Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Transkript

1 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Sct. Georg gårdens vuggestue Dato: 29. marts 2012 kl Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan. At der foreligger en evaluering af fælles indsatsområder og målene for de 6 læreplanstemaer. Hvordan man kan se udmøntningen hvad er der sket konkret? Pædagogik Er der i den pæd. praksisplan beskrevet, hvordan målene for læreplanstemaerne omsættes i praksis? Ledelse Hvordan understøtter ledelsen i praksis det pædagogiske arbejde? Sct. Georg Gårdens(SGG) vuggestue har lavet en fin VP som beskriver, hvordan de arbejder med læreplanstemaerne. Louise Jeppesen(LJ) er ny leder hun startede 1. januar Et af hendes fokusområder det næste års tid er, at få personalet til at blive endnu tydeligere på at synliggøre, hvordan de arbejder med læreplanstemaerne. Som led i dette vil hun bl.a. sammen med personalet udarbejde et årshjul med alle læreplanstemaerne repræsenteret. Jeg ser flere eksempler på, hvordan målene bliver omsat til praksis: på tur i skoven og på legepladsen(natur og naturfænomener), selvhjulpenhed i garderoben(personlig udvikling), gymnastik og tumlastik(krop og bevægelse.) LJ er stadig i gang med at finde sig til rette i huset, men allerede nu har hun gjort sig flere tanker om, hvordan hun vil arbejde med at udvikle pædagogikken i huset. Det indebærer bl.a. at skabe en mere ensartethed i fagligheden på alle stuer. Til at begynde med har de taget fat i de pædagogiske rutiner som eksempelvis indkøring af nye børn. 1

2 Desuden har hun, I forbindelse med et kommende projekt i huset, udarbejdet en udførlig projektplan, som skal være med til at understøtte udviklingen af en fælles pædagogik i huset. LJ har, som noget af det første, haft MUS samtaler med alle personaler. Indretning Hvordan er der fokus på læringsmiljøer? Afspejler det sig i indretningen og hvordan ses det? I SGG vuggestue er de i gang med at tænke læreplanstemaerne ind i indretningen af rummene. Eksempelvis har de indrettet fællesrummet med musikinstrumenter, madrasser og puder, så det nu er blevet rum til musik og bevægelse. Ligeledes har de lavet et tidligere personalerum om til et kreativt værksted. De enkelte stuer er indrettet forholdsvis ens. LJ fortæller, at de har indrettet sig på den måde, så alle stuer kan tilbyde nogenlunde samme udfordringer for dem som har brug for trygge genkendelige rammer og derfor ikke bevæger sig udenfor stuerne. Samtidig skal der være mulighed for andre udfordringer for de større eller mere udadvendte børn, og dette tilgodeser de ved at indrette fælles værksteder/læringsrum. Jeg anbefaler, at de på stuerne tænker i rumopdeling, alt legetøj ned i børnehøjde og mærkater på kasserne, så børnene kan se, hvad der er i dem. Altså en større tydelighed for børnene i forhold til hvad og hvordan de kan bruge rummene i rummet, enkelhed og overskuelighed. Ligeledes anbefaler jeg, at personalet tager en snak om, hvor meget legetøj de skal have på hver stue, samt hvad målet er med det de har. Lige nu har de rigtig meget her vil jeg foreslå, man i stedet tænker "lidt men godt" og evt. tager noget væk i en periode. Organisering Hvordan organiseres det pædagogiske I SGG er de gode til at arbejde på tværs af stuerne og dele sig op i mindre grupper. De låner bl.a. gymnastiksalen en gang om 2

3 arbejde? ugen, hvor alle de store børn på tværs af stuerne deltager. Da jeg er på besøg, er en gruppe af de mindste børn på en stue i gang med sansemotorik, mens de andre er på tur og i gymnastiksalen. Hele huset skal i gang med et længerevarende projekt om dyr og natur, og LJ er netop ved at lægge sidste hånd på en projektbeskrivelse, hvor mål, succeskriterier mv. for projektet er skrevet ind. Trivsel (børn og ansatte) Hvordan er det relationelle samspil herunder sproget og det inkluderende fokus? Pædagogiske aktiviteter Hvad foregår der i børnehuset? Jeg bliver mødt af positive børn og personale, da jeg ankommer til huset. Der er gang i nogle gode og alderssvarende aktiviteter, og jeg ser eksempler på voksne som med glæde og engagement arbejder med børnene - eksempelvis to personaler som i garderoben på en god og anerkendende måde opmuntrer børnene til selv at tage overtøjet af. Det er dog min oplevelse, at man generelt i huset kunne have glæde af forsat at arbejde med den anerkendende kommunikation som f.eks. at være opmærksom på børnenes initiativer og justere sig efter dem, sætte ord på det som børnene siger med deres kropssprog, tilbyde alternativer til et nej mv. Da jeg er på besøg, er der både gang i planlagte og spontane aktiviteter. De store er til gymnastik, og på en stue er de mindste i gang med sansemotorik. En gruppe børn og voksne er spontant taget på en lille skovtur, og en anden gruppe børn og voksne er på legepladsen for at nyde det gode forårsvejr. Mht. til læring i rutinerne ser jeg som sagt en meget fin situation i garderoben. Mht. spisning vil det være en god ide i disse situationer i langt højere grad at tænke selvhjulpenhed og læring ind. LJ fortæller, at det netop er et emne som en af pædagogerne har taget op, så hele huset 3

4 skal nu fremadrettet til at arbejde med helt nye rutiner omkring måltidet. Særligt tema for det planlagte pæd. tilsyn i 2012 Hvad kan faktisk ses/konstateres i forhold til dokumentation og evaluering i børnehusene? Pædagogisk dokumentation, faglig refleksion og evaluering/ansatte Pædagogisk dokumentation til forældre Pædagogisk dokumentation udarbejdet af børnene Huset anvender ikke nogen bestemt dokumentations- eller evalueringsmetode. LJ kommer fra en kommune, hvor der er blevet anvendt Henrik Larsens "Den logiske model" til dokumentation og evaluering. Den model vil hun arbejde med at få indført i SGG. I forbindelse med det kommende projekt "Dyr og natur" skal en del af dokumentationen, udover dagbog og billeddokumentation, bestå af løbende udstillinger. Evalueringen af projektet vil som tidligere beskrevet blive en model, hvor både mål, succeskriterier, tegn på læring mv. er beskrevet inden, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt. Det er endnu ikke blevet besluttet, hvilken form for dokumentation der skal ligge til grund for evalueringen. Børneruden er godt i gang personalet skriver dagbog og bruger også Børneruden til fotodokumentation. Det næste huset skal i gang med er, at få lagt planlagte aktiviteter og projektbeskrivelser ind på Børneruden Der hænger dokumentation i form af fotos, men de er af ældre dato, så jeg foreslår, at man arbejder med at udskifte dem løbende og samtidig sætte alt dokumentation som er relevant for børnene ned i børnehøjde. Alle stuer har været i gang med at lave påsketing i anledning af den kommende højtid. Påskeklip og karse er noget af det jeg bl.a. ser. Konklusion SGG vuggestue virker som et hus der i øjeblikket, bl.a. i kraft af en nyansat leder, er inde i en spændende udvikling med fokus på at ensarte og højne pædagogikken i huset. 4

5 Hvad er børnehuset særlig god til: Personalet er gode til at organisere sig i mindre grupper og på tværs af stuerne. Det er også en vuggestue med god fokus på udeliv og bevægelse. Hvor skal børnehuset arbejde med forbedringer: Personalet skal forsat have fokus på at arbejde med børneperspektivet, den måde de voksne møder børnene på samt børnenes selvhjulpenhed. I forhold til indretning skal legetøjet ned i børnehøjde, og der skal laves tydeligere læringsmiljøer på hver enkelt stue, så det er tydeligt for børnene, hvad de forskellige rum i rummet kan bruges til. 5