Evaluering af grundforløb Skoleåret
|
|
- Knud Albert Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af grundforløb Skoleåret Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale til elever og teamkoordinatorer indeholdende syv problemstillinger, dvs. spørgsmål til overvejelse og drøftelse i klassen. I de fleste klasser havde eleverne individuelt tænkt over og/eller skrevet om spørgsmålene, før de blev drøftet i klassen. Drøftelsen i klassen med teamkoordinatorerne som ordstyrere blev gennemført i en team-time. Efterfølgende udarbejdede teamkoordinatorerne et referat af drøftelsen i klassen, til tider suppleret med informationer fra elevernes individuelle skriftlige svar. Referaterne er samlet så de viser klassernes samlede svar på hvert af de syv spørgsmål. En stor del af evalueringsrapporten består af citater fra teamkoordinatorernes referater det giver en ret autentisk billede af klassernes drøftelser. Hvert af de syv punkter er efterfulgt af korte konklusioner med tilhørende anbefalinger.. EVALUERINGEN 1. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse i grundforløbet totalt set Grundforløbet vurderes af alle klasser som tilfredsstillende, men graden af tilfredshed begrundes forskelligt i klasserne: De fleste (i klassen) har syntes at grundforløbet har været godt og at det har givet et godt indblik i gymnasieundervisningen og at man havde fået lagt en bred bund. Gav en god introduktion til hvad gymnasiet er. Godt med et fælles grundlag. Eller med et andet ordvalg: Grundforløbet var nyttigt i forhold til at ensarte det faglige niveau. Godt indblik i hvad forskellige fag omhandler. Men eleverne giver samtidig udtryk for følgende: Meget grundlæggende (godt) og kedeligt! Man kunne følge med i timerne men noget undervisning kunne godt være mere struktureret. Mange gentagelser, grundforløbet ret tungt og kedeligt for man lærer meget man allerede har haft om i folkeskolen. Så det er ærgerligt at man får dette kedelige indtryk af gymnasiet. Men ikke alle synes der er tale om gentagelser; i en klasse siger enkelte elever: Det har været lidt et lektiechok og niveauet er steget ALT for meget. På tværs af klasserne er der disse forslag til forbedring: Nogle peger på at hvis der var færre emner, ville der være mere tid til fordybelse. Skemalægningen skal forbedres, så der ikke er behov for så mange timeaflysninger. Flere nævner mere gruppearbejde i grundforløbet, drage studieretningen mere ind. Ønsker om mere arbejde/blanding med andre klasser, samt klarlæggelse af mål og forløb i fagene, incl. et introforløb. Nogle lærere skal variere metoderne mere. 1
2 Tværfaglige samarbejder fremhævedes som en god ting særligt kronologiforløbet. Klasser og elevers forståelse for grundforløbet er forskellig: Enkelte syntes, at det var mere udefineret hvad, der egentlig var grundforløb, og hvor meget der var undervisning specifikt rettet mod studieretningen, samt hvad formålet med grundforløbet var. De fornemmede ikke en særlig grundforløbskarakter udover i AP og NV. Mens andre siger: Godt at det har skiftet mellem grundforløb og normal skole. Der er en vis tendens til at eleverne opfatter første semester som opdelt i to, grundforløbet som består af AP og NV samt den almindelige undervisning. Det skal tydeliggørelse hvad hensigten med grundforløbet er, både generelt, i de enkelte fag og i AP og NV. Det kunne bestå i at teamkoordinatorer forklarer hvad der er hensigten med grundforløbet generelt og hvordan det er strukturet, mens lærerne i AP og NV forklarer hvad der er hensigten med disse forløb og de øvrige faglærere introducerer deres fag generelt og forklarer hvordan der arbejdes med dem i grundforløbet. Gentagelser (af folkeskolestof) er et gennemgående kritikpunkt. Det kan med fordel overvejes hvordan man hensigtsmæssigt kunne inddrage og får en bedre viden om elevernes forudsætninger i de enkelte fag. Kedelig undervisning her har eleverne følgende anbefalinger: - mere gruppearbejde - større variation i arbejdsformerne - færre emner, så der bliver mere tid til fordybelse - mere tværfagligt samarbejde - perspektiver mere til studieretningens fag. 2. De anvendte arbejds- og undervisningsformer i AP Der er mange opfattelser af AP blandt eleverne med en overvægt til det kritiske, men de har også forslag til hvordan det kunne blive bedre. Et af referaterne opsummerer en stor del af det klasserne som helhed giver udtryk for: Grammatikdelen i AP fylder rigtig meget i elevernes bevidsthed. AP er blevet til grammatik, og hvis den del skal blive mere spændende, skal lærerne brande grammatik og anvende mere varierede undervisningsformer. Kun få nævner de andre emner, som AP består af, de synes så til gengæld at de har været gode. Eleverne gør opmærksom på at AP skal vedligeholdes igennem de tre gymnasieår. Nogle påpeger at der er for meget repetition i AP, mange dage gik med gentagelser i sprogfagene. Ønske om flere individuelle test og opgaver frem for tavleundervisning. Alle nævner at det er meget uhensigtsmæssigt at AP-prøven ligger lang tid efter at AP er afsluttet, og ønsker AP-prøven rykket frem. Nogle mener at latin-delen ligger for spredt, kan med fordel koncentreres, mens flere ønsker latindelen helt afskaffet. 2
3 Gentagelser og mangel på variation nævnes af alle klasser: Undervisningen fagene imellem var for ensformig det hændte endda, at de fik udleveret de samme ark i 2 forskellige fag. Et problem som flere klasser nævner indgår ikke i ovenstående de ønsker bedre koordination mellem fagene/lærerne: Bedre koordinering mellem lærerne. Lidt mere samarbejde mellem lærerne i fagene. Bedre samarbejde mellem engelsk, dansk, tysk/fransk og latin. Vi snakkede nogle gange om det samme i flere af fagene uden, at det var koordineret. Alle er enige om at der var for langt fra AP (minus latin) afsluttes til afholdelsen af prøven. En klasse foreslår følgende ændringer ift. prøven som sådan: Del prøven op. Læg alle timer tættere på prøven. For kort tid til prøven = gør den længere.. Andre skriver: Kunne tænke mig at være mere introduceret til ap-testen. På positiv siden nævnes følgende af nogle elever: Godt at få grammatikken på plads. Godt med kompendium har flere nævnt, og at man kom godt ind i stoffet. At lære noget om latin har været godt, også at have en rød tråd hele vejen men jeg synes, der skal være en mere specifik ide om, hvor meget fx latin skal fylde i prøven. Ekstra-AP-cafeerne har været nyttige. Få flere lærere tilsluttet AP-cafeerne. AP ses af enkelte som godt i forhold til at forstå opbygningen af fremmedsprogene. Referaterne fra klasserne viser at der er stor spredning i elevernes forudsætninger og opfattelser af AP også indenfor den enkelte klasse: Det måtte godt gå lidt hurtigere, var lidt for let. Svært og lidt tørt. AP-testen/prøven skal placeres tættere på AP-forløbet. Det kunne gøres ved at latin starter i august, mens resten af AP-fagene først kommer til omkring efterårsferien. Det kan overvejes at gøre prøven længere og at dele den i to. Eleverne ønsker en større variation i undervisningen/arbejdsformerne, idet det meste af undervisningen er klasseundervisning. Elevernes ønsker en bedre koordinering bl.a. for at undgå for mange gentagelser. AP-lektiecafeen skal fortsætte, da den opfattes som nyttig af eleverne. Der kan med fordel inddrages flere lærere i AP-lektiecaféen. Det bør overvejes hvordan andre dele af AP end grammatikken kan fremstå/indgå tydeligere. Eller lidt skarpere formuleret: det kan med fordel klargøres for eleverne hvad hensigten og meningen med AP som helhed er. 3
4 3. De anvendte arbejds- og undervisningsformer i NV Nogle klasser giver udtryk for at idéen med NV er god, men den eneste klasse der forholdsvis er positiv i vurderingen af NV er x-klassen, en naturvidenskabelig klasse: NV var godt. Turene var bare for dyre i forhold til hvor meget man egentlig fik ud af dem. Forsøgene ved Stevns klint og Amagerstrand tog for kort tid i forhold til at der blev brugt en dag på det. Eleverne syntes, at de fik en forståelse for den naturvidenskabelige fremgangsmåde men overordnet, at det var for overfladisk og ærgerligt, at der skulle betales for at komme med på tur. Den praktiske del kan gøres bedre. I og mellem de øvrige klasser er der også delte meninger om den faglige værdi af ekskursionerne: Nogle synes de har været meget positive og fagligt brugbare med en stor ekstragevinst for klassens sociale miljø og flere opfordrer til mere undervisning uden for klasserummet. Andre mener at det var spild af tid og penge. Det faglige udbytte var ringe, manglende enighed blandt lærerne om hvad de faglige mål er. Ekskursionen priser alle eleverne. Det har generelt været et godt forløb, men der har manglet noget materiale og fysik har været på lidt for højt niveau og for lidt rettet mod NV rapporten. I alle klasser er der en generel utilfredshed med egenbetalingen til ekskursioner: Klasserne foreslår følgende ændringer/forbedringer i forhold til ekskursionerne: Bedre info inden ekskursioner angående hvad der skal ske. Mere struktureret. Vidste ikke, hvad der skulle ske. Bedre forklaring op til ekskursionerne som var en god ide. Forklar det bedre og kom med en ramme at arbejde ud fra. Bedre info om, hvad man præcist skal lære i forhold til ekskursioner. En biotop tættere på, så det er billigere. Generelt giver klasserne udtryk for at målene for NV ikke blev klargjort og at undervisningen var usammenhængende pga. mangelfuld koordinering mellem lærerne: En del ønsker bedre introduktion, bedre koordinering af undervisningen lærerne imellem og mere hjælp til rapportskrivningen, ligeledes mere info om NV-prøven. De følte, at de famlede i mørke pga. for lidt info om afleveringer og det faglige stof. Synes ikke, der var ret meget, der var godt i det her forløb ikke nok information, ikke nok forklaring om rapporten eller den mundtlige prøve. I forhold til den rapport eleverne udarbejder ifm NV er følgende udsagn karakteristiske: Der var for lidt tid til rapporten, og der manglede lærere til vejledningen (sygdom). For svære spørgsmål i forbindelse med rapporten, det virkede ikke gennemtænkt. Gerne en mere klar opgaveformulering. Endvidere nævnes følgende: For meget stof på for kort tid og mindre tavleundervisning. En enkelt klasse skriver: 4
5 Man bør kun have NV i fag, man kan/skal fortsætte med (her: kobling af kemi og biologi, men de kan ikke fortsætte med kemi). Eleverne vurderer at formålet med NV, tilrettelæggelsen af forløbet som helhed, herunder ekskursionerne har været uklar og skabt forvirring om de faglige krav både undervejs og i forhold til nv-rapporten og nv-prøven. Følgende kan derfor anbefales: Koordineringen af forløbet som helhed og tilrettelæggelsen af ekskursionerne kan med fordel forbedres. Hensigten med/formålet med NV og forløbets tilrettelæggelse skal præsenteres klart og tydeligt og løbende tages op sammen med eleverne. Information om det faglige indhold og de faglige krav til ekskursioner og rapporter skal tydeliggøres for eleverne både på forhånd og undervejs. Der kan med fordel anvendes såvel skriftlig som mundtlig information om ovennævnte forhold. Da egenbetaling af ekskursion er blevet kritiseret i alle klasser, kan det anbefales at eleverne får en ordentlig forklaring på hvorfor egenbetaling grundet skolens økonomi er nødvendig. 4 De anvendte arbejds- og undervisningsformer i AT Eleverne vurderer AT ret positivt, men der er også rum for forbedringer. AT forløbet nævner de som rigtig godt. Det er godt at gå i dybden og arbejde selvstændigt. Godt materiale. At opleve en anderledes undervisning er godt. Godt at arbejde på tværs af fag og se, hvordan de hænger sammen. Det var et fedt forløb. Dejligt at bestemme lidt selv Godt at vi så et eksempel på, hvordan det kunne gøres, og hvad vi kunne bruge det til. AT-forløbets teoretiske dimension hang måske ikke så godt sammen med det empiriske materiale, men emnet opfattedes som spændende og relevant. Det var godt for arbejdsmoralen, at grupperne gik på tværs af klasser. Og de små seminarer med 9-10 deltagere var en meget fin måde at fremlægge på. God fordybelse i projektdelen, hvor man ikke skal tænke på andre fag imens. Mellem klasser og indenfor den enkelte klasse er der forskellig opfattelse af om det var hensigtsmæssigt at arbejde sammen med andre klasser: Nogle fandt det kaotisk med blandede hold, fordi man så samtidig skulle forholde sig til mange og nye mennesker. Andre synes, at det var rart at være fordelt på tværs af klasserne. Der hvor alle klasser forholder sig kritisk, og hvor de gerne ser ændringer, er følgende: Bedre oplysning omkring AT, før man går ind i det første forløb. Generelt mener eleverne at der ikke var tilstrækkelig information om hvad AT er. De efterlyser mere hjælp fra lærerne, og de oplevede at de blev kastet ud i det. Hvad er AT??? Nogle påpeger dog at forvirringen er forståelig, da det jo var deres første AT-forløb. 5
6 Derudover er eleverne enige om at forløbet (3 dage) var for kort, og at placeringen på begge sider af en weekend var uhensigtsmæssig. Klasserne har også vurderet lærernes funktioner i AT, noget er positivt andet er negativt: For lidt info op til forløbet, men god hjælp undervejs. Man fik meget hjælp af lærerne, hvis man var i tvivl. Forvirrende opgaveformulering måske bruge mere tid op til forløbet på at gennemgå opgaven. Ved nogle af seminarerne oplevedes tilbagemeldingerne fra læreren som utilstrækkelige. Eleverne har flere forslag til forbedringer: Introduktion til AT i de enkelte klasser og mere information i optaktsperioden ville give et bedre forløb. Forslag om introduktion til AT tidligere på året. Større indforståelse mellem de tilknyttede lærere. Eller anderledes udtrykt: Bedre koordinering lærerne imellem. Lidt mere tid og fokus på hvor meget man skal gå i dybden med emnet og lidt klarere opgaveformulering. Gerne fremvisning af en eksemplarisk besvarelse. Det eleverne vurderer positivt ved AT er at der arbejdes på en anden måde end i den daglige undervisning, at det er et tværfagligt projekt, at det er muligt at gå i dybden med sit emne uden at skulle tænke på andre fag samtidig, at de selv har indflydelse på/kan bestemme deres emne/problemstilling, og at lærerne vejleder godt undervejs. Det eleverne forholder sig kritisk til er en manglende introduktion til hvad AT er før AT1 startede, en ordentlig introduktion til AT1 og de arbejdsmåder og krav der indgår heri, at tre dage er for kort tid og lærerne ikke i alle tilfælde har samme opfattelse af hvad AT/AT1 indebærer. Derfor følgende anbefalinger: AT introduceres for eleverne i rimelig tid før AT1. Den generelle introduktion foregår i 1-2 teamtimer, den faglige introduktion til AT1 foretages af de involverede faglærere. For at undgå forvirring aftaler teamkoordinatorer og de involverede lærere hvad introduktionerne og forløbet skal fokusere på. Dette kan med fordel udformes skriftligt og uddeles til eleverne. I forbindelse med introduktionen til AT1 eller tidligt i forløbet viser lærerne/vejlederne et eller flere eksempler på en god besvarelse af den opgave eleverne skal udarbejde. AT1 udvides til 4 dage placeret indenfor den samme uge. 5 Den faglige progression Dette er et område hvor elevernes/klasserne vurdering er meget ens: Alle oplever at niveauet er blevet højere end i folkeskolen, men det er ikke uoverkommeligt. I et fag som matematik er kravene tydeligt meget højere, og for nogle kan det være svært at følge med. Sprogfag er fx mere end at skulle tale og skrive, og det er godt. 6
7 En del af eleverne gør opmærksom på, at de større krav kræver større modenhed og koncentration, hvis man skal følge med og at eleverne skal tage meget mere initiativ på egen hånd. Mange nævner at kravene til skriftlige afleveringer er skærpet i gymnasiet i og med at de skal være større og der skal gås meget mere i dybden. De faglige krav er klar blevet højere mener alle. Især i forhold til afleveringer. Man skal deltage mere i timerne, hvor man i folkeskolen sad og gøglede i hjørnet. Det kræves at man tænker mere over teksterne. Hanke op i sig selv, større ansvar og større krav. Man skulle helt klart vænne sig til at de faglige krav er en del højere end de har været før. Men efterhånden vænner man sig til det nye niveau og den arbejdsindsats det kræver. Det faglige krav er nogenlunde det samme, dog lidt højere, end i folkeskolen. Det er meget de samme emner vi bearbejder, dog med en lidt anden tilgang. Eleverne vurderer at kravene er steget både gennem grundforløbet og fra grundforløbet til studieretningsforløbet : De faglige krav er blevet større, kravene stiger! Generelt for alle fag. Før jul (for nogen) genkendeligt stof, nu mere spændende, hvert fag går videre på en god måde, man kan bedre mærke efter grundforløbet, at engagementet er større, og man føler bedre, hvad man kan bruge fagene til. Overgangen mellem intro-forløb og rigtig undervisning har ikke været defineret særlig klart. Det faglige niveau er steget i løbet af efteråret. Generelt giver eleverne udtryk for at der er tale om progression i det faglige niveau fra folkeskolen til gymnasiet og krav om et øget deltagelse i timerne og en større grad af selvstændighed. De oplever også at kravene er steget hen gennem grundforløbet og fra grundforløbet til studieretningsforløbet, det gælder både lektier, deltagelse i timerne og for afleveringsopgaver. De giver tillige udtryk for at dette var hvad de forventede og at det er helt ok. Elevernes svar giver ikke i sig selv anledning til anbefalinger, men det kan overvejes om et øget fælles fokus på progressionen i undervisningen og i de skriftlige afleveringsopgaver i de enkelte lærerteam kunne give et mere samlet forløb og et bedre læringsklima i den enkelte klasse og for den enkelte elev. Jf. progressionsplanen for det skriftlige arbejde. 6 Udviklingen fra skoleelev til gymnasieelev, klasserumskultur og læringsklima Alle klasser giver udtryk for at de kan lide deres klasse og deres klassekammerater, at de har det godt sammen, sætter pris på hinanden og at det er vigtigt at alles meninger respekteres. Samtidig giver en del klasser men ikke alle - udtryk for at der er (lidt) for megen uro/larm i timerne, enten mere permanent eller på givne tidspunkter og i nogle fag, men også at uroen er aftaget hen gennem de måneder de har gået på skolen. Eleverne har en lidt forskellig holdning til om uro/larm er problematisk. Alle nævner larm og uro, især i nogle fag og på visse tidspunkter af dagen og ugen. Men der er forskellig holdning blandt eleverne til problemet. Nogle vægter den gode, hyggelige og trygge atmosfære med plads til, at alle kan komme til orde, at der så er larm, må man bære over med. 7
8 Andre ser ukoncentration og støj som noget der går ud over klassens faglige niveau og er et udtryk for mangel på respekt, både over for klassekammeraterne og lærerne. Flere mener at det er blevet meget bedre med tiden og at klassen er faldet til ro. Alle eleverne er meget glade for deres klasse. Det er karakteristisk at alle snakker godt med alle, alle kan arbejde i grupper med alle. Vi har det rigtig godt sammen, og der er en gensidig respekt. De 2 nye elever, som ikke har deltaget i grundforløbet fremhævede også, at det var en rigtig god klasse at være i, meget bedre end det de kom fra. Der er generelt let til uro i klassen, men det er mest sidst på dagen. Klassen god til gruppearbejde hvor flere deltager end i klasseundervisningen Det kommer an på lærerne nogle er gode til at fange og inddrage eleverne. Men bedre motivation til at deltage i timerne. Havde forventet anderledes undervisningsformer de er meget det samme (som i folkeskolen). Mange piger men alligevel rigtigt rart. Lærerne lytter godt til elevernes ønsker og det bidrager positivt til klimaet. Ikke helt god nok spredning på det skriftlige arbejde nogle perioder er meget belastende. Det er godt at lærerne vil give forsmag på psykologiske problemstillinger- gerne mere af det. Alle er meget tolerante og har respekt for hinanden. Kageordningen er et lys i vintermørket. Klasser oplever generelt meget koncentreret arbejde i timerne. De betragter sig selv som støjende, glade, positive, entusiastiske, umodne og kreative Men de har og vægter højt respekten for hinanden og holder fast i, at man skal vise respekt for hinanden ved at tie, når andre taler. De er klar over, at det nogle gange kræver et hold mund fra kammeraterne, men det er ok. Eleverne giver udtryk for, at1x er en rigtig god klasse, alle kan snakke sammen og der er ikke nogen negative vibrationer. Enkelte nævner, at det er ærgerligt, at der er så mange, der enten er droppet ud, eller har overvejet det, fordi de syntes niveauet var for højt (hovedsageligt i de naturvidenskabelige fag), det skabte en rigtig dårlig stemning i klassen. Og det kan det til tider stadig, da der er en del der ikke har fået lov til at skifte. Plads til alle. Stor forskellighed. Timerne er afslappede fordi folk finder sig godt tilpas blandt hinanden. Støjniveauet er ikke særlig højt der er plads til læring. Enkelte siger dog at i nogle timer kunne der godt være mere ro. Klasserne har følgende forslag til ændringer i klasserumskulturen og forbedringer af læringsklimaet: Lærerne skal gøre undervisningen mere spændende og varieret, der er for meget tavleundervisning Kreativ undervisning er bedst Tavleundervisning er svært koncentrationsmæssigt Projektarbejde er en god arbejdsform Fedt med mange ekskursioner/ture (musik særligt fremhævet) Lærerne skal være konsekvente og tale direkte med de elever der larmer være mere strenge! Gymnasiet forpligter i forhold til lektielæsning, men lærerne bør hellere dyrke dem, der har læst end dem, der ikke har. 8
9 Konsekvens fra lærernes side i forhold til larm og lektielæsning er ok hellere konsekvens end tomme trusler. Lærerne bruger for meget tid på at skælde ud over mangel på forberedelse fra elevernes side. Eleverne skal blive lidt bedre til at lave lektier, også fordi manglende lektielæsning også har en konsekvens for resten af klassen. Eleverne skal lære at tie stille: Tænk før du taler og opfør dig ordentligt (elevcitat) Man skal tale pænt til hinanden. Man skal hjælpe hinanden fagligt. Som anført er eleverne glade for deres respektive klasser af de anførte grunde, men de har også en forståelse for at klasserumskulturen kunne ændres og læringsklimaet derigennem blive bedre. På grundlag af elevernes vurderinger kan anbefalingerne opdeles i tre: Større variation i undervisningen Større konsekvens fra lærerside overfor larm og manglende lektielæsning. Herunder skal det medtænkes at mange elever ikke har læst i lektier og folkeskolen, hvorfor lektielæsning er noget der skal ekspliciteres konkret. Gennem tilrettelæggelsen af undervisningen understøtte elevernes lektielæsning og vise/forklare hvad mangelfuld forberedelse til timerne/lektielæsning betyder for undervisningen som sådan. Grundforløbets betydning for valg af studieretning Elevernes vurderinger om grundforløbets betydning for valg af studieretning deler sig i to. Det ene svar er at det har bekræftet dem i deres valg af studieretning, det andet svar er at grundforløbet som sådan ikke har haft nogen betydning, da de var afklarede på forhånd. Grundforløbet har vist mig, at jeg har valgt den rigtige studieretning. Og sikret at det er nogle mennesker jeg meget gerne vil tilbringe 3 år sammen med. Det har betydet, at jeg har fundet ud af, hvilke fag, der interesserer mig, og hvilken vej jeg vil gå. Jamen det er blevet bekræftet. Generel oplevelse af at være kommet på rette hylde. Konklusion Grundforløbet har for langt det overvejende flertals vedkommende bekræftet eleverne i deres valg af studieretning. 9
10 10
Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereKlassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.
Evaluering af grundforløb Skoleåret 2012-2013 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereSamlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere.
AP Evaluering Samlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere. Formen: 51 elever vurderer den god, meget god eller ok. Kun 1 vurderer den dårlig. Kun 1 vurderer
Læs mereUndervisningsMiljøVurdering
K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereArbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSøjledagen et skolekulturprojekt
Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du
Læs mereSammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen
Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Evalueringerne er gennemført fra december 2009 til starten af februar 2010, afhængtigt af, hvornår pågældende semester sluttede.
Læs mereFredensborg gæstelokale
Fredensborg gæstelokale Dagplejens karakteristika bibeholdes i det daglige Fra projektets start ønskede dagplejerne, at gæstelokalet skulle ligge i deres legestue, hvilket blev imødekommet. Det kan konstateres,
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereElevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015
1 2 Indhold 1 Jeg er tilfreds med den måde, mine lærere underviser på... 3 2 Undervisningen er på et niveau, der passer fagligt til mig... 3 3 Jeg deltager aktivt i timerne og er altid forberedt... 5 4
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereDatarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereEvaluering af sproggrupperne
Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereMetode og procedure Evalueringen, der er en kvalitativ selvevaluering, blev gennemført i en teamtime i de enkelte 3gklasser
Evaluering af årgang 2006 Hensigt Hensigten med evalueringen var at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes syn på deres tre gymnasieår til brug for det fortsatte arbejde med at udvikle skolen, undervisningen
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereFokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007
Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereTech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)
Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereOpsummering af trivselsundersøgelsen
Opsummering af trivselsundersøgelsen Den første tid på KG Kun 6% af eleverne oplevede IKKE, at de blev modtaget godt ved skoleårets begyndelse. I kommentarfeltet er det særlig introturene, som bemærkes
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereprojektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever
projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereKøge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Køge Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Køge Gymnasium, HF Køge Gymnasium, HF - Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige.
Læs mereAalborg Katedralskole
Aalborg Katedralskole Elevtrivselsundersøgelser - Benchmarkingrapport ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole STX og HF Elevtrivselsundersøgelser - Benchmarkingrapport Læsevejledning Denne benchmarkingrapport
Læs mereChristianshavns Gymnasium
Christianshavns Gymnasium Evaluering af årgang 2013 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med deres tre gymnasieår til brug for det
Læs mereValgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse
Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der
Læs mereEvaluering af grundforløb 2018
Evaluering af grundforløb 18 Formål: Indhold: Respondenter: Anonymitet: Kære alle på 1. årgang. I er - som I måske ved - jo anden årgang på en ny reform og et nyt grundforløb, og derfor er det vigtigt
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Læs mereHorslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15
Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 29. september 2010 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sdr. Kongerslev Skole Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset af en periode.
Læs mereOverblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)
I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1
Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5 4.
Læs merehttps://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...
Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereDet Blå Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselstrivselsundersøgelse 05 Det Blå Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Det Blå Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 05 Undersøgelsen på Det Blå Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereKompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer
Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015
Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereEt stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.
Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereSpørgeskema - Evaluering af grundforløbet Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix. 1.1 Grundforløbsklasse. 2 Evaluering af NV. 2.
Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet 2018 Udskrevet fra Lectio: 6/12-2018 10:41 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Grundforløbsklasse Hvilken grundforløbsklasse gik du i? 1a 21 9,6% 1b 26 11,9%
Læs mereErfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mere