Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Transkript

1 Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 3 Natura 2000-områder Forord Forord Dette tekniske baggrundsnotat omhandler støjkortlægning i Natura 2000 områder i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaerne Rambøll Danmark A/S og DELTA som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder

4

5 5 Natura 2000-områder Indhold Indhold Indledning 7 Oversigt Formål 7 7 Konklusion 8 Grundlag og forudsætninger 9 Trafikalt grundlag Kortgrundlag 9 9 Metode 10 Støjberegninger 10 Resultater 11 Bilag 1: Trafikgrundlag 12 Bilag 2: Støjkort 13

6

7 7 Natura 2000-områder Indledning Indledning Rapporten belyser de støjmæssige forhold i to Natura 2000 områder ved Guldborgsund og Maribosøerne i 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2. Oversigt Der er foretaget en kortlægning af den støjpåvirkning, som jernbanen til Femern Bælt forbindelsen vil give anledning til i to Natura 2000 områder. Det ene område er beliggende ved Guldborgsund ved Nykøbing Falster og det andet syd for Maribo, ved Maribosøerne. Kortlægningen viser støjbelastningen i situationerne: 0-alternativet, Grundløsning 1 og Grundløsning 2. Natura 2000 områderne er vist i Figur 1. Figur 1. Oversigtskort Natura 2000 områder samt undersøgelseskorridor omkring jernbanen. I Grundløsning 1 elektrificeres og opgraderes banen fra Ringsted til Rødby til en maksimal hastighed på 160 km/t og i Grundløsning 2 til 200 km/t. 0-alternativet beskriver situationen i 2018, dersom anlægget ikke udbygges og svarer trafikalt nogenlunde til situationen i dag. Formål Støjkortlægningen af Natura 2000 områderne skal anvendes til vurdering af støjens indflydelse på fuglelivet i områderne. Vurdering af fuglelivets påvirkning er ikke en del af nærværende notat.

8 8 Natura 2000-områder Konklusion Konklusion Støjkortlægningen viser, at det gennemsnitlige støjniveau i Natura 2000 områder vil stige betydeligt som følge af den forøgede trafik til Femern Bælt forbindelsen. Der er foretaget en støjkortlægning af jernbanestøj i Natura 2000 områderne ved Guldborgsund og Maribosøerne. Resultaterne viser, at det gennemsnitlige støjniveau, L den, med grundløsningerne vil øges med ca. 20 db i forhold til 0-alternativet. Afstanden fra banen til 50 db kurven vil desuden øges fra ca. 75 meter i 0-alternativet til ca meter i grundløsningerne. Det maksimale støjniveau ved togpassager forventes at stige med ca. 15 db.

9 9 Natura 2000-områder Grundlag og forudsætninger Grundlag og forudsætninger Grundlaget for støjkortlægningen er en trafikprognose for strækningen Ringsted Rødby i 2018 med og uden Femern Bælt forbindelse. Desuden er der anvendt kortgrundlag og højdedata for terrænet. Trafikalt grundlag Til støjberegningerne er der benyttet følgende trafikale oplysninger for hver delstrækning og situation: 1) Antal togmeter pr. togtype, angivet som akkumuleret årsdøgntrafik inden for tidsrummene kl (dag), kl (aften) og kl (nat). 2) Den maksimale toghastighed for hver togtype på delstrækningen samt køreplanhastigheden. Ved beregningerne er det antaget, at 85 % af alle tog kører med køreplanhastighed og 15 % kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. Der er regnet med at persontogene har en maksimal toglængde på 180 m i 0- alternativet og på 320 meter i grundløsningerne. For godstogene er der regnet med en maksimal toglængde på 750 meter. Trafikken er fordelt på tidsrummene dag, aften og nat jf. bilag 1. Ved bestemmelse af støjparameteren Lden korrigeres støjbidraget for aftenperioden +5 db og for natperioden +10 db. Herved tages der højde for, at trafik om aftenen og natten opleves mere generende end trafik i dagperioden. De benyttede trafikmængder og toghastigheder er angivet i Bilag 1: Trafikgrundlag. Hastigheder og trafikmængder for 0-alternativ og de to grundløsninger er baseret på trafikdata til støjberegninger leveret af Trafikstyrelsen. Alle godstog betragtes som gennemkørende, og standsende persontog antages at køre med 50 % af den vægtede hastighed på en 800 meter strækning før/efter standsningsstedet. Ekstra støj ved kørsel på broer beskrives i modellen ved et tillæg på + 6 db for den del af strækningen, som udgøres af stålbroer uden ballast. Det er antaget ud fra gennemsyn af luftfoto, at ca. 50 meter af Frederik den IX s bro i Nykøbing er uden ballast, resten er med ballast. Der er ikke indregnet ekstra støj fra sporskifter. Dette har kun betydning lokalt omkring sporskifter ved beregninger af L pamax, og det vurderes, at denne forenkling ikke har væsentlig indflydelse på støjen i Natura 2000 områderne. Kortgrundlag Til støjundersøgelsen er der opbygget en støjmodel på baggrund af grundkortet Top10DK fra Kort- og Matrikelstyrelsen. I støjmodellen indgår bygninger, eksisterende jernbanelinier, kystlinie og arealanvendelser. Terrænet er indregnet ud fra højdekurver med 0,5 meters ækvidistance i en korridor på 1,5 km på hver side af banen. I større afstande er der anvendt højdekurver med 2,5 meters ækvidistance.

10 10 Natura 2000-områder Metode Metode Støjkortlægningen er baseret på Miljøstyrelsens vejledning om beregning af støj fra jernbaner. Støjberegninger Støjberegningerne er udført ved brug af Nord 2000 metoden som beskrevet i Miljøstyrelsens Tillæg til Miljøstyrelsens vejledning 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner fra juli Der er benyttet beregningsprogrammet Soundplan vs. 6.5 (update ). Støjen er angivet ved indikatoren L den, som er en årsdøgnmiddelværdi, hvor støjen i aften- og natperioden er vægtet højere end støjen i dagperioden. Desuden er støjen angivet som L pamax, som er det maksimale støjniveau ved passage af et tog med maksimal længde. Der er regnet maksimalt støjniveau for 3 situationer: Persontog med en længde på 180 meter og en hastighed på 120 km/t (0- alternativ) Persontog med en længde på 320 meter og en hastighed på 200 km/t (Grundløsning 2) Godstog med en længde på 750 meter og en hastighed på 120 km/t (Grundløsning 1 og 2). Til beregningerne er der opbygget en 3D støjmodel på baggrund af kortgrundlag og højdedata. I modellen er bygninger og jernbanelinier placeret på terrænet. Alle bygninger er indregnet med en højde på 6 meter, og emissionslinien for jernbanen er placeret svarende til skinnens overkant, hvilket er ca. 20 cm over terræn. Generelt er alle terrænoverflader forudsat lydabsorberende, bortset fra vandområder og industriområder, som i modellen er defineret som 100 % lydreflekterende flader. Efter aftale med SYD kontrakten er støjen beregnet 1,5 meter over terræn. Beregningerne er udført i et masket net af beregningspositioner med en maskestørrelse på 50 meter. Der er taget hensyn til maksimalt 2 (gentagne) refleksioner og der er benyttet en meter søgeradius ved udvælgelsen af betydende støjkilder, refleksioner og skærmende elementer. De meteorologiske forhold er beskrevet ved fire vejrklasser.

11 11 Natura 2000-områder Resultater Resultater Støjkortlægningen viser, at det gennemsnitlige støjniveau, L den, i Natura 2000 områderne vil stige med ca. 20 db og det maksimale støjniveau med ca. 15 db som følge af den forøgede trafik til Femern Bælt forbindelsen. Der er udført en støjkortlægning af jernbanestøj i Natura 2000 områderne ved Guldborgsund og Maribosøerne. Der er udarbejdet støjkort, som viser støjudbredelsen ved hjælp af farvelagte støjzoner. Zonerne svarer til 5 db støjintervaller, og efter aftale med SYD kontrakten er der kortlagt støjniveauer ned til L den = 50 db og L pamax = 50 db. Støjkortene er vedlagt i bilag 2. Resultaterne viser, at L den i grundløsningerne vil øgesmed ca. 20 db i forhold til 0- alternativet. Afstanden fra banen til 50 db kurven for L den vil desuden øges fra ca. 75 meter i 0-alternativet til ca meter i grundløsningerne. Det maksimale støjniveau ved togpassager forventes at stige med ca. 15 db. Der er ingen særskilt vejledende grænseværdi for støj fra jernbaner i Natura 2000 områder.

12 12 Natura 2000-områder Bilag 1: Trafikgrundlag Bilag 1: Trafikgrundlag Nedenstående skema viser trafikmængder [antal meter tog pr. døgn] og toghastigheder [km/t] ved 0-alternativ, Grundløsning 1 og Grundløsning 2. For hver togtype og delstrækning er strækningshastigheden angivet i km/t efterfulgt af køreplanhastigheden. Ved beregningerne er det antaget, at 85 % af alle tog kører med køreplanhastighed og 15 % kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. Den maksimale toglængde for persontog i 0-alternativet er 180 meter. I grundløsningerne er de maksimale toglængder 320 meter for persontog og 750 meter for godstog. 0-alternativ: Forventet akkumuleret toglængde 2018 for 0-alternativ (i 1000 togmeter pr årsmiddeldøgn fordelt på tidsrum) Strækning G/S Moderne togsæt (IC/Re) Moderne togsæt (lokal) Godstog Sum Hast Sum Hast Sum Hast Orehoved G 5,3 1,2 2,4 8,9 113/ ,0 - Nørre Alstrup G 5,3 1,2 2,4 8,9 113/ ,0 - Eskilstrup G 5,3 1,2 2,4 8,9 113/ ,0 - Nykøbing F. G 1,0 0,6 0,4 2,0 113/ ,0 - Nykøbing F S 4,3 0,6 2,0 6,9 52 1,5 0,2 0,4 2, ,0 - Nykøbing F. vest G 1,0 0,6 0,4 2,0 96/88 1,5 0,2 0,4 2,1 96/ ,0 - Rødby Færge G 1,0 0,6 0,4 2,0 117/ ,0 - G=gennemkørende S=standsende Grundløsning 1: Forventet akkumuleret toglængde 2018 for Grundløsning 1 (i 1000 togmeter pr årsmiddeldøgn fordelt på tidsrum) Strækning G/S Moderne togsæt (IC/Re) Moderne togsæt (lokal) Godstog Sum Hast Sum Hast Sum Hast Orehoved G 7,6 1,6 3,0 12,2 160/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Nørre Alstrup G 7,6 1,6 3,0 12,2 160/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Eskilstrup G 7,6 1,6 3,0 12,2 160/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Nykøbing F. G 3,3 1,0 1,0 5,3 160/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Nykøbing F S 4,3 0,6 2,0 6,9 63 1,5 0,2 0,4 2, Nykøbing F. vest G 3,3 1,0 1,0 5,3 160/94 1,5 0,2 0,4 2,1 96/88 12,2 3,1 9,1 24,4 120/85 Rødby Færge G 3,3 1,0 1,0 5,3 160/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/92 G=gennemkørende S=standsende Grundløsning 2: Forventet akkumuleret toglængde 2018 for Grundløsning 2 (i 1000 togmeter pr årsmiddeldøgn fordelt på tidsrum) Strækning G/S Moderne togsæt (IC/Re) Moderne togsæt (lokal) Godstog Sum Hast Sum Hast Sum Hast Orehoved G 7,6 1,6 3,0 12,2 200/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Nørre Alstrup G 7,6 1,6 3,0 12,2 200/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Eskilstrup G 7,6 1,6 3,0 12,2 200/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Nykøbing F. G 3,3 1,0 1,0 5,3 200/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/90 Nykøbing F S 4,3 0,6 2,0 6,9 84 1,5 0,2 0,4 2, Nykøbing F. vest G 3,3 1,0 1,0 5,3 200/160 1,5 0,2 0,4 2,1 96/88 12,2 3,1 9,1 24,4 120/85 Rødby Færge G 3,3 1,0 1,0 5,3 200/ ,2 3,1 9,1 24,4 120/92 G=gennemkørende S=standsende

13 13 Natura 2000-områder Bilag 1: Trafikgrundlag Bilag 2: Støjkort

14 14 Natura 2000-områder Bilag 1: Trafikgrundlag

15 15 Natura 2000-områder Bilag 1: Trafikgrundlag