Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
|
|
- Tina Dagmar Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse af konsekvensvurderinger af fiskeri i Natura 2000-områder, viser vores erfaringer fra DTU Aqua. Det giver hurtigt overblik over, hvor store områder der vil blive berørt af fiskeriet, og giver et fingerpeg til fiskerne om, hvilke områder der vil være fordelagtige at benytte til fiskeri når fiskeplanen udarbejdes. Det sikrer også, at vurderingerne sker på et ensartet beslutningsgrundlag. Indledning GIS er efterhånden en naturlig del af arbejdet for mange forskere på DTU Aqua. Især sektionen for skaldyr har udviklet sig til at være storforbruger af GIS, så da der skulle tages hul på et nyt arbejdsområde i form af konsekvensvurderinger af fiskeri på europæisk østers og blåmuslinger i Danmark (en slags VVM for fiskeriet), var det naturligt at inddrage GIS i processen. Det er i dag et krav, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af fiskeri i Natura områder, dvs. en analyse af, hvordan fis keriet påvirker forskellige relevante naturfor hold, før der kan gives tilladelse til fiskeriet. For øs ters- og muslingefiskeriet betyder det, at der én gang om året skal foretages en konsekvensvurdering for hvert enkelt ansøgt fiskeri i hvert Natura 2000-område. På sigt giver det rigtig mange konsekvensvurderinger for forskellige fiskerier i forskellige Natura 2000-områder hvert år, og det har derfor været vigtigt fra starten at udvikle et system for udarbejdelsen af vurderingerne, der sikrer vurderinger af høj kvalitet og med stor gennemsigtighed i data. Allerede i de første konsekvensvurderinger blev GIS benyttet, og vi arbejder stadig på at udvikle vores brug af systemet. Hvad er konsekvensvurderinger Natura 2000 er fællesbetegnelsen for to af EU s direktiver, det såkaldte Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er udpeget såkaldte Natura 2000 områder for at sikre biologisk mangfoldighed i EU s medlemslande. Områderne er udvalgt på baggrund af bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, der vurderes til at være af betydning for den biologiske mangfoldighed. Tilsammen ud - gør Natura 2000-områderne et netværk af be - skyttede naturområder gennem EU. Staten ud - arbejder rammeplaner for alle Natura områder, det er By- og Landskabsstyrel sen, de syv miljøcentre og Skov- og Naturstyrelsen, der står for arbejdet med at skrive planerne. Danmark har i alt udpeget 246 Natura 2000-områder, heraf er 86 områder helt el ler delvist marine. Deres areal udgør samlet ca. 8,3 % af det danske landareal og 12,3 % af havet. På baggrund af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse ar - ter er det et krav, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af fiskeri i Natura områder, før der kan gives tilladelse til fiskeriet. Opgavefordelingen er således, at fisker ne først udarbejder en fiskeplan, som beskriver de nærmere detaljer for fiskeriet. Dernæst ud arbejder DTU Aqua en vurdering af, hvilke kon sekvenser denne fiskeplan vil have for Natura 2000-området. Endelig tager Fiskeridi - rek toratet stilling til om der kan gives tilladelse til fiskeri på baggrund af den faglige vurdering. For at vurdere hvilke konsekvenser fiskeriet har på de arter og/eller naturtyper, som man ønsker at beskytte, skal det blandt andet undersøges hvor store arealer af de forskellige typer habitater, der bliver påvirket af fi - 24
2 ni terings- og undersøgelsesintensiteten i et om råde. Ålegræs måles for eksempel af både Miljøcentrene og DTU Aqua med forskellig in - tensitet og på forskellige steder. GIS gør det muligt at samle alle disse informationer på en måde, der gør sammenhænge mellem ud - pegningsgrundlag, effekter og andre parameter tydelige. Hvordan er GIS anvendt Udarbejdelsen af konsekvensvurderingerne skal blandt andet give beslutningstagerne et grundlag for, at vurdere hvilken effekt et givent fiskeri vil have på et Natura 2000-om - råde i forhold til de arter og/eller naturtyper, der ligger til grund for beskyttelsen af området. Dybdekort, DTU Aquas egne og andres må - ling er af ålegræssets udbredelse, DTU Aquas egne målinger af østers- og blåmuslingebe - standen, samt digitaliserede grænser for Natura 2000-områderne fra By- og Landskabsstyrelsen er vigtige informationer der bruges i processen. Figur 1. Procentvis fordeling af blåmuslinger i forskellige størrel seskategorier på de fiskede stationer i Lillebælt i december (Dolmer et al., 2009) skeriet, hvor stor en del af biomassen af de skaldyr der ønskes fisket der befinder sig i disse områder, samt i hvilken tæthed skaldyrene forekommer. Og det er her at anvendelsen af GIS kommer ind i billedet. Ved at foretage analyser i GIS opnås en forståelse for størrelsesordenen af påvirkningen, og vurderingen om denne påvirkning kan accepteres, kan baseres på et objektivt grundlag. Ved brug af GIS er det muligt at opbygge et me get konkret beslutningsgrundlag i vurderingen af fiskeriets effekter. I konsekvensvurderingerne er det nødvendigt at inddrage viden fra flere forskellige niveauer. Datagrundlaget, som vurderingerne er udarbejdet på baggrund af, kommer fra flere forskellige kilder og detaljeringsgraden idet informationerne kan variere meget afhængig af mo - Hos DTU Aqua er ESRI produkterne vores stan - dard GIS software, og det er også i ArcGIS med udvidelsen Spatial Analyst at alle GIS ana lyser til konsekvensvurderingerne er gennemført. GIS processerne, som indgik i vores analyser, er standard-processer, der kan tilgås via ArcToolbox brugergrænseflade: Fx en omklassifikation af dybdekort ( reclassify ), konvertering af raster til vektor, udvælgelse af relevante arealer, beregning af arealer, sammensmeltning ( dissolve ) af fx habitater og skæring af relevante lag med hinanden ( intersect ). Resultaterne af anstrengelserne er først og frem mest størrelser af arealer samt deres pro centvise forhold til hinanden. Et resultat kan eksempelvis være størrelsen på det areal, som opfylder, at det ligger indenfor en be - stemt naturtype, at det indeholder en mæng - de skaldyr der er over en tærskelværdi, og at det ligger indenfor et bestemt dybdeinterval i forhold til størrelsen af arealet af det samlede Natura 2000-område. Eller at finde stør- 25
3 relsen på arealet, der under de i fiskepla nen givne forudsætninger, risikerer at blive påvirket negativt i forhold til udpegningsgrundlaget. Ud fra arealerne kan mængderne af skaldyr, der forekommer i disse områder, beregnes. Gode og dårlige erfaringer i arbejdet med konsekvensvurderingerne Arbejdet med konsekvensvurderingerne er en relativ ny arbejdsopgave i DTU Aqua. Der findes derfor ikke en skabelon for arbejdet og også fiskernes planer for fiskeriet ændrer sig løbende undervejs i processen, hvilket vi skal indpasse i vores arbejde. Dette medfører, at meget af arbejdet er blevet gennemført på ad hoc basis. Dybdegrænser for hvor fiskeriet er planlagt blev eksempletvis flyttet, hvilket medførte en del ekstra beregninger af arealer, overlap mellem forskellige arealer, biomassen af skal dyr in denfor disse arealer, procenter mm. Denne ad hoc arbejdsmetode kræver også en del dis ciplin og oprydningsarbejde i data for at overblikket ikke skal gå tabt. I Lillebælt, hvor konsekvensvurdering af fi - ske riet netop er blevet afsluttet, er en del af udpegningsgrundlaget beskyttelse af ålegræs. Derfor var det nærliggende at inddrage et kort over ålegræssets udbredelse i analysen, men da målingerne i nyere tid i området er sparsomme forsøgte vi at indlæse et gammelt kort. I en rapport fra den danske biolo giske station fra 1901 blev det forjættede kort fun det. Zoomer man ind på et mindre område i kortet er det tydeligt, at afgrænsningen af de enkelte områder er udvisket. Det er et meget flot gammelt kort, men desværre er målestokken alt for lille til at områderne for ålegræs kan be nyttes til vurderinger i et enkelt Natura 2000-område. Alt i alt har det været meget nyttigt at gennemføre beregningerne vha. GIS. Det har givet et meget hurtigt overblik over, hvor store områder bliver berørt. Samtidig giver anvendelsen af GIS mulighed for at præsentere og dermed formidle komplekse data med mange Figur 2. Interpoleret udbredelse af Europæisk Østers i Nissum Bredning (Dolmer et al., 2008) De fire nummererede områder (1-4) viser fiskeriets produktionsområder. niveauer på en tilgængelig måde. Ud over til vur deringen af fiskeriets effekter, fik fiskerne også et fingerpeg om, hvilke områder der vil være fordelagtige at benytte til fiskeri. Anvendelsen af GIS er med til at sikre, at vurderingerne sker på et ensartet beslutningsgrundlag for de forskellige områder der vurderes, og at grundlaget er sammenligneligt fra år til år. Herved opbygges et gennemsigtigt sy - stem, der giver et konkret beslutningsgrundlag og sikrer kvaliteten i vurderingerne. Fremtidige perspektiver I fremtiden vil det være ønskeligt at der bliver udarbejdet en skabelon for hvilke beregninger der er påkrævet. Disse kunne så sættes ind i en model som kunne bruges i ArcGIS Model Builder. Det ville lette arbejdet betydeligt, idet man så kun skulle ændre input data og andre variable, der ændrer sig fra område til område, fx dybdegrænser. Konsekvensvurderingerne skal gentages hvert år, samtidigt med at justeringer i beregningerne fra år til år sandsynligvis vil være små. 26
4 Figur 3. Udbredelse af Ålegræs (markeret med grønt) og Ålerusefiskeriet (markeret med rødt) i danske farvande (Petersen, 1901). 27
5 I de fremtidige konsekvensvurderinger vil vi til stræbe at komme endnu videre omkring i vo res søgning af data, der bruges som baggrund af vurderingerne. Her kunne det tænkes at søkort, sedimentdata og kort over marine landskaber kunne give værdifulde oplysninger i et givent område. Tak til Kollegaerne på DTU Aqua: Per Dolmer, Per Sand Kristensen, Mads Christoffersen og Erik Hoffman, der deltog i arbejdet omkring konsekvensvurdering af fiskeriet samt Line Reeh for at hjælpe med at sætte en journalistisk synsvinkel på artiklen. Referencer Dolmer, P., Christoffersen, M., Geitner, K. og Kris - tensen, P. S. (2009). Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr, maj Dolmer, P., Christensen, H. T., Geitner, K., Kris - tensen, P. S. og Hoffman, E. (2008). Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr, september Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr, september Rapporten er tilgængelig på: iskeri%20løgstør%20bredning% pdf Dolmer, P., Christensen, H. T., Kristensen, P. S., Hoffman, E. og Geitner, K. (2008). Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2008/2009. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr, september Rapporten er tilgængelig på: iskeri%20lovns%20bredning% pdf Kristensen, P. S. og Hoffmann, E. (2006). Østers (Ostrea edulis) i Limfjorden. DFU rapport nr Petersen, J. C. G (1901) Report of The Danish Biological Station to The Board of Agriculture. X and Reprinted from Friskeri-Beretningen for Kjøbenhavn, Dolmer, P., Christensen, H. T., Kristensen, P. S., Hoffman, E. og Geitner, K. (2008). Om forfatterne Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen, DTU Aqua, Sektion for Skaldyr, Charlottenlund Slot, Jægersborg Allé 1, 2920 Charlottenlund. kjg@aqua.dtu.dk, htc@aqua.dtu.dk 28
Fiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereMuslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereTil de høringsberettigede. Høringsbrev - Vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb til Houlbjergskov Bæk etablering af faunapassage
Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Høringsbrev - Vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereVVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.
VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereNotat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2018 Notat vedrørende fiskeri
Læs mereREFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereKort information om Natura 2000 og bilag IV arter
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereBilag. Kortbilag, analyseresultater
06 Bilag Kortbilag, analyseresultater 1. Oplevelsesværdi - Urørte og eventyrlige naturmiljøer, dæmpet baggrundskort 1. Oplevelsesværdi - Urørte og eventyrlige naturmiljøer, intet baggrundskort 2. Oplevelsesværdi
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs meretværs af professionshøjskolerne. Det vil være de monofaglige udviklingsgrupper, der beskriver disse uddannelseselementer.
Notat Modtager(e): Koordinationsgruppen udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Monofaglige udviklingsgruppers arbejde: Leverancer, bemanding og proces Formål med notatet Dette notat
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016
Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereMiljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 UDKAST Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
Læs merePkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken. 227481
Pkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken. 227481 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget anbefale over for Kommunalbestyrelsen
Læs mereDispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer i Harboøre Fjord.
Uffe Strandby Naturstyrelsen Vestjylland Forstfuldmægtig Gl. Landevej 35 7620 Lemvig 15. marts 2016 Dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage geotekniske undersøgelser, på de vilkår som fremgår nedenfor.
COWI A/S Casper Skandshus Jensen Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 15/00708-9 Ref. Anna L. S. Østergaard 13-08-2015 Tilladelse til at foretage geotekniske undersøgelser i Mariager
Læs mereVVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.
VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mereLouise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K.
Louise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K. lkp@aqua.dtu.dk National Institute of Aquatic Resources - Research Scientist, Former Publications: Aggregation and attachment responses of
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereInvasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder
Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Seniorrådgiver Per Dolmer pdol@orbicon.dk 1 Invasive stillehavsøsters
Læs mereDIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereRapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Lindø Port of Odense V. Niels Kiersgaard Noatunvej 2 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00806-12 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-09-2015 Sendt på mail til nk@odensehavn.dk Tilladelse til geotekniske
Læs mereAfgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K. vd@vd.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00307 Ref. fleka Den 6. maj 2014 Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage
Læs mereEjner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.
Læs mereFra lokale tanker til biologisk mangfoldighed
AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018
DTU Aqua Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter September 2017 Notat vedrørende
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse
ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes
Læs mereDanmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen
SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereDen 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:
Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf. 47 33 87 32 E-mail: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereKystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012
Nedenstående er uddrag af materialet for havmøller redigeret, så det passer til uddraget. Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Indledning Denne
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs mereTHYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME
Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereVejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007
Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Juni 2011 Kolofon Titel: Vejledning til bekendtgørelse
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereENERGINET.DK MILJØCENTER Århus. Januar 2010.
Tryghed når du fisker så Nordvestjysk FF. Salling Fur FF. Thylands FF. Vesthimmerland & Han Herred FF. Hals og Omegns FF. Skive FF. Og Virksund og Omegns FF. Indsigelser og bemærkninger til J. Nr. AAR
Læs mereNotat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereTilladelse til at rørlægge del af afvandingsgrøft på matrikel 3ad Skellerup By, Linå
Louise Dyhr og Karsten Pedersen kspld@hotmail.com 18. marts 2015 Tilladelse til at rørlægge del af afvandingsgrøft på matrikel 3ad Skellerup By, Linå Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereVækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser
Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser handlingsplan august 2008 Visionen Visionen er at skabe center hvor kompetencer i fiskeriet knyttes sammen så synergier opstår med henblik
Læs mereBilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015
Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...
Læs mereSendt pr. mail til: crn@hededanmark.dk
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Hede Danmark v/ Christian Nørgaard Rettrup Kærvej 23 7800 Skive Sendt pr. mail til: crn@hededanmark.dk
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for
Læs mereMan kan samarbejde om rigtig meget - fra et enkeltstående arrangement til fælles medarbejdere og aktiviteter. Og det kan føre mange fordele med sig.
SATS PÅ SAMARBEJDE Samarbejde mellem kirker er en udbredt måde at skabe mere værdi lokalt. Samarbejdet kan være tilrettelagt på en lang række forskellige måder, og det varierer i forhold til, hvad samarbejdet
Læs merePerspektiv nr. 16, 2009. Registrering af gydegravninger med håndholdt GPS. Merete Hvid Dalnæs, Estrid Ryberg og Jesper Thykjær Andersen
Registrering af gydegravninger med håndholdt GPS Merete Hvid Dalnæs, Estrid Ryberg og Jesper Thykjær Andersen Perspektiv nr. 16, 2009 Antallet og kvaliteten af gydegravninger i vandløb fra ørreder er med
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016
Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2015 1 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereBERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016
BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 Perioden maj 2015 april 2016 En lokal aktionsgruppe (en LAG) er et partnerskab mellem borgere, virksomheder,
Læs mereVVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig
Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening
Læs mereKEMIguiden Vejledning. Rev. udgave april 2010
KEMIguiden Vejledning Rev udgave april 2010 KEMIguiden Vejledning april 2010 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Arbejdsgange i KemiGuiden 4 21 Oprettelse af en leverandør 4 22 Oprettelse af kategorier
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereLandskabsanalysen som planlægningsredskab
Landskabsanalysen som planlægningsredskab Haraldsholm Landskabsanalyse som planlægningsredskab Vejen Kommunes metode til landskabsvurdering ved etablering af nye husdyrbrug eller udvidelser af eksisterende.
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereAnalyse af 3 strandsump
Analyse af 3 strandsump Hovedkonklusioner Naturtypen strandsump har meget få ansøgninger i både 2006 og 2008, der kan derfor ikke siges noget kvalificeret om ændringen de to år imellem sager om 3 strandsump
Læs mere