Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Transkript

1 128

2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

3 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3

4 Titel: Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Udgivet: 2 Layout: Ole Søndergaard Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Oplag: Kun net-udgave Udgiver: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Net ISBN: Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 4

5 Indhold INDHOLD SAMMENFATNING 7 FORMÅL 7 BAGGRUND 7 INDHOLD 7 RESULTATER 7 DET VIDERE ARBEJDE 1 PERSONSKADEULYKKER DATAGRUNDLAG 11 PERSONSKADER 11 DE INVOLVEREDE TRAFIKANTER 13 ULYKKESSTEDERNE 1 PERSONSKADEULYKKER DATAGRUNDLAG 17 PERSONSKADER 17 DE INVOLVEREDE TRAFIKANTER 18 ULYKKESSTEDERNE 19 TRAFIKANTERNES ADFÆRD 21 UNDEROPDELING AF ULYKKESSITUATIONERNE 23 ANDRE FORHOLD OG KARAKTERISTIKA VED ULYKKERNE 26 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse

6 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 6

7 Sammenfatning Formål Baggrund Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) begyndte den 1. maj 2 indsamling af data om personskadeulykker, hvor en højresvingende lastbil rammer en ligeudkørende cyklist de såkaldte 312-ulykker. Som en foranalyse og forberedelse til temaet, har HVU analyseret ulykker, hvor en højresvingende lastbil, et sættevognstog eller en bus rammer en ligeudkørende cyklist eller knallertkører, der kommer til skade eller bliver dræbt. Foranalysen medtager således også busser og knallerter. I 24 registrerede politiet 1429 tilskadekomne cyklister. Heraf blev 3 dræbt. I forhold til året før drejer det sig om et fald i tilskadekomne (fra 13), men en stigning i antal dræbte (fra 47). I de seneste 6-7 år er der kun sket en yderst beskeden reduktion i de alvorligste ulykker og tilskadekomster med cyklister. Samtidig er det velkendt, at specielt cyklistulykker er underrepræsenteret i den officielle ulykkesstatistik baseret på politiindberettede ulykker. Det reelle problem kan således være meget større, end tallene viser. Af de politiregistrerede personskadeulykker med cyklister sker ca. 8 % i byzone og ca. 2/3 i kryds. I næsten alle dødsulykker i kryds er cyklistens modpart et motorkøretøj, og ca. 2/3 af disse ulykker sker i vigepligtsregulerede kryds. Indhold Resultater Antal personskader Analysen er delt i to dele: 1. Statistisk gennemgang af politiregistrerede personskadeulykker af ovennævnte type i perioden 2 24 baseret på oplysninger fra Vejsektorens Informations System (VIS) 2. En gennemgang af politirapporter vedr. politiregistrerede personskadeulykker i 24 af ovennævnte type suppleret med yderligere oplysninger fra VIS. Hvert år er mellem 7 og 1 cyklister/knallertkørere blevet dræbt i ulykker med et højresvingende tungt køretøj. Knapt 4 cyklister og 1 knallertkørere kom hvert år til skade. Andelen af alvorlige skader er meget større end andelen af lette skader i forhold til andre typer ulykker. Krydstyper Knapt halvdelen af ulykkerne sker i 4-benede signalregulerede kryds i byområder, hvor hastighedsgrænsen er km/t. Resten af ulykkerne sker i kryds uden signalregulering, i 3 benede kryds og i rundkørsler. ¾ af ulykkerne i de i signalregulerede kryds er sket efter, at begge trafikanter har holdt for rødt signal. På ¾ af strækningerne er der cykelsti op til krydsene; i halvdelen af krydsene er der en eller anden form for cykelafmærkning/-anlæg i selve krydset, og i 1/3 af krydsene er der højresvingsbane. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 7

8 I knapt 1/3 af krydsene er der tilbagetrukket stopstreg for bilisterne, som har til formål at gøre det nemmere for chaufførerne at se cyklisterne, når begge holder for rødt. I mange af disse kryds har tiltaget ikke haft betydning, fordi signalet viste grønt i ulykkesøjeblikket. I få tilfælde har tiltaget ikke virket, fordi stopstregen har været trukket mindre end de anbefalede m tilbage. Ulykkesvarianter I halvdelen af ulykkerne rammer/rammes to-hjuleren af køretøjets side. I 1/3 af ulykkerne kører chaufføren ind i to-hjuleren bagfra - de fleste af disse sker i signalregulerede kryds. I resten af ulykkerne kører to-hjulerne vinkelret ind i siden på køretøjet, der er under svingning. Trafikanten chauffør I de fleste tilfælde udtaler chaufføren, at han orienterede sig i spejlene inden han foretog højresvinget. Men i ¾ af alle tilfælde så chaufføren ikke tohjuleren. De fleste chauffører opdager først situationen, når ulykken er sket. Kun i et tilfælde når chaufføren at reagere. I 2/3 af tilfældene så chaufføren ikke to-hjuleren før ulykken. Hver femte chauffør var udenlandsk. Trafikanten to-hjuler En del to-hjulere prøver uden held at undvige lastbilen ved at: To-hjuleren drejer med lastbilen til højre To-hjuleren kører bevidst ind i lastbilens dæk for ikke at ende under køretøjet To-hjuleren prøver at skubbe sig væk fra lastbilen. I nogle få tilfælde har to-hjulerens adfærd været medvirkende til ulykkens opståen: To-hjulerens opmærksomhed har været rettet mod noget andet end trafikken To-hjuleren har kørt på cykel/knallert selvom han/hun var lettere påvirket af spiritus To-hjuleren har kørt med for høj hastighed i forhold til omstædighederne. Samtlige knallertkørere brugte styrthjelm, men næsten ingen cyklister brugte cykelhjelm. De cyklister, der døde pga. hovedskader, ville næppe have overlevet, selvom de havde haft cykelhjelm på de blev kørt over af lastbilen. Vejen og omgivelserne I nogle få ulykker nævnes forhold ved vejen eller omgivelserne som en mulig årsag til ulykkerne: Glat vej med sne og is, regn og vand på siderude, mørke, træer og kunst mellem cyklisten og lastbilen. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 8

9 Køretøjet I 1 % af ulykkerne har bilinspektøren haft bemærkninger til køretøjet: Dårlig vedligeholdelse af køretøjet samt ting i køretøjets kabine, som gjorde, at chaufføren ikke kunne se to-hjuleren. I knapt halvdelen af ulykkerne er der oplysninger om køretøjets indstilling af spejle. I halvdelen af disse ulykker er det konstateret, at køretøjets spejle var forkert indstillet. Man kunne se for meget af selve køretøjet og dermed for lidt af området til højre for køretøjet. Ulykkernes alvorlighed kan knyttes til de store køretøjer netop pga. deres størrelse. Mange cyklister vælter ind under køretøjerne. Hvis modparten havde været en personbil, var dette næppe sket. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 9

10 Det videre arbejde Nærværende analyse peger på en række forhold, som det er væsentligt, at Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) ser nærmere på i sin dybdeanalyse af 312-ulykker. Det drejer sig om: Trafikanterne I hvilken grad skyldes ulykkerne chaufførens manglende opmærksomhed på det relevante, og hvad tager chaufførens opmærksomhed i ulykkessituationen? I hvilken grad skyldes ulykkerne cyklistens manglende opmærksomhed og cyklistens manglende forståelse for det farlige i situationen? Er udenlandske chauffører overrepræsenteret i 312-ulykker i forhold til andre ulykker og kan dette i givet fald forklares ved manglende kendskab og erfaring med den danske cykelkultur? Hvilke skader pådrager cyklisterne sig, og hvordan kan skaderne minimeres? Vejen og omgivelserne Hvilken betydning har krydsets udformning, herunder cyklistfaciliteter, og hvordan ser den sikreste krydsudformning ud? Køretøjet Hvilken betydning har spejlenes konstruktion og indstilling for ulykkens opståen? Hvilken betydning har indretning af kabinen for chaufførens opmærksomhed og på udsynet fra chaufførens plads? Der er forventning om, at de i dette notat beskrevne forhold omkring ulykkerne kan uddybes ved den igangværende dybdegående analyse. De mange forhold som ikke har været oplyst i politirapporterne, vil det være muligt at indhente oplysninger om. Herudover vil HVU yderligere kunne indhente oplysninger om den tur, trafikanterne var på, og belyse trafikanternes handlinger i tiden op til ulykken. Det forventes herved, at det er muligt at afgøre hvilken betydning de psykiske forhold har på bl.a. trafikanternes opmærksomhed og adfærd i situationen. HVU rapporten vil resultere i en beskrivelse af, hvorfor ulykkerne sker, og hvorfor de bliver så alvorlige. Derudover beskrives forslag til tiltag, som forventes at kunne reducere antallet af 312-ulykker, herunder køretøjstekniske og vejtekniske løsninger. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 1

11 Personskadeulykker 2 24 Datagrundlag Uheldssituation 312 (Højresving ind foran medkørende) med højresvingende lastbiler, sættevognstog og busser (rutebusser og turistbusser) og en ligeudkørende cyklist eller knallertkører (knallert eller ændret knallert) er i årene 2 24 registreret 24 gange i uheldstatistikken. Personskader I disse ulykker er 242 personer dræbt eller kommet alvorligt til skade. I de fleste ulykker er der kun en person, der er kommet til skade. I ét tilfælde er der dog både en voksen og et barn på samme cykel, der er kommet til skade, og i et andet tilfælde kommer to cyklister til skade i samme ulykke, hvor den ene er et barn, der fulgtes med en voksen. Det samlede antal dræbte og tilskadekomne er derfor 242. Antal personskader pr. år Oplysningerne stammer fra politiets informationer inddateret i Vejsektorens Informations System (VIS). antal personskader Antallet af personskadeulykker af ulykkessituationen 312 pr. år har ligget mellem 4 og 6 de sidste år, som må anses for at være en forholdsvis stor spredning. Antal personskader pr. år fordelt på måned antal personskader 7, 6,, 4, 3, 2, 3,4 2,4 3,8 4,8 6,4 4,4 2,8 6,,4 4, 2,8 3, 1,, Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 11

12 De fleste af ulykkerne er sket fra april til september, dvs. i de måneder hvor cykeltrafikken er størst. Undtagelsen er dog juli måned, som kan skyldes mindre trafik pga. ferie. Samlet set er der sket flest ulykker i maj måned (32) og august (3). Antal personskader pr. år fordelt på alvorlighed 6 1 antal personer antal lettere tilskadekomne antal alvorligt tilskadekomne antal dræbte Antal dræbte ligger mellem 7 og 1 pr. år, og antal alvorligt tilskadekomne ligger mellem 22 og 32 pr. år. Til gengæld er der forholdsvis stor spredning på antal lettere tilskadekomne, som varierer fra til 18 skader pr. år. Ud fra disse tal kan det forventes, at mellem 4 og dør eller kommer til skade på 12 måneder i ulykker mellem højresvingende lastbiler, sættevogne eller bus mod en ligeudkørende cyklist eller knallertkører. Personskadeulykker med højresvingende lastbiler, sættevognstog og busser mod cyklister eller knallertkørere er mere alvorlige end de fleste andre typer ulykker. Mellem 7 og 9 % af personerne dør eller kommer alvorligt til skade i disse ulykker. Generelt for alle ulykker ligger tallet omkring %. Samlet for de år er mere end 3 ud af 4 dræbt eller kommet alvorligt til skade. Ingen personer er kommet til skade i lastbilerne, sættevognstog eller i busserne i disse ulykker. Antal personskader opdelt på skadens type antal Alvorligt tilskadekommen Dræbt Arm Ben Bryst Flere Hoved Ryg Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 12

13 De alvorligste personskader fordeler sig som vist på figuren. De fleste af de dræbte har pådraget sig flere skader, men der er også mange, der har fået skader på bryst eller på hoved, som er dræbt som følge af ulykken. Til gengæld fører skader på arm(e) og ben, som er meget almindelige, sjældent til død. De 6 ulykker, der førte til lettere skader, er ikke med i figuren. De involverede trafikanter Involverede elementer Lastbil Sættevognstog Turistbus Rutebus Samlet Antal personskader Cyklist Knallertkører 46 To-hjuleren er oftest en cykel, men i 46 tilfælde drejer det sig om knallert. Fire knallerter var ulovlige pga. konstruktive ændringer. Størstedelen af de involverede køretøjer er lastbiler, men der forekommer også mange sættevognstog og en del busser. Køn og alder: højresvingende køretøj antal personer 1 1 Mand Kvinde Ikke oplyst samlet Størsteparten af chaufførerne er mandlige, hvilket hænger sammen med, at få kvinder arbejder som lastbilchauffører. De fleste chauffører er i aldersgruppen 2 6 år. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 13

14 Køn og alder: cyklister antal personer Mand Kvinde samlet Flere kvinder end mænd er kommet til skade som cyklist i alle aldersgrupper. Af de 17 årige er kun 4 under 1 år gamle. Køn og alder: cyklisternes transportarbejde mio. km pr. år Mand Kvinde samlet Ifølge transportundersøgelsen 22/3 er cyklisternes årlige transportarbejde på henholdsvis 1.14 mio. km for mænd og 1.17 mio. km for kvinder. Især mænd i alderen 2-64 år cykler mere end kvinderne. Til gengæld må der antages at der er forskel mellem mændenes og kvindernes turlængde og antal. Køn og alder: knallertkører antal personer Mand Kvinde samlet Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 14

15 Hele 3 af 46 knallertkørere er mandlige. De fleste kvindelige knallertkørere er 2 64 år, og der er ingen kvindelige knallertkørere under 18 år. Forholdsvis mange knallertkørere er under 18 år. Aldersfordelingen for cyklisterne og knallertkørerne er samlet set jævn: 1/3 er 2 eller yngre, 1/3 er og 1/3 er eller ældre. Ulykkesstederne By/land og hastighedsgrænse antal personer Ikke oplyst By Land I langt de fleste tilfælde er ulykkerne sket på veje med generel hastighedsgrænse på km/t. Men 19 personskader er sket på landeveje med hastighedsgrænse på 7 eller 8 km/t. Signal/ ikke signal Antal kryds Signalregulering Ikke signalregulering Ikke oplyst 3 Der er sket flere personskader i signalregulerede kryds (139), end der er sket personskader i kryds uden signalregulering (98). Der er registreret ubetinget vigepligt i 8 tilfælde. Dette gælder ulykker, hvor cyklist/knallertkørere (og dermed også chaufføren) er kommet ad en sidevej med ubetinget vigepligt. Det skal bemærkes, at chaufføren har vigepligt i forhold til to-hjuleren i samtlige af disse ulykker. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 1

16 Ingen af chaufførerne har kørt over for rødt eller gult signal ifølge politiets registreringer. I de fleste tilfælde er to-hjuleren kommet kørende ad en cykelsti. De 136 personskader i signalregulerede kryds er sket ved kørsel mod grønt lys, en to-hjuler er kommet til skade ved at køre overfor gult, og to kørte over for rødt. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 16

17 Personskadeulykker 24 Datagrundlag I 24 er der af politiet registreret ulykker mellem højresvingende lastbil, sættevognstog og busser og en ligeud kørende cyklist eller knallertkører. I marts 2 anmodede HVU de 21 politikredse, hvor disse ulykker skete, om at sende kopi af politirapporter fra disse ulykker. HVU har modtaget politirapporter fra 43 af disse ulykker. Rapporter fra 7 ulykker er ikke medtaget af diverse årsager. Følgende oplysninger stammer fra politirapporterne, suppleret med oplysningerne fra Vejsektorens Informations System (VIS). Der er kommet en person til skade i samtlige ulykker. Personskader Antal personskader opdelt på skadens type 2 2 antal personer Flere Hoved Ryg Ben Arm 2 1 dræbte 1 1 alvorligt tilskadekomne De fleste af de dræbte har fået flere skader. To dør pga. svære hovedskader og en enkelt dør pga. rygskade. I over halvdelen af de analyserede ulykker er cyklisten/ knallertkøreren kommet alvorligt til skade. De fleste alvorlige skader er på ben (ben kørt over), og i 7 tilfælde drejer det sig om skader på arme. To personer overlever med henholdsvis flere skader og hovedskader. Tallene i figuren baseres på indberetningerne i VIS. I politirapporterne findes mere detaljerede oplysninger om skaderne. Der er dog ikke her valgt at analysere disse yderligere. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 17

18 De involverede trafikanter De involverede parter antal personskader Lastbil Sættevognstog Bus Cykel Kanllert 37 cyklister er involveret i de 43 ulykker og 6 knallertkørere, heraf var den ene knallert ulovlig da der var foretaget konstruktive ændringer. 2 lastbiler er involveret, 14 sættevognstog inkl. blokvogne og lastbiler med anhænger mm. (se næste side) og 4 busser ikke Totalvægt i kg oplyst Samlet lastbil sættevognstog blokvogn 1 1 forvogn til sættevognstog* 1 1 lastbil med påhængsvogn 1 1 bus Samlet * sættevogn ikke tilkoblet De fleste højresvingende køretøjer var solo lastbiler (2 stk.). Der var 11 sættevognstog, og 4 busser var involveret. Kun en enkelt lastbil havde påhængsvogn, og i et tilfælde var der tale om forvognen til en sættevogn. Én blokvogn var involveret. Tre af lastbilerne var renovationsvogne. 13 var under 2 tons, 11 mellem 2 og 2 tons og 8 over 2 tons. I tolv af politirapporterne mangler oplysninger om køretøjets vægt. De fleste chauffører involveret i 312-ulykke i 24 er i aldersgruppen 2 64, som hænger sammen med, at de fleste chauffører er i denne aldersgruppe. Tre chauffører er under 2 år og en enkelt er over 64 år. Kun 3 chauffører er kvinder. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 18

19 De 8 chauffører var udenlandske. Disse kommer både fra nabolande, hvor der er en del cykeltrafik (tre fra Tyskland og to fra Holland og en fra Sverige) samt fra lande, hvor der må formodes, at der ikke er meget cykeltrafik (en fra Ukraine og en fra Letland). Køn og alder: cyklister antal personer Mand Kvinde samlet alder De fleste skadede cyklister er i gruppen 2 64 år. Der er ingen skadede cyklister under 1 år i 24. Der er kun 6 knallertkørere. Fire er mænd og to er kvinder. Fire er mellem 2 og 64, en er under 18 og en er over 64. Ulykkesstederne Kun en enkelt af de 43 ulykker er sket udenfor byområde. Krydstyper antal kryds Signalreguleret Ikke signalreguleret T-kryds F-kryds Rundkørsel Ikke oplyst I 14 tilfælde er ulykken sket i T-kryds (kryds hvor tre veje støder sammen eller 3-benet kryds). De 7 af disse kryds er sidevejskruds hvor en mindre vej skærer en større vej. I 6 af disse kryds kommer to-hjuler og køretøj fra den overordnede vej. Det ene T-kryds er på en gågade. Kun T-kryds er signalregulerede. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 19

20 I 2 tilfælde drejer det sig om F-kryds (kryds hvor to veje krydser hinanden eller 4 benet kryds). 22 af disse er signalreguleret. To af krydsene er rundkørsler. Af det rekvirerede materiale er det ikke muligt at afgøre krydstypen i to tilfælde, det fremgår dog, at det ene er sket i signalreguleret kryds og det andet i vigepligtskryds. I det følgende omtales cykelanlæg i og før ulykkeskrydsene. Der omtales kun den strækning cyklisten/knallertkøreren kom fra, og den del af krydset cyklisten/ knallertkøreren havde til hensigt at fortsætte ad. Cykelanlæg på strækninger og i kryds 2 2 Cykelanlæg kryds: gennemført cykelsti blåt felt + symbol stiplet stribe intet ikke oplyst antal anlæg cykelsti intet ikke oplyst Cykelanlæg strækning 3 De fleste strækninger op til krydsene har en cykelsti eller cykelbane (31), og 21 kryds har yderligere et cykelfelt i selve krydset. I 12 kryds er der en stiplet stribe halvvejs over krydset, og i et enkelt tilfælde fortsætter striben hele vejen over krydset. kryds ved sideveje har en gennemført cykelsti, dvs. de højresvingende køretøjer skal køre hen over cykelstien. Kun 3 kryds har et blå malet cykelfelt med cykelsymboler. I 3 kryds er der ikke noget cykelfelt, selvom der er cykelsti på strækningen op til krydset. 8 ulykker er sket i kryds, hvor der hverken er cykelanlæg på strækningen eller i krydset. Der mangler oplysninger om forholdene i 11 kryds. Højresvingsbane eller ej kontra signal eller ej antal kryds Signal Ikke signal højresvingsbane + ligeud + busbane nej ikke oplyst Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

21 16 kryds har en højresvingsbane, de 13 er signalregulerede og tre af disse er delt. Der er 23 kryds, som ikke har en højresvingsbane inkl. de 3-benede sidevejskryds og de to rundkørsler. Der mangler oplysninger fra 4 kryds. cykelsti min. m kørebane(r) 12 kryds har en såkaldt tilbagetrukket stopstreg (se skitsen) som netop har til hensigt at gøre det nemmere for køretøjer, der holder for rødt signal at se en cyklist/knallertkører, der gør det samme. For at dette skal have optimal betydning for situationen med en højresvingende lastbil, anbefales at stopstregen ligger mindst m længere tilbage end cyklisternes stopstreg (se i øvrigt Vejreglerne herom). Desværre er stopstregen i kryds trukket for kort tilbage, således at lastbilchaufføren alligevel ikke kan se cyklisten/ knallertkøreren, når begge holder for rødt. I 6 tilfælde hjalp det ikke, fordi parterne ikke holdt for rødt, og i et tilfælde holdt lastbilen for rødt foran stoplinien, og derfor kunne chaufføren ikke se cyklisten alligevel (se mere herom senere). Trafikanternes adfærd Signalvisning før ulykken antal ulykker Rødt Grønt Grønt/gult Ikke signalreguleret Ikke oplyst I 21 tilfælde holdt begge parter for rødt inden ulykken i de 28 signalregulerede kryds. I 6 tilfælde var signalet grønt, og i et enkelt tilfælde skiftede signalet til grøn/gult på det tidspunkt, da parterne kørte over stoplinien. I 12 tilfælde var der ikke signaler, og i 3 tilfælde mangler oplysninger herom. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 21

22 Brug af blinklys I 17 tilfælde blinkede chaufføren, og kun i et enkelt tilfælde er det konstateret, at blinklyset ikke blev aktiveret. I de fleste tilfælde bygger oplysningen på chaufførens eget udsagn alene. I 2 tilfælde mangler der oplysning herom. Spejle 2 2 antal personer Indstilling af spejle Korrekt Forkert, men ikke ulovligt Kunne slet ikke anvendes Ikke oplyst 3 Ja Mener at have gjort Anvendelse af spejle Husker ikke Nej Ikke oplyst 2 2 I 26 tilfælde orienterede chaufføren sig i spejle, i et enkelt tilfælde udtaler han, at han ikke kan huske det, og i et tilfælde indrømmer han, at han ikke orienterede sit tilstrækkeligt. Oplysningen bygger som regel på chaufførens eget udsagn. I 1 tilfælde mangler der oplysning. I 9 tilfælde fremgår der oplysninger enten fra politi eller bilinspektionen om, at spejlene var uhensigtsmæssigt indstillede. I 2 tilfælde var de direkte ulovligt indstillede. I 7 tilfælde var de lovlige, men uhensigtsmæssigt meget kunne ses af selve køretøjet og dermed for lidt af området ved siden af køretøjet, som giver unødvendigt stor blind vinkel. I 1 tilfælde fremgår det at spejle er korrekt indstillede. I 24 tilfælde er der ikke oplysninger om indstilling af spejle. Så chaufføren cyklisten i forhold til signalvisning Rødt Grønt Grønt/gult Ikke signal Ikke oplyst antal ulykker Så to-hjuler Så ikke to-hjuler Kan ikke huske Ikke oplyst Samlet I 27 tilfælde så chaufføren ikke to-hjuleren, og i et enkelt tilfælde kan han ikke huske det. I 7 tilfælde mangler der oplysning. Denne oplysning bygger (selvfølgelig) på chaufførens eget udsagn. I de 21 tilfælde, hvor signalet viste rødt, var der kun 3 gange, hvor chaufføren havde set to-hjuleren før ulykken. Ved grønt, var det kun en Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 22

23 enkelt gang, chaufføren så to-hjuleren. Til gengæld så chaufføren cyklisten i 4 ud af 9 tilfælde, hvor oplysningen findes, og hvor ulykken skete i et kryds uden signalregulering. I kun 6 tilfælde er der ikke oplyst, om chaufføren så to-hjuleren. Chaufførernes udtalelser er muligvis ikke altid hele sandheden, men det er sikkert, at i mange tilfælde har de orienteret sig uden at se nogen cyklister. Desværre ofte fordi spejlene var uhensigtsmæssigt indstillet, eller fordi spejlene, selvom de var korrekt indstillet, havde blinde vinkler. Nogen få gange fremgår det, at chaufføren holdt for en (anden) cyklist og siden kørte videre, dvs. at chaufføren mente, der ikke kom flere cyklister, og derfor begyndte at køre. Det drejer sig i nogle tilfælde om ældre langsomme cyklister, som bruger længere tid på at sætte i gang end de andre cyklister. Enkelte chauffører udtaler, at de havde set cyklisten, men troede, denne ville holde tilbage. Mange chauffører blev først opmærksomme på situationen, når et vidne råbte eller dyttede. Så var det som regel for sent. Ét sættevognstog nåede at køre mindst 2 m, inden chaufføren opdagede ulykken. En anden chauffør så i spejlene, at noget lå bagved sættevognstoget. I begge tilfælde blev cyklisten dræbt. Underopdeling af ulykkessituationerne Gennemlæsning af de 43 politirapporter giver anledning til at underopdele ulykkessituationerne i 3 varianter: ulykker hvor køretøjet kører ind i cyklisten/knallertkøreren bagfra ulykker hvor cyklisten/knallertkøreren kører skråt ind i siden af det store køretøj ulykker hvor cyklisten/knallertkøreren kører næsten vinkelret ind i siden af køretøjet Antal: 1 Antal: 22 Antal: 4 Variant 1 Variant 2 Variant 3 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 23

24 I mindst hver tredje af ulykkerne er cyklisten/knallertkøreren foran det store køretøj, når ulykken sker (chaufføren kører op i cyklisten/knallertkøreren). I mindst 22 af ulykkerne rammes to-hjuleren af køretøjets højre side. 4 gange kører cyklisten/ knallertkøreren nærmest vinkelret ind i køretøjet. I kun 2 tilfælde er der ikke muligt at afgøre, hvordan parternes retning i forhold til hinanden var i ulykkesøjeblikket. Ulykker hvor køretøjet kører ind i cyklisten/ knallertkøreren bagfra antal ulykker Antal: 1 4 Signalreguleret Ikke signalreguleret 2 Variant 1 1 Variant 1 Ulykkesvariant 1 sker typisk i signalregulerede kryds, hvor begge parter holder for rødt, og hvor der ikke findes en tilbagetrukket stopstreg, eller denne er for kort (se før). I et enkelt tilfælde var der (som tidligere nævnt) en tilbagetrukket stopstreg, og begge parter holdt for rødt, men lastbilen holdt et godt stykke foran stopstregen, og chaufføren kunne derfor ikke se cyklisten. I tre af disse tilfælde skriver bilinspektøren, at lastbilens indretning kan have været medvirkende årsag til ulykken. I det ene tilfælde drejer det sig om en monitor, der tager udsigten, i et andet tilfælde er det en bordplade, og i det sidste tilfælde er det en bamse, som ligger i forruden. Ulykker hvor cyklisten/ knallertkøreren kører skråt ind i siden af det store køretøj antal ulykker Antal: 22 2 Signalreguleret Ikke signalreguleret Variant 2 Variant 2 Variant 2 sker i alle typer kryds (inkl. de to rundkørsler). Lastbilen har ofte overhalet cyklisten på strækningen. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 24

25 I mindst to tilfælde, hvor der ikke er cykelanlæg op til krydset, prøver lastbilen at spærre af, så cyklisten ikke kan køre på højre siden af denne. Dette lykkes ikke, idet cyklisten alligevel bevæger sig mellem kantstenen og lastbilen (muligvis ved brug af fortov), og derfor pludselig er placeret et sted, hvor chaufføren ikke regnede med, at der var nogen, og hvor chaufføren har svært ved at få øje på cyklisten i spejlene. Når lastbilen sætter i gang, kommer cyklisten i klemme mellem lastbilen og kantstenen. I mindst 4 tilfælde prøver cyklisten/knallertkøreren at undvige ved at dreje rundt med køretøjet. Disse ulykker sker først ved sidevejens fodgængerfelt, fordi cyklisten kommer i klemme og vælter. I andre tilfælde tror cyklisten, at chaufføren har set ham, idet lastbilen kører meget langsomt og måske holder helt stille ude i krydset. Men det har chaufføren ikke, i flere tilfælde fordi spejlene ikke er korrekt indstillet, eller fordi der er blinde vinkler (se før). I en ulykke der er sket efter 1. oktober 24, udtaler chaufføren, at han finder de nye cyklistspejl meget dårligt og misvisende 1. I 9 tilfælde har et sættevognstog lavet et stort sving fra ligeud spor, selvom der på stedet var et højresvingsspor. Et stort sving er ofte nødvendigt for de store køretøjer for at kunne dreje rundt uden at påkøre f.eks. kantsten. Svinget starter ofte med, at chaufføren drejer lidt mod venstre! Dette kommer bag på cyklisterne, som tror, køretøjet skal lige ud, ifølge cyklisterne. Ulykker hvor cyklisten/ knallertkøreren kører næsten vinkelret ind i siden af køretøjet antal ulykker Antal: Variant 3 Signalreguleret Ikke signalreguleret Variant 3 1 Montering af særlige blindvinkelspejl blev gjort obligatorisk pr. 1. oktober 24. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

26 vej Græsrabat Cykelsti Variant 3 ligner variant 2 en del. Forskellen er dog, at to-hjuleren er nærmest vinkelret på det store køretøj idet det store køretøj er færdigt med svingningen. Et eksempel på denne situation er kryds, hvor der er langt mellem kørebanen og cykelstien, dvs. der er en stor græsrabat. Lastbilen kan nå at holde med fronten ved cykelstien uden at genere trafikken på den vej, han kom fra. Dette er også tilfældet i nogen af de mindre T-kryds. Situationen giver andre vinkler for chaufføren at orientere sig. I et af disse tilfælde, var det en knallertkører der kørte 4 km/t på en knallert der var ændret. I tre tilfælde troede cyklisten at han var blevet set og lastbilen ville standse. Andre forhold og karakteristika ved ulykkerne Undvigemanøvrer Mindst 4 cyklister prøver at undvige ved at dreje med lastbilen til højre. Dette resulterer i, at de kommer for tæt på lastbilen og vælter. Nogen vælter væk fra lastbilen og slipper heldigt fra situationen, andre er mindre heldige og vælter under lastbilen/sættevognstoget. I et enkelt tilfælde vælter en knallertkører uden at ramme lastbilen, som kører videre og først vender om efter, at et vidne gør ham opmærksom på ulykken. Disse ulykker sker faktisk først ved fodgængerfeltet på den vej, lastbilen drejede til. En cyklist udtaler, at han styrede bevidst efter forhjulet på lastbilen, da han var klar over, at han ikke kunne undgå sammenstød, for ikke at ende under lastbilen. De fleste chauffører opdager først situationen, når ulykken er sket. Det er således kun i et enkelt tilfælde, at det direkte fremgår, at chaufføren prøvede at bremse. I et andet tilfælde prøver chaufføren at accelerere for at komme væk, inden han bliver ramt af en knallert. I mindst 3 tilfælde prøver cyklisten at skubbe sig væk fra lastbilen, men vælter. Trafikanten I nogen få tilfælde er der noget, der tyder på, at cyklistens/knallertkørerens adfærd har været hovedårsag eller medvirkende faktor til ulykkens opståen. Her kan nævnes en ændret knallert, som kører 4 km/t. Knallertkøreren havde sandsynligvis nået at bremse, inden han ramte bussen, hvis han kun havde kørt 3 km/t. De fleste to-hjulere og alle chaufførerne kører langsomt lige inden ulykken. I et enkelt eller to tilfælde er der dog tale om en cykelsti, der går ned ad Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 26

27 bakke, og hvor der er antydet i politirapporten at cyklisten kørte i hurtigt tempo. En knallertkører, på en ændret knallert, vurderes til at have kørt 4 km/t, lige før ulykken. Lastbilernes hastighed opgives af politiet til 2 km/t, to-hjulernes hastighed vurderes af politiet til 1 2 km/t med de nævnte undtagelser. I et enkelt tilfælde har chaufføren promille på mindst 1,2. I to ulykker er cyklisten skønnet lettere beruset, uden at det dog bliver målt. I mindst et tilfælde har chaufføren fejltolket/fejlvurderet situationen. Chaufføren udtaler, at han havde set en ældre cyklist og troede, han kunne nå at svinge, inden cyklisten cyklede ud i krydset. En ældre cyklist baksede med at få fødderne til at ramme pedalerne og havde derfor ikke opmærksomheden på trafikken. I et enkelt tilfælde udtaler et vidne, at chaufføren snakkede med en passager, og derfor ikke havde opmærksomheden på trafikken. I en enkelt ulykke omtales en mobiltelefon. Et vidne påstår, at den afdøde cyklist talte i mobiltelefon. Dette er dog ikke bevist. I en enkelt ulykke var der tale om gentagen chikane mellem cyklist og buschauffør. Ét vidne påstår, at chaufføren med vilje kørte ind i cyklisten. Samtlige knallertkørere havde styrthjelm på, men næsten ingen cyklister havde cykelhjelm. To cyklister døde og én kom alvorligt til skade pga. hovedskader. De to døde cyklister ville dog næppe have overlevet, selvom de havde haft cykelhjelm på de blev kørt over af lastbilen. Vej og omgivelser I et enkelt tilfælde nævnes, at det var glat med sne og is. Én ulykke skete i mørke på en gågade, hvor der var træer og kunst mellem den del af gågaden, cyklisten kom fra, og den del hvor lastbilen kom fra. I en enkelt ulykke nævnes regn som årsag - chaufføren kunne ikke se cyklisten gennem sideruden pga. vand. I én ulykke nævnes ujævn cykelsti og i en anden dårlig afmærkning, men det fremgår ikke direkte, at disse forhold har haft betydning for ulykken. I få tilfælde har en cyklist muligvis slået hovedet på en kantsten. Køretøjet I de ca. 1 ulykker hvor bilinspektionen har været tilkaldt, er der kun alvorlige bemærkninger i 4 tilfælde. Her nævnes dårlig vedligeholdelse af køretøjet i et enkelt tilfælde. De andre 3 tilfælde er allerede nævnt (indretning af førerhus). Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 27

28 Ulykkernes alvorlighed kan knyttes til de store køretøjer netop pga. deres størrelse. Mange cyklister vælter ind under køretøjerne. Hvis modparten havde været en personbil, var dette næppe sket. Det sker også, at cyklisterne kommer i klemme mellem dæk og selve lastbilen. Chaufførens adfærd efter sammenstød De fleste chauffører skynder sig ud for, at se hvad der er sket, når de opdager, der er noget der er galt. De er chokerede. Nogen af dem må flytte køretøjet for at få cyklisten fri. Andre vælger at flytte køretøjer efter, at de har konstateret, at det er ok, for ikke at holde i vejen. Med mindre vidner allerede har ringet 112 gør chaufføren dette. Mange venter i førerhuset på, at politiet kommer, såfremt vidner tager sig af den tilskadekomne. To kører fra stedet, inden politiet kommer; den ene fordi han slet ikke opdager ulykken (der var sandsynligvis ikke sammenstød) og en anden for at aflevere varer. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 28