temaanalyse
|
|
- Victoria Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29
2 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
3 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte i trafikken fra til 29 i Norden. Med dræbte i trafikken menes personer, der er døde som følge af ulykken inden for 3 dage. I dette notat er Norden defineret til at være landene,, og. Island er udeladt, da der er få dræbte i Island (omkring 16 dræbte pr. år). I notatet beskrives udviklingen i antallet af dræbte i trafikken i perioden er valgt som det sidste år, da det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige data for alle fire lande. Det undersøges, om ulykken er foregået i by- eller landzone, og på hvilken tid af året ulykken er sket. Ydermere undersøges det, hvilke typer køretøjer, de dræbte har benyttet, og i tilfældet med flerpersoners køretøjer undersøges det, om de dræbte har været passagerer i eller førere af køretøjet. Endelig er de dræbtes alder og køn undersøgt og sammenlignet for de fire lande i perioden i forhold til befolkningstallet. Antallet af dræbte i de fire nordiske lande,, og er sammenlignet for perioden -29. Både fordelinger for enkelte år i de enkelte lande og den samlede fordeling i perioden er undersøgt og sammenlignet for en række forskellige omstændigheder. Fra denne sammenligning kan følgende fakta fremhæves: Der er generelt flest dræbte i i -29, og der er færrest i. Antallet af dræbte i alle fire lande er faldet i perioden til 29. Der er gennemsnitligt flest dræbte pr. indbygger i og færrest i. Der er flest dræbte pr. kørte km. i og færrest i. Desuden er en række omstændigheder ved ulykkerne undersøgt nærmere i hvert land og fra dette kan følgende fremhæves: I alle fire lande er mere end 2 ud af 3 dræbt udenfor byer. I alle fire lande har mere end halvdelen af de dræbte kørt i personbil. 7 % af de dræbte i personbil er førere. Der er ingen markante afvigelser i nogle af de fire lande. Der er en markant lavere andel dræbte på cykel i end i de øvrige tre lande, men der er en markant større andel dræbte på motorcykel. er det mest bjergrige af de fire lande. I alle fire lande er der færrest dræbte i -29 i februar og marts. I alle fire lande i alle ti år er der flest mænd, der bliver dræbt. Omkring 3 ud af 4 af de dræbte er mænd. I alle fire lande er der markant flere dræbte pr. indbygger i alderen år, samt markant flere dræbte ældre over 64 år pr. indbygger. Siden 1985 er antallet af dræbte i alle fire lande mere end halveret. 3
4 En del af formålet med dette notat er ydermere at undersøge, på hvilke områder skiller sig ud fra de øvrige lande, samt at give et bud på en forklaring på hvorfor. I forhold til, hvor skiller sig ud, kan følgende fremhæves: Der ses et usædvanligt stort antal dræbte i i 27 og, som ikke umiddelbart kan forklares. Fra 1985 til 29 er det land, hvor faldet i antallet af dræbte er størst. Der er flest dræbte både pr. indbygger og pr. kørte km. i. Det kan skyldes, at har den højeste befolkningstæthed. Der er relativt flere af de dræbte i, som er bløde trafikanter (cykel, knallert og fodgænger). Det kan formentlig forklares ud fra geografiske forhold. Der er en markant større andel dræbte i november måned i, men en markant mindre andel om sommeren. Fordeling på dræbte pr. indbygger på aldersgruppe viser, at der er flest dræbte pr. indbygger i i samtlige aldersgrupper, men især dræbte i alderen år er markant. Når der i notatet nævnes, at noget er statistisk signifikant eller markant, er det altid under antagelse af et signifikansniveau på 5 %. Dette temanotat skal medvirke til en mere målrettet indsats mod trafikulykker, og skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Det skal bemærkes, at notatet er lavet på baggrund af den officielle internationale database for ulykkesstatistik International Road Traffic and Accident Database (IRTAD, OECD), som bygger på årlige indberetninger af oplysninger om trafikulykker fra 52 forskellige lande. Denne indberetning kan potentielt variere en del fra land til land. Indberetningspraksis for dræbte er dog stort set ens i de nordiske lande. Desuden er der benyttet data fra såvel Vejdirektoratets database over trafikulykker, s Statistik (DSt) og s Statistisk Sentralbyrå (SSB). Udvikling i antallet af dræbte Antal dræbte -29 DANMARK FINLAND NORGE SVERIGE I ALT I alt Tabel 1. Antallet af dræbte i trafikken i perioden -29 i,, og og i alt. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 4
5 Udvikling i antallet af dræbte I tabel 1 og på figur 1 ses udviklingen i antallet af dræbte i de fire nordiske lande i perioden -29. Det ses umiddelbart, at antallet af dræbte ligger nogenlunde på samme niveau i alle fire lande, samt at antallet er generelt faldende for alle fire lande i perioden. I perioden er der flest dræbte i med undtagelse af i, hvor der er flest i. I alle ti år er der færrest dræbte i. Fra til 29 falder antallet af dræbte i trafikken med % for både, og, mens antallet af dræbte i falder med 3 %. Der ses et jævnt fald for alle fire lande i perioden. I 27- ses er dog et usædvanligt hak op i antallet af dræbte i. Denne udvikling i 27 og kan ikke umiddelbart forklares, og den ses ikke for de øvrige tre lande. I er faldet i antallet af DRæbte fra til 29 på niveau med faldet i og. Faldet er mindre i. Antal dræbte Med henblik på at få perspektiv på udviklingen fra figur 1, er antallet af dræbte i de fire lande også undersøgt helt tilbage til Figur 1. Udviklingen i antallet af dræbte i trafikken i,, og i perioden -29. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 5
6 I figur 2 ses udviklingen i antallet af dræbte i trafikken tilbage til Her gentages det overordnede mønster fra figur 1 med færrest dræbte i og flest i. Der ses generelt det samme forhold mellem antallet af dræbte i de forskellige lande i perioden. Dog ses der både for og en stigning i antallet af dræbte fra slutningen af 198 erne til starten af 199 erne, hvor og falder i perioden. I hele perioden 1985 til 29 ses det største fald i antallet af dræbte i, hvor antallet i 29 er 61 % lavere end i Faldet er på 48 % i, 47 % i og 56 % i siden I alle fire lande er antallet af dræbte siden 1985 altså mere end halveret. Antallet af dræbte er mere end HAlveret siden 1985 i alle fire lande. Faldet er MARkant større i end i de øvrige lande. Antal dræbte i forhold til befolkningstal og transport Når man sammenligner forskellige lande med forskellige befolkningstal, forskellige befolkningstætheder og forskellig trafikmængde, er det vigtigt så vidt muligt at inddrage disse faktorer i sammenligningen. I dette afsnit ses på antallet af dræbte i forhold til faktorer, der kan have indflydelse på fordelingerne i de fire lande Figur 2. Udviklingen i antallet af dræbte i trafikken i,, og i perioden Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 6
7 I figur 3 ses antallet af dræbte i de fire lande i -29 i forhold til befolkningens størrelse i de enkelte år. Sammenligner man med figur 1 ses det, at landene enkeltvis følger samme udviklingsmønster over årene. Det betyder med andre ord, at selvom der tages højde for, at befolkningstallet har ændret sig gennem de 1 år, så ændrer det ikke væsentlig på udviklingen i de enkelte lande. Antallet af dræbte pr. indbygger er faldet 41 % i, 42 % i både og og 32 % i fra til 29. Dette passer godt med konklusionerne fra figur 1. Ligeledes ses det, at niveauet er ret ens i alle fire lande i de enkelte år. Desuden afslører figur 3, at de indbyrdes forhold mellem landene har ændret sig. Mest tydeligt ses det, at overvægten i antallet af dræbte i ikke er fremtrædende, når det ses i forhold til befolkningstallet. har det største indbyggertal af de fire lande, og når det tages med i sammenligningen, er der gennemsnitlig færrest dræbte pr. indbygger i. Det ses umiddelbart af figuren, at og har flest dræbte pr. indbygger i alle 1 år, mens og har færrest pr. indbygger. Gennemsnitligt er der flest dræbte pr. indbygger i, men i 21,, 25 og er der flest dræbte pr. indbygger i. Der er gennemsnitligt flest dræbte pr. indbygger i og færrest i i perioden Figur 3. Antallet af dræbte pr. 1. indbygger i -29 i,, og. Kilde: IRTAD og DSt. 7
8 I figur 4 er antallet af dræbte illustreret i forhold til det skønnede antal kørte kilometer i landet. Her tages der altså højde for, at der ikke køres lige meget i de forskellige lande. Også her kan man ved sammenligning af landene enkeltvis se, at mønstret fra figur 1 går igen. Der ses et fald i perioden. Antallet af dræbte pr. kørte km. falder fra til 29 med hele 48 % i både og. I falder antallet med 42 %. Der mangler trafikdata fra i og 29, men fra til 27 falder antallet af dræbte pr. kørte km. med 16 %. Der er fleste dræbte pr. kørte km. i og færrest i, men mønsteret er lidt mere udlignet her end i figur 3, idet der i 21,, 25 og er meget ens tal for alle fire lande. Der er flest dræbte pr. kørte km. i og færrest i. Både når man ser på antallet af dræbte i forhold til størrelsen på befolkningen og antallet af dræbte i forhold til, hvor meget der køres i de forskellige lande, havde relativt flest dræbte og havde relativt færrest. En forklaring på dette kan være, at der ikke er taget højde for befolkningstætheden i de enkelte lande. Ifølge s Statistik har klart den højeste befolkningstæthed med 128 indbyggere pr. km2 i gennemsnit i den 1-årige periode. Til sammenligning har en befolkningstæthed på 21 indbyggere pr. km2, (eksklusiv Svalbard) har 15 indbyggere pr. km2, og har 18 indbyggere pr. km2 ligeledes udregnet som gennemsnit for -29. At har mange dræbte kan derfor muligvis forklares ved den høje befolkningstæthed. Forskellen i befolkningstætheden forklarer imidlertid ikke, at også har mange dræbte. En mulig forklaring på Relativt flere dræbte pr. Indbygger og pr. kørte km. i kan være Geografiske forhold f.eks. befolkningstætheden Figur 4. Antallet af dræbte pr. 1 mio. kørte kilometer i -29 i,, og. Kilde: IRTAD og DSt. 8
9 udvalgte omstændigheder ved Dødsulykker -29 Udviklingen i antallet af dræbte i perioden -29 er også undersøgt mht. nogle af de mere specifikke karakteristika som registreres i alle fire lande om dødsulykkerne. Der er i nogle tilfælde set på udviklingen i de enkelte lande fra til 29, og i andre tilfælde er der set på det samlede antal i perioden -29. I de tilfælde, hvor den samlede fordeling er vist, er det undersøgt, om der er markante ændringer i perioden. Medmindre andet er nævnt, ses der ikke væsentlige ændringer i perioden. By- og landzone I dette afsnit er det undersøgt, hvor stor en del af de dræbte, der er blevet dræbt i landzone og i byzone. Det kan være relevant, fordi hastighedsgrænsen oftest er lavere i byzone. I figur 5 ses fordeling på by- og landzone for de dræbte. I alle fire lande ses der flest dræbte i landzone og færrest i byzone. Dette er ikke overraskende, da der i alle fire lande er højere hastighedsgrænse i landzone end i byzone. er det land med laveste andel dræbte i byzone. Det svinger mellem 11 % og 25 % i byzone med et gennemsnit for til samt 29 på 15 % i byzone. For, og ses stort set det samme mønster med fordelingen på by- og landzone, hvor mellem en fjerdedel og en tredjedel af de dræbte er i byzone. I er der i gennemsnit 31 % dræbte i byzone svingende mellem 26 % og 36 % i perioden Uoplyst Landzone Byzone Figur 5. Antallet af dræbte i,, og i -29 fordelt på by- og landzone samt på uoplyst, hvor dette er relevant. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 9
10 I er andelen af dræbte i byzone lidt lavere mellem 24 % og 3 % med et gennemsnit på 26 % i samme periode. Det samme gennemsnit ses i, hvor andelen i byzone svinger mellem 22 % og 31 % i perioden. Der er altså markant færre dræbte i byzone i i forhold til de øvrige tre lande. Dette kan hænge sammen med, at har den mindste befolkningstæthed og færre byer, og dermed mere trafik udenfor byerne. Der er flest dræbte i landzone. I alle fire lande er mere end to ud af tre af de dræbte i landzone. Fordeling på køretøjer og fodgængere De dræbte i de fire lande i perioden dækker både personer, der har kørt i eller på et køretøj og fodgængere. I dette afsnit er det undersøgt, hvilken køretøjstype de dræbte har ført eller været passagerer i samt hvor stor en del af de dræbte, der har været fodgængere. I figur 6 ses den gennemsnitlige procentvise fordeling for -29 på elementart for de dræbte i de fire nordiske lande. For alle fire lande er der flest dræbte i personbiler. Der ses flest i med en andel på 65 % og færrest i med 52 %. Tallene ligger for alle 1 år meget stabilt omkring gennemsnittet for alle fire lande uden markante afvigelser med undtagelse af 27, hvor der er markant mindre andel dræbte med personbil i. I forhold til de øvrige tre lande er der en markant lavere andel af de dræbte i, der har kørt i personbil. I alle fire lande er over HAlvdelen af de dræbte i Personbil. Der er en markant mindre Andel af de dræbte, der har kørt i personbil i i forhold til i de øvrige lande. Den største andel af dræbte på cykel ses i med gennemsnitligt 12 %. Der ses færrest dræbte på cykel i med 4 %. Både for, og afviger ingen af de 1 år markant fra gennemsnittet, mens andelen af dræbte på cykel i svinger noget mere mellem 5 % og 14 %. Der er en markant større andel dræbte på cykel i i forhold til de øvrige lande, mens der er en markant mindre andel i i forhold til de øvrige lande. At andelen af dræbte cyklister er størst i er imidlertid ikke så underligt, bl.a. fordi er væsentlig fladere og dermed giver bedre cykelmuligheder end f.eks. det bjergrige. Desuden er der en større andel af danskerne, der bor i byer, da befolkningstætheden er større i forhold til de øvrige lande. Forskellen kan derfor formentlig forklares ud fra geografiske forhold. % Cykler Knallert Motorcykel Andre Personbiler Fodgængere Figur 6. Gennemsnitlig procentvis fordeling på elementart for dræbte i,, og i perioden -29. Kilde IRTAD og SSB. 1
11 Ligeledes ses der den største andel af dræbte på knallert i, hvor det er 9 % af de dræbte, der kørte på knallert, mens det for de øvrige tre lande er 2-3 %. Der er en markant større andel dræbte på knallert i end i de øvrige tre lande. Udover, hvor der ses markant flere dræbte på knallert i og markant færre i 29, afviger ingen af de øvrige år signifikant fra gennemsnittet. At der er relativt flere dræbte på knallert i kan formentlig ligesom med cykler forklares ud fra geografiske forhold. De dræbte kørte markant OFTere på cykel og knallert i. Der ses den største andel af dræbte på motorcykel i, hvor det drejer sig om 12 % af ulykkerne og færrest i Dan mark med 6 % af ulykkerne. Der er en markant større andel dræbte på motorcykel i. At andelen af dræbte på motorcykel er højere i har ikke umiddelbart kunnet forklares. De dræbte kørte markant oftere på MOTORcykel i, men markant sjældnere på cykel. For fodgængere og andre elementer ses der ingen markante afvigelser i andelen for de fire lande. Samlet set er der en markant større andel af de dræbte i, som er bløde trafikanter som fodgænger, cyklister og knallertførere, og MARkant mindre andel i personbil. Placering i personbil Det er undersøgt nærmere, hvordan de dræbte i personbiler er fordelt i forhold til førere og passagerer. Det ses på figur 7, at for alle 1 år i alle fire lande er der flest førere, som bliver dræbt. Ydermere ses det, at andelen af førere i forhold til passagerer er stort set konstant svingende omkring et gennemsnit med 7 % førere og 3 % passagerer for alle fire lande. Udover en markant større andel dræbte passagerer i i, ses ingen markante afvigelser fra gennemsnittet i de fire lande i de 1 år. 7 % af de dræbte i personbil er førere af bilen. Der er ingen markante AFvigelser mellem de fire lande. Procent 1 9 Passagerer Førere Figur 7. Procentvis fordeling af dræbte i personbiler på førere og passagerer for,, og i årene -29. Kilde IRTAD og SSB. 11
12 Måned I dette afsnit er der set på, hvordan antallet af dræbte fordeler sig på måneder i de enkelte lande. Da der ikke ses systematiske, markante afvigelser fra fordelingen af den samlede sum for de 1 år, er det samlede antal betragtet. På figur 8 ses det samlede antal dræbte for -29 for de fire lande fordelt på årets 12 måneder. Det fremgår af figuren, at der er i, og er færrest dræbte i februar og marts. I er der færrest dræbte i januar, februar og marts. Dette hænger formentlig sammen med vejrforhold, idet vintervejr dels kan reducere trafikken og dels kan medføre, at trafikanterne færdes med lavere hastighed og større agtpågivenhed. I alle fire lande er der Færrest DRæbte i februar og marts og til dels i januar. Ydermere ses det på figuren, at, og følger nogenlunde samme fordeling, mens skiller sig ud fra de øvrige tre lande. Mest bemærkelsesværdigt har flest dræbte i november efterfulgt af maj, mens de øvrige tre lande har flest dræbte i juni, juli og august. Statistiske test viser, at har markant flere dræbte i november end de øvrige lande i forhold til det totale antal. 1 % af de dræbte i er i november. Omvendt er der markant færre dræbte i i juni, juli og august end i de tre øvrige nordiske lande, hvor andelen i disse måneder ligger på 9-11 % mod 7-9 % i. Det ses ligeledes af figuren, at andelen af dræbte i i januar er lavere end de øvrige lande. Test viser, at der er en markant lavere andel dræbte i i januar end i og. For februar, marts, april, maj, september, oktober og december er der stort set en lige stor andel af dræbte i hvert af de fire lande uden markante afvigelser Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 8. Samlet antal dræbte i,, og for perioden -29 fordelt på måneder. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 12
13 I er der en markant større andel dræbte i november og en markant MIndre andel i juni, juli og august i forhold til de øvrige lande. Der er en markant mindre Andel dræbte i i januar. Køn Kønnet på de dræbte er undersøgt og sammenlignet år for år i hvert af de fire lande. På figur 9 ses kønsfordelingen for de dræbte i -29 for de 4 lande. Det ses umiddelbart af figuren, at der i alle år i alle fire lande er flest mænd, der bliver dræbt i trafikken. Desuden ses det, at fordelingen på køn er relativ ens for alle fire år i de enkelte lande. I er der i gennemsnit 27 % kvinder og 73 % mænd, og ingen af de 1 år afviger markant fra denne fordeling. Den samme gennemsnitlige kønsfordeling af de dræbte ses i, hvor der heller ikke er nogle af årene, der afviger markant fra gennemsnittet. I er kønsfordelingen næsten den samme, dog med gennemsnitligt 28 % kvinder og 72 % mænd. Her afviger markant fra de øvrige år, idet der var 33 % dræbte kvinder, men de øvrige 9 år afviger ikke signifikant fra fordelingen. Endelig er der i gennemsnit 26 % dræbte kvinder i og 74 % dræbte mænd uden nogle markante afvigelser i perioden. Det kan altså konkluderes, at de dræbte i -29 i alle fire lande har den samme kønsfordeling med en overvægt af dræbte mænd på mellem 72 % og 74 %. I alle fire lande er der flest mænd, der bliver dræbt. Andelen er mellem 72 og 74 %. 6 Kvinder Mænd Figur 9. Antallet af dræbte i -29 i,, og fordelt på køn. Kilde IRTAD og SSB. 13
14 Alder De dræbtes alder er undersøgt i de enkelte lande og alderen er set i forhold til befolkningstallet i de forskellige aldersintervaller. Da der ikke ses markante afvigelser fra den samlede fordeling fra år til år i de enkelte lande, er det samlede antal betragtet. Figur 1 kan med fordel sammenlignes figur 1, hvor det fremgik, at der var flest dræbte i og færrest i. Den samme tendens ses for alle intervaller i figur 1 med undtagelse af -14 år, hvor der er flest dræbte i. Dette kan hænge sammen med, at der er flere cyklister og fodgængere i, og børn tilhører typisk disse trafikantgrupper. Det ses af figuren, at de fleste dræbte i alle fire lande er mellem 15 og 24 år og ældre end 65 år. Her skal det dog bemærkes, at aldersgruppen over 64 år dækker over et større interval end de øvrige intervaller. Samtidig er der færrest børn under 15 år, der bliver dræbt i trafikken i alle landene. Der er i alle lande flest dræbte i Alderen år og færrest under 15 år. Fordeling på alder i de fire lande afviger ikke MARkant fra hinanden. I figur 1 er der ikke taget hensyn til, at befolkningens fordeling på alder ikke nødvendigvis er jævn. Derfor er det antallet af dræbte illustreret i forhold til befolkningstallet nedenfor Figur 1. Antallet af dræbte i -29 i,, og fordelt på aldersintervaller. Bemærk at første og sidste interval ikke har samme størrelse som de øvrige. Kilde: IRTAD og SSB. 14
15 Figur 11 kan sammenlignes med figur 3, hvor det fremgik, at der generelt var flest dræbte pr. indbygger i og og færrest i. Det samme mønster går igen i figur 11, hvor samtlige aldersgruppe viser denne fordeling. Der er ingen aldersgrupper, der afviger markant fra den samlede fordeling. Der er flest dræbte pr. Indbygger i samtlige Aldersgrupper i i FORHOld til i, hvor der er færrest blandt de nordiske lande. På figur 11 er der taget højde for, at der ikke er lige mange indbyggere i hvert aldersinterval. Som det også fremgår tydeligt af figuren, er der i alle fire lande markant flere dræbte pr. indbygger både i alderen 18-2 år og i alderen år i forhold til de øvrige aldersgrupper. Ydermere ses der i, og relativt flere dræbte pr. indbygger i alderen år. I samtlige lande ses der også markant flere dræbte pr. indbygger i alderen 65 år og ældre. Det kan skyldes, at ældre mennesker er mere skrøbelige og derfor er mere tilbøjelige til at dø ved trafikulykker. I alle fire lande er der Flere dræbte pr. Indbygger i alderen år. Ligeledes er der markant Flere dræbte pr. indbygger for de 65-årige og ældre. Endelig er det i alle fire lande tydeligt, at antallet af dræbte pr. 1. indbygger under 15 år er markant lavere end i de øvrige aldersgrupper. Der er markant færre dræbte børn under 15 år pr. Indbygger i alle fire lande. % Figur 11. Gennemsnitligt antal af dræbte pr.1. indbygger i -29 i,, og fordelt på alder. Bemærk at ikke alle intervallerne er lige store. Kilde: IRTAD og SSB. 15
16 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk
temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereDen nye personaleomsætningsstatistik
Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereTEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE
TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs meretemaanalyse Ulykker om natten
temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereForeløbige ulykkestal maj 2016
Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2010
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 21 INDHOLD INDHOLD FORUDSÆTNINGER MV...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...1 Alder... 11 Spiritusuheld...12 Vejcentre...12 Politikredse...14
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011 DATO: April 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-678-3 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2016
Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereUheldsstatistik 1. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Dato: Marts 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-53-4 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereLedelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )
1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereUheldsstatistik - året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Dato: Juli 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-23-7 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2016
Dato 26. januar 2017 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereKommunenotat. Aalborg
Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereFormodet brandårsag: Påsat brand
Formodet brandårsag: Påsat brand 3. ÅRGANG NOVEMBER 28 NR. 3 Redningsberedskabet (brandvæsenet) rykker i gennemsnit ud til 17.5 brande om året. I 27 blev det til 18.276 udrykninger til brande. De kommunale
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004
Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff
Læs meretemaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010
temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereProcentregning. Procentregning Side 60
Procentregning Find et antal procent af...6 Procent, brøk og decimaltal...6 Hvor mange procent udgør...65 Find det hele...67 Promille...68 Moms...69 Ændringer og forskelle i procent...70 Procent og procentpoint...72
Læs meretabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012
tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereUndersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner.
Notat 7. december 2010 Resultat af kommunal høring vedr. gadebelysning Sammenfatning Denne undersøgelse er foretaget for at få mere, og landsdækkende viden om kommunernes praksis med at reducere eller
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mere