Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1mill.indbyggere og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Århus Sygehus og udgør sammen med Hæmatologisk afdeling og Røntgen Afdelingen Kræftcenteret. Afdelingen er placeret i Bygning 5, på Nørrebrogade 44. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. Onkologisk Afdeling er strukturelt opdelt i fire hovedgrupper efter lægefaglige diagnoser. Til hver gruppe er tilknyttet et pleje- og behandlingsteam (se patientkategorier nedenfor). Onkologisk Afdeling D er normeret til 64 sengepladser fordelt på to 5-døgnsafsnit (D1 og D4) og to 7- døgnsafsnit (D2 og D3). Sengeafsnittene. Diagnosegrupper. D1: 5-døgnsafsnit/ 16 senge Gynækologiske og gastrointestinale kræftsygdomme, Ungdomsafsnit bløddelsarkomer og knoglekræft. D2: 7-døgnsafsnit/ 17 senge Mammae-, hoved-halscancer-, gastrointestinale- og Gynækologiske kræftsygdomme samt thyroideakræft. Tre af afsnittets senge benyttes til palliative patienter, indlagt via det palliative team. D3. 7-døgnsafsnit/ 13 senge Malign melanom, urologiske-, testikel-, hjernetumorer og lungekræftsygdomme D4. 5-døgnsafsnit/ 13 senge Urologiske-, testikel-., hjernetumorer og lungekræftsygdomme samt mammae cancer, hovedhalskræft, kræft i oesohagus, pancreas og ventrikel. Samarbejdsrelationer Afdelingen omfatter desuden et kontrolambulatorium (D-amb.), dagafsnit (D6), undersøgelses- /operationsafsnit og stråleterapi afsnit (D-terapi) med 8 behandlingsapparater, Palliativt team, Afdeling for Medicinsk Fysik, Afdeling for Klinisk Eksperimentel Onkolog og Sektor for klinisk forskning. Sygehusets apotek og Biokemisk Afdeling har afsnit fysisk placeret i afdelingen. Ambulatoriet og dagafsnit D6. Varetager pleje- og behandling af alle diagnosegrupper i forundersøgelsesfasen, behandlings- og kontrolforløbet. Undersøgelses/operationsafsnit. Varetager gynækologiske undersøgelser under narkose, anlæggelse af radioaktive kilder under narkose, rektoskopi, cystoskopi, lumbalpunkturer og diverse biopsier. Stråleterapiafsnit. Varetager strålebehandling og sygepleje til alle diagnosegrupper. Som en integreret del af stråleterapien Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 er enhed, hvor der er ansat to sygeplejersker, som fungerer som kontaktsygeplejersker for patienter, der er indlagt på patienthotellet under behandlingen. Til afsnittet er tilknyttet et læringscenter. Det Palliative Team. Det palliative team er et tværfagligt team, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, præst og psykolog, samt en gruppe af frivillige. Indsatsen er rettet mod det uhelbredelige syge menneske og dennes familie. Teamets opgaver er at optimere og koordinere den palliative indsats til patienter med komplicerede problemer. Funktionen varetages i patientens hjem, under indlæggelse eller i ambulant regi. Indsatsen sker i tæt samarbejde med kommunal hjemmepleje og patientens stamafdeling. Teamet rådgiver professionelle, underviser i den palliative indsats og har til opgave at udvikle indsatsen. Der er etableret en udviklingsenhed som en del af teamet. Sektor for Klinisk Forskning/SKF. Varetager opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye behandlingsprotokoller. Alle kliniske undersøgelser, som ønskes iværksat i onkologisk afdeling, behandles i SKF for at sikre den videnskabelige kvalitet og samtidig sikre, at afdelingen har kapacitet til undersøgelsernes gennemførelse. Alle kliniske eksperimentelle projekter forgår i samarbejde med de enkelte afsnit, hvor der er udpeget en sygeplejerske der er medansvarlig for sygeplejen i relation til gennemførelsen. Afdelingen for Medicinsk Fysik. Varetager opgaver i forbindelse med planlægning af strålebehandlingen, bl.a. stråledosisberegninger og kontrol af stråleapparatur. Patient/borger kategorier Patienterne er opdelt efter lægefaglige diagnoser i fire grupper: Gruppe 1: Blærecancer, prostatacancer, testiscancer, urologi i øvrigt, hjernetumorer, maligne melanomer. Specielle funktioner er stereotaksi og immunterapi. Gruppe 2: Mammae-, hoved- og halskræftsygdomme og thyreoideakræft. Gruppe 3: Gynækologisk og gastointestinale kræftsygdomme, bløddelssarkomer og knoglekræft, samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. Gruppe 4: Lungecancer, mesotheliomer, pancreascancer, ventrikelcancer, ukendte primærtumor Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til kræft patienter er ofte karakteriseret ved at patientens pleje- og behandlingsforløb strækker sig over lang tid, vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger og indlæggelse. Kræftbehandlingen har såvel et kurativ som et palliativ sigte og både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger f.eks. træthed, kvalme -opkastning, ernæring, respiratoriske - og smerte problemer, samt problemer i forhold til mestring af sygdom, behandling og ændret body image. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Kræftbehandling og sygepleje er et kompleks og krævende speciale, som udføres i et tæt samarbejde mellem faggrupperne. Hertil kræves et veluddannet, dynamisk og engageret sygeplejepersonale, der er fagligt kompetente med stor menneskelig indsigt og forståelse. Sygeplejepersonalet skal være i stand til at indgå i såvel monofaglige, flerfaglige samt tværsektorielle samarbejdsrelationer, for at skabe de bedste betingelser for patientens pleje og behandlingsresultater. I afdelingen samarbejdes der bredt tværfagligt med læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeut, rehabiliteringskoordinator, socialrådgiver, præst. I afdelingen er ansat en psykolog som bidrager til supervision og uddannelse af personalet. Tværsektorielt samarbejdes der med kommunal hjemmepleje, egen læge og hospice. Der er i afdelingen også et etableret samarbejde med Kræftens bekæmpelse som fysisk er placeret på sygehusets område. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener De fleste indlæggelser på afd. D1 er planlagte indlæggelser. Patienter kommer til behandling eller til undersøgelser med henblik på at planlægge hvilken behandling de skal have. Behandlingen vil typisk være kemoterapi eller strålebehandling. Indlæggelserne varer oftest fra 1 til 5 dage. En mindre del af indlæggelserne er akutte indlæggelser, det er ofte patienter der bliver indlagt fordi de har bivirkninger af deres behandling eller gener af deres sygdom. Det kan være patienter der bliver indlagt med temperaturforhøjelse som følge af nedsat immunforsvar efter behandling med kemoterapi, det kan også være problemer med kvalme/opkast eller smerteproblemer. De akutte indlæggelser kan strække sig fra 1 dag til 1-2 uger. Sygeplejefaglige opgaver De fleste patienter er selvhjulpne med hensyn deres personlige hygiejne. De kommer hjemmefra til behandling og tager hjem igen når behandlingen er givet. Enkelte er indlagt på deres lokalsygehus mellem behandlingerne. En stor del af sygeplejen er af forebyggende karakter og stiler mod at hjælpe patienterne med at blive i stand til selv at forebygge eller lindre de gener de kan få af behandlingen. Der er ligeledes opgaver af rehabiliterende karakter der stiler mod at patienterne afslutter behandling og skal være stand til så godt som muligt at klare sig efter behandlingen. Der er ligeledes opgaver af lindrende karakter specielt i forhold til de akut indlagte patienter, hvor det kan dreje sig om at lindre eksempelvis kvalme eller smerter. Ernæring og væske. Alle patienter bliver ernæringsscreenet. Mange bliver vejledt i kost, eksempelvis hvad er godt at spise hvis man har kvalme, hvis man ingen appetit har, eller hvis man har tabt sig meget. Mange patienter bliver vejledt i at forebygge kvalme og opkast, hvordan de skal håndtere kvalme og opkast derhjemme. Der kan være patienter indlagt med kvalme og opkast som aktuelt sygeplejeproblem. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Aktivitet. Næsten alle kræftpatienter oplever træthed i en grad der påvirker deres aktivitets niveau. Træthed er et problem der opstår både i relation til det at have en kræftsygdom, samt til kemoterapi og strålebehandling. Der er således sygeplejeopgaver i relation til at afdække patientens træthedsproblem, samt vejlede patienten i tiltag der kan lindre trætheden. Søvn og hvile Afdække og vejlede patienter i forhold til søvnproblemer. Det kan eksempelvis være patienter der er meget trætte og derfor hviler sig meget i løbet af dagen som får svært ved at sove om natten Respiration og cirkulation. Pleje af patienter med temperaturforhøjelse. Måling af blodtryk og puls hos patienter der kan få cirkulatoriske problemer pga. overfølsomhed ved kemoterapi. Observation af patienter der har været bedøvet til en undersøgelse. Smerter og sanser. Optage smerteanamnese hos patienter der har smerter, det kan både være smerter der er opstået pga. sygdom og smerter der er opstået som bivirkning til kemoterapi. Behandling og lindring af smerter, vejledning af patienterne. Nogle typer kemoterapi kan desuden give føleforstyrrelser i hænder og fødder som patienterne skal vejledes i at lindre. Hud og slimhinder. En del af det medicin patienterne får kan give tørre og ømme slimhinder, der er derfor sygeplejeopgaver i relation til at lindre og forebygge eksempelvis infektioner som følge af at slimhinderne bliver mere sårbare. Patienter der får strålebehandling kan få rødme, forbrændinger på huden og skal derfor vejledes i hvordan de bedst passer på deres hud. Udskillelse. Nogle patienter får diarre eller forstoppelse som følge af enten sygdom eller behandling, så sygepleje rettet mod forebyggelse af forstoppelse eller diarre eller sygepleje rettet mod forstoppelse eller diarre som aktuelt sygeplejeproblem. Kropspleje. De fleste patienter i afdelingen er selvhjulpne. Der kan indimellem være patienter som pga. almen svækkelse skal have hjælp til personlig hygiejne. Hygiejne, rent og urent. Egen håndhygiejne, hygiejne i forhold til patienter der får kemoterapi, i forhold til at håndtere opkast, urin eller afføring. Hygiejne i forhold til mad. Procedurer i forhold til infusionssæt. Rene og urene rum. Dokumentation af sygeplejen. Ved alle patienter der møder til indlæggelse bliver der samlet data til sygeplejestatus, det bliver ud fra de data vurderet om der skal laves plejeplaner, enten ved risikodiagnoser, dvs. mhp. forebyggelse eller ud fra aktuelle problemer. Samtale med patienter og pårørende. Er en stor del af sygeplejen i afdelingen, patienterne og deres pårørende skal have mange informationer om behandlingen og de bivirkninger behandlingen kan medføre. Desuden samtale om hvordan de håndterer det at leve med en kræftsygdom. Observation og handlinger knyttet til undersøgelser og behandling. Udover at mange patienter er indlagt til behandling, er der også nogle der får lavet undersøgelser under Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 indlæggelse. Det kan eksempelvis være forskellige røntgen undersøgelser, hvor der kan være forskellige forberedelser til. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afdelingen har etableret en stabsfunktion indenfor sygeplejen (SUUF): Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning i Onkologisk afdeling. Det overordnede formål er at sikre forudsætninger for, at sygeplejepersonalet i Onkologisk Afdeling gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til at udføre pleje og behandling af høj kvalitet. Sygeplejen skal tage udgangspunkt i den bedst dokumenterede viden. Medarbejdere med akademiske kompetencer i SUUF har et særligt ansvar for at vejlede og støtte sygeplejersker til udviklingsprojekter fra projektbeskrivelse til implementering af evt. ny praksis. For yderligere om SUUF se afdelingens hjemmeside på sundhed.dk. Følgende aktiviteter indenfor udvikling og forskning pågår: Unge og kræft (phd- studie pågår). Monitoreringsprojektet: Hudpleje til patienter der får ekstern strålebehandling. Mundpleje til den onkologiske patient. Gruppeundervisning af patienter på afsnitsniveau og afdelingsniveau At leve med kræft. Samarbejde med deltagelse af kvinder der er behandlet for underlivskræft. Børn som pårørende. Motion under indlæggelse etablering af fysisk ramme til fysisk aktivitet under indlæggelse herunder fysioterapeutisk vejledning af patienten. Rehabilitering klarlægning af rehabiliteringsmuligheder i optageområdet. Patientundervisning via gruppeundervisning, erfaringsudveksling, etablering af netværksgrupper. Etablering af onkologisk telefonrådgivning ved en onkologisk sygeplejerske. Kvalitetsudvikling af den sygeplejefaglige dokumentation. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Kliniske metoder: Kostregistreringsark, observationsskemaer for tp, p, BT, væskeindtag- udskillelse. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt ved brug af screening. Alle patienter rygeregistreres og rygere får tilbudt rygestop og støtte på baggrund af Fagerstrøms test. Alle patienter i afdelingen tilbydes undervisning i grupper. Det overordnede tema for undervisninger er: At leve med kræft. Refleksionsmetoder: Det prioriteres at der er skabt rum til fælles faglig refleksion over klinisk praksis i personalegruppen. Alle i sygeplejegruppen tilbydes sygeplejefaglig vejledning i grupper, og det er muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sygeplejefaglig vejledning og supervision ved afdelingens psykolog. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Udviklingsmetoder: Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser: Kvalitetsudvalget, hygiejneudvalget, kostudvalget, procedureudvalg, pjeceudvalg. Desuden er der ofte projektgrupper i gang indenfor sygeplejens område. Forskningsmetoder: Der anvendes mange registreringsskemaer til dataindsamling i forbindelse med klinisk forskning. Desuden anvendes spørgeskemaundersøgelser og interview. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afdelingen sikrer den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, i et tæt samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene og sygeplejeledelsen, kvaliteten i den kliniske undervisning og udviklingen af denne. Desuden varetager den uddannelsesansvarlige supervision af de faglige vejledere, fungerer som afdelingens kontaktperson til sygeplejeskolen og som ressourceperson for studerende. Afdelingen har på sygeplejeskolen to sygeplejelærere som direkte samarbejdspartnere, som desuden fungerer som studerendes kontaktpersoner til skolen i praktikforløbet. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes kontaktperson i afsnittet. Hun er ansvarlig for den kliniske undervisnings tilrettelæggelse og gennemførelse i samarbejde med den studerende herunder også introduktion til afsnittet. I tilrettelæggelsen tages der udgangspunkt i det læringsudbytte, der skal udvikles jævnfør modulbeskrivelsen i Studieordningen, den studerendes forudsætninger og de aktuelle læringsmuligheder i afsnittet. Den individuelle studieplan fastlægges desuden ud fra overvejelser over graden af kompleksitet i plejeproblemer og opgaver. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder i relation til den studerendes udarbejdelse og justering af individuel studieplan samt i relation til skriftlige opgaver, som hun drøfter og giver tilbagemeldinger på. I tilbagemeldinger på opgaver og i det kliniske arbejde vil der blive lagt vægt på at kommunikere de stærke sider og de områder den studerende skal arbejde videre med. Studiebogen udgør et centralt samarbejdsredskab og dokumentationsredskab mellem den kliniske vejleder og den studerende. I planlægningssamtalen og i efterfølgende evalueringer fastsættes i samarbejde med den studerende rammer for at arbejde med patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb, seminar og model for kliniske færdigheder. Disse studiemetoder anvendes i kombination med at der gives før under og eftervejledning. I det væsentligste er den kliniske undervisning organiseret ved til at den studerende følger udvalgte patienter i deres indlæggelsesforløb og derfor også kan følge patienter i deres undersøgelses- og behandlingsforløb. I vejledningen i relation til den direkte patientpleje vil der blive lagt vægt på at træne den studerendes evne til individuel faglig vurdering af patienten på baggrund af bl.a. den studerendes indsigt i patientens perspektiv og i samarbejdet med patienten. Den kliniske vejleder har et særligt ansvar for i samarbejde med den studerende at have overblik over den studerendes læreproces og er ressourceperson for de daglige vejledere som indgår i den kliniske undervisning (ad hoc-vejledere). Desuden varetager den kliniske vejleder evaluering og deltager ved den interne prøve. Det forventes at alle i plejegruppen i afdelingen kan fungere som ad hoc vejleder og deltage i oplæring og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 vejledning af den studerende. Ad hoc-vejlederen gør sig bekendt med den studerendes læreproces bl.a. gennem dialog med kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske vejleder giver ad hoc vejlederen vejledning og støtte i funktionen. Ad hoc vejlederen kan vælges ud fra personlige og faglige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation, men kan også være knyttet til det patientforløb den studerende følger. Hun kan være social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Sygeplejelærerne der er tilknyttet afdelingen deltager ved interne prøver og ved seminarer. Ved specielle behov indgår de i drøftelser med den studerende og den kliniske vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Afdelingen ønsker at tilbyde gode studievilkår, idet uddannelse og udvikling er højt prioriteret i afdelingen for både studerende og ansat personale. Afdelingen har en god stab af erfarne kliniske vejledere. Der bliver i afdelingen prioriteret tid til vejledning og til forsat at opkvalificere kliniske vejledere og udvikle kliniske vejledningsmetoder. Som studerende er der adgang til computere og oversigt over tilgængelig litteratur og film i afdelingen, ligesom afdelingen har oprettet direkte links til relevante tidsskrifter indenfor det onkologisk speciale. Desuden foreligger der oversigt over relevante hjemmesider. Der er mulighed for at følge patienterne i undersøgelses- og behandlingsforløb såvel internt i onkologisk afdeling som ekstern, når dette vurderes at have læringsmæssig værdi. Der planlægges undervisning i stråleterapiens virtuelle læringscenter. Afdelingens læger, socialrådgiver, fysioterapeuter, diætist, serviceassistenter kan bidrage med relevant information i de konkret patientforløb. Den studerendes ansvar: Vi forventer, at den studerende har gjort sig bekendt med studieordning og afdelingens udarbejdede studieplan, og at den studerende selv tager initiativ til at gøre brug af de mangfoldige læringsmuligheder, der er i afdelingen. Indenfor de første dage i afdelingen fastlægges en planlægningssamtale, hvor det forventes, at den studerende har lavet et udkast til en individuel studieplan, som efter planlægningssamtalen færdiggøres for et aftalt tidsrum. Efterfølgende justerer den studerende studieplanen med støtte fra den kliniske vejleder. Ved planlægningssamtalen drøftes desuden den studerendes forventninger, ansvar, kompetence og ønsker til samarbejde. Afdelingen finder det meget betydningsfuldt, at den studerende gør en indsats for at blive en del af afsnittets arbejdsfællesskab og viser initiativ til at argumentere for plejen såvel værdimæssigt som fagligt i de fælles faglige drøftelser. Med det formål at udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning er tilbagemeldinger fra de studerende vigtige. Derfor forventer afdelingen at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering til afdelingen som studieplads, når den klinisk uddannelse i afdelingen afsluttes. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledningstilbud. Vejledning varetages af såvel ad hoc- vejledere som af den kliniske vejleder. Vejledningen tilrettelægges som en før-, under- og eftervejledning. Vejledningsfokus kan være fastlagt/aftalt ved før - vejledningen på baggrund af identificerede læringsbehov, men vejledningsfokus Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 kan også være et nyt tema, som udspringer af den kliniske situation den studerende og vejlederen har været i sammen. Vejledning kan også gives ud fra beskrivelser af situationer, som den studerende har brug for at drøfte. Det kan være situationer som den studerende undres over. Plejesituationer hvor plejen lykkedes godt, situationer som opleves særligt vanskelige eller som skaber tvivl og usikkerhed. I vejledningssituationer skabes der mulighed for refleksion. Gennem refleksion kan udvikles læring, ved at man på afstand af fx en plejesituation kan tænke over egne eller andres handlinger/reaktioner i situationen. Refleksion indebærer at man vender sine tanker om handlinger, hændelser, fænomener eller sig selv med det formål at få ny indsigt, ny viden og nyt perspektiv. En gang om ugen fastsættes et møde, med det formål at reflektere over den seneste uges læringsudbytte og drøftelse af plan for det videre studie. Det tilstræbes at vejlederne giver evalueringer i nær tilknytning til de opgaver, den studerende løser i hverdagen. Ved behov for status over udviklede kompetencer kan såvel studerende som klinisk vejleder tage initiativ til evaluering. Når en skriftlig opgave er drøftet med den kliniske vejleder formulerer den studerende skriftligt nogle få linier om, hvad den fælles refleksion over opgaven kan bidrage til i fremtidig læreproces og planlægning. Dette inddrages i den individuelle studieplan. Undervisningstilbud: Med udgangspunkt i læst anbefalet litteratur og studerendes medbragte oplevelser fra plejen, samler de kliniske vejledere de studerende på tværs af de fire afsnit og giver et oplæg omkring centrale sygeplejefaglige problemstillinger med det formål at give et rum for at dele viden, reflektere over praksis få afklaret forståelsesspørgsmål og inspirere hinanden. Der vil afvikles 4 samlinger over de 10 uger hver af ca. en times varighed. Det forventes at den studerende bruger studiedage til at forberede sig. Der etableres mulighed for at få undervisning i strålebehandling i afdelingens virtuelle læringscenter. Den kliniske undervisning afsluttes med en intern prøve. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge patient og skabe rammerne for prøven i et samarbejde med sygeplejelæreren. Ved forberedelse til eksamen kan den studerende søge vejledning hos den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske Anne Brandborg har været sygeplejerske siden 1981 og har fungeret i klinikken i medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Har hovedsageligt været beskæftiget med undervisning og udviklingsarbejde, dels som sygeplejelærer på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, dels som udviklings - og uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Øre-næse-halsafdelingen. Århus Sygehus. Siden ansat i Onkologisk afdeling. Formel uddannelsesbaggrund: Diplomuddannelse for undervisende sygeplejersker afsluttet Uddannet faglig vejleder Uddannet Master i Klinisk Sygepleje Maria Jirabi er uddannet sygeplejerske i 1995, har været ansat i onkologisk afdeling siden 1995, været kliniske vejleder siden Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Har sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktiviteter være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Planlægningssamtale: Forud for planlægningssamtalen afleveres den studerende skriftlige overvejelser over planlægning af studieforløbet i et udkast til den individuelle kliniske studieplan. D.v.s. at der er udarbejdet en beskrivelse af aktuelle faglige niveau og synliggjort overvejelser over, hvilke kompetencer der skal arbejdes på at udvikle de første 14 dage i perioden og hvordan. Ønsker til klinisk vejleder og synliggørelse af forventninger til samarbejdet i perioden. Individuel klinisk studieplan På baggrund af planlægningssamtalen og efterfølgende vejledningssamtaler skal en skriftlig individuel kliniske studieplan udarbejdes/ajourføres. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode, den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, det er valgt at anvende og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen Studiebogen Studiebogen skal være ajourført og tilgængelig for din kliniske vejleder og skal medbringes til vejledningssamtaler Patientforløb: Der afleveres 1 stk. Patientfortælling: Der afleveres 1 stk. Sygdomsforløb: Der afleveres 1 stk. Seminar: Der afleveres 1 oplæg, og den studerende deltager i medstuderendes seminaropæg. Sygeplejeopgaver: Dataindsamling, dokumentation, mundtlig formidling af patientdata, ernæringsindsats til kræftpatienter Slutevaluering: Efter afviklet intern klinisk prøve afsluttes klinisk uddannelse med en evaluering: Den studerende beskriver aktuelle faglige niveau i studiebogen, og den kliniske vejleder evaluerer mundtligt den studerendes niveau og læringsproces. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9