Kvalitetsrapport 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2011"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret Delrapport fra Aalykkeskolen ved Skoleinspektør Jan Poulsen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Aalykkeskolen ønsker at eleverne forlader folkeskolen med de bedst mulige resultater, hvor elevernes potentiale og sociale baggrund medregnes. Det samlede resultatbillede er tilfredsstillende i matematik. Det samlede testresultat i læsning er rimelig tilfredsstillende. Optimering af det faglige samarbejde og indlæring i naturfagene. Værdsættende og anerkendende tilgang i specialundervisning, således det enkelte barn tilgodeses, hvis der er faglige vanskeligheder, så tidligt i skoleforløbet, at de ikke mister motivationen og lysten til at lære. Det overordnede mål for to-sprogsundervisningen er, at højne det faglige udbytte hos den enkelte elev. Til folkeskolens afgangsprøve ses en mindre gennemsnitlig fremgang i nogle fag og en mindre tilbagegang i andre. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Antallet af elever på Aalykkeskolen har i dette skoleår været rimelig konstant med et samlet gennemsnit på ca. 24 elever i klasserne. Procentdelen af gennemførte undervisningslektioner finder vi yderst tilfredsstillende. Aflysningen af undervisningslektioner finder udelukkende sted i skolens udskoling. Vi ønsker at sikre den nødvendige liniefagsdækning i skolens fag og uddanner af egne midler en tysklærer. Der er foretaget en undervisningsmiljøundersøgelse, der viser en generel tilfredshed med skolen. AKT har i indeværende skoleår fokuseret på konfliktløsning i konkrete sociale og undervisningsmæssige sammenhænge samt arbejdet med forebyggende initiativer. Vi har taget renoverede faglokaler i brug igen. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Designhandleplanen er blevet implementeret i undervisningen. Der har været en fælles designuge i uge 41 med fokus på den produktorienterende del, som dog i næste skoleår i uge 41 afløses af fokus på den procesorienterede del. Læringscentret vil bidrage til skolens udvikling, hvor der i det kommende skoleår fokuseres på elektroniske tavler, design og naturfag. Der arbejdes fremadrettet på at integrere forskellige læsemåder på de forskellige årgange ud fra skolens læsepolitik. I naturfagene har vi i skoleåret 2010/11 haft fokus på at få det faglige samarbejde og få den faglige indlæring optimeret. LOKALE MÅL OG TILTAG Aalykkeskolen har i løbet af skoleåret videreudviklet et veletableret samarbejde med især distriktsbørnehaverne og forsøgsvis startet med pædagoger i undervisningen primo Der arbejdes fremadrettet på at integrere forskellige læsemåder på de forskellige årgange ud fra skolens læsepolitik. Det faglige samarbejde skal optimeres, således at personalet i et større omfang kan drage nytte af hinanden i form af sparring, vidensdeling og hæve det faglige niveau. Designindsatsen har primært været optaget af den produktorienterede del, hvor skolen til næste år vil arbejde mere intenst med designprocesserne. Hver uge planlægges fysiske aktiviteter for børnene i SFO.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN klasses afgangsprøve Skolen under ét 2011 Tosprogede 2011 Skolen under ét 2010 Tosprogede klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere 0% Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere

4 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Aalykkeskolen ønsker at eleverne forlader folkeskolen med de bedst mulige resultater, hvor elevernes potentiale og sociale baggrund medregnes. Det har stor betydning for det faglige udbytte, at kunne undervise den samme elevgruppe igennem hele afgangsforløbet. Vi har oplevet en del nytilflyttede elever i afgangsforløbet, hvor de inkluderende og trivselsmæssige mål har været større end det faglige slutresultat. Enkelte elever har af samme årsag været i erhvervsforløb eller været volontør i SFO. Alle skolens elever bliver hvert år testet i starten af skoleåret i dansk læsning og stavning samt matematik med henblik på en faglig evaluering og efterfølgende målrettet faglig indsats i forhold til den enkelte elev. Resultatet indgår i elevplanen og den efterfølgende skole-og hjemsamtale. I matematik testes eleverne ved hjælp af MAT prøverne fra Pædagogisk Psykologisk Forlag. Eleverne testes jf. ovenstående i en test, der svarer til det afsluttede skoleår. Klassens resultat gemmes af den koordinerende testlærer, så der endvidere er mulighed for at følge elevens / klassens faglige udvikling gennem hele forløbet. Testene bruges derudover til at spotte elever, der eventuelt skal indstilles til faglig specialundervisning. Lærebogssystemet er i løbet af kort tid udskiftet i alle tre afdelinger. Det samlede resultatbillede er tilfredsstillende i matematik, da 36 % af skolens elever er over middel, 56 % middel og 8 % under middel. I forhold til mellemtrinet som kommunens fokusområdet er billedet næsten det samme, da 34 % er over middel, 58 % middel og 8 % under middel. Vi har den fortsatte læsning som fokusområde. Det overordnede mål med vores arbejde med faglig læsning er, at gøre eleverne til bevidste læsere. Det betyder, at eleverne før, under og efter læsning af faglige tekster kan anvende forskellige værktøjer / strategier til at udvælge, læse og forstå teksterne, således at de kan anvende deres viden. For at opnå målet om bevidste læsere, er lærerenei en klasse nødt til at samarbejde om faglig læsning. Faglig læsning er en fælles opgave for teamet omkring en klasse. Læsevejlederne har implementeret dansk-og faglærernes bidrag til skolens læsepolitikog dermed færdiggjort den. Mellemtrinnet og udskolingen fået et vigtigt redskab i form af et billede på progressionen og en rød tråd for læseundervisningen gennem alle årgange. Der arbejdes fremadrettet på at integrere forskellige læsemåder på de forskellige årgange i læsepolitikken. Det samlede resultatbillede er rimelig tilfredsstillende. Antallet af elever der er hurtige og sikre læsere, er størst i indskolingen og mindre på mellemtrinet og i udskolingen. Igennem et målrettet arbejde er denne negative vækst i forandring, da der i skolens nuværende 8. klasse er 62 % hurtige / sikre læsere og kun 2% usikre læsere. En del over lands-og kommunegennemsnittet. Der vil dog fortsat være fokus på antallet af hurtige og sikre læsere i alle afdelinger.

5 I naturfagene har vi i skoleåret 2010/11 haft fokus på, at få det faglige samarbejde og den faglige indlæring optimeret. De gennemsnitlige karakterer ved folkeskolens afgangsprøv er i positiv vækst i fysik til 6,2. De øvrige gennemsnitlige FSAkarakterer viser i biologi 7,0 og geografi 7,9, som er meget tilfredsstillende. Naturfagsvejlederen har haft møder med de enkelte afdelinger, hvor vi har lagt os fast på næste års fokuspunkter. Skolelederen har været med i et enkelt fagudvalg. Vi er ved at udarbejde rammer for, hvordan vi sikrer den faglige progression fra klasse. Der arbejdes primært afdelingsvis med Naturfagsvejlederen både som deltager og som koordinator. Disse rammer inkluderer såvel faglige emners progression som sikring af evalueringen mellem lærer / elev og lærer / lærer herunder en form for Intrabaseret logbog. Vi vil gerne have skolen som helhed til at inddrage flere naturfaglige aspekter i dens aktiviteter. Derfor arbejder vi bl.a. på, at få flest mulige klasser til at deltage i Naturens dag i uge 36 og Naturvidenskabsfestival i uge 39. Vores to 7. klasser er tilmeldt Bioblitz i Marielund d. 17. juni. Lokalesituationen for naturfagsundervisningen har i år været vanskelig pga. større vandskade. Det har påvirket elevernes motivation, men vi ser frem til et nyt skoleår med brugbare, nyrengjorte lokaler samt nye bøger i fysik/kemi. På Aalykkeskolen tilrettelægges undervisningen, så elever med faglige vanskeligheder støttes og fastholdes i det almene undervisningstilbud så vidt muligt. Vi har fokus på en værdsættende og anerkendende tilgang, således at det enkelte barn tilgodeses vedfaglige vanskeligheder så tidligt i skoleforløbet, at de ikke mister motivationen og lysten til at lære. Vi tilbyder et sprogligt opmærksomhedskursus for et lille hold i foråret i 0. klasse. I 1. klasse udvælges 6 elever fra de to klasser til En ekstra chance kursus i 20 uger fra uge 42. Eleverne s standpunkt evalueres,og de får dagligt en tydelig og positiv respons på deres fremskridt. Ved afslutning af forløbet vurderes, om eleverne skal modtage specialundervisning på små hold, individuelt eller i klassen ud fra den enkelte elevs behov. Specialundervisningen planlægges i samarbejde med specialundervisningslærer og faglærer. Der arbejdes bevidst med at opnå et godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer, for bedst muligt at kunne differentiere undervisningen. På 5. og 6. årgang tilbydes stavekursus for udvalgte elever på baggrund af en staveprøve, der er taget af dansklæreren. En af specialundervisningslærerne er blevet ressourceperson i forhold til at introducere hjælpeprogrammet Ordbanken. Enkelte elever har en bærbar computer til rådighed i skoletiden,så de kan anvende kompenserende programmer i undervisningen. Vi har haft et kursusforløb i undervisningssystemet Vaks for en lille gruppe elever med læsevanskeligheder. Der bliver hvert forår afholdt specialundervisningskonference med deltagelse af psykolog, ledelse, koordinerende specialundervisningslærer, specialundervisningslærer og faglærer. Alle specialundervisningselever er blevet testet i dansk og/eller matematik. Det er på grundlag af testen, den daglige undervisning og elevens arbejdsindsats, at behovet og organisationen af specialundervisningen for det enkelte barn vurderes. Endvidere vurderes om eleven skal visiteres til lektiehjælp som en forudsætning for at modtage tilbuddet. I det kommende år er der stadig fokus på at optimere specialundervisningen i forhold til kompenserende IT til børn med læsevanskeligheder, så eleven kan forblive i stamklassen. Indsatsen påvirkes naturligvis at de afsatte ressourcer, hvor antallet af lektioner centralt er beskåret for det kommende skoleår. Det overordnede mål for to-sprogsundervisningen er i samarbejde med klasseteamet, at højne det faglige udbytte hos den enkelte elev, og at to-sprogsundervisningen skal sætte eleverne i stand til at drage nytte af skolens almene fagundervisning. Undervisningen bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger i dansk, hvor der endvidere er fokus på læsning på alle årgange i to-sprogsundervisningen. Eleverne opbygger igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds-og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Undervisningen kan foregå både som selvstændig undervisning, som undervisning integreret i fagene, hvor der samarbejdes mellem faglærer og to-sprogslærer og endeligsom en integreret del af den øvrige undervisning i elevernes stamklasser gennem hele skoleforløbet.

6 Eleverne har i indeværende skoleår kunne melde sig til lektiehjælp på skolen. Aktiviteten vil fortsætte i næste skoleår, hvor man dog skal visiteres af faglæreren via den koordinerende specialundervisningslærer. SFO tilbyder ligeledes mulighed for lektielæsning. I lærernes årsplaner indgår evaluering som en fast forankret del. Elevplanen er en integreret del af skoleog hjemsamtalerne, som vi dog i den kommende skoleår vil søge revideret. I forhold til karaktererne til folkeskolens afgangsprøve ses en mindre gennemsnitlig fremgang i dansk, engelsk og fysik. Der ses dog også en mindre tilbagegang i læsning, retskrivning og matematik. Det er tankevækkende, at de gennemsnitlige karakterer til afgangsprøven er mindre end de sidste gennemsnitlige standpunktskarakterer. Aalykkeskolen har en positiv undervisningseffekt på 0,2, hvilket indebærer at eleverne karaktermæssigt klarer sig bedre end man skulle forvente ud fra deres sociale baggrund.

7 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse 22,5 23,2 23,7 ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 96% 99% 99% Gennemsnitligt elevfravær i dage 11,8 11,7 12,4 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 8,5 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,5 - ulovligt fravær 1,4 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 89% 89% 90% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 41% 42% 43% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 85% 88% 88% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 14,8 15,8 14,7 Antal elever pr. nyere computer 5,4 5,5 8,4 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100% 100% 100% - i indskolingen 100% 100% 100% - på mellemtrinnet 100% 100% 100% - i udskolingen 99% 99% 99% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 43% 42% 42% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

8 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Antallet af elever på Aalykkeskolen har i dette skoleår været nogenlunde konstant, hvilket tydeligt afspejles i skolens klassekvotient, hvor der fortsat næsten er 24 elever pr. klasse. På den baggrund er der lukket for tilgang i forhold til det frie skolevalg på 4 årgange. Skolen finder det meget tilfredsstillende, at 99% af skolens elever i klasse anvender SFO efter skoletid. Det indikerer en stor brugertilfredshed med indhold, form og pædagogers inddragelse i undervisningen set i forhold til brugerbetalingens størrelse. Medressourceanvendelsen til skolepædagogers deltagelse i undervisningen er vi meget optaget af, at fastholde kvaliteten i indholdet og den store brugertilslutning. Skolebestyrelsen har iværksat en pasningsmulighed efter 3. klasse i lokalområdet i samarbejde med Kolding IF og Ungdomsskolen. Aflysningen af undervisningslektioner finder udelukkende sted i skolens udskoling, hvor andelen af gennemførte lektioner er særdeles tilfredsstillende. Vi er endvidere meget optaget af at sikre den nødvendige liniefagsdækning, hvilket har medført, at skolen selv har finansieret arbejdstid og økonomi for en lærer i forhold uddannelse i tyskliniefag. Vi har heldigvis fået overført en lærer fra næste skoleår med liniefag i natur/teknik ellers ville vi være nødsaget til at selvfinansiere en liniefagsuddannelse for en lærer i dette. Trods en koordineret indsats fra skolens pædagogiske personale og ledelse omkring elevfravær må vi konstatere, at elevfraværet ikke er tilfredsstillende. Skolen har en handleplan, der skal kortlægge årsager og involvere implicerede elever og forældre, men der anes i flere tilfælde manglende forståelse for nødvendigheden af elevers fremmøde. I enkelte tilfælde er elever blevet afhentet i hjemmet.skolen vil fortsat arbejde på at nedbringe elevfraværet. Personalefraværet har gennemsnitlig været omkring 2 dage pr. medarbejder, hvilket må betegnes som yderst tilfredsstillende. I november 2010 gennemførte elevrådet en undervisningsmiljøundersøgelse, hvor områderne tilfredshed, mobning, timerne og undervisningen, rammer og sikkerhed blev undersøgt. Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med skolen, hvor særlig trygheden omkring klassen stå r centralt. Aalykkeskolen er jf. undersøgelsen god til at tage vare omkring mobningsproblematikker. Eleverne nævner igen klassen, som et vigtigt omdrejningspunkt for trivsel. Undersøgelsen viser lidt utilfredshed med skolens rammer, men tallene opfatter også en periode, hvor skolen har været under ombygning. Specielt kan nævnes en berettiget utilfredshed med elevernes toiletforhold. Undersøgelse påpeger eleverne manglende viden omkring deres forholden ved brandsituationer skønt brandinstruksener gennemgået og ophængt i alle klasselokaler. Der er i forbindelse med undersøgelsen udviklet en handlingsplan. Skolen har igennem skoleåret haft4 stjerneuger, hvor ugeskemaet er opbrudt med mulighed for faglig fordybelse eller temaundervisning. I den første uge havde skolen en fælles designuge, som var produktfokuseret. I næste skoleår gentages dette, men der vil nu være fokus på processen. Desuden har der været motions-, idræts- og trivselsdag. Skole-og hjemsamarbejdet på skolen er efter vores overbevisning godt og konstruktivt, hvor der ofte er en god direkte kontakt mellem klasselærer, klassepædagog eller AKT og forældre. Der er minimum 1 årligt forældremøde, 2 samtaler og et socialt arrangement samt løbende dialog om det enkelte barn. Forældrerådene er yderst aktive i de enkelte klasser. Skolens AKT har i et stort omfang haft en direkte dialog med hjem omkring en målrettet handleplan for enkelte børn.

9 Den primære kommunikation mellem skole og hjem finder som udgangspunkt sted via Intra. AKT har i indeværende skoleår fokuseret på konfliktløsning i konkrete sociale og undervisningsmæssige sammenhænge og forebyggende initiativer med henblik på øget trivsel og acceptabel adfærd såvel individuelt som i sociale grupperinger. Forebyggende initiativer er primært sket gennem øget samarbejde med klasseteams og forældre, hvor udefrakommende samarbejdspartnere som familieafdelingen, SSP, Ungekontakten og PPR er inddraget. Når behovet for AKT i bestemte situationer opstår akut, er der behov for at udvikle og videreudvikle metoder indenfor konfliktløsning. Det er en løbende målsætning for AKTen at udvikle konfliktløsende metoder, da der påregnes ekstra udfordringer med elever med særlige behov, som i et større omfang skal inkluderes i den normale undervisning. I skolens hverdag indgår AKT i team / sparring med pædagogisk forum, BFR og ledelse. AKT har i indeværende skoleår samarbejdet med klasseteam, ledelse, forældre og familieafdelingen om at nedbringe et utilfredsstillende elevfravær. Fokus på elevfravær fastholdes igen til næste skoleår. I skoleåret 10/11 er samarbejdet mellem AKT-pædagoger og AKT-lærere udviklet således at AKT pædagogen varetager AKT opgaver i undervisningstiden. Herved erfarer vi, at der samles en større viden om den enkelte elev, og der opstår en mere smidig kommunikation, der udmunder i en hurtig handling omkring eleven i såvel skole, SFO og hjemmet. Hele AKT teamet har i indeværende skoleår deltaget i skolens rummelighedsudvalg. Det er tanken, at AKT en følger arbejdet videre til næste skoleår. Til næste skoleår ønsker AKT en at udbygge samarbejdet med andre specialstøttende instanser på skolen. Vi har i dette skoleår taget vores nyrenoverede skolebibliotek i brug. De nye rammer nyder vi alle godt af. Vores mål for skoleåret 2011/12 er, at skolebiblioteket bliver en stor del af læringscentret og bliver mere inspirerende og udadfarende i forhold til alle elever og det pædagogiske personale. Skolen har nedsat et læringscenterteam, hvor skolens ressourcepersoner indgår. Det er primært personer med vejlederfunktionerder indgår, men med mulighed for at inddrage andre kontaktpersoner fx designkoordinatoren og specialundervisningsteamet, og derved have et udvidet samarbejde internt og eksternt. Teamet vil holde sig ajour med undervisningsaktiviteter ved bl.a. at deltage i fagudvalg, hvor det er relevant, da teamet ønsker at inddrages i lærernes planlægning og udvikling af undervisningen. Vi har derfor besluttet, at alle årgangs/klasseteam i maj/juni 2012 afleverer deres ønsker om, hvornår og til hvilke opgaver læringscenterteamet ønskes inddraget. Læringscentret vil bidrage til skolens udvikling, hvor der i beskrevne skoleår fokuseres på elektroniske tavler, design og naturfag. Et mål med læringscentret er også, at vi har øget fokus på IT med ønske om at opbygge et stillads af handlemuligheder for eleverne. Også i år vil der være fokus på læsning med forskellige tiltag. Vores visioner for kommende skoleår er at få udarbejdet en IKT-plan, som tydeligt kommer til at fremgå af de enkelte årgange årsplaner og alle elever og lærere naturligt inddrager den nye teknologi i deres arbejder og at skolens fag er repræsenteret gennem året, i det fysiske og virtuelle læringsmiljø på læringscentret. Der har i indeværende skoleår været et udvalg bestående af pædagogisk personale, der er kommet med forslag til en inkluderingstrategi. I næste skoleår vil samme udvalg konkretisere skolens inkluderingsstrategi med udgangspunkt i allerede eksisterende tiltag i forskellige klasser samt nye tanker. Aalykkeskolen er god til at inkludere elever med særlige behov i et rimeligt omfang. Udvalget fremhæver værdien af faste rammer og regler, så eleverne ved, hvad de skal, må og ikke må. Forudsigelighed gør eleverne trygge. Værdsættende og anerkendende tilgang til børnene skaber ligeledes tryghed. Det er vigtigt med tydelige forventninger til eleven både fagligt og socialt, så de ved, hvad der forventes af dem. Faste makkerpar/ grupper, så eleverne ikke skal bruge energi på det, men er forberedt. Faste aftaler med specielle eleverne i samarbejde med forældrene, så vi har mulighed for at evaluere kvalificeret.

10 Dernoteres i klasseloggen, så alle klassens lærere og andre kan følge med i, hvad der sker og skal ske. Af yderligere forslag kan nævnes elevgårdvagter, der skal være gode rollemodeller for de små elever. Opstartsmøde i begyndelsen af skoleåret, hvor alle klassens lærere bliver klædt på til at have klassen. Eksisterende overleveringsmøde, hvor de tre afdelinger kommer til at hænge bedre sammen. Dette er ikke bare vigtigt for eleverne, men også for forældrene, der bliver mere trygge ved overgangen. Vi tilstræber mere systematiseret samarbejde mellem AKT, Specialundervisningen og 2- sprogsundervisningen, så vi bliver bedre til at udnytte vore ressourcer. Skolens computere er af ældre dato, hvilket har medført at skolen har indkøbt 1 klassesæt bærbare computere og fået 1 klassesæt pga. vandskade. Samtidig med lavere logon-tider har det givet undervisningen et nødvendigt løft. Skolen ser endvidere meget frem til interaktive tavler i alle klasser. Skolens eksisterende ITplan er desuden ved at blive revideret. I skoleåret 10/11 har skolen været ramt af 2 vandskader, der påvirkede skolens pædagogiske drift i et betydeligt omfang. I det meste af efteråret var drengenes gymnastiksal ude af drift. I 4 måneder har skolen ikke kunne anvende fysik, håndarbejde og 2 klasselokaler. Samtidig med med dette er der opsat mekanisk ventilation, som ligeledes har påvirket undervisningen. Undervisningen bliver ligeledes påvirket af høj temperatur i klasselokaler i den varme periode pga. solen. I den kolde periode er der træk i klasselokaler og is på indersiden af vinduerne pga. utætte vinduespartier. Desuden forefindes bekymrende dårlige toiletforhold for brugerne.

11 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Design (mål opfyldt i 2011) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG I dette skoleår er designhandleplanen blevet implementeret i undervisningen. Skolen havde en fælles stjerneuge i uge 41, hvor det fælles tema var design. Indsatsområdet har primært været optaget af den produktorienterede del, hvor skolen til næste år vil arbejde mere intens med designprocesserne, således lærere såvel som elever bliver mere bevidste omkring selve processen. Designkontaktlæreren vil iværksætte denne udvikling.hver årgang skal bl.a.vise på skift forskellige design-produkter eller design-processer. Dette gøres for at tydeliggøre,hvad det er vi laver samt fungere som inspiration. I det kommende skoleår vil den første stjerneuge have overskriften design. Designmålet for 2011 er opfyldt i dette skoleår. Der er nedsat et læringscenterteam, hvor nogle af skolens ressourcepersoner indgår. Det er primært personer med vejlederfunktionerder indgår, men med mulighed for at inddrage andre kontaktpersoner fx designkoordinatoren og specialundervisningsteamet og derved have et udvidet samarbejde internt og eksternt. Læringscentret vil bidrage til skolens udvikling, hvorder fokuseres på elektroniske tavler, design og naturfag. Et mål med læringscentret er også, at vi har øget fokus på IT med ønske om at opbygge et stillads af handlemuligheder for eleverne. Også i år vil der være fokus på læsning med forskellige tiltag. Vores visioner for kommende skoleår er at få udarbejdet en IT-plan, som tydeligt kommer til at fremgå af de enkelte årganges årsplaner, hvor alle elever og lærere naturligt inddrager den nye teknologi i deres arbejde.tanken er endvidere, at skolens fag er repræsenteret gennem året, i det fysiske og virtuelle læringsmiljø på læringscentret. Det overordnede mål med vores arbejde med faglig læsning er, at gøre eleverne til bevidste læsere. Det betyder, at eleverne før under og efter læsning af faglige tekster kan anvende forskellige værktøjer / strategier til at udvælge, læse og forstå teksterne, således at de kan anvende deres viden. Læsevejlederne har implementeret dansk-og faglærernes bidrag i skolens læsepolitik. Dermed har mellemtrinnet og udskolingen fået et vigtigt redskab i form af et billede af progressionen og en rød tråd for læseundervisningen gennem alle årgange. Der arbejdes fremadrettet på at integrere forskellige læsemåder på de forskellige årgange i læsepolitikken. Det samlede resultatbillede er rimelig tilfredsstillende. Antallet af elever der er hurtige og sikre læsere, er størst i indskolingen ogmindre på mellemtrinet og i udskolingen.

12 Igennem et målrettet arbejde er denne negative vækst i forandring, da der i skolens nuværende 8. klasse er 62 % hurtige/ sikre læsere og kun 2 % usikre. Et resultat, der er klart over lands-og kommunegennemsnittet. Der vil dog fortsat være fokus på antallet af hurtige og sikre læsere i alle afdelinger. I naturfagene har vi i skoleåret 2010/11 haft fokus på, at få det faglige samarbejde og den faglige indlæring optimeret. De gennemsnitlige afgangskarakter i naturfageneer tilfredsstillende med 6, 2 i fysik, 7,0 i biologi og 7,9 i geografi. Naturfagsvejlederen har haft møder med de enkelte afdelinger, hvor vi har lagt os fast på næste års fokuspunkter. Skolelederen har været med i et enkelt fagudvalg. Vi er ved at udarbejde rammer for, hvordan vi sikrer den faglige progression fra klasse. Der arbejdes primært afdelingsvis med Naturfagsvejlederen både som deltager og koordinator. Disse rammer inkluderer såvel faglige emners progression som sikring af evalueringen mellem lærer / elev og lærer / lærer herunder en form for Intrabaseret logbog. Vi vil gerne have skolen som helhed til at inddrage flere naturfaglige aspekter i dens aktiviteter. Der er endvidere indkøbt nye bøger i fysik/kemi.

13 LOKALE MÅL OG TILTAG Elevernes fortsatte og faglige læsning Bevægelsesaktiviteter i SFO Udvikling af fagteam Ønsket Opnået Designpædagogik Trivselshandleplan Elevernes fortsatte og faglige læsning Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 1 Udvikling af fagteam Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Trivselshandleplan Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Designpædagogik Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Bevægelsesaktiviteter i SFO Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 1

14 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Aalykkeskolen har i løbet af skoleåret videreudviklet et veletableret samarbejde med især distriktsbørnehaverne, hvor skolegrupperne flere gange bliver inviteret op på skolen til forskellige aktiviteter. Efter indskrivning tager skolens ledelse ud til samtlige børnehaver der har indskrevne børn på Aalykkeskolen til et overleveringsmøde. Aalykkeskolen har besluttet at indføre udskudt klassedannelse i næste skoleår, hvilket bevirker at skolen først danner de endelige klasser i uge 42. Frem til uge 42 bliver eleverne sat i forskellige sociale relationer hver uge, hvor der ligeledes bliver evalueret på de forskellige grupper. Den første måned bliver eleverne afhentet til SFO kl , således at der er fred og ro omkring overgangen mellem skole og SFO. I denne periode vil der være dobbeltdækning med både børnehaveklasseleder og pædagog. Aalykkeskolen har igennem flere år haft pædagoger i børnehaveklassen. I fremtiden bliver dette gjort til en del af projektet "støttetimer i normalundervisningen". Dette projekt har skolen forsøgsmæssigt iværksat fra primo 2011 i klasse, men med mulighed for at omprioritere til øvrige årgange afhængig af behovet. Læsevejlederne har implementeret dansk-og faglærernes bidrag i skolens læsepolitik. Dermed har mellemtrinnet og udskolingen fået et vigtigt redskab i form af et billede af progressionen i og en rød tråd for læseundervisningen gennem alle årgange. Der arbejdes fremadrettet på at integrere forskellige læsemåder på de forskellige årgange i læsepolitikken. Læsevejlederne har på møder og med artikler vejledt lærere og pædagoger i, hvordan der arbejdes med elevernes faglige læsning -især ord-og begrebsforståelse. Det overordnede mål med vores arbejde med faglig læsning er at gøre eleverne til bevidste læsere. Det betyder, at eleverne før under og efter læsning af faglige tekster kan anvende forskellige værktøjer/strategier til at udvælge, læse og forstå teksterne, således at de kan anvende deres viden. For at opnå målet om bevidste læsere er lærerne i en klasse nødt til at samarbejde om faglig læsning. Faglig læsning er en fælles opgave for teamet omkring en klasse. Det er dansklærerens opgave at lære eleverne at læse og forstå. Dansklæreren skal også introducere og undervise i de forskellige læsestrategier. Alle lærere (faglærere og dansklærere) skal lære eleverne at læse og forstå faglige tekster. Nogle læsestrategier kan introduceres af faglærerne. Faglærerne skal så vidt muligt anvende forskellige læsestrategier i undervisningen. Det kræver viden om, hvad der skal til for at eleverne forstår, hvad de læser, og det kræver kendskab til læseformål og faglige læsestrategier. Skolen har 2 uddannede læsevejledere, der har en detaljeret og velbeskrevet funktion med primær arbejdsområde i normalundervisningen. De er til rådighed for lærerne med inspiration og vejledning både i danskfaget, men også i skolens øvrige fag, hvor læsning har stor betydning. De følger læsningen i de enkelte klasser, følger op på tests med gode ideer og materialer samt hjælper og vejleder med forebyggende indsatser for både de elever, som har det svært med læsning og skrivning og de elever, som behøver flere udfordringer i læsningen. Der er stor enighed på skolen om, at det faglige samarbejde skal optimeres, således personalet i et større omfang kan drage nytte af hinanden i form af sparring, vidensdeling og hæve det faglige niveau. Målsætningen for teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse er at få aftalt og koordineret samarbejdet i klassen vedr. faglighed, fælles holdningersamt social indsats for den enkelte elev og hele klassen. Alle lærere er minimum medlemmer af 2 klasse- og fagteam Det er vigtigt for os, at mål for skolens udvikling er forankret hos både ledelse og lærere. Vi har et skoleudviklingsudvalg, som arbejder med udvikling af handleplaner omkring elevernes trivsel m.m. Planerne skal fremme elevernes almene trivsel og udstyre lærere med redskaber til at handle, hvis enkelte elever bryder fælles regler til fremme af trivsel. Vi arbejder med at motivere eleverne til at passe bedre på skolens lokaler og materialer. Dette gør vi bl.a. ved at uddele smileys til de klasser, der er bedst til at rydde op i deres klasselokale. Vi har desuden fælles beskrivelse af klasseduksenes opgaver, ligesom vi jævnligt holder øje med at elevernes bøger er bundet ind.

15 I dette skoleår er designhandleplanen blevet implementeret i undervisningen, hvortil hører en elektronisk idebank. Skolen havde en fælles stjerneuge i uge 41, hvor det fælles tema var design. Indsatsområdet har primært været optaget af den produktorienterede del, hvor skolen til næste år vil arbejde mere intenst med designprocesserne, således lærere såvel som elever bliver mere bevidste omkring selve processen. Designkontaktlæreren vil iværksætte denne udvikling. Bl.a. skal hver årgang på skift,vise forskellige designprodukter eller design-processer. Dette gøres for at tydeliggøre,hvad det er vi laver, og skal fungere som inspiration. I SFO er der nedsat et udvalg, som har til opgave at implementere intensionerne fra Rammer for mål og indholdsplaner samt generelt at udvikle initiativer som sikrer en fortsat udvikling af fysiske aktiviteter. Her kan nævnes, at SFO en i en uge blev omdannet til en rumstation, hvor børnene var astronauter og ugen sluttede med opsendelse af rumskibet. Udvalget har endvidere taget initiativ til et kommunemesterskab i elastikkrig for alle SFO'er i Kolding Kommune. Hver uge planlægges fysiske aktiviteter for børnene i SFO, hvor der f. eks har været aktiviteter som stikbold, hockey, svømning, rappelling, rulleskøjteløb, dans, fodbold, gemmelege, elastikkrig, sejlads m.m. Der er hver dag afsat en medarbejder til at igangsætte fysiske aktiviteter enten i gymnastiksalen eller på legepladsen fra kl Til skole/hjemsamtalerne tages der desuden udgangspunkt i rammer for mål og indholdsplaner, hvor det enkelte barn vurderes og der laves evt. handleplan for barnets udviklingen handleplan i samarbejde med forældrene.

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Aalykkeskolen ved skoleleder Jan Poulsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Aalykkeskolen er meget optaget

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elever på Parkskolen er alle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen

Læs mere