Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Transkript

1 Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Line Honoré, teamleder i Sundhedsafdelingen. Anne Gliemann, psykolog i Job og vækstcenter Middelfart. 1

2 Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade. Projekt baggrund og formål: Behov for neurofaglige kompetencer og koordination Bedre sammenhæng i samarbejdet på tværs af forvaltninger 2

3 Opstart 1. marts 2012 slut i Før opstart ca. 30 borgere vi kendte med erhvervet hjerneskade. I borgere i teamet i et forløb I borgere i teamet i et forløb I borgere i teamet i et forløb 3

4 Udtalelser fra hjerneskadekoordinatoren: En borger hænger nu ikke i systemet i 3-4 år, men er igennem på 1 til 1½ år. Jeg oplever at vi som fagpersoner taler samme sprog, vi har respekt for hinandens fagområder. Alle byder ind i borgerens forløb og jeg oplever en fælles viden på hjerneskade området. 4

5 Ledelse opbakningen har været god hele vejen igennem Det har skabt synlighed og italesat vigtigheden af teamets funktion Uddannelse af frontpersonale har sikret et løft i vidensniveau 5

6 Senhjerneskadeteamet et forum for faglig sparring (2 år) Hjerneskadekoordinator Ergoterapeut Den aktuelle borgers sagsbehandler Koordinator for sagsbehandlerne Fast team: Sundhedsafdeling + Jobcenter Psykolog Jobkonsulent, sygedagpenge Ad hoc: Trænende terapeut bostøtte, fastholdelsekonsulent Koordinator for jobkonsulenterne 6 Jobkonsulent, beskæftigelse

7 Uddannelse Hjerneskadekoordinator, ergoterapeut og psykolog har den samme 1-årige neuropædagogiske uddannelse Øvrige deltagere har kortere kurser Viden opdateres jævnligt via kurser 7

8 Det praktiske Teamet mødes hver 4. uge, 1½ time og bor i jobcentret Psykolog i jobcentret sørger for at skrive og udsende dagsorden Alle faste deltagere + borgerens sagsbehandler kan nemt sætte en sag på dagsordenen via en kort mail til psykologen Hvis en anden end sagsbehandler ønsker en sag i teamet, indkalder psykolog eller hjerneskadekoordinator borgerens sagsbehandler Sagsbehandler skal sørge for, at alle sager drøftes i teamet senest 3 måneder efter borgerens første sygedag Borgerens sagsbehandler skriver beslutningsnotat i journal der skrives ikke referat fra teammøderne Sagen skal drøftes i teamet igen, når der er behov for det og senest efter ½ år Vi justerer jævnligt på proceduren 8

9 Fordele ved senhjerneskadeteamet: Tidligt fokus på alle senhjerneskader også følger efter commotio Sikring af at alle faglige vinkler tages i betragtning Alle faglige synspunkter + det lovmæssige er repræsenteret i teamet, så sagsbehandler får input fra alle på samme møde Al viden og alle faglige synspunkter drøftes, og beslutninger om det videre arbejdet tages på teammødet Der opsamles erfaringer i teamet Skånehensyn ift. praktikforløb bliver tydelige, inden forløb sættes i gang dermed større sandsynlighed for, at praktikforløb kommer til at passe til borgeren 9

10 FLERE FORDELE: Borgerne, som det hele jo drejer sig om, synes at være trygge ved, at vi taler sammen bedre mulighed for en sammenhængende indsats Psykolog i jobcentret foretager psykologiske undersøgelser. Det sparer penge og betyder, at undersøgelsen nemt kan omsættes til praksis i forhold til en praktik Der sikres solidt fokus på det arbejdsmarked, som der lovmæssigt altid skal arbejdes hen imod, med mindre hjerneskaden er så omfattende, at det er umuligt Og ikke mindst: Det faglige og personlige kendskab til hinanden på tværs af forvaltningerne er guld værd for samarbejdet og for den faglige sparring også mellem teammøderne. En opringning/mail bliver konstruktivt opfattet og giver anledning til faglige og saglige drøftelser TIL GAVN FOR BORGEREN 10

11 Beslutninger på et teammøde, fx: o Psykologen foretager undersøgelse og samtaler o Ergoterapeut fortsætter arbejdet med energiforvaltning o Hjerneskadekoordinator taler med borger og ægtefælle igen og undersøger vedr. lydfølsomhed o Jobkonsulent (afventer med at) søge praktikplads med rette skånehensyn o Sagsbehandler foretager opfølgninger og sætter sagen på til teammøde igen, når psykologisk undersøgelse foreligger Det er meget forskelligt fra sag til sag, hvor ofte/hvor mange gange en sag tages op på teammøde 11

12 Enhver arbejder (videre) med sit faglige område Ergoterapeut Hjerneskadekoordinator Borgerens sagsbehandler Koordinator for sagsbehandlerne Sagen sættes på teammøde igen, fx når en undersøgelse foreligger og altid når en medarbejder ser behov for det Jobkonsulent, beskæftigelse Jobkonsulent, sygedagpenge Trænende terapeut bostøtte Psykolog i jobcentret 12 Koordinator for jobkonsulenterne

13 Drøftelser på et teammøde, fx: Drøftelse af (neuro)psykologisk undersøgelse med opmærksomhed på de vanskeligheder, borgeren har som følge af hjerneskaden Eventuelle andre former for vanskeligheder personligt, socialt, fysisk? Hvilke ressourcer har borgeren fortsat? Hvordan går det med de indsatser, der er i gang? Justeringer? Skal der sættes andet i gang? Hvilken form for praktik er egnet for borgeren? Hvor og hvordan og hvor meget til at begynde med? Hvem taler med borgeren om hvad? 13

14 Senhjerneskadeteamet er: En tidlig, tværfaglig, koordineret indsats på tværs af forvaltninger med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarked/uddannelse på så optimale vilkår som muligt for den enkelte borger Jeg synes, at det fungerer i praksis og der er selvfølgelig altid plads til forbedringer og justeringer 14