Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
|
|
- Arne Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar forlængelse af erhvervsskolen eller efter nogle år på arbejdsmarkedet. Faglærte, der læser videre til maskinmestre, scorer en gevinst på mere end 7 mio. kr. set over deres livsforløb i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte. Opkvalificeringen varmer også i statskassen, som opnår gevinster på op imod 10 mio. kr., når faglærte læser videre. Sammenligner man faglærte med personer med gymnasial baggrund, har faglærte en større gevinst ved at tage en uddannelse til fx jordbrugsteknolog eller maskinmester end studenterne. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient. Troels Lund Jensen 17. marts 2016 Analysens hovedkonklusioner Faglærte, der tager uddannelsen til maskinmester, scorer en indkomstgevinst på 7 mio. kr. over livet sammenholdt med hvis de var forblevet ufaglærte. Hvis de uddanner sig til installatører, jordbrugsteknologer eller bygningskonstruktører er gevinsten på mellem 3-4 mio. kr. Statskassen har også stor gevinst ved at faglærte videreuddanner sig. De videreuddannede faglærte bidrager nemlig med op imod 10 mio. kr. mere til samfundets velstand end hvis de var forblevet ufaglærte. Faglærte, der tager en teknisk videregående uddannelse, har en større gevinst end studenter fra gymnasiet, der tager samme videregående uddannelse. Privatøkonomisk er gevinsterne op til cirka 20 pct. større, når adgangsvejen er en faglært uddannelse. Forklaringerne er bl.a., at en faglært uddannelse er en forholdsvis billig uddannelse sammenlignet med en gymnasial uddannelse, fordi en stor del af uddannelsen er forankret i virksomhederne. Samtidig har faglærte også typisk større arbejdstilknytning tidligt i livet set i forhold til studenter. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Faglærte, der videreuddanner sig, giver millionafkast Det er en kendt sag, at faglærte har større indkomst end ufaglærte set over livet, knap 2 mio. kr., jf. figur 1. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse (KVU eller MVU) har endnu højere indkomst omkring 4-11 mio. kr. efter skat sammenholdt med ufaglærte, når man tager højde for baggrundskarakteristika. De samfundsmæssige gevinster stiger også, des længere uddannelsen er. Figur 1. Gevinst af erhvervskompetencegivende uddannelser sammenholdt med en ufaglært Mio.kr Faglært Kort videregående Mellemlang videregående Mio. kr Lang videregående Privatøkonomisk gevinst Samfundsøkonomisk gevinst Anm.: Økonomisk gevinst, set ift. en sammenlignelig ufaglært kontrolgruppe, udvalgt ved brug af metoden propensity score matching. Se boks 1 for nærmere information vdr. metoden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og AE s livsindkomstmodel I det danske uddannelsesdebat er der en forståelse af, at vejen til en KVU eller MVU går gennem gymnasiet. Mange maskinmestre, jordbrugsteknologer, installatører, mv. har gået i gymnasiet, før de tager den videregående uddannelse. Gymnasiet behøver imidlertid ikke være vejen til en kort videregående uddannelse (KVU) eller en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Som denne analyse viser, er den samlede uddannelsesgevinst både for den enkelte og for samfundet, større, når det i stedet er en tømrer, elektriker eller en anden faglært, som opkvalificerer sig. Derfor er det vigtigt, at vi holder politisk fokus på at skabe gode muligheder for videreuddannelse for faglærte uanset om de kommer direkte fra erhvervsskolen eller har været på arbejdsmarkedet i nogle år. Flere veje til en teknisk KVU eller MVU Der er mange af de optagne på de tekniske korte eller mellemlange videregående uddannelse, der ikke kommer med et gymnasialt eksamensbevis i bagagen. Det fremgår af tabel 1, som viser de optagnes adgangsgrundlag for en række udvalgte tekniske videregående uddannelser. Tabel 1. Optagne 2015 fordelt på adgangsgrundlag for tekniske korte og mellemlange uddannelser Gymnasial Erhvervs Andet Total Andel i pct. Teknikere og installatører, KVU 45,7 43,5 10,8 100,0 Jordbrugsteknologer, KVU 58,3 38,4 3,2 100,0 Bygningskonstruktører, MVU 53,7 41,2 5,1 100,0 Maskinmester, MVU 61,7 26,4 11,9 100,0 Anm.: Teknikere og installatører dækker over optagne på uddannelserne produktionsteknolog, autoteknolog, automationsteknolog, installatører og designteknolog. Kilde: AE på baggrund af KOT-optagne
3 Der er forskellige adgangsveje for faglærte, der vil læse videre. Elektrikere, der eksempelvis ønsker optagelse på installatøruddannelsen, eller anlægsgartnere, der vil læse videre til jordbrugsteknologer, behøver ikke supplerende fag 1, fordi de i forvejen er specialiseret i en relevant retning. Hvis de vil være maskinmestre, gælder der imidlertid et krav om flere supplerende fag, eller at man har fuldført adgangskurset til ingeniøruddannelsen. For at tage højde for, at nogle faglærte kan komme direkte ind, mens andre må supplere lidt og nogen må supplere meget, har vi defineret tre adgangstyper, som vil danne udgangspunkt for de følgende beregninger. De tre adgangsveje kan ses i boks 1. Boks 1. Tre adgangsveje til videregående uddannelse (teknisk KVU eller MVU) I nærværende analyse tager vi udgangspunkt i tre adgangsveje til de tekniske videregående uddannelser. AE har forud for beregningerne været i kontakt med vejledere og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at de veje, vi har valgt i eksemplerne, er korrekte. 1) Den korte vej: En faglært med de den rette relevante erhvervsuddannelse kan gå direkte i gang med den videregående uddannelse. Disse personer behøver altså ikke supplering. Denne vej kalder vi EUD-vejen. 2) Den lange vej: Faglærte med et ikke-relevant speciale skal supplere. Nogle vil kunne nøjes med at læse et enkelt fag op som fx matematik C. For nogle uddannelser vil det være nødvendigt at have taget adgangskurset til ingeniøruddannelsen, som typisk varer 1,5 år og typisk er en fuldtidsuddannelse. Vi har regnet på adgang via adgangskurset til ingeniøruddannelsen. Dette vil være den dyreste form for opkvalificering for samfundet. 2 Denne vej kalder vi EUD+ adgangskursus i det følgende. 3) Den lange vej med supplering og arbejde: Nogle faglærte vil have haft nogle år på arbejdsmarkedet, før de læser videre. Denne adgangsvej er som punkt 2 ovenfor, men med to års erhvervsarbejde mellem den faglærte uddannelse og påbegyndelse af den videregående. Denne vej kalder vi EUD + arbejde+ adgangskursus i det følgende. NB! AE har regnet på eksempler, hvor det er personer, der i dag videreuddanner sig fra faglært til videregående niveau. EUDreformen, der netop er trådt i kraft, betyder, at de faglærte, der færdiguddannes om nogle år, får lettere adgang til erhvervsakademiuddannelserne. Adgangen er dog stadig betinget af visse supplerende krav. I det følgende vil vi undersøge, hvad samfundet og den enkelte får ud af det, når en teknisk uddannet faglært som fx en tømrer, elektriker eller tekniker tager en videregående uddannelse ovenpå til bygningskonstruktør, el-installatør, teknolog eller maskinmester. 1 Kræver dog at uddannelsen er bestået for en række specifikke fag. 2 De anvendte KOT-tal i tabel 1 viser, at blot 14 af de 678 optagne på maskinmesteruddannelsen havde adgangskurset som grundlag. 3
4 Samfundet vinder på at videreuddanne faglærte Fra et samfundsperspektiv er der større samfundsøkonomisk gevinst ved personer, som har en høj indtægt end en lav. De højtlønnede betaler nemlig mere i skat og har desuden typisk også en bedre tilknytning til at arbejdsmarkedet. En måde at beregne den samfundsøkonomiske gevinst ved en uddannelse er ved at se på de uddannedes bruttoindkomst 3 efter endt uddannelse gennem livet fratrukket uddannelsesudgifter også kaldet livsværditilvæksten fordi de viser den værdiskabelse, den enkelte skaber gennem livet. I figur 2 ses således livsværditilvæksten (målt ved bruttoindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne) for fire tekniske korte og mellemlange videregående uddannelser. Her kan man se, at der er smule forskel på den velstandseffekt, som den enkelte bidrager med, alt afhængigt af adgangsvejen. Men for alle faglærte, der tager en uddannelse som installatør, jordbrugsteknolog eller bygningskonstruktør, er livsindkomsten større sammenlignet med, når studenter tager den samme uddannelse. Det gælder altså, uanset om de faglærte har skullet supplere op eller ej. Figur 2. Livsindkomst for installatører, jordbrugsteknologer, bygningskonstruktører og maskinmestre fordelt på adgangsveje Mio. kr Install. Jordbrug.tek. Byg.kons. Maskinm. Mio. kr EUD EUD + Adgangskursus EUD + Pause + Adgangskursus Gymnasial Anm.: Maskinmestre kan for faglærte kun tages med supplement, derfor findes EUD -vejen ikke. Uddannelserne i figuren dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Ser man på livsindkomstforskellen for de installatører, jordbrugsteknologer, bygningskonstruktører og makinsmestre, som har hhv. faglært baggrund og studentereksamen, er livsindkomsten typisk 2-4 pct. større for faglærte end for studenterne. Det fremgår af figur 3, som viser den procentvise forskel på livsindkomsterne for de forskellige typer af adgangsveje for faglærte sammenholdt med dem, der har studenterbaggrund. 3 Bruttoindkomsten udgør summen af den enkeltes erhvervsindkomst, evt. overskud af egen virksomhed samt bidrag til arbejdsgiveradministreret pension. 4
5 Figur 3. Procentvis forskel på livsindkomsterne for installatører, jordbrugsteknologer, bygningskonstruktører og makinsmestre med hhv. faglært baggrund og studenterbaggrund Pct. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Install. Jordbrug.tek. Byg.kons. Maskinm. Pct. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 EUD EUD + Adgangskursus EUD + Pause + Adgangskursus Anm.: Maskinmestre kan for faglærte kun tages med supplement, derfor findes EUD -vejen ikke. Uddannelserne i figuren dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Uanset om den faglærte har måttet supplere meget eller lidt, og uanset om vedkommende er gået direkte i gang med den videregående uddannelse efter teknisk skole, er der større samfundsgevinster ved faglærte end ved studenter, der læser videre. Forskellen på faglærte og studenter, der læser videre til jordbrugsteknologer, er op imod 4 pct. Der er dog en enkelt undtagelse. For maskinmestre, som har arbejdet et par år, inden de læser videre, bliver livsindkomsten 0,1 pct. mindre end for maskinmestre, der tog gymnasievejen. Forklaringen er, at maskinmestre typisk opnår en forholdsvis høj erhvervsindkomst ret tidligt i livet. En maskinmester med faglært baggrund og med nogle års faglært arbejde på arbejdsmarkedet, vil komme senere ud på arbejdsmarkedet end en typisk maskinmester med gymnasial baggrund. Derfor er den gennemsnitlige livsindkomst for maskinmestre med faglært uddannelse og erhvervserfaring en anelse lavere end for maskinmestrene med studentereksamen. Det svarer til 23,80 mio. kr. i forhold til 23,82 mio. kr. Den samlede uddannelsesgevinst En anden måde at beregne den samfundsøkonomiske gevinst på er ved at se, hvor meget mere personer med de tekniske videregående uddannelser bidrager til samfundet set i forhold til en sammenlignelig ufaglært, der har samme baggrundskarakteristika. Som det fremgår af tabel 2, bidrager en maskinmester med omkring 10 mio. kr. til samfundet set over livet sammenlignet med en ufaglært. Der er små forskelle på gevinsterne af de enkelte videregående uddannelser afhængigt af, hvilke adgangsveje de faglærte har taget. Den direkte vej giver en høj gevinst fordi, der ikke er omkostninger forbundet med supplerende uddannelse. I forløbet med adgangskursus og arbejde er gevinsten imidlertid endnu højere, fordi den man modsat de andre forløb har to år med en gennemsnitlig erhvervsindkomst som faglært, der bidrager positivt til livsværditilvæksten. Gevinsten er målt i forhold til sammenlignelige ufaglærte, og især i de unge år betyder arbejdsmarkedstilknytningen rigtig meget. Faglærte, der videreuddanner sig, bidrager altså til samfundet med flere millioner. Og faktisk bidrager maskinmesteren, jordbrugsteknologen, installatøren og bygningskonstruktøren mere til samfundet, 5
6 hvis han/hun har en faglært baggrund, end hvis han/hun kommer fra gymnasiet. 4 Det fremgår også af tabel 2. Tabel 2. Samfundsøkonomisk gevinst ved tekniske korte og mellemlange videregående uddannelser sammenholdt med ufaglærte, 2015 Teknikere og installatører Gymnasial uddannelse EUD direkte i gang EUD + adgangskursus Gevinst i forhold til ufaglært i mio. kr. EUD + arbejde + adgangskursus 5,5 6,0 5,9 6,2 Jordbrugsteknologer 5,5 6,4 6,2 6,4 Bygningskonstruktører 6,1 6,5 6,4 6,7 Maskinmester 10,0-10,4 10,4 Anm: Se metodeafsnit sidst i notatet. Gevinsten er estimeret vha propensity score matching for alle aldersgrupper set over livet ved at sammenligne ufaglærte, der kun har grundskolen eller uoplyst uddannelse, med dem, der har en af de tekniske videregående uddannelser enten med en gymnasial uddannelse som adgangsvej eller en faglært uddannelse med eller uden faglig supplement og pause. Uddannelserne i tabellen dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Personer mellem 18 og 80 år er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og AE s livsindkomstmodel Tabel 3 viser den procentvise forskel på de opkvalificerede faglærte (med forskellige adgangsveje) set i forhold til personer med gymnasiebaggrund. Som man kan se af tabel 3 er gevinsterne af de tekniske korte og mellemlange videregående uddannelser alle større (mellem 3,5 og 16,3 pct.), når det er faglærte, der fuldfører uddannelsen, end når det er studenter, der tager den samme uddannelse. Det er endda, når man tager højde for, at nogen faglærte må supplere med fx et adgangskursus, inden de begynder og eventuelt holder en pause med uddannelsen for at arbejde. Tabel 3. Samfundsøkonomisk gevinst ved opkvalificering af faglærte sammenholdt med studenter, 2015 EUD direkte i gang EUD + adgangskursus Forskel i pct. i forhold til gymnasialt uddannede EUD + arbejde + adgangskursus Teknikere og installatører 9,4 7,4 12,6 Jordbrugsteknologer 15,8 12,8 16,3 Bygningskonstruktører 7,9 6,3 10,9 Maskinmester - 3,5 4,2 Anm: Se metodeafsnit sidst i notatet. Gevinsten er estimeret vha propensity score matching for alle aldersgrupper set over livet ved at sammenligne ufaglærte, der kun har grundskolen eller uoplyst uddannelse, med dem, der har en af de tekniske videregående uddannelser enten med en gymnasial uddannelse som adgangsvej eller en faglært uddannelse med eller uden faglig supplement og pause. Uddannelserne i tabellen dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Personer mellem 18 og 80 år er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og AE s livsindkomstmodel. 4 Angående maskinmestre, så viste resultaterne i figur 3, at den samlede livsindkomst for maskinmestre med faglært baggrund, der har holdt pause og taget adgangskursus, var lavere end maskinmestre, der havde taget gymnasievejen. Ser man i stedet på gevinsten, dvs. hvor høj livsindkomsten er sammenlignet med sammenlignelige ufaglærte, så er der en positiv gevinst af faglærte, der videreuddanner sig til maskinmestre, og gevinsten er større end gymnasievejen. Det ses i tabel 2, at faglærte, der tager uddannelsen til maskinmester vil have en gevinst på 10,4 mio. kr. sammenlignet med kontrolgruppen, men maskinmestre uddannet via en studentereksamen har en gevinst på 10,0 mio. kr. 6
7 Faglærte scorer større indkomster på videreuddannelse end studenter Ser man på den privatøkonomiske side af at faglærte tager en teknisk kort eller mellemlang videregående uddannelse, er der også store gevinster at komme efter. På figur 4 kan man se den disponible indkomst (indkomst efter skat) for installatører, jordbrugsteknologer, bygningskonstruktører og maskinmestre over et livsforløb. En maskinmester uddannet via gymnasievejen har 20,0 mio. kr. i disponibel livsindkomst, mens en maskinmester med faglært baggrund og adgangskursus har 19,9 mio. kr. og en faglært, der derudover har taget pause, har en livsindkomst på 19,8 mio. kr. Som man fornemmer af figur 4, har installatører, jordbrugsteknologer og bygningskonstruktører med erhvervsfaglig baggrund lidt større disponibel indkomst gennem livet end de af dem med studenterbaggrund. Hvor meget større gevinsten er for de fagligt uddannede sammenlignet med de gymnasialt uddannede, fremgår af figur 5. Figur 4. Disponibel livsindkomst for installatører, jordbrugsteknologer, bygningskonstruktører og maskinsmestre fordelt på adgangsveje Mio. kr. 25 Mio. kr Install. Jordbrug.tek. Byg.kons. Maskinm. EUD EUD + Adgangskursus EUD + Pause + Adgangskursus Gymnasial 10 Anm.: Maskinmestre kan for faglærte kun tages med supplement, derfor findes EUD -vejen ikke. Uddannelserne i figuren dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik For installatører, jordbrugsteknologer og bygningskonstruktører er livsindkomsten en anelse større (op til 1 procent), når det er faglærte, der uddanner sig set i forhold til studenter. Dog har faglærte, der tager en maskinmesteruddannelse, en lidt lavere livsindkomst, når man sammenligner med maskinmestre, der tog gymnasievejen. Forklaringen er som tidligere beskrevet, at maskinmestre opnår en relativ høj erhvervsindkomst tidligt i livet og de gymnasialt uddannede bliver typisk tidligere færdiguddannede end de faglærte. Det skygger dog ikke over, at gevinsterne ved at videreuddanne sig til maskinmester stadig er meget store for faglærte. 7
8 Figur 5. Procentvis forskel på livsindkomsterne for installatører, jordbrugsteknologer, bygningskonstruktører og makinsmestre med hhv. faglært baggrund og studenterbaggrund Pct. 2,0 Pct. 2,0 1,0 1,0 0,0 0,0-1,0 Install. Jordbrug.tek. Byg.kons. Maskinm. EUD EUD + Adgangskursus EUD + Pause + Adgangskursus -1,0 Anm.: Maskinmestre kan for faglærte kun tages med supplement, derfor findes EUD -vejen ikke. Uddannelserne i figuren dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Tabel 4 viser den privatøkonomiske gevinst af at tage de videregående tekniske uddannelser målt i forhold til ufaglærte kontrolpersoner. Det ses af tabellen, at der er store privatøkonomiske gevinster ved at videreuddanne sig uanset hvor meget den enkelte er nødt til at supplere op først. For faglærte, der læser videre til teknikere og installatører er der i omegnen af 3-4 mio. kroner at hente, mens en opkvalificering til maskinmester giver op i mod 7 mio. kr. sammenlignet med en ufaglært person. Det er værd at bide mærke i, at der også for maskinmestre med faglært baggrund er positive gevinster. Selvom figur 5 viste, at faglærte, der uddanner sig til maskinmestre har lidt lavere livsindkomst end maskinmestre, der tog gymnasievejen, så er der stadig milliongevinster for de faglærte, når man sammenligner med, hvad indkomsten havde været uden nogen uddannelse. Tabel 4. Privatøkonomisk gevinst ved tekniske korte og mellemlange videregående uddannelser sammenholdt med ufaglærte, 2015 Teknikere og installatører Gymnasial uddannelse EUD direkte i gang EUD + adgangskursus Gevinst i forhold til ufaglært i mio. kr. EUD + arbejde + adgangskursus 3,2 3,4 3,4 3,7 Jordbrugsteknologer 2,7 3,1 3,1 3,3 Bygningskonstruktører 3,9 4,1 4,1 4,3 Maskinmester 7,0-7,2 7,2 Anm: Se metodeafsnit sidst i notatet. Gevinsten er estimeret vha propensity score matching for alle aldersgrupper set over livet ved at sammenligne ufaglærte, der kun har grundskolen eller uoplyst uddannelse, med dem, der har en af de tekniske videregående uddannelser enten med en gymnasial uddannelse som adgangsvej eller en faglært uddannelse med eller uden faglig supplement og pause. Uddannelserne i tabellen dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Personer mellem 18 og 80 år er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og AE s livsindkomstmodel 8
9 For alle uddannelserne er de privatøkonomiske gevinster ved opkvalificering større for faglærte end for gymnasialt uddannede. Fra omkring 2-3 pct. forskel ved maskinmesteruddannelsen til over 19 pct. ved jordbrugsteknologuddannelsen. Dvs. at de faglærte, der videreuddanner sig til jordbrugsteknolog, oplever en markant større fremgang i den disponible indkomst end de studenter, der læser til jordbrugsteknolog sammenholdt med, hvis begge var forblevet ufaglærte. Det ses af tabel 5, som viser de privatøkonomisk gevinst ved en videreuddannelse af faglærte sammenholdt med studenter, der videreuddanner sig. Tabel 5. Privatøkonomisk gevinst ved opkvalificering af faglærte sammenholdt med studenter, 2015 EUD direkte i gang EUD + adgangskursus Forskel i pct. i forhold til gymnasialt uddannede EUD + arbejde + adgangskursus Teknikere og installatører 6,4 6,0 12,9 Jordbrugsteknologer 12,6 12,4 19,3 Bygningskonstruktører 5,3 4,5 9,5 Maskinmester - 2,2 2,9 Anm: Se metodeafsnit sidst i notatet. Gevinsten er estimeret vha propensity score matching for alle aldersgrupper set over livet ved at sammenligne ufaglærte, der kun har grundskolen eller uoplyst uddannelse, med dem, der har en af de tekniske videregående uddannelser enten med en gymnasial uddannelse som adgangsvej eller en faglært uddannelse med eller uden faglig supplement og pause. Uddannelserne i tabellen dækker flere enkelte uddannelser, se mere i bilag 1. Personer mellem 18 og 80 år er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og AE s livsindkomstmodel. Mere fokus på erhvervsuddannelserne som adgangsvej At der er større gevinster at hente for både samfundet og den enkelte når en faglært opkvalificerer sig til en teknisk KVU eller MVU, end når en student fra gymnasiet gør det, kan virke overraskende. Erhvervsuddannelserne tager nemlig ofte længere tid end en gymnasial uddannelse. En gymnasial uddannelse varer ofte 3 år, mens mange erhvervsuddannelser varer mere end 3 år. Dermed har de faglærte, der tager en videregående uddannelse, ofte været noget længere i uddannelse end de, der tager vejen fra en gymnasial uddannelse. Forklaringen er for det første, at en erhvervsuddannelse er billigere i undervisningsudgifter end en gymnasial uddannelse, fordi en relativt stor del af uddannelsen foregår i praktik i en virksomhed. Samtidig har faglærte ret tidligt en pæn erhvervsindkomst sammenlignet med gymnasieelever qua læretiden i virksomhederne, der giver tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet. 5 Som resultaterne viser, så er videreuddannelse for faglærte en alletiders god forretning både for samfundet og for den faglærte selv. Det er et vigtigt budskab at få frem i lyset. Både samfundsmæssigt, når man italesætter behovet for veluddannet arbejdskraft, og mindst lige så vigtigt i forhold til unges uddannelsesvalg. Vejen til de videregående uddannelser skal ikke altid gå gennem gymnasierne. Når det handler om at få de unges øjne op for erhvervsuddannelserne, er det vigtigt at have in mente, at erhvervsuddannelserne giver mulighed for, at man kan videreuddanne sig. Samtidig ligger på den på samfundets skuldre at sikre, at der er let og gennemskuelig adgang til videreuddannelse for de faglærte, der ønsker det. 5 Bijob blandt studenter er inkluderet. Da livsindkomstforløbene er bygget op fra 18 til 80 år indgår al erhvervsindkomst som en gennemsnitlig person i det givne uddannelsesforløb har. 9
10 Bilag 1. Sådan har vi gjort AE har i denne analyse benyttet AE s livsindkomstsmodel. For nærmere dokumentation for denne, se bl.a. analysen Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet, der blev offentliggjort på d. 7. juli Al økonomisk aktivitet er med, dvs. erhvervsarbejde før, under eller efter uddannelsen er medtaget henover livet fra 18 til 80 års alderen. I denne analyse er der for hver af de fire videregående uddannelser dannet forløb for personer, der enten har taget en gymnasial uddannelse før den videregående uddannelse, eller en erhvervsfaglig uddannelse med og uden supplement før den videregående uddannelse. Således varierer forløbene for dem, der får uddannelsen, hen over livet: 1. Uddannelsesomkostninger: 1A - Gymnasiet som adgangsvej: Ud over omkostninger til den videregående uddannelse, er uddannelsesomkostninger til en 3-årig gymnasial uddannelse indlagt i modellen. 1B - Erhvervsuddannelse som adgangsvej: Ud over omkostninger til den videregående uddannelse, er uddannelsesomkostninger til en faglært uddannelse inden for byggefagene indlagt i modellen. Vi har taget udgangspunkt i byggefagene, der dækker uddannelserne tømrer/snedkere-uddannelserne, men da forløbet for denne gruppe ligger tæt op af de andre tekniske retninger (mekaniker m.m., teknikere m.m., elektrikere og smede m.m.), da gælder resultaterne for faglærte inden for byggeri og teknik. 1C - Erhvervsuddannelse som adgangsvej med adgangskursus: Ud over omkostningerne til den videregående uddannelse, og en faglært uddannelse inden for byggefagene, er omkostninger til 1,5 års adgangskursus til ingeniøruddannelsen 6 indlagt i modellen. 1D - Erhvervsuddannelse med 2 års pause og adgangskursus: Til dette forløb er der indlagt de samme uddannelsesomkostninger som til forløbet med erhvervsuddannelse som adgangsvej med adgangskursus. 2. Uddannelsesforløb: 2A. - Gymnasiet som adgangsvej: En gymnasial uddannelse er i modellen færdiggjort, når man fylder 18 år. Påbegyndelse og færdiggørelse af den videregående uddannelse er bestemt ud fra de faktiske, gennemsnitlige startaldre og fuldførelsestider. Kilde: Undervisningsministeriet samt Statistikbanken, data for B. - Erhvervsuddannelse som adgangsvej: Fuldførelse af en faglært uddannelse er bestemt ud fra den faktiske, gennemsnitlige startalder og fuldførelsestid. Således antager vi, at en person påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse som 18-årig og bliver færdig som 21-årig. Vi antager at personen påbegynder videreuddannelse umiddelbart efter erhvervsuddannelsen er fuldført, mens fuldførelsestiden er pba. de faktiske, gennemsnitlige fuldførelsestider. 6 Kilde til taksten er UVM s takstkatalog. Nogle studerende tager et turbokursus men heri er indlagt den fulde længde på 1,5 år. 10
11 2C - Erhvervsuddannelse som adgangsvej med adgangskursus: Vi antager at den faglærte uddannelse gennemføres som i forløbet med erhvervsuddannelse som adgangsvej. Herefter antager vi, at den faglærte optages på adgangskursus til ingeniøruddannelsen af 1,5 års varighed 7. Vi antager at personen påbegynder videreuddannelse umiddelbart efter adgangskurset er fuldført, mens fuldførelsestiden er pba. de faktiske, gennemsnitlige fuldførelsestider. 2D - Erhvervsuddannelse med pause og adgangskursus: Vi antager at den faglærte uddannelse gennemføres som i forløbet med erhvervsuddannelse som adgangsvej. Herefter antager vi, at den faglærte opnår 2 års erhvervserfaring, før optagelse på adgangskursus til ingeniøruddannelsen af 1,5 års varighed. Vi antager at personen påbegynder videreuddannelse umiddelbart efter adgangskurset er fuldført, mens fuldførelsestiden er pba. de faktiske, gennemsnitlige fuldførelsestider. 3. Videre forløb: Livsforløbene bliver sammensat af tre komponenter; dels indkomst før uddannelse, under uddannelse og efter uddannelse. 3A - Gymnasiet som adgangsvej: Forløbene er bygget op omkring en person med den videregående uddannelse under alle tre komponenter. 3B - Erhvervsuddannelse som adgangsvej: Før uddannelse benyttes komponenten for byggefaglig erhvervsuddannelse. Under uddannelse benyttes først komponenten for en byggefaglig erhvervsuddannelse, dernæst komponenten for den videregående uddannelse. Efter uddannelse benyttes komponenten for den videregående uddannelse. 3C - Erhvervsuddannelse som adgangsvej med adgangskursus: De samme komponenter benyttes som for en erhvervsuddannelse som adgangsvej. Under adgangskurset til ingeniøruddannelsen benyttes komponenten for 1. år af den byggefaglige erhvervsuddannelse (grundforløbet). 3D - Erhvervsuddannelse med pause og adgangskursus: De samme komponenter benyttes som for en erhvervsuddannelse som adgangsvej med adgangskursus. Ifm. 2 års faglært erhvervserfaring benyttes komponenten for en byggefaglig erhvervsuddannet efter uddannelse. I de kontrafaktiske forløb, dvs. der, hvor man måler, hvad personen alternativt havde tjent som faglært, er konstrueret på samme vis med de samme komponenter som ovenfor men ud fra kontrolpersonerne, dvs. personer, der kun har en grundskoleuddannelse. Når vi fx ser på en person, der er faglært, så tager vi kontrolpersonerne til den faglærte med samme uddannelse. Vi har også kontrolpersoner for de i gangværende på såvel faglært som videregående niveau. Vi har fundet kontrolpersoner ved hjælp af propensity score matching, og der kan læses mere i boks 1 i hovedanalysen Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet, der blev offentliggjort på d. 7. juli For de, der er i gang med adgangskurset til ingeniøruddannelsen har vi brugt forløbet fra 1. år på erhvervsuddannelsen. Som kontrolforløb har vi brugt kontrolpersonerne til de, der var i gang med 1. år på erhvervsuddannelsen. 7 Studievejledningen på Adgangskurset hos DTU har oplyst, at læretiden på den faglærte uddannelse opfylder kravet om 2 års erhvervserfaring. 11
12 AE har i forbindelse med beregningerne været i kontakt med såvel Undervisningsministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet for samt forskellige studievejledninger på nogle af de institutioner, der udbyder uddannelserne. Herunder E-vejledningen, KVUC HF, DTU (ADK-vejledningen), KEA Københavns Erhvervsakademi samt EASJ Erhvervsakademi Sjælland. De 2 videregående uddannelser installatør og jordbrugsteknolog dækker en række uddannelser i AE-livsindkomstmodel. Her er nogle eksempler: Installatører: Teknonom, maskintekniker, automationsteknolog, plasttekniker, byggetekniker, elinstallatør, VVS-installatør m.m. Jordbrugsteknolog: Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker, gartneritekniker, fiskeriteknolog 12
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereOPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00
OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereSe hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereEkstra millioner at hente ved at uddanne sig
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men
Læs mereErhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden
Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereUddannelse er en guldrandet investering
Uddannelse er en guldrandet investering Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko, højere løn og alt i alt et liv med bedre forbrugsmuligheder. AE har analyseret livsindkomsten for knap 6 forskellige
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser
Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereVeje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Læs mereOffentlige omkostninger til uddannelse
Offentlige omkostninger til uddannelse Der er stor forskel på de offentlige omkostninger ved at give en uddannelse. En faglært uddannelse koster i gennemsnit 120.000 kr., mens en kort videregående uddannelse
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mere