GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Transkript

1 GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013

2 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Her til nåede vi!

3 5. Meningsdannende kommunikation Det fremmer elevers læring, når læreren og eleverne sammen kommunikerer om den personlige betydning af elevens læreprocesser og resultater. Indikatorer: Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål, der stimulerer eleverne til: at reflektere over det faglige indhold, at genkende sammenhænge fra tidligere undervisningssituationer Der arbejdes med feedback til og fra eleverne Eleverne inddrages løbende i samtaler om egen læring Jf. Meyer 2005

4 Feed-back har positiv effekt - men hvordan? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence Størst positiv effekt af feedback: personlig og konkret og rettet mod det faglige indhold når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår, hvor de fejler, misforstår, er uengagerede Hattie

5 Mere om feed back jf. John Hattie Feed up: Hvor skal jeg hen? Feed back på opgaven Synlige læringsmål Fokus på elevens forståelser og færdigheder Feed back: Hvor er jeg i læreprocessen? Feed forward: Hvad er næste skridt? Feed back på læreprocessen Feed back på succeskriterierne for målet Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål Feed back på selvreguleringen Øge elevens læringsmuligheder via brug af strategi Fremme selv-feed back giver dybere forståelse Inspireret af Preben Olund Kirkegaard 5

6 Feed up - Hvor skal jeg hen? Eks. på synlige læringsmål Konkrete faglige mål - et eksempel 4. klasse Det skal du lære om ADJEKTIVER Genkende adjektiver i tekster Vide hvilken funktion, de har Kunne gradbøje dem Kende forskel på neutrale og vurderende adjektiver 6

7 Feed Back - Hvor er jeg i læreprocessen? Eks på tydelige kriterier for god opgaveløsning Hvad gør en fremlæggelse god? 1. At man taler højt 2. At man forklarer, hvad man vil og i hvilken rækkefølge 3. At man bruger sine illustrationer 4. At man kun læser op, når man citerer 5.? 6. klasse 7

8 Feed forward - Hvad er næste skridt? Eks på præsentation af strategi Venn-diagram De tre bukke Bruse Guldlok Kun dyr Trold Fjeld Sæter Bro Elv 3 dyr Der var engang Snip, snap, snude En pige Skov Hus Senge Stol Bord Grød Fra: Gerd Fredheim: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier, Gyldendal

9 6. Metodemangfoldighed En flerhed af undervisningsformer og metoder fremmer elevers læring. Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når undervisningsformerne og metoderne varieres. Jf. Meyer 2005

10 7. Individuelle hensyn Alle elever gives chancen for at udvikle deres motoriske, intellektuelle, emotionelle og sociale potentiale Væk fra den fiktive gennemsnitselev! Indikatorer på individuel støttepraksis Eleverne arbejder med forskellige opgaver og kommer langt inden for rammerne af deres muligheder Alle elever opfordres til at tænke over deres individuelle fremgang Præstationsstærke elever har efter aftale med læreren både ret til og mulighed for at fravælge rutineprægede opgaver og i stedet arbejde med selvvalgt stof Alle elever er bekendt med, at der findes forskellige forventninger til deres præstationer. Jf. Meyer 2005

11 8. Intelligent træning Når der trænes med metoder, der er tilpasset indhold og formål øges udbytte og motivation. Indikatorer: Der trænes ofte og kortvarigt Eleverne har forstået, hvad de skal øve sig på og hvordan Læreren følger og giver feed back Der er differentierede træningsopgaver Der findes appellerende og selvforklarende øvematerialer. Materialerne muliggør en kontrol af udbyttet af læringen individuelt eller i par Jf. Meyer 2005

12 9. Transparente præstationsforventninger Lærerens tydelige forventninger til elevernes præstationer: Indikatorer: At gøre forventninger gennemskuelige indebærer at: give eleverne løbende tilbagemeldinger om deres fremskridt hyppigt og differentieret Læreren taler med eleverne om sine præstationsforventninger på en forståelig måde Eleverne er informerede om opgavernes sværhedsgrad eller arbejder med materialer, der er udformet på en måde, så de selv kan vurdere sværhedsgraden Jf. Meyer 2005

13 10. Stimulerende læremiljø Når klasse- og faglokalet fremviser: en god orden en funktionel og æstetisk (didaktisk!) indretning de nødvendige hjælpemidler (tavle, computer osv.) Således at lærere og elever gør rummet til deres let kan undervise og lære i rummet Jf. Meyer

14 To dynamiske bevægelser i udviklingen af undervisning Hvad skal børnene lave? Hvad skal børnene lære? Hvad har børnene lært? Hvad har børnene lært af? 14

15 DEN DIDAKTISKE 6-KANT Transparente præstationsforventninger Meningsgivende kommunikation Indholds -struktur Indholdsmæssig klarhed Klar struktur Stimulerende miljø Processtruktur Lokalestruktur Målstruktur Ægte læretid Metodemangfoldighed Læringsfremmende arbejdsklima Socialstruktur Handlingsstruktur Individuelle hensyn Intelligent træning 15

16 Referencer og forslag til litteratur Hartberg, Dobson og Gran (2012): Feedback I skolen, Dafolo Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo Nordenbo, S. E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark - Dansk oversættelse af sammenfatning, vurdering og konklusioner Linder, Anne. (2006). Relationskompetence. En guide til bedre samspil for professionelle omsorgsgivere og opdragere. anne-linderudgivelsen.pdf 16

17 Sumning 1. Hvilken grad af fælles forståelse af god undervisning har I på din skole? 2. Er der noget fra oplægget, du ville kunne bruge ift. at kvalificere denne forståelse? Mikael Axelsen 17