Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).
|
|
- Lotte Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer, hvordan prostatakirtlen vokser og udvikles. Hormonet kontrollerer også de mandlige karakteristika såsom erektion, muskelstyrke og vækst af penis og testikler. Det meste testosteron i mandens krop dannes i testiklerne. En mindre mængde kommer fra binyrerne, som sidder lige over nyrerne. Testosteron giver normalt ikke problemer. Men, da det virker som vækstfremmer på cellerne i prostata, virker det også som vækstfremmer på prostatakræftcellerne. Hvis testosteronet fjernes, vil kræften normalt reduceres, uanset hvor den findes i kroppen. Hvem kan få hormonbehandling? Hormonbehandling er en mulighed for mange mænd med prostatakræft, men det bruges på forskellige måder afhængigt af, hvor udbredt kræften er. Tal med din læge om dine behandlingsmuligheder. Lokaliseret prostatakræft Hvis din kræft ikke har bredt sig udenfor prostata (lokaliseret prostatakræft), kan du få hormonbehandling sammen med din primære behandling. Hormonbehandling kan få prostata til at svinde i størrelse og gøre det nemmere at behandle kræften. Du kan få hormonbehandling før, under eller efter ekstern strålebehandling. Du kan få det før brachyterapi og før og efter HDR-brachyterapi, (høj-dosis brachyterapi). Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Lokalt avanceret prostatakræft Hvis din kræft har bredt sig til området lige uden for prostata (lokalt avanceret prostatakræft), kan du få hormonbehandling sammen med strålebehandling. Nogle mænd får udelukkende hormonbehandling, hvis de ikke skønnes egnede til strålebehandling. Avanceret prostatakræft Hormonbehandling vil være en livslang behandling for mange mænd med prostatakræft, hvis kræften har bredt sig til andre dele af kroppen (avanceret eller metastaseret prostatakræft). Hormonbehandling påvirker prostatakræft i alle dele af kroppen. Den kan ikke helbrede kræften, men den kan holde den under kontrol, nogle gange i adskillige år. Den kan også hjælpe med at kontrollere symptomerne af avanceret kræft, såsom knoglesmerter. Hormonbehandling reducerer kræftcellernes vækst, selv når kræften har bredt sig uden for prostata og til andre dele af kroppen. Hvor længe denne kontrol varer, varierer fra mand til mand. Det kan 1
2 afhænge af, hvor aggressiv kræften er, og hvor udbredt den var, før behandlingen begyndte. Det er vanskeligt for læger at forudsige nøjagtigt, hvor længe hormonbehandling kan kontrollere din kræft. Hvis kræften er udbredt i kroppen kan det være en fordel at supplere hormonbehandlingen med kemoterapi lige fra starten. Tal med lægen om din situation og om mulige behandlinger. Prostatakræft som er vendt tilbage Hvis din kræft er kommet tilbage efter behandling for lokaliseret eller lokalt avanceret prostatakræft, vil hormonbehandling være en af de behandlinger, du kan få. Hvilke typer hormonbehandling er der? Der er tre hovedtyper af hormonbehandling for prostatakræft: a. Blokering for optagelse af testosteron i prostata (anti-androgener) b. Medicinsk kastration, dvs. medicin, der standser produktionen af testosteron i testiklerne c. Kirurgisk kastration, dvs. fjernelse af testiklerne eller den del af testiklerne, der producerer testosteron Den type, du får, vil afhænge af stadiet af din kræft, af hvilke andre behandlinger du får, og af din egen personlige situation eller dit ønske. Du får måske mere end én type hormonbehandling samtidig. a. Blokering for optagelse af testosteron i prostata (anti-androgener) Anti-androgener blokerer for optagelsen af testosteron i prostata. Herved dør mange af kræftcellerne i prostata eller de går i dvaletilstand. Medicinen indtages som tabletter og kan bruges: alene før eller sammen med behandling med LHRH agonister før, under eller efter strålebehandling efter kastration, hvis PSA begynder at stige Spørg din læge om hvor længe du skal tage anti-androgener. Anti-androgener taget alene har mindre tilbøjelighed til at forårsage seksuelle problemer og knogletab end andre former for hormonbehandling. Anti-androgener er imidlertid oftere årsag til ømhed i brysterne. De kan også give forstørrede bryster, hvis dette ikke forebygges med strålebehandling inden behandlingen påbegyndes. Anti-androgener er mindre effektive end andre former for hormonbehandling mht. at kontrollere kræft, som har bredt sig til andre dele af kroppen (avanceret prostatakræft). Hvis du har avanceret prostatakræft og ikke ønsker de seksuelle bivirkninger ved medicinsk kastration, kan du spørge din læge om, hvorvidt anti-androgener kunne være en mulighed for dig. Der er mange forskellige anti-androgener som f.eks.: bicalutamide (f.eks. Casodex ) flutamide (f.eks. Profamid ) cyproterone acetat (f.eks. Cyprostat ) 2
3 b. Medicinsk kastration Medicinen kan enten gives vha. indsprøjtninger eller som implantat. Den virker ved at standse det budskab fra hjernen, som beder testiklerne om at producere testosteron. Uden testosteron kan prostatakræftcellerne ikke vokse. Medicinen indeholder oftest LHRH agonister (luteinising hormon-releasing hormon agonister). Du kan også få tilbudt medicin med GnRH antagonister (gonadotropin-releasing hormone antagonister), men den bruges sjældnere. Medicinsk kastration virker lige så godt som kirurgisk kastration. LHRH agonister LHRH agonister kaldes somme tider GnRH agonister (må ikke forveksles med GnRH antagonister se senere). Der findes adskillige forskellige LHRH agonister, og de virker alle på samme måde. De gives ved en indsprøjtning i din arm, i maven, i låret eller bagdelen. Nogle LHRH agonister findes som en lille kugle, som indsprøjtes under din hud. Du vil få indsprøjtningen på hospitalet en gang hver tredje måned eller en gang hver sjette måned afhængigt af dosis. Nogle af de almindelige LHRH agonister er: goserelin (Zoladex ) leuprorelin acetat (Eligard eller Leuprorelin "Sandoz") triptorelin (Pamorelin ) Der findes en type LHRH agonist (histrelin (Vantas )), der gives som implantat. Implantatet indsættes i din arm under huden en gang om året. Lægen vil lokalbedøve din arm, lave et lille snit og placere implantatet under huden. Lægen vil sy såret med et par sting og bruge kirurgisk tape, så såret kan hele. Implantatet udsender en konstant dosis af stoffet. Det anvendes lidt sjældnere end de andre LHRH agonister. Før du får din første indsprøjtning af en LHRH agonist, vil du måske få en kortvarig behandling med anti-androgen tabletter. Formålet er at standse kroppens normale reaktion på den første indsprøjtning, nemlig at der produceres mere testosteron. Hvis du har avanceret prostatakræft, vil denne midlertidige forøgelse kunne forværre dine symptomer i en kortere periode det kaldes en flare (opblussen). Anti-androgen tabletterne hjælper med at undgå denne opblussen. Du vil normalt begynde at tage anti-androgen tabletterne en eller to uger før første indsprøjtning og fortsætte med at tage dem et par uger efter. Nogle mænd får ømhed og smerter, når de begynder behandling med LHRH agonister. Det er ikke en opblussen, men det er en reaktion på mangel af testosteron og den virkning, det har på kroppen. GnRH antagonister 3
4 GnRH antagonister omtales somme tider som GnRH blokkere eller LHRH antagonister (som ikke må forveksles med LHRH agonister se ovenfor). Der er i øjeblikket kun en type GnRH antagonister til rådighed: degaralix (Firmagon ) Du vil få en indsprøjtning af degaralix lige under huden på maven en gang om måneden. Når du begynder denne behandling, får du to indsprøjtninger samme dag. I modsætning til LHRH agonister vil degaralix ikke forårsage en midlertidig stigning i testosteron ved den første behandling, så du behøver ikke at tage anti-androgen tabletter. Degaralix sænker testosteron niveauet i løbet af behandlingens første dag. c. Kirurgisk kastration Ved kirurgisk kastration fjerner man testiklerne eller den del af testiklerne, som producerer testosteron. Behandlingen anvendes mindre hyppigt end andre hormonbehandlinger. Kirurgisk kastration er en særdeles effektiv måde til at reducere testosteron niveauet. Det vil normalt falde til 0-0,1 µg/l (??) inden for 12 timer. Det betyder, at du ikke vil have behov for regelmæssige indsprøjtninger, og der er ingen risiko for, at du kommer til at glemme en indsprøjtning. Kortsigtede bivirkninger kan være en opsvulmet og smertefuld pung. Operationen kan ikke ændres, så den anbefales kun til mænd, der har behov for livslang hormonbehandling. Hvis du tænker på at få kirurgisk kastration, vil lægen måske foreslå, at du prøver at få indsprøjtninger eller en implantation først for at se, hvordan du reagerer på bivirkningerne ved lavt testosteron niveau. Nogle mænd finder tanken om kastration chokerende og bekymrer sig om, hvordan indgrebet vil påvirke dem bagefter. Hvis du ikke vil kastreres, kan du altid få en anden type hormonbehandling. Hvis du tænker på at blive kastreret, bør du tale med din læge om de bekymringer, du kan have. Hvad er fordele og ulemper ved hormonbehandling? En fordel for en person behøver ikke at være fordelagtig for andre. Drøft det derfor grundigt med din læge, inden du beslutter dig for en hormonbehandling. Fordele Hormonbehandling er en effektiv behandling af prostatakræft Den kan behandle kræften alle steder i kroppen Den kan bruges sammen med andre behandlinger og gøre deres virkning mere effektiv Den kan hjælpe med at reducere nogle af symptomerne ved avanceret prostatakræft såsom urinvejssymptomer Ulemper 4
5 Hormonbehandling kan forårsage bivirkninger, som kan have stor indflydelse på dit daglige liv Anvendt alene kan hormonbehandling ikke kurere kræften, men den kan kontrollere den i adskillige år Hvad består behandlingen i? Inden du begynder på hormonbehandlingen, skal det overvejes, om du først skal have bestrålet dit brystvæv for at undgå, at det vokser. Tal med hospitalets læge om det. Selve behandlingen påbegyndes på hospitalet. Det er som regel også hospitalets læger, der sørger for, at du regelmæssigt får taget blodprøver til bestemmelse af PSA niveauet. Det sker for at kontrollere, om medicinen virker, og om den bliver ved med det. Hvis dit PSA niveau falder, er det tegn på, at prostatakræftcellernes aktivitet falder, og at medicinen virker. Det er forskelligt fra mand til mand, hvor hurtigt PSA niveauet vil falde. Du skal blive ved med at være i hormonbehandlingen, også efter at PSA er faldet til et tilfredsstillende lavt niveau. Det skyldes, at hormonbehandlingen kontrollerer kræften, og hvis du holder op, vil kræftcellerne igen begynde at vokse. Fortæl din hospitalslæge eller din praktiserende læge om de symptomer og bivirkninger, du oplever ved behandlingen. Hvad sker der herefter? Hvis du får hormonbehandling sammen med en anden behandling, må du spørge din læge om, hvor længe det skal vare. Når hormonbehandlingen er afsluttet, vil bivirkningerne gradvist aftage det kan tage mange måneder. Du vil blive ved med at gå til kontrol for at få undersøgt, hvor godt behandlingen virker. Hvis du har avanceret prostatakræft, vil hormonbehandling sandsynligvis være en livslang behandling. Hormonbehandlingen kan holde din prostatakræft under kontrol i adskillige måneder eller år. Med tiden vil kræftcellerne imidlertid ændre opførsel, og din kræft vil igen vokse. Selvom prostatakræften ikke længere reagerer på én type hormonbehandling, vil den måske stadig kunne reagere på andre typer hormonbehandling eller på en kombinationsbehandling. Hvad er bivirkningerne? Hormonbehandling kan give bivirkninger, og nogle mænd får få, andre får mange. Risikoen for at få de enkelte bivirkning afhænger af den type hormonbehandling, du får, og af hvor længe du får den. Hvis du får hormonbehandling sammen med anden behandling, kan denne anden behandling også give bivirkninger. Hvor længe vil bivirkningerne vare? 5
6 Bivirkningerne ved hormonbehandling skyldes det reducerede testosteron-niveau. Bivirkningerne vil normalt vare, så længe du får hormonbehandling. Hvis du stopper med hormonbehandlingen, vil dit testosteron-niveau gradvist stige igen, og bivirkningerne vil langsomt blive mindre. Det kan dog tage adskillige måneder. Kastration (fjernelse af testiklerne) kan ikke tilbageføres, så bivirkningerne vil vedblive. Der er imidlertid behandlinger, som kan hjælpe med at kontrollere dem. Tal med lægen, hvis du har problemer med bivirkninger eller får nye symptomer, mens du er i behandling. Hedeture Hedeture er en almindelig bivirkning ved hormonbehandling. Op imod 80 % af mænd i hormonbehandling får hedeture. De kan ligne de hedeture, som kvinder får, når de kommer i overgangsalderen. Hedeturene kan variere fra nogle få sekunder, hvor du føler dig for varm, til nogle timer, hvor du sveder ubehageligt meget og eventuelt får svært ved at sove. Der er ting som kan hjælpe på hedeture, f.eks. livsstilsændringer eller medicin. Ændringer i dit seksualliv Hormonbehandling kan have effekt på dit seksualliv på forskellige måder: Den kan nedsætte din lyst til sex (libido) og kan betyde, at du er meget lidt interesserer i sex Den kan gøre det vanskeligt at få og vedligeholde en rejsning (erektil dysfunktion) Den kan gøre din penis kortere og dine testikler mindre Den kan medføre, at du producerer mindre sæd og får mindre intense orgasmer Der er forskellige behandlinger til rådighed for rejsningsproblemer hos mænd i hormonbehandling, f.eks. vakuum-pumper, indsprøjtninger eller kirurgiske implantater. Træthed Hormonbehandling kan føre til træthed, som kan have indflydelse på din energi, din motivation og dine følelser. Nogle mænd får en træthed, som dominerer deres liv. Du kan forsøge at kontrollere trætheden ved at være fysisk aktiv og ved at planlægge din dag, så du kan gøre mest muligt, når du har mest energi. Vægtforøgelse Du vil måske tage på i vægt, især omkring maven. Nogle finder det vanskeligt at acceptere, især hvis de aldrig har haft vægtproblemer tidligere. Fysisk aktivitet og en sund diæt kan hjælpe. Styrke- og muskeltab Testosteron har stor betydning for kroppens fysiske status. Hormonbehandling kan medføre, at du mister en del muskelvæv, og det kan have indflydelse på udseendet af din krop og på, hvor stærk du er. 6
7 Fysisk træning kan modvirke muskeltabet. Begynd eventuelt med lette øvelser, som f.eks. hurtig gang, svømning og øvelser med små vægte. Forstørrelse og ømhed af bryster Hormonbehandling kan forårsage brystforstørrelse og ømhed i brystområdet. Forstørrelsen kan variere fra en mindre til en mere tydelig brystforstørrelse. Ømhed kan inkludere den ene eller begge sider af brystet og kan variere fra mild følelse til kontinuerlig smerte. Brystforstørrelse er mere udtalt hos mænd som får anti-androgener som eneste behandling, end hos mænd, der får andre typer hormonbehandling. Der er behandlinger, som kan reducere din risiko for at få forstørrelse og ømhed af brystet, eller som kan behandle det. Det inkluderer en enkelt bestråling af brystområdet inden behandling med anti-androgener påbegyndes, tabletter og i visse tilfælde operation. Tab af kropshår Nogle mænd taber deres kropshår, når de får hormonbehandling. Årsagen er, at vækst af kropshår er forbundet med testosteron. Hårene vil normalt vokse ud igen, når hormonbehandlingen ophører. Knogletab Testosteron hjælper med at holde knoglerne stærke. Hormonbehandling i længere tid kan føre til, at dine knogler langsomt bliver svagere. Anti-androgener er mindre tilbøjelige til at forårsage knogletab end andre typer hormonbehandling. Dine knogler bliver svagere, jo længere du er på hormonbehandling. Hvis knogletabet er kraftigt, kan det føre til knogleskørhed (osteoporosis), som øger risikoen for knoglebrud. Der er en række livsstilsændringer, såsom fysisk aktivitet og ændringer af din diæt, som kan hjælpe. Du skal f.eks. sørge for at få D-vitamin og kalk nok, enten med kosten eller som kosttilskud. Tal med din læge om det. Risiko for sukkersyge (diabetes) Hormonbehandling vil i nogen grad øge din risiko for at udvikle sukkersyge, hjerteproblemer og slagtilfælde. Du kan nok reducere risikoen ved at spise sundt, reducere dit alkoholforbrug, være fysisk aktiv og lade være med at ryge. Hukommelse og koncentration Nogle undersøgelser har vist, at hormonbehandling kan have indflydelse på hukommelsen og muligheden for at koncentrere sig. Man ved ikke med sikkerhed, om det er forårsaget af hormonbehandlingen eller andre faktorer, såsom træthed. Ændringer af humøret Hormonbehandling kan have indflydelse på dit humør. Du er måske mere følsom eller bare anderledes, end du var før. Nogle mænd får humørsvingninger, er lige ved at græde og bliver derefter vrede. Blot det at vide, at det kan være forårsaget af hormonbehandlingen, kan hjælpe. Nogle mænd føler ængstelse eller depression. Det kan skyldes hormonbehandlingen. Men, det kan også være en reaktion på det at have fået kræft eller den indflydelse, behandlingen har fået på dit 7
8 liv. At være deprimeret betyder ikke altid, at du føler dig nedtrykt. Nogle mænd bliver lettere vrede, begynder at drikke mere og undlader at tage vare på sig selv. Hvis du genkender disse symptomer hos dig selv, skal du vide, at der er ting, som kan hjælpe, - tal med din læge. Anden behandling Hvis PSA tallet begynder at stige, selvom du er i kastrationsbehandling (enten medicinsk eller kirurgisk), siger man, at sygdommen er blevet kastrationsresistent. Kastrationsbehandlingen fortsætter for at holde testosteronniveauet så lavt som muligt. Men hospitalet kan supplere behandlingen med andre behandlinger afhængigt af, hvordan du har det: Kemoterapi gives som infusion og de almindeligt anvendte præparater er: Docetaxel Cabazitaxel Der er to nye typer hormonbehandling, der gives som tabletter: abiraterone (Zytiga ), som blokerer fremstilling af testosteron ud fra kolesterol enzalutamid (Xtandi ), der blokerer for binding af testosteron til testosteronreceptoren Hvis din kræft har bredt sig til knoglerne kan en ny type medicin, Xofigo, være en behandlingsmulighed. Xofigo indeholder det radioaktive stof radium-223, der indbygges ligesom kalk i knoglerne. Da der er stor aktivitet i knoglerne der, hvor kræften er, vil radium-223 især koncentreres der. Radium-223 udsender kortrækkende stråling, som rammer kræftcellerne, men kun påvirker det omkringliggende væv minimalt. radium-223 dichlorid (Xofigo ) Tal med din læge om dine muligheder for videre behandling. At leve med prostatakræft. Hvis du har prostatakræft, kan du blive bange, bekymret, stresset eller vred. Du føler dig måske hjælpeløs. Nogle mænd mener derimod, at det at have fået prostatakræft har ændret deres syn på livet i positiv retning. Mange mænd med kræft vil ind imellem have disse tanker og følelser. Der er dog ingenting, der er mere rigtigt end andet alle reagerer på deres egen måde. Der er ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv, og der er mennesker, der kan hjælpe. Din partner og din familie har måske også brug for støtte både med det praktiske og med følelserne. Denne information kunne også være nyttig for dem. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? Find ud af hvilke behandlinger, du kan få, så du ved, hvad du kan vente, og hvilke muligheder du har Find ud af hvilke bivirkninger du kan forvente, så du ved, hvad der sker, hvad du kan forvente, og hvad du kan gøre for at klare dem Vær så aktiv som muligt, - fysisk aktivitet kan gøre dit humør bedre 8
9 Tænk over hvad du spiser, - nogle mænd oplever, at de klarer sig bedre med en sund, balanceret diæt Slip af med det, der kører rundt i dit hoved find én du kan tale med. Det kunne være en i din nærhed, eller en der er trænet i at lytte Brug tid på at passe på dig selv. Når du føler, at du kan, skal du lære teknikker til at klare stress og til at slappe af f.eks. ved at lytte til musik eller vha. åndedrætsøvelser. Sæt mål for dig selv og ting du ser frem til selv om det kun er for de næste uger eller måneder. 9
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereEkstern strålebehandling
Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest
Læs mereHvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.
Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKnogleskørhed og prostatakræft
Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereDiagnostik og behandling af prostatakræft
Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige
Læs mereInformation om Testosteronbrist
Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,
Læs mereSpørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.
Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan
Læs mereOperation radikal prostatektomi
Operation radikal prostatektomi Hvordan opererer man for prostatakræft? Ved operation for prostatakræft fjernes hele prostatakirtlen og de to sædblærer, der ligger ved siden af prostata og danner en del
Læs mereRejsningsproblemer (Erektil dysfunktion)
Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion) Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereProstatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereRejsningsproblemer (erektil dysfunktion)
i Der kan være bivirkninger ved behandling af rejsningsproblemer. Du bør altid følge lægens anvisninger Tlf. 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Rejsningsproblemer (erektil dysfunktion) Prostatakræftforeningen
Læs mereHvordan diagnosticeres prostatakræft
Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereLær mere om prostatacancer
Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs merePatientvejledning. Erektil Dysfunktion. Mænd
Patientvejledning Erektil Dysfunktion Mænd Hvad er Erektil Dysfunktion (ED)? Det er, når en mand ikke kan få eller bevare en hård, rejst penis, som er egnet til seksuel aktivitet. Der findes behandling
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs merebedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder
Vi kommer alle ud for spørgsmål omkring overgangsalderen, som har mange facetter. Når den sniger sig ind på kvinderne, føler nogle at der er noget unormalt ved deres krop, hvilket giver anledning til uro
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret
Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 15 Hvordan behandles
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereBidrag til besvarelse af GRU alm. del - spm. 90 om bivirkninger ved brugen af kønsdriftshæmmende behandling med medikamenterne Androcur og Procren.
Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90 Offentligt Dato 24. maj 2013 Sagsnr. 2013051097 MAFR MAFR@dkma.dk Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bidrag til besvarelse
Læs mereSalazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereAktiviteter - kapitel 3-6. klasse
Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort
Læs mereMethotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs merePolycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307
Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.
Læs mereMin ven stofskiftet. E-bog. Af Eva Valbjørn Sørensen
Min ven stofskiftet E-bog Af Eva Valbjørn Sørensen Dette nyhedsbrev er baseret på en historie fra mit eget liv, hvor jeg fik en sygdom - for lavt stofskifte, som fik rigtig meget indvirkning på mit liv
Læs merePatientinformation om deltagelse i forsøg
Studiekode: CFEM345D2407 Side 1 af 9 Patientinformation om deltagelse i forsøg Et videnskabeligt forsøg med Tamoxifen og Letrozol til patienter med brystkræft Studiekode: CFEM345D2407 Side 2 af 9 Vi henvender
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7
KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud
Læs mereLyskebrok. Klinik Kirurgi
Lyskebrok Klinik Kirurgi Sygdommen Ved et lyskebrok trænger bughinden og en del af tarmen sig gennem bugvæggen. Brokket kan hos begge køn vise sig i lysken eller øverst på låret, hos mænd desuden i pungen
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til
Læs merePatientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs merePROPAS medlemsundersøgelse 2009
PROPAS medlemsundersøgelse 29 I perioden fra 8. januar til 1. februar 29 gennemførte PROPA en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Skemaet var udarbejdet af PROPA i samarbejde med PROFO, den norske
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs merePatientvejledning. For lavt stofskifte
Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret
Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereSEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SEX OG ÆLDRE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Kroppen ændrer sig med alderen Kroppens funktioner ændrer sig livet igennem, men der er intet der tyder på at kvaliteten af sexlivet bliver dårligere
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereSEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN
Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund
Læs mere