11. april Resume:

Transkript

1 11. april 2009 af Jeppe Druedahl, og chefanalytiker Frederik I. Pedersen ( eller ) STIGENDE ARBEJDSLØSHED RAMMER BREDT HVEM ER RAMT? Den økonomiske krise har for alvor bidt sig fast på det danske arbejdsmarked. Det har betydet, at arbejdsløsheden i Danmark gennem de seneste måneder er steget markant. Analysen viser, at det især er mænd, yngre, byggefaglærte, 3F ere og metalarbejdere samt jyder, der er ramt af stigende arbejdsløshed. Resume: Arbejdsløsheden i Danmark bundede i juni 2008 med godt arbejdsløse. Frem til og med februar 2009 er den sæsonkorrigerede arbejdsløshed steget ca til knap fuldtidspersoner. Samtidig viser prognoserne for arbejdsmarkedet, at vi kun har set starten af en voldsom stigning i ledigheden. Vi frygter på baggrund af de seneste økonomiske nøgletal, at vi allerede til sommer vil have arbejdsløse, og at vi ved udgangen af næste år risikerer at stå med mere end arbejdsløse. Den stigende arbejdsløshed har ramt bredt på det danske arbejdsmarked. Dykker man ned i de nyeste tal, viser det sig imidlertid, at arbejdsløsheden især er steget blandt mænd og i de yngre aldersgrupper. Af den samlede stigning i arbejdsløsheden på fuldtidspersoner tegner mændene sig således for 80 pct. svarende til fuldtidspersoner, mens de helt unge har oplevet de største procentvise stigninger i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Samtidig viser analysen, at a-kasserne tilknyttet bygge- og anlægssektoren samt 3Fs og metalarbejdernes a-kasse er ramt hårdt af stigende ledighed. De største stigninger i arbejdsløshedsprocenten findes især for Træ-Industri- Byg (5,8 pct.enheder) og Byggefagenes a-kasser (4 pct.enheder). Samtidig har der været store stigninger inden for 3F (2,8 pct.enheder) og Metalarbejdere (2,4 pct.enheder). Omvendt oplever nogle a-kasser, primært tilknyttet den offentlige sektor, fortsat fald i arbejdsløsheden. Analysen viser endvidere, at arbejdsløsheden rammer geografisk skævt. Især Jylland har oplevet de største stigninger i antallet af arbejdsløse, mens ledigheden generelt er steget mindst i og omkring de store byer. Alt peger desværre på, at vi kun har set begyndelsen af en større nedtur på det danske arbejdsmarked. Det er forventningen, at nedgangen vil ramme bredt i den private sektor, mens det offentlige arbejdsmarked formentlig ikke vil blive ramt af den økonomiske krise. Vi mener samlet der er behov for nye initiativer der kan modvirke den stigende arbejdsløshed, og som kan understøtte de fremtidige behov for uddannet arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

2 2 STIGENDE ARBEJDSLØSHED RAMMER BREDT HVEM ER RAMT? Arbejdsløsheden bundede i juni 2008 med godt arbejdsløse. Frem til og med februar 2009 er arbejdsløsheden steget ca til knap fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret. Antallet af registrerede arbejdsløse er ifølge Danmarks Statistik dermed steget ca. 48 pct. 1 Målt som andel af arbejdsstyrken lå arbejdsløsheden i februar 2009 på 2½ pct. Som det fremgår af figur 1, med AErådets seneste arbejdsløshedsprognose, har vi endnu kun set begyndelsen af nedturen på arbejdsmarkedet. Efter udarbejdelsen af denne prognose har vi fået nye dårlige væksttal for Danmark og udlandet. Arbejdsløshedsprognosen undervurderer efter alt at dømme derfor udviklingen. Vi frygter på baggrund af de seneste oplysninger arbejdsløse allerede til sommer, og at vi ved udgangen næste år står med mere end arbejdsløse. Figur 1. Arbejdsløshed, AErådets seneste prognose og nyeste tal fuldtidspersoner AE feb fuldtidspersoner 60 * = nye observationer Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognoseopdatering, februar Der er i analysen ikke taget højde for aktiverede arbejdsløse, da Danmarks Statistik ikke offentliggør detaljerede tal på dette område. Tog vi højde for aktiveringen vil de procentvise stigninger i antallet af arbejdsløse generelt blive mindre, men det vil ikke ændre det overordnede billede af udviklingen.

3 3 Arbejdsløshedsstigningen fordelt på køn Tabel 1 viser, at den stigende arbejdsløshed især har ramt mændene. Af den samlede stigning i arbejdsløsheden på fuldtidspersoner forklarer mændene 80 pct. svarende til fuldtidspersoner. I februar 2009 var der arbejdsløse mænd, mens der var arbejdsløse kvinder. Tabel 1. Arbejdsløshed fordelt på køn, sæsonkorrigeret Niveau, februar 09 Ændring juni 08-februar 09 Fuldtidspersoner Pct. af arbejdsstyrken fuldtids- Personer Pct. I alt , Mænd , Kvinder , Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Måler man arbejdsløsheden i procent af hvor mange der deltager på arbejdsmarkedet, ligger mændenes arbejdsløshed i februar 2009 på 2,8 pct., mens kvindernes arbejdsløshed ligger på 2,2 pct. Ser man tilbage i historien er det ret usædvanligt, at mændenes arbejdsløshed ligger højere end kvindernes. Figur 2 viser en sammenhængende opgørelse af mændenes og kvindernes arbejdsløshedsprocenter tilbage i tid 2. Figur 2. Mænd og kvinders arbejdsløshedsprocent, pct. pct Kvinder Mænd M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M04 Anm: Arbejdsløsheden ifølge den nyeste definition findes kun tilbage til april Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. 2 Vi har ikke sammenhængende arbejdsløshedstal på måneder længere tilbage i tid. Ser man på de årlige opgørelser fra den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS), ser vi at kvinder tilbage til 1980 kun i 1981 havde en lavere arbejdsløshedsprocent end mændene.

4 4 Arbejdsløshedsstigningen fordelt på alder Tabel 2 viser udviklingen i arbejdsløsheden fordelt på aldersgrupper. Målt i antal er arbejdsløsheden steget mest for de årige og de årige. Imidlertid er aldersintervallerne ikke lige store, ligesom genererationerne ikke er lige store. Måler vi arbejdsløshedsstigningen i forhold til hvor mange, der i forvejen var arbejdsløse, ser man de største stigninger for de helt unge årige (60 pct. flere arbejdsløse), for de årige (55 procent) og de årige 52 pct. Den mindste stigning ses for dem over 60 år (28 pct.). Tabel 2. Arbejdsløshed fordelt på alder, sæsonkorrigeret Niveau, februar 09 Ændring juni 08-februar 09 Fuldtidspersoner Pct. af arbejdsstyrken Fuldtidspersoner Pct. af arbejdsstyrken I alt , år , år , år , år , år , år , Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Som det også fremgår af tabel 2, har de årige i februar 2009 den laveste arbejdsløshedsprocent (1,5 pct.) efterfulgt af de helt unge årige (2,0 pct.). Som det fremgår af figur 3a. og 3b. afviger dette billede ikke fra tidligere år. Arbejdsløshedsprocenten er dog steget betydeligt mere for de helt unge end for de ældste. Vi ser den allerstørste stigning i arbejdsløshedsprocenten for de årige siden juni 2008 (1,2 pct.enheder). Figur 3a. Arbejdsløshed unge Figur 3a. Arbejdsløshed ældre pct. 4 4 pct. pct. 4 4 pct år år år I alt år år 60 år og derover I alt M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M04 Anm.: Det skal bemærkes, at tallene ikke tager højde for aktivering af de arbejdsløse. Fx bliver de unge aktiveret langt hurtigere end de ældre, hvilket vil reducere deres arbejdsløshedsprocent. Ændrede aktiveringsregler og andre forhold kan således påvirke såvel niveau som udvikling. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik.

5 5 Arbejdsløshedsstigningen fordelt på A-kasser Tabel 3 viser AErådets opgørelse af den sæsonkorrigerede arbejdsløshed fordelt på a-kasser. Tabel 3. Arbejdsløshed på a-kasser, sæsonkorrigeret og sorteret Niveau, februar 09 Ændring juni 08-februar 09 Pct. af arbejdsstyrkepersoner Fuldtids- Pct. af arbejdsstyrken Fuldtidspersoner Faglig Fælles a-kasse (3F) , Kristelig a-kasse , Træ-Industri-Byg (TIB) , Metalarbejdere , Danske Lønmodtagere , Handels- og Kontorfunktionærer (HK) , Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) , Byggefagenes a-kasse 960 5, Ledere , Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) 940 4, Funktionærer og Tjenestemænd , Akademikere , Teknikere 940 3, Økonomer 810 2, Business 600 2, Fag og Arbejde (FOA) , El-faget 290 1, Frie Funktionærer 410 1, Funktionærer og Servicefag 480 2, Ingeniører 860 1, Selvstændige (DANA) 620 1, Stats- og Teleansatte 410 1, Journalistik, Kommunikation og Sprog 850 4, IT-faget og Merkonomer 270 2, Socialpædagoger 430 1, Børne- og Ungdomspædagoger 740 1,3 0 0 Magistre , Danske Sundhedsorganisatione 240 0, Lærere 770 1, Anm.: De foreløbige data er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik

6 6 Som det fremgår, har alle a-kasser på nær Børne- og Ungdomspædagoger, Magistre, Danske Sundhedsorganisationer, og Lærere haft stigende arbejdsløshed siden juni sidste år. Det er a-kasser, hvis medlemmer i høj grad arbejder i den offentlige sektor. De største stigninger målt i antal arbejdsløse findes for 3F med knap fuldtidspersoner, for Kristelig a-kasse med fuldtidspersoner, Træ- Industri-Byg (TIB) med knap fuldtidspersoner og Metalarbejdere med kan fuldtidspersoner. Måler man arbejdsløshedsudviklingen i forhold til hvor mange arbejdsløse der var i a-kasserne i juni måned sidste år findes de største stigninger inden for El-faget, Træ-Industri-Byg (TIB), Metalarbejdere og Byggefagenes a- kasse. Her ligger antallet af arbejdsløse mellem to og tre gange så højt i februar 2009 som i juni Igen kan det være interessant at betragte arbejdsløshedsprocenterne målt som antallet af registrerede arbejdsløse i forhold til antallet af a-kassemedlemmer. Figur 4 viser arbejdsløshedsprocenten i juni 2008 og ændringen fra juni 2008 til februar 2009, således at summen af de to søjler svarer til arbejdsløshedsprocenten i februar Figur 4. Arbejdsløshedsprocent i juni 2008 og ændring fra juni 08 til februar 09, sæsonkorrigeret og sorteret efter arbejdsløshedsprocent i februar 09. Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Lærere (DLF-A) Ingeniører (IAK) Ledere Fag og Arbejde (FOA) Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Socialpædagoger (SLA) El-faget Stats- og Teleansatte (STA) Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Selvstændige (DANA) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Frie Funktionærer (FFA) IT-faget og Merkonomer (PROSA) Akademikere (AAK) Business Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Økonomer (CA) Funktionærer og Servicefag Danske Lønmodtagere (DLA) Metalarbejdere Teknikere Kristelig a-kasse Magistre (MA) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) Journalistik, Kommunikation og Sprog Byggefagenes a-kasse Faglig Fælles a-kasse (3F) Træ-Industri-Byg (TIB) Arbejdsløshed i juni 2008 Ændring jun.08-feb pct. Anm.: De foreløbige data er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik.

7 7 De største stigninger i arbejdsløshedsprocenten findes for Træ-Industri-Byg (5,8 pct.enheder) og Byggefagene (4 pct.enheder). Det er a-kasser, der er tilknyttet bygge- og anlægssektoren. Der har også været store stigninger i arbejdsløshedsprocenten inden for 3F (2,8 pct.enheder) og Metalarbejdere (2,4 pct.enheder). Samlet har Træ-Industri-Byg (TIB) nu den højeste ledighedsprocent (knap 8 pct.), 3F har den næsthøjeste (knap 6½ pct.), mens vi på tredjepladsen har byggefagenes a-kasse (knap 6 pct.). I bunden med de laveste arbejdsløshedsprocenter finder vi Danske Sundhedsorganisationer (0,3 pct.) og Lærere (1,1 pct.). Socialpædagoger, Børneog Ungdomspædagoger, FOA, Ledere og Ingeniører har også alle en fortsat meget lav arbejdsløshed omkring (1,3 pct.). Det viser figur 4. Arbejdsløshedsstigningen geografisk fordelt Ser man på arbejdsløsheden geografisk, har alle kommuner haft stigende arbejdsløshed siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden bundede. Figur 5 viser den procentvise stigning i antallet af arbejdsløse fra juni 2008 til februar 2009 for alle landets kommuner (desto mørkere farve des større stigning i arbejdsløsheden). Som det fremgår, er det især Jylland, der har oplevet store stigninger. Modsat har hovedstadsområdet og områderne i og omkring de store provinsbyer været mindre ramt. Arbejdsløsheden er mange steder steget mere end 90 pct. siden juni 2008.

8 8 Figur 5. Stigning i arbejdsløshed (pct.) siden juni 2008, sæsonkorrigeret Anm.: Arbejdsløsheden er opgjort ud fra bopælskommune. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Det hører dog med til billedet, at arbejdsløsheden i forvejen var meget lav i mange af de jyske kommuner. Det ser man bl.a. ved, at arbejdsløshedsprocenterne i mange jyske kommuner stadig ligger lavt i februar 2009, selvom der har været relativt store stigninger i antallet af arbejdsløse siden juni Figur 2 viser arbejdsløshedsprocenterne på kommuner i februar Ser vi på ændringen i arbejdsløshedsprocenten, tegner der sig nogenlunde samme billede, nemlig at Jylland er hårdt ramt, mens hovedstadsområdet og områderne i og omkring de store provinsbyer har haft mindre stigninger.

9 9 Figur 2. Arbejdsløshed (i pct.) februar 2009, sæsonkorrigeret Anm.: Arbejdsløsheden er opgjort ud fra bopælskommune. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. AErådets opgørelse af den kommunale arbejdsløshed er kort beskrevet i boks 1. Boks 1. AErådets opgørelse af de kommunale arbejdsløshedstal AErådet har på baggrund af arbejdsløshedstallene fra Danmarks Statistik udarbejdet en opgørelse af den sæsonkorrigerede arbejdsløshed fordelt på kommuner. Danmark Statistik offentliggør ikke selv sæsonkorrigerede arbejdsløshedstal på kommuneniveau. Samtidig forefindes kun foreløbige kommunetal, der ikke er korrigeret for forsinkede indberetninger mv., for de seneste 6 måneder. AErådets opgørelse korrigerer derfor de foreløbige tal for forsinkelser mv. ved at opjustere med det historiske forhold mellem foreløbige og endelige tal på kommuneniveau. Samtidig foretages der sæsonkorrektion på de endelige og sæsonkorrigerede tal. Til grundlag for arbejdsløshedsprocenter er brugt den nyeste arbejdsstyrkeopgørelse fra RAS.

10 10 I tabel 4 ses udviklingen i arbejdsløsheden fordelt på regioner. Heraf fremgår ligeledes, at arbejdsløsheden er steget mindst i Region Hovedstaden med 35 pct., mens den i landets øvrige regioner er steget fra hhv. lige under 60 pct. til 80 pct. siden juni Tabel 4. Regional arbejdsløshedsudvikling, sæsonkorrigeret Fuldtidspersoner Niveau, februar 09 Pct. af arbejdsstyrken Ændring juni 08 til februar 09 Fuldtids- Pct. personer I alt , Region Hovedstaden , Region Sjælland , Region Syddanmark , Region Midtjylland , Region Nordjylland , Anm.: Grundet sæsonkorrektion svarer summen over regioner ikke til det samlede antal ledige. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Arbejdsløsheden i Hovedstaden var i februar på 2,7 pct., hvilket kun overgås af Nordjylland med 3,2 pct., som har haft en meget voldsom stigning på det seneste. Selvom Jylland er ekstra hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, er der ingen som går fri. Af tabel 5 ses det, at Stevns er den eneste sjællandske kommune blandt de 20 kommuner med de største stigninger i antallet af arbejdsløse. Det ses derudover, at arbejdsløsheden nu er fordoblet siden juni i 17 kommuner, og at den i Vejen kommune sågar er tredoblet.

11 11 Tabel 5. De 20 kommuner med de største arbejdsløshedsstigninger fra juni 2008 til februar 2009, sæsonkorrigeret Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Vejen Hedensted Rebild Herning Lemvig Skive Middelfart Holstebro Billund Kolding Ikast-Brande Kerteminde Favrskov Vejle Varde Thisted Vesthimmerlands Stevns Horsens Tønder Anm.: De mindste ø-kommuner er ikke medtaget. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. Af tabel 6 ses det, at 15 af de 20 kommuner med de mindste stigninger i antallet af arbejdsløse er sjællandske. Det ses desuden, at en række udkantskommuner som Bornholm, Frederikshavn og Lolland klarer sig overraskende godt. Det kan dog skyldes, at der i forvejen var mange arbejdsløse der. Endelig er både København, Århus og Odense med i tabel 6, hvilket viser, at antallet af arbejdsløse er steget mindst i de største byer.

12 12 Tabel 3. De 20 kommuner med de mindste arbejdsløshedsstigninger fra juni 2008 til februar 2009, sæsonkorrigeret Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Frederiksberg Furesø Lolland København Gentofte Lyngby-Taarbæk Allerød Ishøj Gladsaxe Albertslund Dragør Bornholm Vordingborg Odense Brøndby Solrød Århus Fredensborg Odsherred Syddjurs Anm.: De mindste ø-kommuner er ikke medtaget. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. I bilagstabel b1 kan man se arbejdsløsheden i februar 2009 og udviklingen fra juni 2008 til januar 2009 for alle kommuner sorteret efter top-bund. Ser man bort fra ø-kommunerne, er det generelt i hovedstadsområdet og i og om omkring de større provinsbyer, at arbejdsløsheden er steget mindst. I bilagstabel b2 er udviklingen på kommunerne angivet alfabetisk. Behov for nye initiativer Alt peger på, at vi står midt i den værste vækstkrise siden 2.verdenskrig. De historisk dårlige vækstudsigter vil sammen med en historisk dårlig produktivitetssituation afspejle sig i en markant nedgang på arbejdsmarkedet i år og de kommende år. Det ændrer Forårspakke 2.0 desværre ikke meget ved. Forårspakken 2.0 redder isoleret set kun personer fra arbejdsløshed i år. Det svarer til, hvad ledigheden alene er steget med i januar til februar måned Det er afgørende at undgå, at vækstkrisen forplanter sig til en stor krise på arbejdsmarkedet. Problemet ved stærkt stigende arbejdsløshed er for det første, at det kan sætte gang i en negativ økonomisk spiral, hvor hushold-

13 13 ningerne bliver endnu mere forsigtige med at bruge penge. For det andet kan det sætte sig negativt i strukturerne på arbejdsmarkedet og dermed i økonomiens vækstpotentiale på sigt. AE mener derfor fortsat, at der er akut behov for en vækstpakke, der kan modvirke, at krisen udvikler sig til en stor arbejdsmarkedskrise. AE anbefaler en pakke med hovedvægt på offentlige investeringer eller tiltag der har virkning som offentlige investeringer, hvor man samtidig har mulighed for, at skovlen kan sættes i jorden efter sommerferien Vi anbefaler offentlige investeringer, fordi det klart er den mest effektive måde at stimulere den økonomiske vækst og beskæftigelse. Samtidig dokumenterer flere rapporter, at der er et stort efterslæb på det offentlige investeringsområde inden for f.eks. vedligehold af offentlige anlæg og bygninger. Ligeledes ligger der et meget stort vedligeholdelsesefterslæb af de almene boliger. Der skulle derfor være rigeligt med rentable og nødvendige projekter at tage fat på. Samtidig ligger der en stor udfordring i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. Her har den aktive arbejdsmarkedspolitik også en vigtig rolle at spille. Vi anbefaler derfor også, at en vækstpakke samtidig indeholder initiativer, der styrker arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau. Det kunne f.eks. være en øget indsats med opkvalificering via voksen- og efteruddannelse samt initiativer rettet mod de mange unge, der falder fra ungdomsuddannelserne. Derudover er det afgørende, at vi får gjort noget ved manglen på praktikpladser. På praktikpladsområdet er det desværre også gået den forkerte vej.

14 14 BILAG Tabel B1 - Samlet kommuneoversigt (størst/mindst) Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Sidste år (pct.) 1 Vejen Hedensted Rebild Herning Lemvig Skive Middelfart Holstebro Billund Kolding Ikast-Brande Kerteminde Favrskov Vejle Varde Thisted Vesthimmerlands Stevns Horsens Tønder Hillerød Ringkøbing-Skjern Sønderborg Egedal Faaborg-Midtfyn Nordfyns Randers Norddjurs Morsø Nyborg Mariagerfjord Struer Haderslev Langeland Halsnæs Faxe Gribskov Helsingør Skanderborg Aabenraa Odder Frederikssund Holbæk Viborg Assens Jammerbugt Greve Tårnby Kalundborg

15 50 Vallensbæk Esbjerg Silkeborg Fredericia Ballerup Svendborg Slagelse Høje-Taastrup Lejre Hvidovre Hjørring Brønderslev Hørsholm Køge Sorø Næstved Guldborgsund Herlev Glostrup Roskilde Rødovre Aalborg Rudersdal Ringsted Læsø Frederikshavn Syddjurs Odsherred Fredensborg Århus Solrød Brøndby Odense Ærø Vordingborg Bornholm Dragør Albertslund Gladsaxe Ishøj Fanø Allerød Lyngby-Taarbæk Gentofte København Lolland Samsø Furesø Frederiksberg Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. 15

16 16 Tabel B2 - Samlet kommuneoversigt (alfabetisk) Kommune Antal ledige Siden juni (pct.) Sidste år (pct.) 87 Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge

17 34 Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sæsonkorrigeret. 17