Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Transkript

1 Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

2 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens opbygning HVAD ER EN UNDERRETNING - HVORNÅR SKAL DER UNDERRETTES? Hvad er en underretning?... 5 Hvornår skal der underrettes?... 5 Reglerne for tavshedspligt og underretningspligt... 6 Din egen afklaring og grundlaget for underretningen UNDERRETNINGSGUIDE FOR AKUTTE UNDERRETNINGER SEKSUELLE OVERGREB OG GROV VOLD Forløbet for den akutte underetning... 9 Særlig procedure, når mistanken retter sig mod en ansat UNDERRETNINGSGUIDE FOR UNDERRETNINGER Forløbet for underetninger UNDERRETNINGSGUIDE 2

3 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indledning Når der opstår bekymring for et barn eller en ung, er det afgørende at reagere og alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på ikke at trives. Og netop de omsorgspersoner, der i hverdagen er tæt på børnene og de unge kan sikre, at der sættes ind med den relevante hjælp så barnet eller den unge dermed får øget sine muligheder for en positiv udvikling. Denne underretningsguide er udarbejdet som et redskab til dig, der som medarbejder eller leder arbejder med Furesøs børn og unge i fx vores skoler, institutioner, dagpleje, sundhedspleje mv. Guiden tager udgangspunkt i den situation, hvor du bliver ekstra opmærksom og professionelt bekymret, og er nødt til at overveje om, der er brug for, at du afgiver en underretning til Familierådgivningen. UNDERRETNINGSGUIDE 3

4 Afhængigt af situationen og bekymringens karakter, vil der være forskellige relevante handleveje. - I nogle situationer kan et behov for hjælp løses direkte i et samarbejde mellem forældrene og institution, skole, PPR og Forebyggelse. Og her er der ikke brug for en underretning. - I andre situationer kan du/i henvise familien til selv at søge hjælp i Familierådgivningen, Furesø Kommune. - Og i andre tilfælde igen er din bekymring af en sådan karakter, at du og/eller din leder er nødt til at lave en underretning til Familierådgivningen. Som udgangspunkt skal du altid tale med din leder om din bekymring og afklare, hvad I skal gøre. - Og er du i tvivl om, hvad du kan, skal eller må gøre, er der altid mulighed for at kontakte Familierådgivningen for at tale om bekymringen og drøfte hvilke initiativer, der bør tages. En sådan henvendelse kan være anonymiseret. Underretningsguidens opbygning Det er altid vigtigt, at du lytter til din egen bekymring og tager den alvorligt. Intentionen er, at underretningsguiden skal give nem adgang til de informationer, du som ansat har brug for i en situation, hvor der kan være behov for en underretning. Guiden består i flere afsnit, der skridt for skridt beskriver: Hvilke overvejelser I kan eller skal gøre jer i forhold til om, der er brug for en underretning; Hvad I selv skal gøre i forbindelse med underretningen; Og hvad der sker efter I har underrettet. Guiden kan bruges både til opslag, hvor de enkelte afsnit læses enkeltvis eller som en samlet beskrivelse af retningslinjerne og arbejdsgangen for en underretning. Guiden kan altid findes i en elektronisk version på FureNet (kommunens intranet), som løbende vil blive opdateret, hvis der sker ændringer i fremgangsmåden eller lovgivningen omkring underretninger. Alle institutioner og skoler vil få udleveret et fysisk eksemplar af underretningsguiden i sommeren Lederen på den enkelte arbejdsplads er ansvarlig for, at medarbejderne altid har adgang til en opdateret version af underretningsguiden. UNDERRETNINGSGUIDE 4

5 2. HVAD ER EN UNDERRETNING - HVORNÅR SKAL DER UNDERRETTES? Hvad er en underretning? Underretningen er den måde, hvorpå Familierådgivningen gøres opmærksom på, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for en særlig foranstaltning efter serviceloven. Det fremgår af serviceloven, at alle der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommune, hvis de under udøvelsen af tjenesten for kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Hvornår skal der underrettes? I dit daglige arbejde og kontakt med børn eller unge er du ud fra din faglige viden og indsigt opmærksom på, hvornår et barn ikke trives, og det er altid vigtigt, at du tager din egen bekymring alvorligt. Børn og unge kan udvise en række forskellige symptomer, tegn og adfærdsmønstre, som giver anledning til bekymring. Graden af påvirkning hos det enkelte barn eller den unge afhænger af alder, varighed, arten og hyppigheden af fx eventuelle overgreb, relationen til den/de voksne, og resurser hos barnet selv og i dets netværk. Som fagperson har du ifølge lovgningen en skærpet underretningspligt, som betyder, at du skal underrette Familierådgivningen, hvis du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver dig en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for en særlig indsats, der ligger udover de muligheder for støtte, I kan hente i PPR og Forebyggelse. UNDERRETNINGSGUIDE 5

6 Reglerne for tavshedspligt og underretningspligt I boksene beskrives kort reglerne for tavshedspligt og underretningspligt, og hvordan der skelnes mellem akutte situationer, hvor du skal underrette straks fordi situationen betragtes som akut, og situationer, hvor du skal underrette, men kan følge de almindelige arbejdsgange for en underretning. Husk at du som fagperson har skærpet underretningspligt Fagpersoner ansat på børne- og ungeområdet har en såkaldt skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Den skærpede underretningspligt er en personlig pligt, som betyder, at du har pligt til at foretage en underretning, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge. Enhver fagperson er således ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring og har et selvstændigt underretningsansvar. - Og underretningspligten går forud for tavshedspligten Som hovedregel har offentligt ansatte og personer, der arbejder i offentlige erhverv, tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til en anden forvaltningsmyndighed. Det drejer sig fx om oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende. Lovgivningen siger imidlertid også, at din underretningspligt i forbindelse med børn går forud for forældrenes ønske om at holde fortrolige og private oplysninger hemmelige. Står du i en situation, hvor du har pligt til at underrette, skal du derfor oplyse forældrene om denne pligt, og så vidt muligt skal underretningen ske med tæt inddragelse af forældrene. UNDERRETNINGSGUIDE 6

7 Sager, hvor der straks skal ske underretning - og hvor situationen betragtes som AKUT Grov fysisk vold og mishandling Seksuelt overgreb og der skal tages forholdsregler ift. ikke at informere forældrene Når underretningen går på mistanke om seksuelle overgreb eller grov vold begået af en forælder har det vist sig, at politiets efterforskning kan blive skadet, hvis forældrene bliver bekendt med underretningen og får mulighed for at påvirke eller true barnet eller den unge. I disse situationer må I ikke informere forældrene, før I kontakter Familierådgivningen for at afgive en underretning. Læs mere i afsnit 3 om, hvad I skal gøre, når I har brug for at underrette om akutte situationer. Sager, hvor der skal ske underretning Fx: Ikke alderssvarende udvikling og tegn på mistrivsel Åbenbare tegn på begyndende fejludvikling Fysisk/psykiske forsømte Bekymrende ændringer i adfærd og hvor I skal sikre et tidligt samarbejde med forældrene Det kan være svært at fortælle forældrene, at I er så bekymrede for deres barn, at I vil underrette Familierådgivningen. Det er imidlertid vigtigt for det videre samarbejde, at forældrene får mulighed for at forstå, hvorfor I er bekymrede, og at de oplever selv at kunne være del af de tiltag, der skal ske. Derfor skal I gerne før og senest samtidig med, at I sender underretningen informere forældrene. Der kan dog være situationer, hvor forældrene ikke ønsker at samarbejde, og hvor du alligevel er nødt til at sende en underretning. Læs mere i afsnit 4 om, hvad I skal gøre ved denne type underretninger. I underretningsguidens næste afsnit 3 og 4 er beskrevet, hvad der skal gøres i forbindelse med en underretning: - Underretningsguiden, for akutte situationer vedr. seksuelle overgreb eller grov vold, hvor der skal ske underretninger straks. og Vær opmærksom på, at I i de akutte situationer skal tage særlige forholdsregler i forhold til ikke at informere forældrene om underretningen, hvilket ellers i alle andre tilfælde vægtes højt. - Underretningsguiden, for andre typer af underretninger, som ikke er akutte underretnings- og sagsforløb. UNDERRETNINGSGUIDE 7

8 Din egen afklaring og grundlaget for underretningen I vurderingen af om situationen er af en sådan karakter, at der er brug for en underretning, er det vigtigt at du og din leder overvejer hvilken type af indtryk og viden bekymringen for barnet eller den unge bygger på. Nedenstående skelnen mellem Bekymring Mistanke Konkret viden kan tjene som en guideline i din egen afklaring af hvilken type indtryk eller viden, der ligger til grund for din overvejelse af, om der er brug for en underretning. Bekymring fornemmelsen af at der måske er noget galt En bekymring er en diffus oplevelse af, at noget er galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet i en periode og evt. samtale med forældrene. - Her er der i første omgang ikke behov for en underretning. Undtagelser herfra er bekymring for om forældrene eller andre - begår overgreb (fysisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. - Her følges Underretningsguide for akutte underretninger Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller et andet barn. Mistanken kan formuleres f.eks. på baggrund af observation af barnet, barnets adfærd, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller viden, man har erhvervet sig på anden vis. Det kan også være mistanke om adfærd hos forældrene der giver grundlag for bekymring for forældrekompetencen. Eksempelvis forældre der i større eller mindre omfang har et misbrug, der har problemer med forpligtende omsorgsevne, ved mangel på empati, tilsidesætter egne behov frem for barnets, vold i familien og svagt begavede forældre. - Afhængigt af mistankens karakter skal I følge enten Underretningsguide for akutte situationer eller Underretningsguide for andre typer underretninger Konkret viden Konkret viden om, at et konkret barn har været udsat for en faktisk handling i form af et overgreb, fysisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Den konkrete viden kan komme fra direkte udsagn fra barnet, andre der har set eller hørt om hændelsen. Ved tvivl kontakt altid Familierådgivningen for råd og vejledning. Konkret viden skal i alle tilfælde beskrives i underretningen. I de nævnte situationer, hvor der er tale om fysisk eller seksuelt overgreb skal I altid følge - Underretningsguide for akutte underretninger UNDERRETNINGSGUIDE 8

9 3. UNDERRETNINGSGUIDE FOR AKUTTE UNDERRETNINGER SEKSUELLE OVERGREB OG GROV VOLD Situationen betragtes som akut, når der er tale om seksuelle overgreb eller grov vold mod barnet eller den unge. I disse tilfælde skal I altid med det samme foretage en underretning ved at kontakte Familierådgivningen. Mistanken om overgreb kan være rettet mod en forælder eller anden voksen, mod et andet barn eller ung under 18 år, eller mod en ansat i barnets institution eller skole. Forældresamarbejdet vægtes generelt meget højt og det er vigtigt, at der så tidligt som muligt indledes et samarbejde med forældrene. I skal dog være opmærksomme på, at der afhængigt af hvem mistanken er rettet mod, er forskellige retningslinjer I skal følge. - Og det kan være nødvendigt at tage særlige forholdsregler i forhold til ikke at inddrage og videregive information til den person, mistanken er rettet mod. På de næste sider er skitseret, hvad I skal gøre og hvad der sker, når der er behov for at underrette om en akut situation, hvor barnet eller den unge udsættes for seksuelle overgreb eller grov vold. Forløbet for den akutte underretning 1. I er bekymret for om barnet/den unge er udsat for grov vold eller seksuelle overgreb Medarbejder drøfter situationen med daglig leder, der noterer oplysningerne (Hvem, hvad, hvornår, hvordan) NB: Hvis mistanken retter sig mod en leder, skal medarbejderen selv kontakte områdeleder eller chef for området. Daglig leder orienterer sin områdeleder/overordnede leder/ skolelederen. 2. I kontakter Familierådgivningen for at afgive jeres underretning Daglig leder/medarbejder kontakter familierådgivningen for at drøfte mistanken og afgive jeres underretning. I jeres første kontakt med Familierådgivningen aftaler I forløbet for den videre kontakt til forældre og barn. Når I har afgivet jeres underretning har Familierådgivningen ansvaret for at beslutte de næste skridt, det er derfor vigtigt, at I afvente tilbagemelding fra Familierådgivningen før I foretager jer yderligere. Opstår der akutte og alvorlige problemer i en familie - som fx vold eller et seksuelt overgreb uden for Familierådgivningens normale åbningstid kan den sociale døgnvagt altid kontaktes ved henvendelse til Nordsjællands Politi på telefon: 114. UNDERRETNINGSGUIDE 9

10 3. I modtager en kvittering for underretningen men bliver ikke direkte part i sagen Daglig leder modtager indenfor 6 dage en kvittering for at underretningen er modtaget. I kvitteringen står hvilken rådgiver, der har ansvaret for familiens sag. Du/I bliver ikke part i sagen, fordi du/i ikke er en del af familien og ikke har del i forældremyndigheden Men der kan være behov for yderligere oplysninger fra din/jeres side, og oftest vil I i institiutionen/skolen være centrale parter i den videre afdækning og undersøgelse. 4. Politianmeldelse foretages af Familierådgivningen Når du har afgivet din underretning, har Familierådgivningen ansvaret for at beslutte om der skal rettes kontakt til politiet og i de aktuelle tilfælde, vedr. seksuelle overgreb er der aftalt en klar fremgangsmåde mellem Familierådgivningen og politiet. Herunder gælder, at - Det er alene politiet, der afgør hvorvidt der i den enkelte sag kan rejses tiltale overfor den person, der mistænkes for at udsætte barnet eller den unge for grov vold eller seksuelt overgreb. - Der af hensyn til politiets efterforskning ikke umiddelbart kan iværksættes behandling til barnet eller den unge før politiet har givet tilladelse til det. Politianmeldelse af andre end Furesø Kommune. Hvis en mistanke politianmeldes af andre end Furesø Kommune, behandles sagen efter samme retningslinjer og samme forløb, så snart kommunen er orienteret. 5. Kontakten til barn og forældre Forældresamarbejdet vægtes generelt meget højt og det er vigtigt, at der så tidligt som muligt indledes et samarbejde med forældrene, og at de kender til og så vidt muligt er indforstået med underretningen. I jeres første kontakt med Familierådgivningen om underretningen aftaler I forløbet for den videre kontakt til forældre og barn. Når mistanken er rettet mod en forælder eller anden voksen i barnets nære familie eller omgangskreds Når Vær mistanken opmærksom er på, rettet at børn mod er en naturligt ansat i loyale Furesø over Kommune for deres forældre. Børn oplever det som Hvornår værende samtaler i deres med interesse, forældrene at familiekonflikter i disse tilfælde! bliver holdt hemmelige. Barnet vil oftest sætte + det, henvis han/hun til særligt oplever forløb som som familiens beskrives tarv, nedenfor over eget?? behov for beskyttelse. I de akutte situationer vil det typisk være Familierådgivningen, der i første omgang overtager ansvaret for at vurdere om og hvornår - forældrene skal informeres. I situationer hvor der er mistanke om, at en forælder begår overgreb mod barnet, kan politiets eventuelle efterforskning skades, fordi forældrene har mulighed for at true eller påvirke barnet eller den unge, så snart de er bekendt med underretningen. UNDERRETNINGSGUIDE 10

11 Når mistanken er rettet mod en ansat i Furesø Kommune Hvordan og om den ansatte skal inddrages og orienteres om mistanken kræver mange overvejelser i det enkelte tilfælde. Det er nødvendigt nøje at vurdere hvordan I kan vise hensyn til og respekt for den medarbejder, der er mistænkt og anklaget men ikke dømt. Læs mere i afsnit 4 om den særlige procedure i situationer hvor mistanken om overgreb er rettet mod en ansat. 6. Familierådgivningen har ansvaret for og planlægger det videre forløb På baggrund af underretningen foretager Familierådgivningen en vurdering af om, der skal startes en social sag op i Familierådgivningen. Formålet er at afdække om der er behov for foranstaltninger efter serviceloven. Her skal rådgiveren som det første udarbejde en 50-undersøgelse for, at der kan iværksættes foranstaltninger til barnet/ den unge og familien. I den forbindelse vil du/i typisk blive bedt om yderligere, uddybende oplysninger om barnet/ den unge. Undersøgelsesforløbet vil typisk strække sig over 2-4 måneder. På baggrund af undersøgelsen opstiller rådgiveren sammen med familien nogle klare mål for, hvad der skal ske, og for hvad er gerne skal komme ud af indsatsen med henblik på, at der ikke længere vil være bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. En underretning vil som regel føre til et samarbejde mellem rådgiveren, forældrene og de fagpersoner, der kan støtte barnet/den unge bedst i hverdagen. Formålet med samarbejdet vil være at ændre de forhold i barnet/den unges hverdag, der giver anledning til bekymring. 7. Hvad gør du/i mens undersøgelsen pågår Hvis du/i vurderer at barnet/den unge i denne periode får det dårligere er det altid vigtigt, at du kontakter rådgiveren. Jeres bekymring ophører naturligvis ikke ved, at I har sendt underretningen, og I vil naturligt opleve et behov for at vide, hvad der sker. Rådgiveren vil forsøge at få forældrenes og barnet/den unges samtykke til at inddrage/ orientere andre samarbejdspartnere. Hvis familien ikke giver dette samtykke til det må rådgiveren dog ikke oplyse jer om, hvad der sker i sagen eller hvilke tiltag, der iværksættes. Hvis I er i tvivl om hvad I selv skal gøre mens der undersøges, er I altid velkomne til at kontakte rådgiveren for at få rådgivning og vejledning omkring jeres rolle og egne tiltag i forløbet. UNDERRETNINGSGUIDE 11

12 8. Indsatsen starter op evt. i samarbejde med jer Hjælpeforstaltninger efter serviceloven kan iværksættes, når undersøgelsen er slut. Resultatet af undersøgelsen vil ofte medføre, at der iværksættes nogle særlige hjælpeforanstaltninger efter serviceloven. Det kan fx være en familierådgiver, der har til opgave at undersøge og støtte forældrenes omsorgskompetence, give familiebehandling eller rådgivning og vejledning til barnet eller den unge. Det kan også være andre foranstaltninger i form af observation og støtte til forældrene og børn på døgninstitution, personlig rådgiver, kontaktperson, aflastningsfamilie, eller anbringelse uden for eget hjem Det afgørende for valget af foranstaltning er, at den vurderes at være tilstrækkelig for at sikre barnets trivsel og udvikling. 9. Hvis sagen lukkes på trods af din/jeres bekymring Der kan opstå situationer hvor forældrene ikke ønsker at tage imod de tilbud om foranstaltninger som gives, og hvor der lovgivningsmæssigt ikke er grundlag for at iværksætte tvangsmæssige foranstaltninger. Her er Familierådgivningen nødt til at lukke en sag på trods af din bekymring. I vil i skolen eller institutionen altid blive orienteret, hvis dette er tilfældet. I disse sager kan Familierådgivningen først tage en sag op og handle igen, når der er modtaget en ny underretning. UNDERRETNINGSGUIDE 12

13 Særlig procedure, når mistanken retter sig mod en ansat Kontakt Familierådgivningen, som det første I står her overfor et dilemma, hvor I personalepolitisk skal behandle medarbejderen korrekt og etisk og samtidig skal tage hensyn til politiets efterforskning, hvor der kan være behov for at mørklægge sagen. Familierådgivningen vil i det enkelte tilfælde hjælpe jer til at finde ud af hvad der er behov for at gøre i forhold til kontakten til medarbejderen. Og forløbet vil samtidig afhænge af, hvorvidt der findes grundlag for en politianmeldelse. Intern procedure i Familierådgivningen, når mistanken er rettet mod en ansat Hvis grundlag for politianmeldelse Velfærdsdirektøren har ansvaret for at kontakte politiet. Velfærdsdirektøren informerer lederen af Familierådgivningen om politianmeldelsen. Det aftales med Politiet, Personaleafdelingen og skoleleder/områdeleder og daglig leder hvornår og hvordan den ansatte orienteres og af hvem. Fritagelse fra tjeneste sker som udgangspunkt og i samråd med Personaleafdelingen på et møde mellem skoleleder/områdeleder, daglig leder, centerchefen og den ansatte. Den faglige organisation skal inddrages, hvis ansatte ønsker det. Centerchefen indkalder til mødet. Personaleafdelingen sikrer, at den ansatte tilbydes krisehjælp. Den mistænkte orienteres om mulighederne for at få støtte til sig selv og sin familie gennem social- og sundhedsforvaltningen i vedkommendes bopælskommune. Kontakt til øvrige ansatte på arbejdspladsen Ved orienteringer til tredjepart skal I altid være opmærksom på jeres tavshedspligt. Familierådgivningen vurderer i den enkelte sag, i samråd med personaleafdelingen, om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere det øvrige personale. Orienteringen må tidligst ske efter den ansatte er orienteret om politianmeldelsen. Daglig leder skal orientere personalet om støttemuligheder hos leder, forvaltning og tillidsmand. Orientering til andre forældre og bestyrelsen Ved orienteringer til tredjepart skal I altid være opmærksom på jeres tavshedspligt. Familierådgivningen vurderer i den enkelte sag om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere andre forældre og bestyrelsen. Ved orientering af forældre indkalder Familierådgivningen i samarbejde med institutionen/skolen til orienteringsmøde. Det skal overvejes om forældre som tidligere har haft børn i institutionen skal indkaldes til orienteringsmødet. Mødets indhold og tidspunkt kan fastsættes i samarbejde med politiet. Hvis der IKKE findes grundlag for politianmeldelse Hvis der ikke findes grundlag for en politianmeldelse, har Familierådgivningen ansvaret for at informere relevante parter og formidle eventuel hjælp til at håndtere situationen fremadrettet. UNDERRETNINGSGUIDE 13

14 Den ansattes daglig leder vejleder om hjælp og støtte gennem arbejdsplads, fagforening m.v. Der skal desuden orienteres om retten til en bisidder. Daglig leder skal orientere medarbejderen om muligheder for krisehjælp. Den daglige leder kan rekvirere hjælp i Familierådgivningen i form af fx psykologbistand. Sagen afsluttes Ved domfældelse tager centerchefen kontakt til leder og personaleafdelingen og drøfter den ansattes arbejds- og ansættelsesforhold. Hvis den ansatte frifindes eller sagen frafaldes, afholder områdelederen møde med leder og den ansatte om eventuel genoptagelse af arbejdet. Skoledeleder/områdeleder og daglig leder vurderer på hvilken måde forældre, personale, bestyrelse og øvrige forældrekreds skal orienteres. Kontakt til medier Alle henvendelser fra medier skal henvises til Direktøren for området UNDERRETNINGSGUIDE 14

15 4. UNDERRETNINGSGUIDE FOR UNDERRETNINGER Et barn eller en ungs trivsel og udvikling kan vise sig at være så truet, at I er nødt til at underrette Familierådgivningen. Situationer hvor du skal underrette er, når der er tale om Ikke alderssvarende udvikling og tegn på mistrivsel Åbenbare tegn på begyndende fejludvikling Fysisk forsømte Bekymrende ændringer i adfærd Underretningen kan ske både mundtligt og skriftligt. Vi anbefaler dog, at I i disse situationer altid underretter skriftligt ved at bruge underretningsskemaet, som findes som bilag til denne guide. Det er altid vigtigt at sikre et tidligt samarbejde med forældrene Det kan være svært at fortælle forældrene, at I er så bekymrede for deres barn, at I vil underrette Familierådgivningen. Det er imidlertid vigtigt for det videre samarbejde, at forældrene får mulighed for at forstå, hvorfor I er bekymrede, og at de oplever selv at kunne være del af de tiltag, der skal ske. Derfor skal I enten før eller senest samtidig med, at I sender underretningen informere forældrene. Der kan dog være situationer, hvor forældrene ikke ønsker at samarbejde, og hvor du alligevel er nødt til at sende en underretning. På de næste sider er skitseret, hvad I skal gøre og hvad der sker, når der er behov for at underrette. Forløbet for underretninger 1. I bliver så bekymrede for et barn eller en ung, at I skriver en underretning Medarbejder drøfter situationen med daglig leder, og I udarbejder en skriftlig underretning ved brug af Underretningsskabelonen. Daglig leder orienterer sin områdeleder/overordnede leder/skolelederen. 2. Kontakten til barn og forældre Du skal holde et møde med forældrene, hvor du fortæller om jeres bekymring, der gør, at I anser det for nødvendigt at sende en underretning. Du skal fortælle forældrene, hvad underretningen indeholder, og kan evt. vise dem underretningen. UNDERRETNINGSGUIDE 15

16 3. Kvittering for underretningen og samtidig information til forældrene om at den er modtaget Daglig leder modtager senest inden 6 dage en kvittering for at underretningen er modtaget. I kvitteringen står hvilken rådgiver, der har ansvaret for familiens sag. Du/I bliver ikke part i sagen, fordi du/i ikke er en del af familien og ikke har del i forældremyndigheden Men der kan være behov for yderligere oplysninger fra din/jeres side, og oftest vil I i institiutionen/skolen være centrale parter i den videre indsats og i den yderligere afdækning og undersøgelse. Rådgiveren informerer forældrene om, at underretningen er modtaget. Senest 10 hverdage fra underretningen er modtaget indkalder rådgiveren til et møde med familien. Her taler rådgiveren med forældrene om en plan for samarbejdet, og hvilke andre personer, der evt. vil indgå i samarbejdet, samt hvilke andre tiltag der evt. skal ske fra Familierådgivningens side. 4. Familierådgivningen har ansvaret for og planlægger det videre sagsforløb På baggrund af underretningen foretager Familierådgivningen en vurdering af om, der skal startes en social sag op i Familierådgivningen. Formålet er, at afdække om der er behov for foranstaltninger efter serviceloven. Her skal rådgiveren som det første udarbejde en 50-undersøgelse for, at der kan iværksættes foranstaltninger til barnet/ den unge og familien. I den forbindelse vil du/i typisk blive bedt om yderligere, uddybende oplysninger om barnet/ den unge. Undersøgelsesforløbet vil typisk strække sig over 2-4 måneder. På baggrund af undersøgelsen opstiller rådgiveren sammen med familien nogle klare mål for hvad der skal ske, og for hvad der gerne skal komme ud af indsatsen med henblik på, at der ikke længere vil være bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. En underretning vil som regel føre til et samarbejde med rådgiveren, forældrene og de fagpersoner, der kan støtte barnet/den unge bedst i hverdagen. Formålet med samarbejdet vil være at ændre de forhold i barnet/den unges hverdag, der giver anledning til bekymring. 5. Hvad gør du/i mens undersøgelsen pågår Hvis du/i vurderer, at barnet/den unge i denne periode får det dårligere er det vigtigt, at du kontakter rådgiveren. Jeres bekymring ophører naturligvis ikke ved at I har sendt underretningen, og I vil naturligt opleve et behov for at vide, hvad der sker. Rådgiveren vil forsøge at få forældrenes og barnet/den unges samtykke til at inddrage/ orientere andre samarbejdspartnere. Hvis familien ikke giver dette samtykke til det må rådgiveren dog ikke oplyse jer om, hvad der sker i sagen eller hvilke tiltag, der iværksættes. UNDERRETNINGSGUIDE 16

17 Hvis I er i tvivl om hvad I selv skal gøre mens der undersøges er I altid velkomne til at kontakte rådgiveren for at få rådgivning og vejledning omkring jeres rolle og egne tiltag i forløbet. 6. Indsatsen starter op evt. i samarbejde med jer Hjælpeforstaltninger efter serviceloven kan iværksættes, når undersøgelsen er slut. Resultatet af undersøgelsen vil ofte medføre, at der iværksættes nogle særlige hjælpeforanstaltninger efter serviceloven. Det kan fx være en familierådgiver, der har til opgave at undersøge og støtte forældrenes omsorgskompetence, give familiebehandling eller rådgivning og vejledning til barnet eller den unge. Det kan også være andre foranstaltninger i form af observation og støtte til forældrene og børn på døgninstitution, personlig rådgiver, kontaktperson, aflastningsfamilie, eller anbringelse uden for eget hjem Det afgørende for valget af foranstaltning er, at den vurderes at være tilstrækkelig for at sikre barnets trivsel og udvikling. 7. Hvis sagen lukkes på trods af din/jeres bekymring Der kan opstå situationer, hvor forældrene ikke ønsker at tage imod de tilbud om foranstaltninger som gives, og hvor der lovgivningsmæssigt ikke er grundlag for at iværksætte tvangsmæssige foranstaltninger. Her er Familierådgivningen nødt til at lukke en sag på trods af din bekymring. I vil i skolen eller institutionen altid blive orienteret hvis dette er tilfældet. I disse sager kan Familierådgivningen først tage en sag op og handle igen, når der er modtaget en ny underretning. UNDERRETNINGSGUIDE 17

18 UNDERRETNINGSGUIDE 18

19 UNDERRETNINGSGUIDE 19

20 Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: [Antal] Udgivet: August 2011 Redaktion: Center for dagtilbud og skole UNDERRETNINGSGUIDE 20