Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Transkript

1 Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

2 Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn på al banetrafik statslig og regional Betjeningsmuligheder i fokus på tværs af organisering Udnytte det vi har eller kommer Et udspil til samarbejde og udvikling

3 Vision for banetrafikken i Region Sjælland Baggrund for visionen Mobilitet er afgørende for borgerne i Region Sjælland Trængselsproblemer på vejene (og på skinnerne!) Banetrafik kan give høj og bæredygtigt mobilitet Hvor en vision lige nu Markante baneinvesteringer i Østdanmark skal udnyttes Politisk fokus på grøn transport og mobilitet Positive erfaringer fra R-net og bybussystemer De statslige trafikkøbskontrakter udløber i 2014 Hvad består visionen af En vision ikke en fysisk plan Peger på oplagte muligheder Investeringsfri

4 Overordnede visioner for banetrafikken i Region Sjælland 1. Højt og ensartet betjeningsniveau i hele regionen 2. Sammenhængen mellem de statslige og regionale baner skal udnyttes 3. Sammenhængende kollektiv trafik ingen kunstige barrierer 4. Direkte og hurtige forbindelser til hovedstaden maks. 1 time er målet 5. Høj frekvens minimum ½ times drift 6. Hurtige og attraktive nationale og internationale forbindelser 7. Moderne og attraktiv befordring 8. Transporttiden skal udnyttes og tilbyde ekstra værdi 9. Tilgængelig og gode skiftemuligheder (Parker & Rejs) 10. Stationerne skal udnyttes i byudviklingen

5 Banerne i Region Sjælland

6 Nordvest Direkte tog Nykøbing Sjælland Hovedstaden ½-times drift Kalundborg - Holbæk

7 Vest Gode (pendlings-) forbindelser til Fyn/Odense Direkte forbindelse til det østjyske bybånd/odense

8 Øst Østbanen via Lillesyd til Roskilde og måske hovedstaden (Direkte tog fra Lillesyd via ny bane over Køge N til hovedstaden)

9 Syd Direkte tog Nakskov Hovedstaden Hurtige regionaltog mod Tyskland med flere stop i Region Sjælland Direkte tog med højere hastighed mod Tyskland med et stop i Region Sjælland Højest 2½ time København Hamborg Genetablering af station omkring Holeby

10 Fælles for områderne Mere direkte banebetjening af Kastrup Lufthavn fra Region Sjælland

11 STATUS Stor politisk interesse Generel positiv interesse Vi kunne ønske os det praktiske gik hurtigere : Den statslige trafikplan Fælles udredningsarbejde i samarbejde med Transportministeriet Samarbejdet mellem region og kommuner synes kommet for at blive

12 Resultater fra etableringen af R-nettet R-nettet er baseret på en for Sjælland høj frekvens og et bredt betjeningstidsrum: ½ times-drift hverdage Time-drift aften og weekends R-nettet består af både busruter og lokalbaner, hvilket er unikt. R-nettet er søgt afpasset med den statslige banebetjening, så der er gode korrespondancer ved stationerne. Efter etableringen af R-nettet startede i Region Sjælland, er konceptet blevet udbredt til den nordlige del af Region Hovedstaden.

13 Resultater fra etableringen af R-nettet R-nettet har tiltrukket 906 tusinde flere passagerer. Dette svarer til en stigning på 15 %. En øgning af frekvensen på en rute til R-net standard er skønnet til på selve ruten, at resultere i en passagerstigning på 38% i gennemsnit for busruterne og 11 % for banerne.

14 Små initiativer til udvikling af den kollektive trafik. Togdrift i Nordjylland Samtænkningsprojektet Registrering af passagerstrømme

15 Oktober 2012

16 September 2012

17 Overtagelse af regional togkørsel fra DSB fra december 2015

18 Betjeningsmodel. Driftsforbedringer: 9 lyntog til Frederikshavn hver dag NJBA overtager udførslen af resten af DSBs kørsel i vendsyssel samt nærbanen. Det bliver 1,05 mio. togkm af DSBs kørsel Kørselsomfanget udvides til ca. 1,4 mio. togkm 30 minutters drift. 120 km/t

19 Nuværende betjening Fremtidens betjening IC tog (DSB) Lyntog (DSB) Lokal tog Nærbane IC tog (DSB) IC tog (DSB) Lyntog (DSB/NJBA) Regionaltog (NJBA) Nærbane +35% +11% +25% +31%

20 Økonomisk model Markant forskel på DSB s og NJBA s km.pris muliggør markante forbedringer og udvidelser af driften og samtidige besparelser for staten. Region Nordjylland kompenseres for opgaven af Transportministeriet Fast grundbetaling samt yderligere betaling for hver km. der overtages. Jo mere der overtages, jo flere ressourcer er der til forbedringer. Herud over passagerindtægter

21 Betjeningsmodel, økonomi: Basismodel (lyntogsskifte til NJBA tog hver anden time i Aalborg) Staten betaler Region Nordjylland 44 mio. kr årligt Hertil kommer indtægter fra passagerindtægter på 23 mio. kr.årligt? Regionen har det økonomiske risici

22 Infrastruktur

23 Betjeningsmodel, Infrastrukturforbedringer: Der afskaffes mindst 8-9 nye tog Infrastrukturforbedringer bør ske inden 2016 Der udarbejdes en Nordjyllandspakke Nye krydsningsstrækninger forbedrer hastighed og sikrer regularitet. Hurtigere indkørsel på stationerne Ny station oprettes i Hjørring Øst, og Hirtshals ombygges.

24 Pris: perron og lys 3-6. mio. P-plads, stier, bro:?. 11

25 Tælling af passagerstrømme med registrering af BlueTooth og WiFi

26 BlipTrack - noder

27 IC tog (DSB) IC tog (DSB) Lyntog (DSB/NJBA) Regionaltog (NJBA) Nærbane X x 10 stationer +35% X X X +11% +25% X X X +31% X X X

28 Registrering Opsamler alle BT og WIFI koder Anvender kun koder der er fundet mindst på to stationer Beregner rejsetider Visualiserer resultaterne

29

30 Udfordring: fejlreristreringer

31 Anvendelse Beregne antal skift på stationer Beregne rejsetider Vise retningsfordelinger Grundlag for fordeling af indtægter Effekt at tiltag Fx gratis kørsel i Vendsyssel i september

32 Skifte i Hjøring, Eftermiddag Hirtshalsbanen til DSB ukorrigeret - korrigeret 100% Hirtshals 14,5% 17,4% Aalborg Hjørring st. Frederikshavn 79,7% 5,8% 75,6% 7,0%

33 Skifte i Hjøring, Eftermiddag Hirtshalsbanen til DSB, Beregnede passagertal Tælling

34 Trafik fra Tornby mod syd

35 22

36 Højere kvalitet for få midler i kollektiv trafik Fokus på kunden: Et samlet online informationssystem - der også virker ved uforudsete hændelser Et enkelt billetsystem En forståelig takststruktur (der tiltrækker bilister) Bedre sammenhæng: Et samlet system (få kunderne hurtigst derhen hvor de skal) Bedre samspil med bil og cykel Fælles strategisk planlægning af den kollektive trafik (og gerne biltrafik) Bedre videnopsamling om kollektiv trafik Bedre stationer og terminaler En sektormyndighed for kollektiv trafik

37 Hvilke effekter har de mindre tiltag og hvor dyre er de? Erfaringer fra Trængselskommissionen Trafikdage, 27. august 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte 1 Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER

38 Intro Baggrund + Incentive gennemførte i foråret en screening af Trængselskommissionens idékatalog tiltag Grundlag + Eksisterende viden + Trængselskommissionens baggrundsmateriale + Eksempelberegninger 2

39 Dyrt i forhold til hvad? Effekt på trængsel, miljø og klima blev vurderet i forhold til det offentliges omkostninger 3

40 Er de små projekter bedre? Målt på samfundsøkonomisk afkast Kan man måle det sådan? Andel projekter 0% 20% 40% 60% 80% 100% Store Mellem Afkast >10% Afkast 5-10% Afkast 0-5% Afkast <0% Små 4

41 Er de små projekter bedre? Målt på effekt på trængsel pr. offentlig kr. Andel projekter 0% 20% 40% 60% 80% 100% Store Mellem Høj effekt Middel effekt Lav effekt Negativ effekt Små 5

42 Hvilke typer projekter giver højt afkast? Eksempler på små og mellemstore projekter 1) Bedre udnyttelse af de eksisterende veje + Rampedosering (udvalgte steder) + Optimering af signaler + Kørsel i nødspor (udvalgte steder) 2) Cykeltiltag + Cykelinfrastruktur + Kampagner 3) Kollektive trafik + Stationer og (travle) busstoppesteder + Sammenhæng mellem cykler og kollektiv transport 6

43 Hvad sikrer højt afkast på projekter i den kollektive trafik? + Fokus på sammenhæng + Knudepunkter + Cykler og kollektiv trafik + Investeringer, hvor der er store rejsestrømme + Omkostningsfokus 7