellige udviklingstræk i krisens to faser. Der er således sket et fald inden for de a kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed i krisens første fase, eksempelvis 3F, KRIFA og Metal. Til gengæld presser nye grupper sig på som langtidsledige, hvilket afspejler, at langtidsledigheden er stigende inden for a kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed under krisens anden fase blandt andet som følge af nedskæringer i det offentlige, eksempelvis hos FTF og FOA i Syddanmark, jf. figur En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst På kort sigt er den store udfordring at få vendt krisen og dermed sikre, at flere ledige kommer i job. På længere sigt er udfordringen dog også at fastholde en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, så antallet af beskæftigede kan øges, når konjunkturerne forbedres. Denne ambition udfordres på Ærø af demografien, hvor der på blot 10 års sigt kan forventes følgende befolkningsudvikling: ca. 320 flere i pensionsalderen ca. 150 færre årige ca. 300 færre årige ca. 130 færre børn og unge Der bliver kort sagt færre til at forsørge flere, og da kommende børne og ungdomsårgange er forholdsvis små, må udfordringerne forventes at fortsætte også på længere sigt end ti år. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde. Denne udvikling vil inden for få år begrænse vækstmulighederne på Ærø, simpelthen fordi virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de behøver lokalt. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og dermed kompetencekravene løbende stiger. Over de kommende år forventes der således et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet i størrelsesordenen personer og et underskud af faglært og højtuddannet Side 19

20 arbejdskraft på stort set samme niveau. På Ærø kan udfordringerne blandt andet opstå i en række af de brancher, hvor mange ansatte nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Samlet set er ca. 840 (31 pct.) af de beskæftigede på arbejdspladserne på Ærø således over 55 år og ca. 470 (17 pct.) er sågar over 60 år, jf. figur 1.7. Der vil derfor ske en større afgang af arbejdskraft med både erfaring og kvalifikationer i de kommende år. Derfor skal de unge på Ærø opnå uddannelse og kvalifikationer, der sikrer, at de kan klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt kan erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet Antallet af offentligt forsørgede er stabiliseret på Ærø Antallet af offentligt forsørgede på Ærø steg med ca. 40 personer under krisens første fase. I perioden herefter har antallet været nogenlunde konstant på ca. 700 offentligt forsørgede. Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lidt lavere på Ærø (20 pct.) end i Syddanmark (21 pct.), jf. tabel 1.3. Den lavere andel offentligt forsørgede på Ærø skyldes især forholdsvis færre modtagere af kontanthjælp, a dagpenge og personer i fleksjob end i Syddanmark. Der er dog samtidig forholdsvis flere modtagere af førtidspension på Ærø end i Syddanmark. I løbet af det seneste år er antallet af offentligt forsørgede på Ærø faldet med 2 pct., hvilket er på niveau med udvikling i Syddanmark Mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid Erfaringerne viser, at jo længere tid med offentlig forsørgelse des sværere bliver det at komme tilbage i job. De lange forsørgelsesforløb har samtidig store økonomiske konsekvenser for udgiftsniveauet på Ærø. Det kan derfor betale sig for kommunen at investere i en indsats, som får de offentligt forsørgede tilbage på arbejdsmarkedet og i job. Det gælder på den ene side om at få de borgere, som allerede har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid tilbage i job. Herunder ved hjælp af praktikker, løntilskud, opkvalificering, støtteforanstaltningerne mv. På den anden side gælder det om at møde nye ydelsesmodtagere med en tidlig og aktiv indsats, der sikrer, at de ikke får lange forsørgelsesforløb, eksempelvis: Uddannelsespålæg til unge Rådgivning og jobsøgningsforløb til ledige Udpegning af gode jobområder Tidlig aktivering i eksempelvis virksomhedspraktik Samarbejde med virksomhederne om delvise raskmeldinger til sygemeldte Størstedelen af de personer, som har været offentligt forsørget i lang tid på Ærø, er kontanthjælpsmodtagere. Og det er netop de svagere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3, som i lavest grad kommer i job eller uddannelse på Ærø, jf. figur 1.9 nedenfor. Modtagere af a dagpenge har størst jobsucces på Ærø, efterfulgt af sygedagpengemodtagere og personer på revalidering. Samlet set har 25 pct. af jobcenterets målgrupper fundet job eller er startet uddannelse på Ærø, når der måles et år efter, mens det gælder 31 pct. i Syddanmark.2 Side 20

21 Det er derfor fortsat en udfordring for beskæftigelsesindsatsen på Ærø at sikre: at flere hurtigt finder job at langtidsledighed forebygges og afhjælpes at flere unge får en uddannelse og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet at de svageste grupper får den rette indsats til at komme tættere på arbejdsmarkedet at det rette match skabes mellem ledige og job/aktivering via virksomhedssamarbejdet 5.7. Uddannelsesindsatsen over for unge De unge under 30 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. Risikoen for ledighed er højere, det er sværere at få en praktikplads, og unge med problemer ud over ledighed har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt centralt. Unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 2013: 5.8. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge Siden finanskrisen satte ind i 2008 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant på Ærø. Det er særligt antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, som er steget. I november 2012 er knap 12 pct. af de unge mellem 18 og 29 år på Ærø offentligt forsørgede, hvoraf ca. halvdelen er kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2.1. På tværs af de syddanske kommuner er der stor spredning i andelen af unge på offentlig forsørgelse. Ærø er den kommune med det laveste forsørgelsestryk blandt unge i de syddanske kommuner Udnyt uddannelsespotentiale for alle unge under 30 år Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i Syddanmark, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, er steget med 35 pct. i perioden Stigningen skyldes blandt andet, at antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse er mere end fordoblet i Syddanmark blandt andet som følge af at jobcenteret pålægger ufaglærte ledige unge at påbegynde uddannelse. På Ærø er det samlede antal ufaglærte unge, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse ikke steget fra 2008 til 2011, jf. figur 2.2 nedenfor. Dog er antallet af ledige ufaglærte unge, der starter uddannelse øget. Der var således 4 og 7 dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der påbegyndte uddannelse i henholdsvis 2010 og 2011 på Ærø. Side 21

22 På Ærø er en større andel af de ufaglærte ledige unge i uddannelse end i Syddanmark. I 2011 var uddannelsesgraden på Ærø således 28 pct. mod 22 pct. i Syddanmark, jf. figur Hvilke grupper af unge lykkes det at få i uddannelse? Ungeindsatsen på Ærø er udfordret af, at de unge på kontanthjælp og a dagpenge er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt at differentiere indsatsen, så den retter sig mod behovene hos de forskellige grupper af unge, jf. figur 2.4. De ledige unge kan ifølge lovgivningen opdeles i fem grupper bestående af: ca. 7 uddannede unge ca. 10 uddannelsesegnede unge under 25 år ca. 20 ikke uddannelsesegnede unge under 25 år ca. 5 ufaglærte forsørgere ca. 10 ufaglærte årige De mange offentligt forsørgede unge med uddannelse skal i job hurtigst muligt. Det skal blandt andet ske gennem rådgivning om jobsøgning og jobmuligheder samt gennem virksomhedsrettede forløb i praktik og løntilskud. Den centrale ungeudfordring er dog at sikre, at flere af de ufaglærte unge opnår en uddannelse og dermed fremadrettet får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. På Ærø er det 30 pct. af de unge på kontanthjælp og a dagpenge, der starter en uddannelse i løbet af et år, hvilket er en væsentligt højere andel end i Syddanmark (15 pct.) jf. figur 2.5 ovenfor. I Syddanmark opnås de bedste uddannelsesresultater for de uddannelsesegnede unge under 25 år, som pålægges at tage en uddannelse. Blandt disse unge starter 31 pct. uddannelse. Side 22

23 Uddannelsespotentialet skal dog forfølges og udløses i hele ungegruppen og ikke kun blandt de egnede unge under 25 år. Ungegruppen kan således med fordel betragtes tredelt, jf. figur 2.6. Tredelingen viser, at der er et uddannelsespotentiale blandt de ca. 15 uddannelsesegnede unge på Ærø, hvoraf ca.6 er enten forsørgere eller over 25 år. Et øget samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutionerne, jobcenteret og andre forvaltninger kan være med til: at øge fokus på voksenlærlingeforløb at øge brugen af uddannelsesmentorer at øge fokus på at motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg at øge brugen af økonomisk støtte Endelig skal de unge, som ikke umiddelbart er egnede til uddannelse, sikres en aktiv og tværgående indsats, der på længere sigt skaber mulighed for, at de kan påbegynde uddannelse eller deltage på arbejdsmarkedet Udfordringer i forhold til at sikre de unge en uddannelse Der er brug for flere praktikpladser i Syddanmark I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer, der starter uddannelse. Den øgede tilgang til uddannelse har dog betydet, at det er en udfordring for det syddanske arbejdsmarked at tilfredsstille efterspørgslen efter lærepladser. I Syddanmark er antallet af unge, der søger en praktikplads steget betydeligt siden krisen, men det er ikke lykkes at matche den stigende efterspørgsel. Det er derfor vigtigt både i Syddanmark og på Ærø fremadrettet at øge fokus på praktikpladser, således at flere unge kan få en læreplads. Mange af de ledige unge frafalder den påbegyndte uddannelse Uddannelsesindsatsen for de unge er udfordret af, at mange unge frafalder uddannelse. Frafaldet er større hos unge, der kommer fra dagpenge og kontanthjælp end hos de øvrige unge, jf. figur 2.8. Desuden er det kendetegnende, at offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelse, oftere vender tilbage til offentlig forsørgelse end andre unge. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med de øvrige politikområder mindske uddannelsesfrafaldet blandt de ledige unge. Før uddannelsesstart handler det om en øget indsats for at vejlede, afklare og motivere den unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Under uddannelsen gælder det støttende tiltag såsom mentorstøtte, personlig assistance, økonomisk støtte, lektiehjælp, kontaktlærer, læsegrupper mv. Ved frafald eller risiko for frafald kan det blandt andet handle om at have et formaliseret efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, så der hurtigt kan udarbejdes en plan for, hvordan den unge kommer tilbage på rette vej. Side 23

24 I Syddanmark stiger ledigheden blandt nyuddannede Ledigheden for nyuddannede er steget i Syddanmark, jf. figur 2.9. Nyuddannede er dog generelt en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, da de har begrænset erhvervserfaring og dermed svært ved at konkurrere om de ledige job med de mere erfarne lønmodtagere. Derfor er ledigheden generelt høj for gruppen uanset konjunktursituationen. De nyuddannedes udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet betyder en øget risiko for langtidsledighed blandt denne gruppe. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Dette kan gøres ved at tilbyde de unge praktikpladser og løntilskudsstillinger, hvorved de unge får mere erhvervserfaring og samtidig får mulighed for at skabe sig værdifulde netværk. Nogle unge debuterer tidligt på kontanthjælp Erfaringerne viser, at de unge, som har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, i langt mindre omfang kommer i job og uddannelse end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18 årige, er der en langt større andel, som 5 år senere modtager offentlig forsørgelse end blandt de øvrige unge. Der er således blandt de unge, der debuterede tidligt på kontanthjælp, ca. 75 pct. som modtager offentlig forsørgelse som 23 årige, mens det blandt de øvrige unge blot er ca. 19 pct., jf. figur Andelen af unge, der starter på kontanthjælp som 18 årige har været svingende på Ærø. I 2012 er det ca. hver 20. ung, der starter tidligt på kontanthjælp, jf. figur Ovenstående illustrerer, at en succesfuld ungeindsats må omfatte en indsats for unge under 18 år med henblik på at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet. Det handler blandt andet om tidlig identifikation af udsatte unge, tidlig støtte, gode uddannelsesvalg, rummelige lærepladser, fastholdelse i uddannelse, familierådgivning, SSP samarbejde, forebyggelse og behandling af misbrug, fysiske og psykiske behandlingsforløb mv. En succesfuld indsats kræver således et tæt samarbejde mellem de mange aktører, der i fællesskab har et ansvar over for de svagere unge. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre velfungerende koordination og veldefinerede snitflader mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling, UU, uddannelsesinstitutioner mv. Vigtigheden af at lykkes med indsatsen på Ærø skærpes desuden af, at hver ung kontanthjælpsmodtager årligt koster den kommunale økonomi ca kr.3 Side 24

25 Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent via en førtidspension. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 2013: løbet af 2012 er der taget en række konkrete initiativer, som skal medvirke til, at færre personer ender på førtidspension og som intensiverer fokusset på førtidspensionsområdet. Et vigtigt initiativ er den nye førtidspensionsreform. Reformen sigter mod, at indsatsen i kommunerne med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Et andet væsentligt initiativ er Brug for alle, som har til formål at skabe en ny udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension på Ærø På Ærø modtager en større andel af den årige befolkning førtidspension (10 pct.) end i Syddanmark (8 pct.), jf. figur 3.1. Den aktuelle tilgang til førtidspension på Ærø er på niveau med Syddanmark. I 2012 tilgik 0,4 pct. af de årige førtidspension på Ærø, hvilket er nogenlunde på niveau med tilgangen i Syddanmark, jf. figur 3.1. Side 25

26 Som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb må der fremadrettet forventes et fald i tilgangen til førtidspension på Ærø. Reformen vil betyde, at færre personer under 40 år tilkendes førtidspension, fordi de i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 40 år, der får førtidspension. På Ærø er 71 pct. af de nye førtidspensionister over 40 år. En stor del af potentialerne for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger således hos de over 40 årige. Samtidig er der store gevinster at hente, hvis det lykkes at begrænse tilgangen af personer under 40 år til ordningen, da de ellers vil modtage førtidspension i mange år. Det gælder ikke mindst, da en højere andel af nye førtidspensionister på Ærø er under 40 år end i Syddanmark, jf. figur 3.3. For at skabe disse resultater skal personer med høj risiko for førtidspension spottes tidligt, så de igennem ressourceforløb kan få den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, som kan sikre, at førtidspension ikke bliver sidste udvej. Hensigten med ressourceforløb er at udvikle borgernes arbejdsevne via et individuelt tilrettelagt forløb med et uddannelses eller beskæftigelses rettet mål, således at borgeren kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension? Det er mange forskelligartede baggrunde for at være i risiko for at tilgå førtidspension. Det stiller krav til indholdet i ressourceforløbene og samarbejdet mellem de mange aktører. Især blandt unge under 40 år tilgår mange førtidspension på grund af psykiske diagnoser. I Syddanmark er det hele 70 pct. af tilgangen, som skyldes psykiske diagnoser, mens det på Ærø i løbet af det seneste år var én ud af tre., jf. figur 3.4. Den store andel unge, der tildeles førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser, viser blandt andet, at det er nødvendigt, at en del af ressourceforløbene tilrettelægges, så der kan skabes resultater for unge med psykiske udfordringer. Side 26

27 Risikoen for at tilgå førtidspension på Ærø er aktuelt størst blandt kontanthjælpsmodtagerne i match 3. I løbet af et år tildeles hele 25 pct. af gruppen førtidspension, jf. figur 3.5. Det er en større andel end i Syddanmark (11 pct.). De mange nye førtidspensionister fra match 3 afspejler, at gruppen har meget væsentlige udfordringer udover ledighed og ofte også har modtaget kontanthjælp i lang tid. Initiativet Brug for alle viser, at det er muligt at motivere match 3 ere til fortsat at have et mål om uddannelse eller arbejde. På Ærø har ca. 23 pct. af deltagerne i Brug for alle fået et beskæftigelsesrettet tilbud. Blandt sygedagpengemodtagere med lange forløb tilgår 15 pct. førtidspension årligt, mens tilgangen til førtidspension for personer med kortere sygedagpengeforløb, er mere begrænset (3 pct.). Blandt modtagere af ledighedsydelse tilgår 14 pct. årligt førtidspension. Risikoen for førtidspension er forholdsvis begrænset for kontanthjælpsmodtagere i match 2, hvor ca. 4 pct. tilgår førtidspension årligt. Det er måske overraskende i lyset af, at kontanthjælpsmodtagere i match 2 har væsentlige udfordringer udover ledighed, men altså ikke af en karakter, som generelt på kortere sigt fører til førtidspensionering. Side 27

28 Antallet af personer med høj risiko for førtidspension vokser Nogle af de største fødekilder til førtidspension vokser i disse år. Det kommer til udtryk ved, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og personer med meget lange sygedagpengeforløb stiger, jf. figur 3.6 nedenfor. Udviklingen de seneste to år på Ærø er kendetegnet ved: at antallet på kontanthjælp i match 2 er steget med 20 pct. til 63 personer at antallet på kontanthjælp i match 3 er faldet med 18 pct. til 16 personer at antallet på ledighedsydelse er faldet med 9 pct. til 10 personer at antallet af lange sygedagpengeforløb er faldet med 65 pct. til 6 personer at antallet af meget lange sygedagpengeforløb er steget med 114 pct. til 30 personer Det betyder samlet set, at antallet af personer på ovenstående ydelser er øget til ca Det kan betyde, at tilgangen til førtidspension vil stige, hvis ikke der sættes ind, så disse svagere grupper kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er der blandt andet behov for: at identificere risikogrupperne til førtidspension med henblik på en tidlig tværfaglig indsats at målrette og differentiere tilbudsgivningen til de forskellige målgrupper og risikogrupper at styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser Fleksjobreformen skaber nye muligheder Reformen af reglerne for fleksjob sigter på at begrænse tilgangen til førtidspension ved at sikre, at de svageste også kan komme i fleksjob. Reformen betyder derfor, at de største løntilskud fremover vil blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den mindste løn, jf. figur 3.7. Fremadrettet vil det derfor være mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere med lav arbejdsevne. Ændringerne gælder kun for nye fleksjob bevilliget efter 1. januar Samtidig er det vedtaget, at nye fleksjob ikke kan etableres på personens hidtidige arbejdsplads, medmindre vedkommende har været ansat i mindst et år efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det vil i nogle tilfælde betyde, at flere fastholdes i job på ordinære vilkår, mens det i andre tilfælde kan medføre, at det bliver nødvendigt at finde fleksjob på en anden arbejdsplads. Ovenstående kan betyde, at der lokalt er behov for at fastlægge en ny strategi i forhold til at understøtte etableringen af nye fleksjob til personer med kraftigt nedsat arbejdsevne og personer, der ikke kan ansættes i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads. Udfordringerne med at finde fleksjob gælder i første omgang de 10 ledighedsydelsesmodtagere på Ærø, som allerede er visiteret til et fleksjob. Disse ledige fleksjobbere udgør 19 pct. af de fleksjobvisiterede, hvilket er en lavere andel end i Syddanmark (22 pct.), jf. figur 3.8 ovenfor. Side 28

29 Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension Bekæmpelse af langtidsledigheden Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge eller kontanthjælpsmodtager er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 2013: Der skal gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt at have fokus på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Langtidsledigheden på Ærø er faldende Udviklingen på arbejdsmarkedet i krisens første fase betød, at langtidsledigheden steg på Ærø fra ca. 15 langtidsledige i august 2008 til ca. 45 langtidsledige i marts 2010, jf. figur 4.1. I krisens stagnationsfase fra starten af 2011 er langtidsledigheden faldet på Ærø. Det sker på baggrund af en forbedret konjunktursituation i en række af de private brancher. Antallet af langtidsledige på Ærø er faldet med 28 pct. fra december 2010 til november 2012 til i alt 30 langtidsledige. På det seneste har tendensen dog været stigende. Samlet set er langtidsledighedsprocenten på Ærø 1,2 pct., hvilket er blandt de laveste i Syddanmark, jf. figur 4.2. Langtidsledigheden på Ærø er således lav, men der er dog fortsat en gruppe ledige, som har risiko for at miste retten til dagpenge i den kommende periode. Side 29

30 På Ærø har 26 personer modtaget et såkaldt akutbrev, fordi de er i risiko for at opbruge retten til dagpenge i første halvår af De 26 personer udgør 1,2 pct. af alle forsikrede på Ærø. Det er en lavere andel end i Syddanmark (2,6 pct.), jf. tabel 4.1. Desuden er 24 pct. af de personer, der har modtaget akutbrev på Ærø, ikke aktuelt ledige (23. januar).4 Ca. 10 pct. er kommet i job eller uddannelse, mens de resterende ca. 14 pct. ikke modtager dagpenge på grund af blandt andet sygdom eller efterløn/pension. I Syddanmark er det ca. 33 pct. af akutbrevsmodtagerne, som ikke er ledige aktuelt. Det er vigtigt at sikre, at endnu flere af de ledige, som har risiko for at opbruge deres dagpengeret, finder job og uddannelse ved at fortsætte en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de ledige gives de bedste muligheder for igen at komme i job. Det kan eksempelvis ske via målrettet opkvalificering, virksomhedsrettet aktivering, rådgivning om gode jobmuligheder og nødvendigheden af både faglig og geografisk mobilitet.5 Samtidig er et godt samarbejde med de enkelte a kasser en del af løsningen på at tilrettelægge den rigtige støtte, opkvalificerings og vejledningsindsats til de langtidsledige. Langtidsledigheden er højest for ufaglærte Langtidsledigheden på Ærø er højest blandt ufaglærte (1,7 pct.) og lidt lavere blandt personer med en videregående uddannelse (1 pct.) og faglærte (0,8 pct.), jf. figur 4.3. Den højere langtidsledighed blandt ufaglærte skal afhjælpes ved at sikre en opkvalificering af de ledige for at øge deres jobchancer. Derudover bliver det fortsat vigtigt at understøtte en målrettet og bred jobsøgning hos den enkelte ledige. Det gælder både de ufaglærte og uddannede langtidsledige. Risikogrupper for langtidsledighed kan spottes tidligt Et centralt fokus for beskæftigelsesindsatsen er at identificere og prioritere indsatsen for ledige borgere, som har risiko for at blive langtidsledige. Der er en række faktorer, der øger risikoen for langtidsledighed. Det er blandt andet: høj alder, begrænset erhvervserfaring, manglende uddannelse, begrænset pendlingsvillighed, snævre kompetencer og/eller jobønsker samt begrænset fagligt netværk. Derudover er risikoen ligeledes højere, hvis den ledige kommer fra brancher ramt af lavkonjunktur. På Ærø er risikoen for, at ny ledige bliver langtidsledige lavere (7 pct.) end i Syddanmark (10 pct.), jf. figur 4.4. I Syddanmark er de mest udsatte grupper for langtidsledighed de ufaglærte kvinder og de uddannede unge, som har en overgennemsnitlig risiko for både ledighed og langtidsledighed. Risikoen for langtidsledighed er også forholdsvis høj for faglærte mænd og kvinder, seniorer og personer med en videregående uddannelse. Der er dog relativt få fra disse grupper, der rammes af ledighed i Syddanmark, jf. figur 4.4. Jobcenteret kan med fordel løbende vurdere om nye ledige har en særlig høj risiko for at blive langtidsledige. Dermed kan der tidligt iværksættes en indsats, der mindsker risikoen for langtidsledighed, eksempelvis i samarbejde med a kasserne. Side 30

31 Indsatsen i en 2årig dagpengeperiode Med afkortningen af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at lykkes med indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigere i job eller uddannelse. Det gælder både i forhold til aktiverings og samtaleindsatsen, hvor der blandt andet vil være behov for at differentiere indsatsen efter de konkrete udfordringer hos den enkelte langtidsledige, f.eks. aldersbarrierer, arbejdsgiverpræferencer, snævre/manglende kvalifikationer, begrænset erhvervserfaring mv. Derudover er det centralt, at jobcenteret så tidligt som muligt håndterer eventuelle adfærdsmæssige jobbarrierer hos de ledige og langtidsledige, for eksempel snævert jobperspektiv, lav jobsøgningsfrekvens, begrænset geografisk eller faglig mobilitet mv. De langtidsledige skal ligeledes have en målrettet indsats efter behov som for eksempel opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedets behov, privat løntilskud eller jobrotation. På Ærø er samtaleintensiteten for de langtidsledige mere intensiv end i Syddanmark. Samtidig aktiveres de langtidsledige på Ærø i højere grad end i Syddanmark. Konkret modtager de langtidsledige på Ærø i gennemsnit 1,5 samtaler i kvartalet, mens de er i aktivering i 46 pct. af tiden, jf. figur 4.5. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed. Side 31

32 5.14. Et styrket samarbejde med virksomhederne En forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, er en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet, og at jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal således kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Samtidig skal jobcentrene levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcenterets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Beskæftigelsesministeren fjerde mål for 2013 er derfor at styrke virksomhedsindsatsen: Hvorfor er virksomhedsindsatsen vigtig? Et godt samspil med virksomheder vil gavne stort set alle facetter af indsatsen i jobcentrene. Derfor er der behov for, at jobcentrene sigter på at udvikle dialogen og samarbejdet med virksomhederne om indsatsen mest muligt. Det er blandt andet via virksomhedsindsatsen, at jobcentrene får viden om rekrutterings og opkvalificeringsbehovene på arbejdsmarkedet. Det udgør vigtige input til at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft de efterspørger og i forhold til vejledningen og opkvalificeringen af de ledige. Desuden kan alle jobcenterets målgrupper, både de jobklare og de udsatte grupper, nyde godt af at deltage i virksomhedsrettede forløb. I samarbejdet med virksomhederne kan jobcenteret derfor sigte efter at tilvejebringe job og aktiveringspladser, målrettet de forskellige gruppers behov. Virksomhedssamarbejdet har desuden en vigtig rolle at spille i forhold til at fastholde ansatte i job, når de rammes af sygdom, ulykke eller nedslidning gennem etablering af rummelige arbejdspladser og fastholdelsestiltag som for eksempel delvise raskmeldinger. Det er desuden dokumenteret, at jobrotation skaber gode resultater for de ledige.6 Derfor er den fortsatte udbygning af antallet af jobrotationspladser et andet centralt fokusområde i virksomhedsindsatsen. Det skyldes, at jobrotation giver store fordele for både ledige, medarbejdere og virksomheder og i sidste ende for hele samfundet. Igennem jobrotation får virksomhederne efteruddannet deres arbejdskraft stort set omkostningsfrit samtidig med, at ledige får værdifuld erfaring fra arbejdspladsen. Jobrotation giver desuden virksomheden en forbedret rekrutteringssituation i den forstand, at der skabes én eller flere ledige med konkret erfaring med løsning af virksomhedens opgaver. Af samme årsag er erfaringen også, at mange efterfølgende ansættes samme sted, som de var i jobrotation. Side 32

33 Virksomhedssamarbejdet er øget, men der er fortsat potentialer I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er blandt andet et udtryk for, at der er sket en opprioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. På Ærø er antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering således øget fra ca. 20 personer i november 2011 til ca. 40 personer i oktober Der er fortsat potentiale for at udbygge og forbedre samarbejdet med virksomhederne på Ærø både i dybden og i bredden. Det afspejler sig ved, at aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb på Ærø er langt lavere end gennemsnittet i Syddanmark, og ved at Ærø samarbejder med en langt mindre andel af virksomhederne end de øvrige kommuner, jf. figur 5.2. I bredden kan samarbejdet især øges ved at samarbejde med flere små og mellemstore virksomheder. Således samarbejdes der generelt med en mindre andel af de små virksomheder end af de store, jf. figur 5.3. I dybden er samarbejdsmulighederne dog mere oplagte blandt de større virksomheder, da der er bedre mulighed for at etablere mere formaliserede og langsigtede samarbejder, ligesom der vil være en større volumen i samarbejdet. Samarbejdet kan øges i alle brancher. Det gælder dog især inden for det private, hvor færre samarbejder med jobcenteret end blandt de offentlige virksomheder, jf. figur 5.3. Side 33

34 Jobåbninger skal synliggøres og rekrutteringsbehov understøttes Inden for to måneder er der aktuelt ca forgæves rekrutteringer i de syddanske virksomheder. Det er mindre end under højkonjunkturen, men antallet er stigende. Det er vigtigt, at alle virksomheder, der oplyser om eller henvender sig om uindfriede rekrutteringsbehov, mødes med målrettet dialog og rekrutteringsservice af jobcenteret. Det handler om, at alle jobmuligheder skal udnyttes til gavn for de ledige og langtidsledige. Indsatsmæssigt kan det for jobcenteret blandt andet handle om at målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger, at fokusere på geografisk og faglig mobilitet i samtalerne med de ledige, at indgå partnerskaber med virksomheder om opkvalificering og ansættelse af ledige samt at tilbyde virksomhederne forskellige former for jobformidling. Samtidig med, at der ses begyndende mangelsituationer nogle steder på det syddanske arbejdsmarked, er der dog fortsat et lavt antal synlige jobåbninger. Konkret er antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk på Ærø faldet fra ca. 80 nye stillinger pr. kvartal i 2008 til ca. 10 nye stillinger pr. kvartal i 2012, jf. figur 5.4 nedenfor. Faldet i antallet af opslåede stillinger er blandt andet et udtryk for, at virksomhederne anvender lukkede rekrutteringskanaler, når de ansætter, fordi de for eksempel allerede har et rekrutteringsgrundlag blandt tidligere ansatte eller i form af uopfordrede ansøgninger. Der kan også være tale om, at arbejdsgivere undlader at opslå stillinger i jobdatabaser, fordi de ønsker at undgå ansøgninger fra et stort antal ledige. På Ærø er det kun i størrelsesordenen hver syvende stilling, som opslås på jobnet.dk, jf. figur 5.5 nedenfor. Det er vigtigt, at så mange job som muligt er synlige. Synlige job giver virksomhederne det bedste rekrutteringsgrundlag, og virksomhederne får samtidig mere motiveret arbejdskraft, hvis de ledige selv søger de opslåede stillinger. De synlige job på jobnet.dk giver desuden jobcenteret det nødvendige overblik over de lokale jobåbninger, så de bedst muligt kan rådgive og vejlede de ledige. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at styrke virksomhedssamarbejdet. Side 34

35 6. Bilag Side 35

36 Side 36

37 Side 37