Kvalitetsrapport fra Orø Enhedsinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra Orø Enhedsinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Orø skole og Børnehus Leder, mail, tlf. Bjarne Kyhnauv, Antal børnehuse 1 Antal pædagogiske ledere 1 Antal børn (enheder) 31 Bestyrelsesformand, navn, mail Nol Wijnholds, n.wijnholds@mail.dk Kvalitetsrapport fra Orø, Enhedsinstitution 2012

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Børnehuset er en trygt og fint sted at være for vores børn. Børnene har det godt der, synes godt om stedet og personalet. Personalet informerer forældrene godt om børnene og deres udvikling og hvis der er nogle problemer og de er der jo altid en gang i mellem) bliver de håndteret godt og professionelt. Uddannelsen gennem DGI har haft en positiv indvirkning fysisk som teoretisk hos personalet. Det har inspireret til flere fysiske udfoldelser og har givet gladere børn og voksne. Det vægtes højt, at Børnehuset lægger en stor indsats i at gøre overgangene fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/sfo til en god oplevelse for børnene. Det resulterer i at børnene er trygge, og virkelig klar til børnehave eller skoleklar, når de kommer til 1. skoledag. 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Vi er i øjeblikket i gang med at se på de pædagogiske læreplaner i forhold til, at vi er i gang med at blive certificeret DGI bevægelsesinstitution, med stor vægt lagt på leg, bevægelse og sundhed. Beskrivelse af evalueringsværktøj I forbindelse med vores DGI uddannelse, skal vi evaluere forløbet sammen med DGI den 6. marts 2012 Hver anden uge har vuggestuen / børnehaven skiftevis teammøde, hvor børnene trivsel og sundhed er i fokus. Her bliver store og små udfordringer vendt og drejer, så nye muligheder kommer på bordet og kan blive prøvet af. På næste teammøde bliver der fulgt op på barnets udvikling i den/de forløbne uger. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Vores evalueringsværktøj i dagligdagen er, børnenes smil og glæde, deres trivsel og positive udvikling, dette gælder alle vores børn, også dem med særlige behov. Vores evalueringsværktøj er også vores egen glæde ved vores arbejde og dagligdagen i Børnehuset samt forældrenes daglige respons på os og institutionen. Sociale kompetencer Evalueringsresultat Vi benytter os meget af samlinger med sang, skuespil, historiefortælling og bøger, til at arbejde med netop de udfordringer, vi i nuet står overfor, således at vi kan inkludere alle børnene. Massage er også et meget attraktivt inkluderende socialt redskab, som vi benytter os af, - den der har givet én en god stund med 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 rar massage, er ikke lige den person, som man efterfølgende lige bliver sur på. Ligeledes er det ikke så let at blive sur på en man lige har danset med. Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Er der sproglige udfordringer, er det Social - og Integrationsministeriets sprogvurderingesmateriale vi benytter. Vi har et tæt samarbejde med vores talepædagog, der altid er til rådighed for hjælp og vejledning. I forbindelse med sproglige udfordringer, bliver børnene hørelse altid tjekket først inden en egentlig indsats sættes i gang. Børnehavens børnegruppe deles op i 3 grupper en ugentlig dag, hvor de store børn introduceres til deres fremtidige skoleliv, de yngste børn lærer de sociale spilleregler at kende i forskellige legesituationer og så har vi en sproggruppe, der arbejder med de forskellige sproglige udfordringer, som det enkelte barn står overfor. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Gennem vores DGI uddannelse, som vi har arbejdet med i efteråret/vinteren 2011/2012 har vi fået en langt større bevidsthed omkring hvor vigtig en betydning leg og bevægelsens har for børnenes alsidige udvikling. Vi er nu i gang med en 3 måneders bevægelsesplan, som vi er blevet rigtig glade for at kunne arbejde ud fra og som skal skrives ind i vores pædagogiske læreplaner. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Vi benytter os meget af vores uderum og øens muligheder. Vi har en meget stor glæde ved, at besøge børnenes haver (deres families bolig og haver) især i sommerhalvåret, det giver mange dejlige oplevelser, samtidigt med den opdragende sidegevinst ved at være gæst og vært. Vi har også et godt samarbejde med Orø Strand og Øens landmænd, der giver os mulighed for at se og opleve levende dyr, inkl. alm. husdyr og udenlandske spændende dyr. 6

7 Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Vi laver bl.a. teater, kunstprojekter, synger og danser og læser historier, herigennem oplever børnene gælde ved at forme, tegne, opføre og fremføre noget for hinanden og forældrene. Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer og redskaber som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende kulturelle aktiviteter. Børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Børnene tør kaste sig ud i nye projekter og gør det med glæde. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Vi er en lille institution og dette gør, at det er svært for børn med såvel små som resultat store udfordringer eller særlige behov, at skjule sig. Om det er det meget stille barn eller barnet der hænger i gardinerne, så er vi nærværende og tilstede, så barnet får den opmærksomhed det har brug for, til at komme videre i sin udvikling. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Står vi overfor større udfordring (børn med særlige behov), benytter vi os af Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse af småbørn, som vi bruger til at få et overordnet billede af, hvor vi skal sætte ind og styrke vores indsats. Ved hjælp af denne udviklingsbeskrivelse har vi mulighed for at lave en systematisk beskrivelse af det enkelte barns udvikling indenfor områderne: - Legemspleje og beherskelse af kropsfunktioner - Omverdens bevidsthed - Social-følelsesmæssig udvikling - Leg - Sproglig udvikling - Kognitiv udvikling - Fin og grov motorik. 2 Dagtilbudsloven 1 7

8 Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Vi evaluerer løbende vores børnemiljø, retter ind, flytter rundt, så vi hele tiden følger den/de børnegrupper vi har og de behov de har. Vi benytter os af DCUM s skema til kortlægning af børnemiljøet. Vi har store problemer med alt for meget solindfald, som giver et meget varmt inde miljø, når solen står højt på himmelen. Ligeledes har vi store problemer med vores elinstallationer, som ikke er lavet til vuggestue/børnehavebørn. (Løse ledninger og stikdåser der hænger i børnehøjde). Vi har ved hjælp af overførsler, gennem flere år, sparet penge sammen til at udbedre dette, og vi håber på, at vi får lov at overføre disse midler fra året 2011 til 2012, så vi snarest og senest i uge 29-30, kan få udbedret disse forhold. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Vi er ved at evaluere vores læreplaner, idet vi vil implanterer vores viden fra DGheri. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Vi arbejder i dagligdagen meget med vores sprog, og benytter os af sprogscreening hvis vi undrer os over et barns sproglige udvikling. Er der behov for yderligere vurdering, laver vi et samarbejdsskema og bringer udfordringen op på TUF, så vi kan få faglig sparring på vores 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 4 Dagtilbudsloven 11 8

9 Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? indsats. Vi handler ud fra sprogscreening eller vores faglige viden omkring børns almene sproglige udvikling. Hvis vi eller forældrene er i tvivl om barnets sproglige udvikling er i alderssvarende udvikling eller er i fremgang ud fra de udfordringer barnet har, henter vi faglig hjælp i TUF. Den pædagogiske leder i samarbejde med vores sprogpædagog. Vores sprogpædagog er på nuværende tidspunkt i gang med et kursus i Sprogpakken. Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Vi retter altid vores indsats efter det enkelte barn og altid i samarbejde med de samarbejdspartner vi har, der specifikt har viden, som kan hjælpe os, forældrene og barnet. Indimellem arbejdes der målrettet med det enkelte barn, men oftest integreres indsatsen i vores hverdag, således at ingen er særlige. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Der har ikke været behov for specifikke sprogvurderinger i 2011, vi har videreført den sproglige handleplan der blev påbegyndt i 2010 Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Fortsættelse af påbegyndt indsats i 2010, 3 børn Særlig indsats Fortsættelse af påbegyndt indsats 2010, 3 børn 9

10 Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Vi har som Enhedsinstitution oparbejdet et meget tæt og nært samarbejde omkring vores fælles børn. Vi har glidende overgang fra jul og frem til påske, med dette menes, at de børn, der er klar til skole og SFO lige efter jul, kan komme på besøg i skoledelen inkl. SFO og gradvist inkluderes i skoledelen. Er børnene helt klar til at blive i skolen, så bliver de der, og vender kun tilbage til børnehaven, når der er for store udfordringer i skolen/sfo, eller hvis barnet selv har behov for at træde et skridt tilbage. Efter påske arbejder vi målrettet med inkludering af de kommende skolebørn i skoledelen. De kommer i starten på besøg, deltager i projekter for sidst i skoleåret, at blive en del af skoledelen/sfo. Det er som oftest her, at børnene selv fravælger børnehaven til fordel for skolen. Da vi har samlæste grupper, er børnene ikke fokuseret på klasser eller alder, men snarer på, hvem de er sammen med og om de har det godt sammen. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2010 Skoleudsættelser Antal Drenge 1 Piger I alt 1 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5 10

11 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 2,73 47% Det er rigtig svært at få fagpersonale til Orø. Turen over med færgen er ikke attraktiv. 1 34t. Personale uden en 3,02 53% pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse Elever tæller som ikke uddannet personale. 11

12 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 15/ Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 2 2 Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Vi arbejder meget bevidst med inklusion samt anerkendende og værdsættende pædagogisk praksis. Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vores store og overordnede mål for Orø Børnehus har siden Børnehusets etablering i 2006 været at Børnehus og skole/sfo skulle smeltes sammen til en Enhedsinstitution, hvor alle ansatte og børn føler samhørighed med hinanden og institutionen. Vi har etableret et nært samarbejde mellem skole/sfo og Børnehuset. EKS.: Når Børnehuset bliver inviteret til et arrangement i skoledelen, kommer de store skolebørn ned i Børnehuset og hjælper de små op til skoledelen. Det er en storesøster/bror ordning, som også bliver brugt når vi f.eks. har brandøvelse. Her hjælper de store også med at passe på de små. Samhørigheden styrker samarbejdet på tværs af institutionen. Som eks. kan nævnes, at en stor elev havde store sociale vanskeligheder i skoledelen. Da eleven viste stor glæde ved de yngre børn, blev eleven tilbudt en praktikperiode i Børnehuset, hvor der derigennem kunne arbejdes 12

13 med de sociale relationer til andre børn. Ligeledes bruges Børnehuset også indimellem til til at give et større barn ro fra skolekrav, der kan være blevet en belastning for barnet. Så kommer eleven ned i Børnehuset og bliver praktikant for et par timer eller for en dag, til stor glæde for os alle og det giver eleven selvtillid og respekt i de andre børns øjne. Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Vi har et højt fagligt niveau, som er styrket af det tværfaglige samarbejde mellem skole/sfo og Børnehus. Styrker Vores styrker er at vi kan inkludere alle vores børn og styrke det enkelte barns individuelle udvikling. Udfordringer At bevare og udfordre det tværfaglige samarbejde mellem skole/sfo og Børnehuset, når Enhedsinstitutionen nedlægges 1.august 2012 Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Det er vores fokuspunkter og noget vi hele tiden arbejder med og evalurere på. På vej i skole: Gennem de pædagogiske Det tætte tværfaglige samarbejde i 13

14 Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. Enhedsinstitutionen sikrer at vi er på forkant med evt. problemstillinger og hvorledes vi kan hjælpe hvert enkelt barn. Er under revurdering for at implantere vores nyerhvervede DGI viden om leg og bevægelse. Der har intet været. Der er udarbejdet en kostpolitik på Orø skole og Børnehus. Vi har udarbejdet en glidende overgang fra vuggestue til børnehave og derfra videre på i skole, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og barnets behov. 14