Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut

Transkript

1 Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut

2 Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012) Madspild gælder særligt frisk frugt og grønt samt datomærket brød Tidligere analyser har udpeget forbrugerspecifikke portionsstørrelser som et centralt indsatsområde, men mindre enheder er en fordyrende faktor i hele værdikæden. Nyt emballagedesign skal derfor både tilgodese forbrugeradfærd og omkostningsstukturen i butikken for at være effektiv.

3 Projektpartnerne Projektet er udført i et samarbejde mellem tre aktører: 1. Teknologisk Institut, Emballage afdeling 2. DS Smith, Packaging department i Taastrup 3. Kandidater fra Dansk Designskole, Center for Codesign Research, Research Network for Design Anthropology Projektleder Helle Antvorskov, Teknologisk institut Projektleder i Miljøstyrelsen Anne-Mette Lysemose Bendsen

4 Formål Formålet med dette projekt er af både eksplorativ og forslagsstillende karakter. Udforske målgruppens (forbrugernes og detailhandlens) adfærd og idéer om eksisterende primære og sekundære emballagekoncepter Skitsere nye koncepter for madspildsforebyggende emballage til inspiration for fremtidig emballageudvikling. Udvikle idékatalog over primær- og sekundæremballage Evaluere effekt på mindre madspild hos forbrugerne og mindre tidsforbrug til emballagehåndtering i detailhandlen.

5 Rapportens indhold

6 Forbrugerne Deltagerne: Ni personer fra seks forskellige husstande Metode: Hjemmebesøg samt indkøb, idéudvikling og koncept evaluering Nøgleindsigter: Emballage er ikke intuitivt meningsfuld for forbrugerne Forbrugerne siger ja tak til mindre pakker af alle produkter Velfungerende madspildsminimerende praksisser findes i folks hverdag Forbrugerne bruger lang tid på at finde de varer de ønsker at købe, især brød, da de ikke kan finde den rigtige variant

7 Butikken Deltagerne: Fire butikker, to discountkæder og to supermarkedskæder I dag pct. tidsforbrug på emballagehåndtering i butikken i DK i overensstemmelse med internationale studier Aktiviteter: modtage, placere, finde, fylde op, genopfylde og bortskaffe emballage hver dag Nemt at opfylde med plastkasser, men varer med forskellig dato blandes ved opfyldning, svært at se varianten på kassen på lageret

8 Idékatalog Løsningskoncept 01 Tre små i en stor Konceptet er rettet mod rugbrød. Hjemmebesøg hos forbrugerne inspirerede til, hvordan portioner kan opdeles og give lettere opbevaringsrutine. Emballagen er konstrueret på en måde, som tillader saftig optøning - eksempelvis med særlig mikrobølgeovnsemballage.

9 Idékatalog Løsningskoncept 03 Appellerende enkelpak Konceptet skal gøre op med forbrugernes præference for at købe frugt i løssalg ved at tilbyde en appellerende indpakning, som er lavet i papir og plast. Papiret understreger miljøbevidsthed og plastfolien gør det muligt for forbrugeren at se noget af produktet. Materialet skal være fleksibelt, så forbrugeren fortsat kan mærke på frugten.

10 Idékatalog Løsningskoncept 11 Sådan bruges maden op Konceptet skal give enkle idéer til, hvordan produktet kan bruges i forskellige stadier af varens liv. Det skal ikke være opskrifter, men tips og tricks, som er lette at handle på uden, at det kræver en tur i supermarkedet for at hente specifikke ingredienser. Informationen om brugsidéer er printet nede i bakken, så brugs-idéer træder frem i takt med, at produktet spises - og ældes. På den måde skærmer grafikken heller ikke for indsynet til produktet.

11 Idékatalog Løsningskoncept 12 Indsats til brødkasser Shelf ready (salgsklar) kolli-kasse, der ligeledes er optimeret efter brødkassens dimensioner (halv størrelse). Kolli-kassen er konstrueret, så den kan stilles på skrå, så forbrugeren let kan differentiere mellem for eksempel to forskellige produkter, som således er placeret i samme brødkasse.

12 Idékatalog Løsningskoncept 18 Synlig- og tilgængelighed De sekundærer emballager omfatter bl.a. riller i bunden (anti-skrid) og skråtstillede bagvægge, der tillader at produkterne altid står pænt på hylden og ikke falder forover eller bagud, således at synlighed bevares. Varer som ligger fladt eller vælter forover eller bagover på hylden, er det samme som ingen eksponering og dermed madspild, eftersom varen ikke bliver solgt indenfor holdbarhedsdatoen.

13 Idékatalog Løsningskoncept 22 Kommunikation om mindre mængder og miljøbevidsthed For at understøtte forbrugerens behov for løssalgsfølelse med emballage, udvikles der frugt- og grøntkasser, hvor produkterne er pakket i mindre mængder. Den sekundære emballage er her eksemplificeret ved, at det grafiske tryk og fysiske udformning giver forbrugeren en fornemmelse af, at man selv hiver sine produkter op af jorden og dermed bliver ansporet til at handle mere bæredygtigt.

14 Effekt på Mindre madspild Interesse for mindre portioner Brød: 17 pct. af små husstande med stort madspild Rodfrugter: 10 pct. af husstande med stort madspild Revet grønt og babysalat: 30 pct. af husstande med stort madspild Babysalat genluk i emballagen: 70 pct. af alle forbrugere er interesserede Frugt i emballage: 40 pct. af alle forbrugere opbevarer frugt så holdbarheden forkortes væsentligt

15 Effekt på mindre tidsforbrug Beregningsgrundlaget: butiksansat bruger 80 pct. af sin arbejdstid med emballagehåndtering (opfyldning og bortskaffelse). Benytte Retail Ready Packaging (RRP) kan tidsforbruget til emballagehåndtering reduceres til 48 pct. eller mindre. Der vil være mest tid at spare for de klassiske supermarkeder, eftersom de ikke i de undersøgte kategorier benytter sig af RRP eller sætter plastkassen på hylden.

16 Anvendelses af resultater Rationalet for mindre madspild er mindre portioner og længere holdbarhed, så forbrugeren har længere tid til at spise mindre Sammenkobler årsager til madspild (rynket, plettet, tør mv.) med hvordan emballage kan afhjælpe problemet, forlænge holdbarhed Idékatalog for primær og sekundæremballage, som foreviser principper for, hvordan emballager kan forbedres så madspild minimeres Illustrerer (ved forskellige scenarier) betydning for madspild og tidsforbrug til håndtering i butikken Inspirerer til at tænke holistisk omkring primær og sekundær emballage, så systemet samlet er rentabelt for butik og forbruger

17 Bedre/smartere emballage = Mindre madspild