Fra problem til fortælling Narrative samtaler.

Transkript

1 Fra problem til fortælling Narrative samtaler

2 Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse og bevidsthed) Bevidningen (identitet gennem andre)

3

4

5 Friedrich Nietzsche ( ) Det handler om at gå til livet med samme alvor som barnet har når det leger

6 Gilles Deleuze ( ) Vi ved aldrig hvad en krop er i stand til.

7

8 How can we avoid making differences into the logic of the same? (Todd May, 2009)

9 Michael White ( ) Narrativ terapi er et terapeutisk respons på moderne magt Terapeutisk praksis handler om at gøre den anden (gen) interesseret i sit eget liv

10 Den etiske forpligtelse er at undersøge den reelle effekt af vore handlinger En måde at respondere på behandlersystemets dominans er at konsultere de mennesker, der konsulterer os - særligt når vi finder det mindst nødvendigt at gøre det. Art Fischer, Canadisk filosof og terapeut

11 Gøre handling til fortælling Narrativ praksis handler ikke om at udvikle det som endnu ikke er tilstede, men om at opdage det som er tilstede. Dernæst at kunne narrativere dette sætte det ind i en meningsfuld sammenhæng for at skabe en fortælling

12 Hvad har fanget din opmærksomhed i det Anette har sagt her til morgen? Hvad fortæller det dig om, hvad der er vigtigt for dig? Hvem fra dit liv kommer du til at tænke på, i forhold til det som er vigtigt for dig? Fortæl lidt om vedkommende og hvorfor du kom til at tænke på den person.

13 Troværdighed En fortælling er en række af begivenheder knyttet sammen af et plot en rød tråd. Fortællingers kvalitet består af deres troværdighed som fortælling (ikke sandhed). En fortællings troværdighed øges med mængden af hændelser og mening, der kan indskrives under fortællingens tema + at disse bekræftes af vidner.

14 En fortælling er aldrig hele sandheden En fortælling om en situation kan aldrig indeholde alle øjeblikkene i den pågældende situation En fortælling om en person kan aldrig indeholde alt hvad der er at sige om denne person. I narrativ praksis forsøger man at opdage, hvad der ellers kan siges om personen Derfor holder man øje med det uventede peripetien..

15 Handling og mening En fortælling består af handlingens og meningens landskab Meningens landskab Handlingens landskab

16 Morgenøvelse A: Fortæl om din morgen fra du vågnede (handlingens landskab) B: Stil spørgsmål der bringer jer til meningens landskab (Hvad var intentionen? Hvad er vigtigt for dig siden du gjorde det? Hvorfor gjorde du det?)

17 Morgenøvelse B: Fortæl hvad der er vigtigt for dig ved morgener? (Meningens landskab) A: Stil spørgsmål til handlingens landskab. (Husk at komme tilbage til meningens landskab igen)

18 Fra handling til fortælling Gøre en handling til en fortælling, ved at tilføre den mening, flere handlinger og vidner. Handling: Fortæl om noget du har gjort for nylig, som du er glad for. Før handlingen: Hvad skete inden denne handling, som var med til at gøre den mulig?

19 Temaet: Hvorfor er du glad for denne handling? Hvad som er vigtigt for dig er den udtryk for? Hvorfor er det vigtigt? Kæde sammen med tidligere handlinger: Hvad andet gør du i dit liv som handler om dette som er vigtigt? Hvad har du evt. gjort endnu tidligere i dit liv, som handler om det samme?

20 Vidner: Hvem i dit liv vil kunne genkende dette er vigtigt for dig? Hvem vil ikke blive overrasket over at høre dette? Hvem vil sætte pris på du har gjort dette? Fortæl lidt om vedkommende og jeres relation

21 Fremtid: Hvordan ønsker du at holde fast på dette som er vigtigt for dig fremover? Hvad kan komme i vejen for dette? Hvad vil kunne hjælpe dig, når det bliver svært at holde fast i dette som er vigtigt?

22 Skabe en fortælling (HVAD-modellen) Mening Værdi Handling Andre Handling Det derude

23 Barbara Myerhoff ( ) Unless we exist in the eyes of others, we may come to doubt even our own existence Det er ved at se mig selv i den andens blik, jeg mærker min egen eksistens.

24 Bevidning Bevidning handler om at se sig selv gennem den andens blik Bevidning bekræfter fortællingerne Bevidningen starter altid med en bemærkning (at noget er lagt mærke til)

25 Bevidne en person du taler med: 1. Bemærke Tænk på noget du har lagt mærke til hos et af de børn/ung/voksen du taler med. (noget personen har sagt eller gjort eller et skridt vedkommende har taget)

26 2. Billedet a. Hvad tror du er vigtigt for vedkommende ud fra dette? b. Hvilke færdigheder synes du vedkommende viser, ud fra dette? c. Hvilket billede/metafor får du af vedkommende og situationen?

27 3. Resonans a. Hvis du ser på dig selv med det billede/beskrivelse du lige har skrevet, hvilke billeder dukker op fra dit eget liv? b. Hvad bliver du mindet om er vigtigt for dig? c. Hvad kan du lære af det du har set hos personen?

28 4. Transport Hvad får du lyst til at gøre eller bliver inspireret til at gøre? Hvad håber du på, det vil skabe for dig?

29 Bevidning 1.Bemærke: Hvad har du lagt mærke til? (sætning) 2. Færdighed og værdi: Hvad synes du personen kan? Hvad tror du er vigtigt for personen? 3. Billede: Hvilket billede eller metafor får du af det personen kan? 4. Resonans: På hvilken måde er dette tema genkendeligt i dit eget liv/arbejdsliv - beskriv en konkret situation - hvordan har det været for dig 5.Transport: Hvad bliver du mindet om er vigtigt for dig via denne samtale og hvad får du evt. lyst til at gøre?

30 Vi skal opgraderer folks egne erfaringer Noget af det vigtigste er måske, at opgradere folks egne erfaringer. Det vil sige, at hjælpe mennesker med at udforske deres egne erfaringer. Gøre erfaringerne gyldige og derved gøre erfaringens bærere trygge. Trygge på, at de igennem deres liv har erfaret noget vigtigt, noget som giver dem mulighed for at forstå tilgrænsende temaer, og dermed have udtaleret på mange arenaer.

31 Vores vigtigste rolle er at skabe forudsætninger for, at folk kommer til at se, at de ved noget, og derved også se, at de er noget værd. Nils Christie ( Små ord for store fortællinger 2009)

32 Alle kan tale om traumer

33 Hvad er et traume? Et traume er en ubehagelig hændelse, som ikke kan favnes indenfor den kendte mening og som går imod det en person sædvanligvis holder af og tillægger værdi En traumatisk begivenhed fratager personen fornemmelsen af sig selv i relation til begivenheden og erstatter denne selvfornemmelse med ubehag. Alvorlige gentagne traumer kan fjerne en persons fornemmelse af sig selv i store dele af livet. Ubehagelig - Meningsløst Går imod ens værdier - Mister fornemmelsen af sig selv

34 Traumet Michael White ( ) Devaluering af, hvad man værdsætter og hvad der betyder noget, kan signifikant føre til en fornemmelse af at være ødelagt.

35 W. James ( ) Selvet er ikke statisk, ikke en ting, ikke en struktur. Selvet er en proces. Det er kontinuerligt, men aldrig det samme. Som en strøm af bevidsthed.

36 Skabelsen af fornemmelse af sig selv Vi opdager os selv gennem konversations-leg, det vil sige gennem tale i legen med andre og med objekter.

37 Fornemmelsen af selv, udvikles i en atmosfære af varme og tryghed.

38 Fra 0-18 mdr. bliver barnet gennem tale i leg mere og mere aktiv deltager i legen.

39 Titte-bøh senere opdager barnet, at man kan lade somom. Jeg er her og jeg er her ikke. Fordobling af bevidstheden (jeg og mig)

40 1,5 år: Udvikling af sprog. Barnet begynder at tale i sin egen leg og skaber små historier om, hvad der sker i legen. Fortællinger der er for barnet selv, ikke for andre. Formålet synes at være etableringen af fornemmelse af selv. Barnet mærker sig selv, når

41 Op til ca. 4 år har barnet to sprog. Et sprog som sker i optaget leg og som er narrativt i sin form og som er rettet ind-ad-til og for barnet selv og et sprog som er rettet mod den ydre verden og som er mere lineært (kommunikativt)

42 Når barnet er ca. 5 år forsvinder det ydre narrative sprog og bliver næsten udelukkende til et indre sprog Dette indre sprog er stærkt knyttet til oplevelsen eller fornemmelsen af selv, et migselv.

43 Bevidsthedstrømmen giver livet mening og kontinuitet Bevidsthedsstrømmen bearbejder eller taler til livet som barnet gør når det leger. Livets hændelser narrativeres i bevidsthedsstrømmen. De får sammenhæng og mening. Dette sker både bevidst, som når vi virkelig tænker os om, og ikke-bevidst.

44

45 Selvet består af et jeg, mig og mig-selv Bevidstheden er tredobbel og består af mig, jeg og mig-selv Fornemmelse af mig-selv er den del af bevidstheden som først ødelægges af traumer

46 Traumefortællinger er sat udenfor indflydelse af bevidsthedsstrømmen Traumefortællinger er som drejebøger. De er skabt i isolation og afsondret fra diskursernes indflydelse. Ingen modbevisende information kan komme ind. Et traumesystem er et sandheds system.

47 Traumehuller Traumatiske oplevelser efterlader sig alt fra blå mærker til dybe huller

48 Flodbreden Traumatiske erindringer kaster en person ud i floden overladt til hvor strømmen tager en hen. I samtaler om traumatiske erfaringer må man forsøge at hjælpe personen til at kunne stå på flodbredden og se på de traumatiske erfaringer.

49 Der er altid et respons til traumer Der er altid noget man har forsøgt at beskytte

50 Traumearbejde handler om at knytte responser og værdier til hinanden for at genetablere bevidsthedstrømmen

51 Jeg bad til Gud Hvordan kom du igennem, hvad gjorde du? Jeg bad til Gud Hvad bad du for? Kærlighed og indsigt Hvordan indsigt? Da jeg var 8 år fik jeg et par nye sko, det eneste jeg ønskede var at få lov til at have dem på næste dag i skolen Fortsat samtale: Hvorfor er indsigt vigtigt? Hvordan har du forsøgt at bevare din relation til indsigt? Hvordan gør du det i dag? Hvem vil kunne genkende dig som en person der er fortaler for indsigt?

52 Det handler altid om, at der er noget som betyder noget Hvad forsøgte du at holde fast i? Hvad forsøgte du at beskytte? Hvad lykkes det ikke traumet at nedbryde? Se effekt eller symptom som protest (misbrug; irritation; vredesudbrud; frygt; stilhed osv.) Når der er protest, er der altid noget som er vigtigt.

53 skam Skam opstår når den traumatiske hændelse ses på med kulturens blik, dvs. med normernes blik. Etisk skam, når jeg gør noget der går imod egne værdier og ser på mig selv med dette etiske blik Det jeg ikke kan holde ud, det er, at jeg er sådan et dårligt menneske, At dette forfærdelige menneske lever i mig, Så er jeg jo et dårligt menneske, Så er jeg jo selv ond, Så er jeg jo selv lummer

54 Øvelse respons på traume Fortæl om en ubehagelig oplevelse du har haft, som har efterladt et blåt mærke (Mens personen fortæller skal intervieweren lytte efter responser) Hvad gjorde du i situationen? Hvad var din intention med denne handling? Hvad håbede du på? Hvad siger dette om, hvad der var vigtigt for dig dengang? Hvorfor er vigtigt? Hvad betyder det for dig at du i situationen forsøgte at beskytte det som var vigtigt?