Torsdag 31. marts kl Luisi, Paganini & Brahms. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: In Mo Yang, violin PRO

Transkript

1 Torsdag 31. marts kl Luisi, Paganini & Brahms DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: In Mo Yang, violin PRO

2 Torsdagskoncert Luisi, Paganini & Brahms Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/ / Torsdag 31. marts kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: In Mo Yang, violin Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte på P2 og genudsendes søndag 3. april kl Koncerten optages til tv, og sendes i to dele: Paganinis Violinkoncert 3.4 kl. 20, og Brahms 1. symfoni 10.4 kl. 20. Begge dage på DRK. Koncerten livestreames på dr.dk/p2 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Niccolò Paganini ( ) Violinkoncert nr. 1, D-dur, op. 6 ( ) I II III Allegro maestoso Adagio Rondo. Allegro spirituoso Varighed: ca. 36 Pause ca Johannes Brahms ( ) Symfoni nr. 1, c-mol, op. 68 (1876) I II III IV Un poco sostenuto Allegro Andante sostenuto Un poco Allegretto e grazioso Adagio Piú andante Allegro non troppo, ma con brio Varighed: ca. 46 I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser. Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producent: Karen Skriver Zarganis Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Paganini var historiens mest berømte violinvirtuos. En musiker som, sagde man, stod i pagt med Djævelen, for ellers ville man vel ikke være i stand til at spille så umenneskeligt godt. Niccolò Paganini: Violinkoncert nr. 1 Af Jens Cornelius Paganini skrev mindst seks violinkoncerter. Sandsynligvis endnu flere, som desværre er gået tabt. Han behøvede ikke engang at gå på scenen for at få alles øjne rettet mod sig. Radmager og sygelig så han ud, med et borende blik, ørnenæse og et markant hageparti. Han gik klædt i sort som en bedemand, og det lange, svedige hår gav ham et look som en rockstjerne i en forkert tidsalder. Men hans ene skulder hang lidt skævt, ryggen var kroget, og han var altid ledsaget af en mystisk rejsesekretær var det mon Mefisto, der overvågede sin Dr. Faust? Det hemmelighedsfulde image kostede mange kræfter at opretholde. Paganini vogtede på sin musik, og noderne til sine orkesterværker holdt han tæt til sig og samlede dem ind straks efter brug, så ingen havde mulighed for at kopiere dem. Solostemmen til sin violinkoncert nr. 1 skrev han slet ikke ned i partituret ingen måtte kigge ham i kortene. Violinkoncerten er da også en ren opvisning af tryllerier. Solostemmen er fuld af knitrende, lynhurtige staccato-figurer, sprælske akkordbrydninger, vilde spring og skalaløb op i det allerhøjeste leje. En specialitet er dobbeltgreb (hvor violinen spiller to toner samtidig), også i hurtige løb og spillet som flageoletter, dvs. overtoner. En anden af Paganinis opfindelser var at lade også venstre hånd knipse på strengene. Dertil kom billige tricks som at spille på nedslidte strenge, der uundgåeligt knækkede under koncerten hvorefter Paganini så kunne brillere ved at spille stykket færdigt på de tiloversblivende. Netop den side af historisk opførelsespraksis er der ingen, der har forfulgt! Men som showman og virtuos blev Paganini et forbillede i hele 1800-tallet, også for pianister, der stræbte efter at blive klaverets Paganini. Violinkoncert nr. 1 har tre satser, og som sådan er den helt traditionel. Orkestret indleder den store førstesats med en lang introduktion. Så træder solisten frem, og derfra er det ham, der har styringen. De virtuose midler er i brug fra starten, og det kulminerer helt efter planen med en solo

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 kadence i slutningen af satsen. Paganini nedskrev ikke sin kadence, så i dag må man spille en af de kadencer, der siden er blevet tilkomponeret af andre. I orkestret bruger Paganini overraskende slagtøj: en stortromme og to slags bækkener, der gør det ud for tyrkisk musik. Det ottomanske (tyrkiske) rige gik dengang helt op til Italien og Wien og var kendt for sine støjende militærorkestre med slagtøj. Paganinis publikum har straks genkendt den tyrkiske effekt i musikken, ligesom når man i dag hører arabiske rytmer brugt som gimmick i vestlig popmusik. Slagtøjet er med til at udvide Paganinis udtryk. I den anden ende finder man indsmigrende, sangbare melodier i stil med tidens bel canto opera. Her var operakomponisten Rossini det store navn, og hvis han havde skrevet en violinkoncert til Paganini, kunne den sagtens have lydt som noget i denne retning. Andensatsen, der er i mol, kunne være taget ud af dødsscenen fra en opera. 3. sats løsner stemningen gevaldigt: Det er en rondo med et pjanket, gøgleragtigt tema. Men også i denne løftede stemning er solostemmen pakket med teknisk nærmest umulige krav. Efter 200 år er Paganinis musik stadig en vanvittig udfordring for selv de allerbedste violinister. Johannes Brahms: Symfoni nr. 1 Det blev en hård fødsel. 14 år tog det, selv om alle vidste, at Brahms var som skabt til at skrive en symfoni. Han var i en ganske ung alder blevet udråbt af Schumann som fornyeren af den klassiske musik i Tyskland. Som det næste led i kongerækken Haydn, Mozart, Beethoven og Schubert. Desværre fik Brahms præstationsangst af den profeti. Ingen ved, hvad det vil sige at have hans skridt bag sig, sagde Brahms og hentydede til Beethoven, symfoniens mester over dem alle. Beethoven havde med sine ni symfonier sat en uopnåelig standard og med Symfoni nr. 9 sprængt hele genren ved at tilføje kor og sangsolister. Kunne man overhovedet skrive flere symfonier efter dette? Brahms valgte at tage udfordringen op meget direkte. Hans 1. Symfoni er i c-mol, samme toneart som Beethoven brugte i sine mest stridbare værker, bl.a. Skæbnesymfonien. Han aftalte

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 endda med sin forlægger, at symfonien skulle have opusnummer 68, når den engang blev færdig, så den kunne 'efterfølge' Skæbnesymfonien, der var Beethovens opus 67. Brahms 1. Symfoni er tragisk og dramatisk i sin grundstemning. Den bevæger sig fra mørket mod lyset, ligesom hos Beethoven. Men der må kæmpes hårdt, lige fra indledningens ophobning af uro og truende spændinger. Andensatsen kommer som en befrielse, og en pastoral fred sænker sig beroligende over musikken. Freden fortsætter i tredjesatsen, et vidunderligt intermezzo med et skær af folkemusik over sig. Efter at Brahms blev færdig med sin 1. Symfoni, skrev han tre til på få år. Men der var desværre også andre mørke sider i Brahms liv end skyggen fra Beethoven. Brahms havde i mange år været dybt betaget af sin mentor Schumanns kone, pianistinden Clara Schumann. Efter Schumanns tragiske død blev følelserne mellem Brahms og Clara svære at styre. Årelange korrespondancer og tætte møder endte dog med, at Brahms trak sig. Han forblev ungkarl hele livet. Første tegn på en forsoning mellem Clara og ham kom, da Brahms sendte hende et musikalsk postkort fra en sommerferie. Et lille hornsignal med en poetisk tekst som kærlig hilsen. Denne melodi bruger Brahms til forløsning af symfoniens spændinger. Temaet bryder igennem sidstesatsen som en skøn hymne. Den smukke hymnemelodi er ikke kun en hilsen til Clara. Det er også et tydeligt nik til Beethoven, der sluttede sin 9. Symfoni af med hymnen Ode an die Freude. Og er der ikke et melodisk sammenfald mellem de to hymner? Beethovens 10., blev Brahms nye symfoni kaldt af publikum efter uropførelsen. Opgaven var blevet løst til perfektion. Musikken udspringer af fortiden, men peger ud i fremtiden og den sidste symfoni var altså endnu ikke skrevet.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Fabio Luisi Fabio Luisi tiltræder til næste sommer som ny chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Dermed har dansk musikliv sikret sig en af verdens bedste og mest stilfulde dirigenter. En knivskarp, kræsen musiker, der ikke går på kompromis for at opnå det ypperste. Orkestre i hele verden står i kø for at engagere den 57-årige italiener, der deler sit professionelle liv mellem USA og Europa. Han er i øjeblikket chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen i New York. Stillingen i USA afslutter han til næste år, for det er allerede aftalt, at han fra 2018 også skal være ny operachef i Firenze ved siden af sin post i København. Italiensk dirigent, født 1959 i Genova Chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen Tiltræder sommeren 2017 som ny chefdirigent for DR Symfoni- Orkestret Indtil sin tiltrædelse næste år skruer han gradvist op for sine gæsteoptrædener her i Koncerthuset. Den kommende sæson rummer bl.a. symfonier af Mahler. I det hele taget er det ofte senromantisk musik, Luisi dirigerer. Musik, der kræver en virtuos teknik og et røntgensyn på de komplicerede og farvestærke partiturer. Det kan man også opleve på hans indspilninger af musik af Wagner, Richard Strauss og Rakhmaninov. Tidligere har Fabio Luisi været chefdirigent for bl.a. Wiener Symfonikerne, Suisse Romande Orkestret, Dresdens Statskapel og Dresdens fornemme Semper Opera. DR SymfoniOrkestret og Fabio Luisi mødte hinanden første gang i 2010 og jeg har elsket orkestret lige siden, siger han. For orkestret er koncerterne med Luisi altid højdepunkter, der med stor spænding bliver set frem til. Han har så meget ro, selvværd og respekt for musikken, at han ikke lader sin egen personlighed stå i vejen, siger DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann om Fabio Luisi.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist In Mo Yang Sidste år kårede man ved Paganini Konkurrencen i Italien den purunge koreaner In Mo Yang som vinder af førsteprisen. Det er altid imponerende at vinde en førstepris, men særligt ved denne konkurrence, hvor man på forhånd ikke garanterer, at førsteprisen overhovedet vil blive uddelt! Men der var ingen tvivl om In Mo Yang, som ud over førsteprisen også vandt publikumsprisen og prisen for bedste opførelse af et moderne værk. Koreansk violinist, født 1995 Vinder af Paganini-konkurrencen i Genova 2015 Paganini Violinkonkurrencen finder sted hvert andet år i Genova, Paganinis fødeby. Blandt de foregående vindere af konkurrencen er mestre som Gidon Kremer, Salvatore Accardo og Leonidas Kavakos, som er næste års modtager af Léonie Sonnings Musikpris her i DR Koncerthuset. Formanden for Paganini-juryen er Fabio Luisi, DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent, der selv er fra Genova og uddannet på Paganini Konservatoriet. Den unge koreaner In Mo Yang vandt i 2014 to andre internationale violinkonkurrencer, og nu må man sige, at hans karriere er sat på skinner. I denne koncertsæson optræder han i Europa, Asien og USA, bl.a. i Carnegie Hall i New York. Som en særlig konkurrencepræmie har han også fået lov til at give koncert i Genova og spille på Paganinis egen violin. In Mo Yang er født i 1995 og opvokset i Sydkoreas hovedstad Seoul. Han gav sin første koncert som 11-årig, og 15 år gammel optrådte han som solist med Sydkoreas Radiosymfoniorkester. Han er stadig ikke ældre, end at han fortsat uddanner sig, for tiden i USA, hvor han studerer hos Miriam Fried, der selv vandt Paganini Konkurrencen i I USA har han fået overdraget en fornem Giovanno Tononi-violin fra 1690.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Beckett-Fonden Bikubenfonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Augustinus Fonden Det obelske Familiefond Beckett-Fonden FrederiksbergFonden Bikubenfonden Nordeafonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med FrederiksbergFonden forårets koncertrække Nordea-fonden