LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

Transkript

1 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213

2 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76 pct. af den samlede låntagning. I 212 var det samlede bruttonyudlån i realkreditinstitutterne 34,4 mia. kr., mens nettoudlånet var 2,4 mia. kr. Population Den anvendte populationsdefinition omfatter landbrugsbedrifter over 1 ha inklusiv pelsdyrbedrifter. Skovbrug, gartnerier, boliglandbrug o.l. under 1 ha er ikke medregnet. Realkreditinstitutternes udlånsstatistik medtager også udlån til ejendomme, der ikke drives som et selvstændigt brug, hvor jorden kan være bortforpagtet til en anden ejendom. Det antages, at størstedelen af de bortforpagtede arealer og bygninger indgår i landbrugsproduktion via en anden landmand, hvorved det er landbrugsindtjeningen, der skal servicere gælden. Den opgjorte gæld er således gælden i landbrugserhvervet inklusiv realkreditgælden på tilforpagtede aktiver. Landbrugets samlede låntagning Af tabel 1 fremgår det, at erhvervet øgede den samlede gæld fra 211 til udgangen af 212 med 4,5 mia. kr. Landbruget havde ved årets udgang en samlet gæld på 361,6 mia. kr. Af den samlede gæld udgjorde realkreditudlånet 76 pct. svarende til 275,8 mia. kr. Landbrugets lån i pengeinstitutterne faldt fra 65,7 mia. kr. i 211 til 64,7 mia. kr. i 212. Den private gæld er opgjort til 3,3 mia. kr., hvilket er et lille fald i forhold til året før. Varegælden steg med knap 3 mia. kr. fra 211, og nåede således op på 15,6 mia. kr. ved udgangen af 212. Tabel 1. Landbrugets gæld ultimo, mia. kr Realkreditinstitutter i alt heraf rentetilpasningslån heraf med renteloft heraf med afdragsfrihed Pengeinstitutter Privat gæld Varegæld Moms, skat mv Gæld i alt, tinglyst værdi , Regnskabsdatabasen og Danmarks Statistik. Omfatter bedrifter over 1 ha samt bedrifter med en væsentlig landbrugsproduktion. Ekskl. udlån til gartnerier. Inkl. realkreditgæld på tilforpagtede aktiver.

3 Bruttoudlån Nettoudlån Figur 3 viser, at andelen af realkreditlån med afdragsfrihed er steget siden indførelsen i 23. I 211 og i 212 var 62 pct. af landbrugets restgæld hos realkreditinstitutterne optaget med indbygget afdragsfrihed. I 212 blev 53 pct. af landbrugets nye realkreditlån optaget med afdragsfrihed % 8% 7% Figur 1. Realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til landbruget, mia. kr. og Realkreditrådet Som det fremgår af figur 1, steg realkreditinstitutternes bruttoudlån til landbruget fra 23 mia. kr. i 211 til 34 mia. kr. i 212. Når overførsler, indfrielser og afdrag trækkes fra, fås et nettoudlån på 2,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,1 mia. kr. i forhold til året før. 1% 8% 6% 4% 6% 5% 4% 3% 2% Figur 3. Afdragsfrie låns andel af landbrugets bruttoudlån og restgæld, pct. Figur 4 viser, at størstedelen af restgælden på de afdragsfrie lån, knap 76 pct., er placeret på lån med en tilbageværende afdragsfri periode på mere end 5 år. Af figuren ses det, at mængden af restgælden på de afdragsfrie lån er størst på lån, hvor den resterende afdragsfrie periode varierer mellem 5 og 7 år. Bruttoudlån (pct.) Restgæld (pct.) % Andel af nyudlån Andel af restgæld 25 % 2 Figur 2. Variabelt forrentede låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld hos realkreditinstitutterne, pct. Lån med rentetilpasning udgjorde 245,5 mia. kr. af gælden til realkreditinstitutterne. Af figur 2 fremgår det, at de variabelt forrentede låns andel af restgælden fortsat er stigende og nu udgør 89 pct. af det samlede realkreditudlån. De variabelt forrentede låns andel af de nye lån i realkreditinstitutterne udgjorde 74 pct. i 212, hvilket er et fald i forhold til 211, hvor denne type lån udgjorde 93 pct. Stigningen i de variabelt forrentede låns andel af restgælden kan forklares med, at der er betalt flere afdrag på de fastforrentede lån, og at kursen på disse lån har været højere end på de variabelt forrentede lån år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7år 8 år 9 år 1 år Figur 4. Andel restgæld på afdragsfrie lån fordelt efter antal tilbageværende afdragsfri år, pct. Den gennemsnitlige rentemarginal, som landmændene betaler i realkreditinstitutterne er steget siden 28. I 21 blev der betalt et gennemsnitligt tillæg på nye realkreditlån på,75 pct. I 211 steg marginalen til,81 pct., og i 212 steg marginalen til,91 pct. Dette svarer til en stigning på godt 17 pct. De stigende udgifter til funding og vigende ejendomsværdier angives som forklaringen på, hvorfor landbrugets rentemarginal hos realkreditinstitutterne er øget.

4 1,,9,8,7,6,5,4,3 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Figur 5. Rentemarginal på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a. Figur 6 illustrerer spredningen i bidragssatserne på de nye udlån. Tal fra realkreditinstitutterne viser, at administrationsbidraget på størstedelen af udlånet ligger i intervallet mellem,5 og 1 pct. Som det fremgår af figuren, er der tilfælde, hvor der betales bidrag på mellem 1,6 og 2 pct. Andelen af lån med et bidrag mellem 1,1 og 1,5 pct. er steget fra 12,8 pct. i 211 til 25,5 pct. i % 8% 6% Figur 7: Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv, pct. Kilde: Danmarks Statistik Heltidsbrugenes investeringer er fortsat faldende, og har været det siden 28. Faldet gælder både i forhold til investeringer i form af køb af jord og bygninger, samt investering i inventar. Figur 8 viser, at landbrugets samlede investeringer i bygninger, inventar og grundforbedringer i 212 ligger lidt under niveauet for 211. De lave bruttoinvesteringer overgås for fjerde år i træk af afskrivningerne, hvilket betyder, at der for fjerde år i træk opleves negative nettoinvesteringer. 4% 2 2% % <,5 pct.,5 pct.-1, 1,1 pct. -1,5 pct. pct. 1,6 pct. - 2, pct. Figur 6. Nye realkreditlån fordelt efter bidragssats, pct. > 2, pct Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv er ligeledes steget siden efteråret 28. Rentemarginalen har siden da skiftet niveau med mere end ét procentpoint, jf. figur 7. Den gennemsnitlige rentemarginal var 3,9 pct. i Figur 8. Brutto og nettoinvesteringer for landbrug, gartneri og pelsdyr i bygninger, inventar og grundforbedringer, mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik og egne fremskrivninger på basis af foreløbige regnskabsresultater

5 Bilagstabel 1. Realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til landbrug, mio. kr Fast rente med afdrag Fast rente med afdragsfrihed 1) Variabel rente med renteloft og med afdrag Variabel rente med renteloft og med afdragsfrihed 1) Variabel rente og med afdrag Variabel rente og med afdragsfrihed 1) Variabel rente og med afdrag ydet i euro Variabel rente og med afdragsfrihed 1) ydet i euro CIBOR/EURIBOR lån med afdrag CIBOR/EURIBOR lån med afdragsfrihed Bruttoudlån ialt Overførsler og indfrielser 2) Afdrag Nettoudlån ) Lån med en afdragsfri periode på op til 1 år. 2) Omfatter tidligere ydede lån, der indfries i forbindelse med optagelse af nyt lån i samme institut, samt lån, der indfries, uden at der optages nyt lån i samme institut. og Realkreditrådet. Bilagstabel 2. Realkreditinstitutternes bruttoudlån til landbruget i 212, fordelt efter låntyper og løbetid, pct. L betid 1 år og derunder 11-2 år 21-3 år I alt 212 Fast rente og med afdrag,9 5,69 15,83 21,61 Fast rente og med afdragsfrihed,1,6 4,12 4,18 Variabel rente med renteloft og med afdrag,,,7,7 Variabel rente med renteloft og med afdragsfrihed,,,8,8 Variabel rente og med afdrag,55 4,83 15,24 2,62 Variabel rente og med afdrag, euro,8,84 2,15 3,7 Variabel rente og med afdragsfrihed,3 1,7 37,24 38,97 Variabel rente og med afdragsfrihed, euro,,12 5,25 5,36 CIBOR med afdrag i dkr,8,32 1,23 1,63 EURIBOR med afdrag i euro,,,, CIBOR med afdragsfrihed i dkr,,1 4,34 4,35 EURIBOR med afdragsfrihed i euro,,,7,7 I alt 212,83 13,57 85,59 1 Kilde: Beregnet på grundlag af oplysninger fra Realkreditinstitutterne.