At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser
|
|
- Christian Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr af august 1995
2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.
3 3 Indledning Denne vejledning beskriver målemetode til bestemmelse af belysningsstyrker på færdselsveje på bygge- og anlægspladser med anvendelse af luxmeter. Metoden angiver, hvorledes det kan vurderes, om belysningsstyrken lever op til kravet i bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser o.l. arbejdssteder. Det kræves jf. 42, at adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst med mindst 25 lux. Vejledningen omhandler alene målemetode for belysningen på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer. I forbindelse med vurdering af egentlig arbejdsbelysning, som tilvejebringer den i reglen nødvendige kraftigere belysning af arbejdsemner eller arbejdsområder, henvises til standarder for indendørsbelysning. Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet under medvirken af DELTA Lys & Optik. 1. Belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer Belysning af adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser skal udformes således, at man kan se at færdes forsvarligt. Byggepladsbelysninger er midlertidige installationer, hvis opgave det er effektivt at forsyne byggepladsen med en tilstrækkelig belysning fra passende retninger på en sådan måde, at generende blænding undgås. Belysningen skal udføres, så den ikke generer byggepladsens naboer, trafikanter på tilstødende veje eller andre uden for byggepladsen. Om belysningen på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer er tilfredsstillende, vil ofte kunne afgøres ved en vurdering på stedet. I tvivlstilfælde vil det være nødvendigt at foretage en orienterende eller eventuelt en mere fyldestgørende måling. 2. Krav til belysningsstyrke og regelmæssighed Alle nævnte belysningsstyrker er driftsværdier, hvilket betyder, at belysningsstyrkerne skal være til stede på ethvert tidspunkt i installationens benyttelsestid, dvs. når der arbejdes.
4 Belysningsstyrke Belysning af adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal ske således, at belysningsstyrkerne til enhver tid opfylder kravet om en middelbelysningsstyrke, Emid, på mindst 25 lux på vandret plan i færdselsniveau, dvs. alle steder, hvor der foregår færdsel, fx jordniveau, gulvniveau, på stillads o.l. Kravet til middelbelysningsstyrken gælder for naturligt afgrænsede områder. Disse kan fx være gangarealet i en skurby, en tilkørselsvej e.l. Kravet skal således ikke forstås som et krav til middelværdien af belysningsstyrkerne over samtlige færdselsarealer taget under ét. En høj belysningsstyrke på én del af en byggeplads kan ikke kompensere for lave belysningsstyrker på en anden del af byggepladsen Regelmæssighed/minimumsbelysningsstyrke Ud over et vist niveau af belysningen er lysets fordeling, herunder belysningens regelmæssighed, af betydning. Med henblik på at tilgodese ønsket om en rimelig regelmæssighed skal belysningen planlægges således, at belysningsstyrken på væsentlige steder ikke er mindre end 10 lux. I udtrykket væsentlige steder ligger, at der ses bort fra steder, som ligger i skygge af løsdele, som fx transportable arbejdsmaskiner, materialer, som er kortvarigt anbragt, o.l., ligesom områder, der ligger i skygge bag mindre genstande, ikke medregnes. Områder, der ligger i skygge af større, faste dele, som fx bygningsdele, skal medregnes. 3. Måling af middelbelysningsstyrke og regelmæssighed 3.1. Målebetingelser Måling af kunstig belysning foretages uden dagslys. Alle fast monterede armaturer med central tænding inden for byggepladsens område skal være tændt under målingen. Med henblik på at sikre en fornøden opvarmning af lyskilderne, og dermed en konstant lysudsendelse fra disse, bør belysningen være tændt 1 time, før belysningsstyrkemålingerne påbegyndes. Man skal være opmærksom på, at lyskildernes lysudsendelse er noget afhængig af forsyningsspændingen. Inden måling af belysningen opdeles byggepladsen i aktivitetsområder og i adgangsveje, transportveje og færdselsarealer.
5 Måleplan Belysningsstyrken på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal bestemmes på vandret plan i færdselsniveau, dvs. hvor der foregår færdsel på jord- eller gulvniveau, uden personskygge. I de fleste praktiske situationer vil en måling af belysningsstyrker i et vandret måleplan 0,85 m over færdselsniveau være tilstrækkeligt og langt mere praktisk gennemførlig. Er krav til middelbelysningsstyrke og minimumsbelysningsstyrke opfyldt i 0,85 m s højde, vil dette i reglen også være tilfældet for målinger i færdselsniveau, og yderligere målinger vil derfor normalt ikke være nødvendige. Måling af belysningsstyrker kan fx foregå som skitseret på fig. 1. Fig. 1 Måling af belysningsstyrker foretages af en person siddende i hugstilling. Luxmeteret holdes i vandret stilling i en højde af 0,85 m over færdselsniveau, samtidig med at slagskygger på luxmeteret fra den person, som måler, undgås. I tilfælde, hvor der åbenlyst vil være afvigelser mellem måleværdier i 0,85 m s højde og i færdselsniveau, må målingerne foretages direkte på jord eller gulv. Det vil fx være tilfældet, når fastmonterede udragende dele tæt ved eller under måleplanet skønnes at forhindre lysets fordeling på vej, gulv eller terrænoverflade, således at der måles for høje belysningsstyrker i 0,85 m s højde, se fig. 2, eller ved lavtsiddende armaturer, hvor der måles for lave belysningsstyrker i 0,85 m s højde. Fig. 2
6 6 På steder, hvor fx lave mure kaster skygger på færdselsarealet, kan en måling foretaget i 0,85 m s højde være direkte misvisende. Derfor måles belysningsstyrken i dette o.l. tilfælde direkte på eller lige over færdselsniveau. Det er af afgørende betydning, at belysningsstyrkerne bestemmes på vandret plan, da selv små hældninger af måleplanet kan medføre væsentligt ændrede måleværdier og dermed store unøjagtigheder. At der måles på vandret plan, kan fx kontrolleres med en dåselibelle eller tilsvarende. Af hensyn til målingernes reproducérbarhed er det vigtigt, at målingerne foretages uden personskygge (også fra den person, der udfører målingen) eller tilfældige skygger fra mobile redskaber eller selvkørende materiel Målepunkternes antal og placering Antallet af målepunkter bør normalt afhænge af lyspunktafstandene og belysningens regelmæssighed. Da der i mange tilfælde er tale om større arealer med stor regelmæssighed i belysningen, kan antallet af målepunkter med rime-lighed reduceres, hvilket også kan udnyttes ved symmetribetragtninger, men dog altid således, at man får et så retvisende udtryk for middelbelysningsstyrken på måletidspunktet som muligt. Målepunkter, der skønnes at være nødvendige for bestemmelse af minimumsbelysningsstyrken, udvælges ved en vurdering på stedet. Ved sammenfald mellem armaturplacering og rækker af målepunkter skal antallet af målepunkter øges for at undgå systematiske fejl ved beregning af middelværdi mv. Ved detaljerede bestemmelser af belysningsstyrkerne på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer, hvor belysningsstyrken er svingende, er det nødvendigt at bestemme disse i et regelmæssigt net af punkter med en indbyrdes afstand på ca. 2 m. Ved laveresiddende lyspunkter, som fx lysstofrørsarmaturer monteret på skure, stilladser eller lave master, bør målepunkterne have en indbyrdes afstand på ca. 1 m Angivelse af middel- og minimumsbelysningsstyrke Middelbelysningsstyrken, Emid, bestemmes som et simpelt gennemsnit af de enkelte måleværdier. Ved beregning/vurdering af middel- og minimumsbelysningsstyrke samt regelmæssighed for belysningen medtages ikke måleværdier på mindre væsentlige steder; eksempelvis undlades måleværdier tæt ved faste bygningsdele eller fastmonteret materiel, hvor der ikke foregår færdsel. Tilsvarende gælder måleværdier i tilfældig skygge fra mobile redskaber eller kortvarigt placeret selvkørende materiel.
7 7 4. Måleinstrumenter Til måling af belysningsstyrke anvendes et luxmeter. Der bør anvendes et kalibreret luxmeter med et passende måleområde i forhold til de forventede belysningsstyrker (1-100 lux). Instrumentets målecelle bør have en god farvekorrektion (lille farvefejl ved måling af lys fra forskellige lyskilder), god vinkelkorrektion, dvs. godt tilpasset retningsfølsomhed (lille fejl ved skråt lysindfald på målecellen), samt i øvrigt være fri for systematiske fejl. Oplysninger om disse forhold kan fx findes i måleinstrumentets betjeningsvejledning. Med tiden ændres luxmetercellens følsomhed, og et luxmeter bør derfor kontrolleres/kalibreres jævnligt, fx med 1-3 års interval. Man bør også være opmærksom på, at luxmeteret er kalibreret ved en bestemt omgivelsestemperatur, i reglen normalt 25 C, og at følsomheden kan være meget afhængig af temperaturen. Normalt er kunstig belysning på bygge- og anlægspladser kun aktuel i vinterhalvåret, hvor der kan være tale om kuldegrader. Se nærmere om temperaturfølsomhed i betjeningsvejledningen til luxmeteret eller kontakt forhandleren/fabrikanten for supplerende oplysninger. 5. Planlægning af belysningen 5.1. Vedligeholdelsesfaktoren En række forudsigelige faktorer, såsom lyskildernes lysstrømnedgang i løbet af brugstiden samt tilsmudsning af lyskilder og armaturer, medfører en gradvis nedgang i belysningsstyrken. Forholdet mellem den krævede driftsværdi og nyværdien kaldes vedligeholdelsesfaktoren. Hvis de specifikke omstændigheder ikke kendes, anbefales det, at der regnes med en vedligeholdelsesfaktor på højst 0,75, svarende til at nyværdien er mindst 1,33 gange den krævede driftsværdi Skyggevirkning/slagskygger Ved byggeriets fremadskriden vil der ikke sjældent fremkomme en række ændringer, som fx opragende bygningsdele, hvis skyggevirkning kan reducere belysningsstyrken betydeligt. Belysningsanlæggene bør udføres under hensyntagen til det planlagte byggeris forventelige skyggevirkninger, så belysningskravene hele tiden er opfyldt. Alternativt må belysningsanlæggene projekteres så fleksibelt, at de løbende kan tilpasses sådanne ændringer, eksempelvis eksempelvis med flere armaturer og/eller planlagt justering af de eksisterende. Lys, som rammer vandrette flader under meget små vinkler (dvs. hvor lysretningen er tæt ved vandret), indebærer betydelig risiko for store skygger og
8 8 som oftest også dårlige synsbetingelser. Man bør derfor ikke regne med, at et armatur på en mast kan give en effektiv belysning på områder, hvis afstand til masten er større end tre gange lyspunkthøjden. Med henblik på at reducere generne fra skygger mv. mest muligt bør belysningen planlægges således, at lyset på et givet sted kommer fra mindst to forskellige retninger. Master bør så vidt muligt ikke anbringes inden for kraners virkefelt. Hvis en placering uden for kranernes virkefelt umuliggør en tilstrækkelig jævn belysning, kan der anbringes armaturer på krantårnene. Hvis krantårnene er drejelige, må der placeres armaturer på alle sider af tårnene for at undgå en varierende belysning, når kranerne drejer. Der må ikke anbringes armaturer til almenbelysning på kraners udliggere eller på kørende kraner, da en sådan placering giver uregelmæssig og varierende belysning. Jens Jensen
9 9
10 10
11 11
12 Læs også: 1. Guide for lighting exterior work areas, CIE technical report no. 129, LTL-rapport nr. 22 Belysning i byggeriet, Lysteknisk Laboratorium Byggepladsbelysning, Eksempler på udendørs og indendørs belysning af vinterbyggepladsen, Udvalget for Helårsbeskæftigelse, LTL-rapport nr. 32 "Måling af belysningsstyrker og luminanser i belysningsanlæg", Lysteknisk Laboratorium Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post at@at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Scanprint A/S
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereD.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen
At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse
At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ
At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2
At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering
At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10
At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996
At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører
At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Cromat i cement
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.1.4 Cromat i cement Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.1 af februar 1986 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1
At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Faldsikring
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde
At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994
At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Læs mereAt-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001
At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11. Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m.
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11 Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m. November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereAt-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2
At-VEJLEDNING Førerværn på traktorer og motorredskaber At-vejledning B.1.1.1-2 August 2002 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov
Læs mereAt-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr
At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.6 Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr April 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12. Arbejde med cytostatika
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12 Arbejde med cytostatika December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.1.1.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereAt-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler
At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereD.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer
At-VEJLEDNING D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv
At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5
Læs mereAt-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning
At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck
At-VEJLEDNING B.2.3.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.01.3 af maj 1996 Løft af personer med gaffeltruck Vejledning om løft af personer med gaffeltruck med aftagelig arbejdskurv 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.1 af november 1983. Fældnings- og skovningsarbejde
At-VEJLEDNING D.2.8 September 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.1 af november 1983 Fældnings- og skovningsarbejde Vejledning om fældnings- og skovningsarbejde med håndbårne motorkædesave og andet håndværktøj
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering
At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mere3. Tage med hældning på 34 til 60 grader
3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,
Læs mereAt-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)
At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter
Læs mereDer skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.
Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering
At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme
Beskyttelseshjelme.qxp:Layout 1 04/09/07 9:38 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7 Beskyttelseshjelme Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.4 af oktober 1996 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereAt-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5
At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde med formolier
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17 Arbejde med formolier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad
Læs mereD.2.5 August 2001 Ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING D.2.5 August 2001 Ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed. At-vejledning F.0.6-2
At-VEJLEDNING Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed At-vejledning F.0.6-2 Juni 2005 - Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mere4. Tage med en hældning på over 60 grader
4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereAt-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4
At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereBranchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...
Læs mereDet gælder din sikkerhed
Det gælder din sikkerhed DU BLIVER HØRT Sikkerhedsregler for arbejde på Esbjerg Kommunes byggepladser For at forbedre sikkerheden er det vigtigt for bygherren at blive orienteret om nærved ulykker Du er
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereBekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder I medfør af 11a, 15, stk. 2, 33, stk. 1, 35, 56 og 67 i Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2
At-VEJLEDNING Fyldestationer til fyldning af flasker At-vejledning B.4.5-2 April 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger
At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning
At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde
Læs mereA. Byggepladsindretning
A. Byggepladsindretning I dette afsnit beskrives hvorledes byggepladsen indrettes. Dette omfatter en fastlæggelse af hvilket materiel, der skal forefindes på pladsen samt en bestemmelse af hvor dette placeres.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.19 Arbejde i stenhuggerier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.9 af december 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereBilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder
Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering
Læs mereYTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE
YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold
Læs mereF.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder
At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereLANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereUdarbejdelse af udbudsmateriale
Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved transport af mad Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelsen af udbudsmateriale for madtransport. Checklisten indeholder vejledende retningslinjer
Læs mereAt-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3
At-VEJLEDNING Brug af transportable stiger Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 Juli 2005 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereButikker, supermarkeder og varehuse
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3
At-VEJLEDNING Faldsikring At-vejledning D.5.5-3 Juli 2007 - Opdateret oktober 2016 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe 200 lux 500 lux 50 lux Rengøring af
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sekundær udsættelse for isocyanater. C.0.2 Januar 2001
At-VEJLEDNING C.0.2 Januar 2001 Sekundær udsættelse for isocyanater Vejledning om risiko for udsættelse for isocyanater ved svejsning, lodning og andet varmt arbejde. 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet. At-vejledning F.1.7
At-VEJLEDNING Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet At-vejledning F.1.7 Februar 2012 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereLyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.
Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,
Læs mereUdarbejdelse af udbudsmateriale
Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelse af udbudsmateriale for afhentning af dagrenovation. Checklisten
Læs mere