Målet for denne behandlingsstandard er at undgå potentielt toksiske TsB niveauer og dermed udvikling af bilirubin encefalopati.
|
|
- Ella Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi en introduktion. Jesper Padkær, Margrethe Møller, Hristo Stanchev, Rikke Maimburg, Jesper Bjerre, Finn Ebbesen. Definition af patientgruppen Nyfødte. Baggrund Ukonjugeret bilirubin er toksisk. Ved ukompliceret hyperbilirubinæmi er plasma koncentrationen af konjugeret bilirubin negligeabel. Derfor bestemmes rutinemæssigt serum total bilirubin (TsB). Den akutte bilirubin encefalopati inddeles i 3 stadier (1) 1. Tidligt stadie med sløvhed, hypotoni, dårlig sutteevne og dårlig øjenkontakt. 2. Intermediært stadie med moderat sløvhed, irritabilitet, vekslende hypo- og hypertoni, feber, skingert skrig og dyb søvn. 3. Fremskredent stadie med udtalt hypertoni med retrocollis og opistotonus, skingert skrig, ophørt sutteevne, apnøer, feber, kramper, coma og til sidst død. Det fremskredne stadies senfølger er kronisk bilirubin encefalopati (kernikterus). Kasuistiske meddelelser har vist, at der kan være en vis reversibilitet ved intensiv terapi med udskiftningstransfusion. Det tidlige stadies symptomer er altid reversible ved korrekt terapi eller spontant fald. TsB er i sig selv en dårlig prædiktor for outcome. Kroniske følger forekommer ikke hos mature børn med TsB under 340 μmol/l og ses næsten udelukkende ved niveauer over 430 μmol/l (1). Incidensen stiger derefter progressivt med TsB niveauet. 2/3 af patienterne med kernikterus har haft TsB niveauer over 600 μmol/l (2). Akut bilirubin encefalopati kan forebygges. Alligevel ses der fortsat ca. et tilfælde om året i Danmark (3) af akut intermediær eller fremskreden bilirubin encefalopati. Målet for denne behandlingsstandard er at undgå potentielt toksiske TsB niveauer og dermed udvikling af bilirubin encefalopati. Udvikling af hyperbilirubinæmi Ca. 60 % af alle nyfødte udvikler synlig icterus, og hos 2 % overskrider TsB niveauet 340 μmol/l (2). Prævalensen af bilirubin encefalopati er imidlertid langt lavere. 1
2 Risikovurdering American Academy of Pediatrics guidelines fra 2004 har brugt Bhutani`s målinger fra 2001 (fig.1) (1), der sammenholdt med kendte risikofaktorer (tabel 1) kan bruges til at identificere nyfødte med øget risiko for udvikling af betydende hyperbilirubinæmi (4). Fig.1 Bhutani`s nomogram. De undersøgte børn havde gestations alder og vægt 36 uger og 2000 gram eller 35 uger og 2500 g. Børnene fik målt TsB ved udskrivelsen. Zonen i hvilken Tsb lige forudsiger sandsynligheden for at følgende bilirubin værdi overskrider 95 percentilen (høj risiko zonen). Tabel. 1 Risikofaktorer for udvikling af behandlingskrævende ikterus hos børn med gestationsalder 35 uger. Tidligere barn med behandlingskrævende ikterus Diabetisk føtopati Østasiatisk herkomst.(kina, Korea, Japan, Vietnam) Ikterus i første 24 levetimer Kendt isoimmunisering Anden hæmolytisk sygdom (sfærocytose, glucose-6-phosfat dehydrogenase mangel, pyruvatkinase mangel) Gestationsalder uger Kefalhæmatom Udtalte ekkymoser/suggilationer Fortolkning af bilirubinsvar bør altid ske ud fra en systematisk helhedsvurdering af det enkelte barn, hvor der tages hensyn til barnets alder i timer, gestationsalder og risikofaktorer. I løbet af har der internationalt fundet en debat sted, hvor det er blevet påpeget både, at der er systematiske svagheder i Bhutani`s studie, og at genetiske variationer i bilirubinmetabolismen mellem etnisk forskellige populationer gør en universel anvendelse af nomogrammet problematisk (5). Særligt er det usikkert at tage en enkelt lav risiko værdi til indtægt for, at et barn ikke senere udvikler betydende ikterus (6). 2
3 Måling af Bilirubin hvem og hvornår Den kutane bilirubin koncentration (TcB) er korreleret til TsB, sådan at den ikke kan erstatte TsB, men kan bruges til screening. TcB er uafhængig af hudens pigmenteringsgrad. Ved høje TsB værdier underestimerer TcB, TsB. Der bør altid ske bestemmelse af TsB i forbindelse med behandlingsstart. Bilirubinometre kan ikke bruges under lysbehandling og de første 12 timer efter denne. Nyfødte børn bør løbende visuelt have deres gulsot niveau vurderet, dels intensitet, dels hvor langt den er progredieret. Ikterus i de første 24 timer bør primært betragtes som patologisk og kræver kontrol af TsB. Børn med kendt isoimmunisering eller anden hæmolytisk sygdom observeres og behandles efter individuel vurdering. Børn med udtalte ekkymoser, sugilationer eller kefalhæmatom observeres og behandles efter individuel vurdering. Øvrige børn i risikogruppe: Tidligere barn med behandlingskrævende ikterus, gestationsalder uger, østasiatisk herkomst, børn af mødre med diabetes (type1, type 2, gestationel). Der måles TcB eller TsB på alle ovennævnte senest timer efter fødslen. Børn med mørk hudfarve er ikke i øget risiko for hyperbilirubinæmi, men skal vurderes med TcB eller TsB senest ved timer, da det er vanskeligt at vurdere ikterus hos disse børn. Det er formålstjenligt at alle nyfødte vurderes klinisk for ikterus af jordemoder i forbindelse med metabolisk screening. Ved ikterus måles TcB eller TsB. Sygeplejersker og jordemødre skal have kompetence til at måle TsB uden at afvente lægelig vurdering. Behandling Fototerapi Børn, der fødes med hæmolytisk sygdom i sværere grad, eller indlægges med udtalt ikterus, bør opstartes i fototerapi umiddelbart uden at afvente blodprøve svar. Hos øvrige børn kan opstart af fototerapi gøres på baggrund af nedenstående graf (Fig.2) ud fra barnets kronologiske alder og fødselsvægt. 3
4 Vejledning for lysbehandling af Levedøgn Lysgrænse for ikke-isoimmuniserede, ikke svært syge børn Label/Navn Fødselsdato og tidspunkt / - Kl Fødselsvægt g Gestationalder (uger+dage): Blodtype mor/barn / 450 S-total bilirubin (mmol/l) Fødselsvægt > 2500 g Fødselsvægt > 2500 g, GA uger mmol/l=1mm Fødselsvægt g Fødselsvægt g Fødselsvægt < 1000 g * Marker start og stop af lysbehandlingen således (hver time er 1 mm) 4 0 LYS* Levedøgn Fig. 2 Indikation for fototerapi
5 I mangel af sikker evidens på området er det af pragmatiske årsager, valgt at bruge fødselsvægt i stedet for gestationsalder. I lyset af den øgede risiko for betydende hyperbilirubinæmi hos børn med gestationsalder uger er det valgt at give dem deres egen kurve. Lysgrænse for svært syge og isoimmuniserede børn er 50 µmol/l lavere end på grafen. Dog aldrig lysgrænse under 100 µmol/l. Efter 2 uger bruges lysgrænse efter aktuel vægt. Som resten af guidelines, har figur 2 fundet inspiration i den norske pædiatriske selskabs tilsvarende, grænseværdierne korresponderer godt med de tidligere benyttede i Danmark og med de anbefalede i AAP guidelines, som dog kun omfatter nyfødte med gestationsalder 35 uger. Fototerapi gives med en intensitet på minimum 30 mikrow/cm²/nm. Det anbefales, at intensiteten måles med et spektrometer ved behandlingsopstart. Intensiteten kan ved behov (TsB > lysgrænsen + 50 μmol/l, stigende bilirubin under pågående lysbehandling, sværere isoimmunisering) øges ved dobbeltlys, brug af reflekterende flader og ved at mindske afstanden mellem lyskilde og barn (intensiv fototerapi). Vending af børn under fototerapi øger ikke effekten. Lysbehandling kan ophøre, når TsB i enkeltlys < 80 % af lysgrænsen. Intravenøs immunglobulin Intravenøs immunglobulin (IVIG) givet i doser på 0,5-1 g/kg over 2 timer er en sikker og veldokumenteret behandling af hyperbilirubinæmi ved Rhesus- og ABO isoimmunisering (1;2;4). Nyfødte med kendt immunisering, der stiger betydeligt i TsB niveau, på trods af effektiv fototerapi, bør tilbydes behandling med IVIG(1;2;4). Hos nyfødte med sværere immunisering kan IVIG opstartes umiddelbart efter fødslen samtidigt med fototerapi (2). Hos børn, der indlægges med betydende ikterus, og hvor immunisering formodes eller ikke kan udelukkes, kan IVIG forsøges. Dosis kan ved behov gentages efter 12 timer (1;2). Udskiftningstransfusion Figur 2`s plateauværdier plus 100 µmol/l kan bruges som vejledende grænseværdi i beslutningen om at foretage udskiftningstransfusion. Udskiftningstransfusion er forbundet med betydelig morbiditet og mortalitet, og grænserne for hvornår fordelene ved indgrebet overstiger risici er ikke velbelyste (1;2). Derfor vil de fleste vælge at reservere udskiftningstransfusion til børn, hvis TsB steget over figur 2 s grænser på trods af effektiv fototerapi og evt. IVIG (1;2). Hos raske upåvirkede børn, der indlægges med TsB over udskiftningsgrænserne på figur 2, vil det ofte være rimeligt at starte med intensiv fototerapi, evt. sammen med IVIG, og vurdere effekten heraf over timer med hyppige TsB målinger, initialt 2-4 timers mellemrum (1;2). Børn, der indlægges med tegn til akut bilirubin encephalopati i intermediært eller fremskredent stadie, bør hurtigst muligt have foretaget udskiftningstransfusion (1-4). Der vil ofte være en ventetid på flere timer fra barnet indlægges, til det er muligt at udføre udskiftningstransfusion. Det er vigtigt, at barnet i dette tidsrum behandles effektivt efter ovenstående retningslinjer (1;2;4). Væsketilførsel Rutinemæssigt lystilskud anbefales ikke. Tilstrækkelig ernæring er vigtig for at optimere fald i TsB. Væsketilførsel reducerer ikke TsB. Der ikke evidens for effekt af albumin infusion, medmindre der foreligger svær hypoalbuminæmi. Hos syge børn kan justeringen af væsketilførsel ske efter sædvanlige kliniske retningslinjer. Børn med langvarig gulsot Mature børn, der har gulsot 2 uger gamle, og præmature børn, der har gulsot 3 uger gamle, skal ifølge Sundhedsstyrelsen have bestemt fraktioneret serum bilirubin (konjugeret og ukonjugeret). Ved forhøjet konjugeret serum bilirubin bør barnet undersøges for kongenit extern galdevejsatresi. Forhøjet konjugeret serum bilirubin defineres som en koncentration 20 µmol/l eller 20 % af total serum bilirubin. Man må dog være opmærksom på, at bestemmelsen af konjugeret bilirubin er meget unøjagtig og afhængig af målemetode; ofte forekommer falsk forhøjede værdier. 5
6 Reference List (1) Management of hyperbilirubinemia in the newborn infant 35 or more weeks of gestation. Pediatrics 2004 Jul;114(1): (2) Guidelines for detection, management and prevention of hyperbilirubinemia in term and late preterm newborn infants (35 or more weeks gestation) - Summary. Paediatr Child Health 2007 May;12(5): (3) Bjerre JV, Ebbesen F. [Incidence of kernicterus in newborn infants in Denmark]. Ugeskr Laeger 2006 Feb 13;168(7): (4) Hansen TW. [Treatment of neonatal jaundice]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005 Mar 3;125(5): (5) Fay DL, Schellhase KG, Suresh GK. Bilirubin screening for normal newborns: a critique of the hour-specific bilirubin nomogram. Pediatrics 2009 Oct;124(4): (6) Slaughter J, Annibale D, Suresh G. False-negative results of pre-discharge neonatal bilirubin screening to predict severe hyperbilirubinemia: a need for caution. Eur J Pediatr 2009 Dec;168(12):
Behandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Behandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi Pernille Vandborg, Bo Mølholm Hansen, Anna Lewis, Jesper Padkær, Mette-Line
Læs mereBehandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Pernille Vandborg, Bo Mølholm Hansen, Anna Lewis, Jesper Padkær, Mette Line Roed, Hristo Stanchev, Finn Ebbesen Neonatologi
Læs mereIcterus = Gulsot. v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH
Icterus = Gulsot v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH Gulsot (historie) Gulsot har været observeret hos nyfødte gennem mange hundrede år Begyndelsen af 1800-tallet: Dr John Burns: To slags gulsot.
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereAktionsdiagnoser for nyfødte
Aktionsdiagnoser for nyfødte Eksempler på børnediagnoser med uklare definitioner: Fødselskomplikation UNS med følger for nyfødt(dp039). Intrauterin hypoxi UNS (DP209). Hypertone veer med følger for nyfødt
Læs mereBRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1
Brugermanual Terapi- / Dagslys ELE018896A Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse: Introduktion: 3 Hvordan virker Terapi- / Dagslys lampen? 3 Tegn og symboler 4 Sikkerhed og ydeevne 4 Bemærkninger 5 Beskrivelse
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereÅrsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Årets temaer Barnets vej til genindlæggelse herunder samarbejdet med familiens praktiserende læge og vagtlæge, læs side 4 Brug af suttebrik, læs
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereHåndtering af underretninger i Furesø Kommune
Håndtering af underretninger i Furesø Kommune Problemstilling Underretninger fra professionelle samarbejdspartnere og almindelige borgere er en af de vigtigste kilder til at påbegynde en god og effektiv
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereRisikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:
Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag II Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling 32 Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereMEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog
MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereTIME OUT Nr. 6, December 2009
TIME OUT Nr. 6, December 2009 Orientering - KBA, Svendborg Ændring af Creatinin-analyserne og indførelse af egfr Fra den 01.12.2009 blev der gennemført nogle ændringer af KBA s creatinin-analyser. Der
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereDe vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:
ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereFodstatus forebygger fodsår
Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereOrtodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge
Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.
Læs mereKvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)
Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Indikatoroversigt 11. januar 2016 Indikator Indikator beskrivelse Indikator standard (%) Indikator type Bemærkning 1-CD
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning
28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs mereUKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT
Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereSammenligning af indhold i Familieiværksætterne og i Sundhedsplejen i Herning Kommune i dag
Sammenligning af indhold i Familieiværksætterne og i Sundhedsplejen i Herning Kommune i dag Sammenligning: Barnets alder Familieiværksætterne Sundhedsplejen Grav. Uge 26 *Opstart introduktion til FIV Økonomi
Læs mereErnæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0206(COD)
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 4. december 2002 FORELØBIG 2002/0206(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereBagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 24-2011-03 BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Baggrund og formål Lidelser i bevægeapparatet er
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereCenter for Sundhedsinnovation
Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mere