Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Transkript

1 Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for at importerer næringsstoffer via konventionel husdyrgødning. Et stop for denne mulighed vil således få store dyrkningsmæssige konsekvenser for disse landmænd. Der er dog intet der tyder på, at et egentligt forbud er lige om hjørnet. Til gengæld oplever vi, at nogle stiller krav om, at der ikke må anvendes ikke-økologisk gødning for at de vil købe afgrøderne. Det gælder specielt indenfor produktion af konsumkorn, men det vil formentlig brede sig til andre brancher. Det skyldes at flere, bl.a. forbrugere, har svært ved at forstå, hvordan det kan være tilladt at anvende noget, der stammer fra en produktionsform de er imod. For at bevare troværdigheden over for disse kunder, er en mulighed at fjerne undtagelser i økologireglerne, der kan forvirre billedet. I et meget anstrengt marked vil nogle firmaer derfor forsøge at profilere sig på, at netop deres produkter er uden f.eks konventionel gylle. Samtidig vil muligheden for at eksportere alt andet lige øges, da man ved at undlade anvendelse af ikke-økologisk gødning, kan opfylde andre regler i udlandet. Samtidig får vore konventionelle kolleger pålagt flere og flere dyrkningsrestriktioner. Det kan for nogle være et argument for, at forskellen mellem konventionelt og økologisk landbrug ikke er så stor. En mulighed for at bevare, eller gerne udvide en klar og entydig adskillelse til det konventionelle landbrug, kan være at stoppe brugen af ikke-økologisk gødning. Mindre gødning vil alt andet lige medføre lavere udbytter for bedriften som helhed. Det skyldes først og fremmest, at det vil være nødvendigt at tage en vis del af arealet ud af produktion hvert år, for at kunne producere kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Det betyder at landmanden skal belønnes med højere afregningspriser, for at økonomien kan hænge sammen. Så er man tilbage til den p.t. meget dårlige afsætningssituation, hvor det handler om at finde mulighed for at afsætte sine produkter til en fornuftigt pris i det hele taget. Opstarten Hvad vil det egentlig betyde at undvære gødning for en planteavler. Det er der talt og tænkt meget over, men hidtil er det kun i meget begrænset omfang belyst i reelle storskala-markforsøg. På baggrund af erfaringer med økologiske storsparcelforsøg uden gødning udført sammen med LandboCentrum, søgte vi i foråret 2002 Direktoratet for FødevareErhverv om penge til et treårigt demonstrationsprojekt. Formålet var at belyse mulighederne/begrænsningerne for et planteavlsbrug, hvis mål var at producere brødkorn og hvidkløverfrø uden import af husdyrgødning. Pengene blev bevilget, og demonstrationsprojektet startede op i efteråret Demonstrationsprojektet er placeret på et areal, som har været drevet konventionelt i årene forud med vinterhvede, vår- og vinterbyg og markært. Der er ikke blevet tilført organisk Landmanden kan således indirekte blive nødt til at undvære den ikke-økologiske gødning. Indtil videre gælder aftaler om at undlade brug af ikke-økologisk gødning normalt kun på markniveau. Her er der også mulighed for en opstramning, så det kommer til at gælde hele bedriften. Det vil samtidig også øge troværdigheden udad til pmd 1

2 gødning i de seneste mange år og halmen blev normalt fjernet. Jorden er klacificeret som JB 6. Der var ingen rodukrudt på arealet. Med andre ord: En typisk situation for ny jord, der omlægges til økologi. Der kunne således ikke forventes at være meget kvælstof til rådighed i jorden. For at generere noget kvælstof til systemet, forsøgte vi straks efter høst 2002 at etablere grøngødning i form af en blanding af vintervikke, blodkløver og hvidkløver. Desværre var der ingen fremspiring pga. det tørre efterår, så forsøget på at forbedre udgangspunktet mislykkedes. Sædskifteplanen for arealet er planlagt til at være følgende: Hvidkløver til frø - Vinterhvede m. efterafgrøde - Havre m. efterafgrøde - Markært eller lupin - Vårhvede m. hvidkløverudlæg. For at komme ind i det planlagte sædskifte hurtigst muligt blev følgende afgrøder valgt det første år (til høst 2003): Vinterhvede m. udlæg af hvidkløver til grøngødning - Vårhvede/lupin med udlæg af hvidkløver til frø - Markærter - Havre - Kløverbrak sået i foråret. Udbytter 2003 Udbyttet i afgrøderne kan ses i tabel 1. Udbyttet i vinterhvede var meget lavt. Dette viser, at vinterhvede kun bør dyrkes, hvis der er kvælstof til rådighed. Vårhvede/lupin gav et fint udbytte. En adskillelse viste, at 55% af udbyttet var vårhvede, mens de resterende 45 % var lupin. Ærter var en god afgrøde i i Gennem hele sæsonen stod de flot, og det høje udbyttepotentiale blev udnyttet fuldt ud. Havren stod gennem hele vækstsæsonen også flot, og kvitterede med et højt udbytte. En uddybende forklaring på høstresultaterne 2003 kan findes i Økologisk Planteavlsberetning På baggrund af disse udbytteresultater har vi beregnet dækningsbidrag I for hver af afgrø- Tabel 1. Udbytter i demonstrationsprojektets første år (2003). Afgrøde Udbytte, hkg/ha Vinterhvede 19.4 Vårhvede/lupin 24.0/19.6 Markært 50.9 Havre 53.8 Gns. Kløverbrak Havre Markært Vårhvede/lupin Vinterhvede Nettoafgrødeindtægt, kr/ha Figur 1. Nettoafgrødeindtægt (afgrødeindtægt - udsædomkostning) for demo-arealet 2003 beregnet på baggrund af priser for høst derne, samt et gennemsnit for året. Disse er illustreret i figur 1. Der er regnet med kr/ ha i hektarstøtte incl. økologitilskud. Afgrøderne er afregnet til foderpriser, som fremgår af side 1. Udsædsomkostninger er firmaernes listepriser for høståret Som det fremgår af figuren, er der et gennemsnitligt DB-I på ca kr/ha til dækning af maskinopmkostninger samt jordleje. Ca. halvdelen at dette fragår til maskinomkostninger, hvilket ikke levner meget til aflønning samt jordleje. Høsten 2004 Resultatet for 2003 var ikke prangende. Det havde vi heller ikke forventet med de forudsætninger der lå til grund. Til gengæld var forventningerne noget større til Det skyldtes at etablering af efterafgrøder i 2003 var lykkedes vældig godt. Desuden havde vi mulighed for at så vinterhvede efter en kløvergræsbrak, der havde stået godt hele sommeren. Vinterhveden, Asketis, blev sået efter kløvergræs den 6. oktober med 218 kg/ha svarende til ca. 400 pl./m 2. Kløvergræsset blev pløjet umiddelbart inden såning. Der er ikke ukrudtsbehandlet hverken efterår eller forår, da ukrudtstrykket var meget lavt. Der blev ikke konstateret væsentlige angreb af svampe eller lus, og hveden stod flot. Havren, Freddy, blev sået efter vinterhvede den 28. april med 150 kg/ha, svarende til 370 pl./m 2. I vinterhveden året før var udlagt kløverefterafgrøde, der udviklede sig voldsomt på grund af den meget svage hvede. Dette kom havren til gode i form af en meget veludviklet pmd 2

3 Billede 2. Rose lupin der blev meget kraftig, hvilket medførte lejesæd. afgrøde. Kløveren blev pløjet ned medio december. Der er foretaget en blindstrigling, samt en ukudtsstrigling og afgrøden fremstod ren. Der var ingen væsentlige angreb af svampe og lus. Vårhvede, Vinjett, blev sået den 28. april. Forfrugten var her ærter. Arealet blev pløjet medio december. Vårhveden blev sået på fire forskellige rækkeafstande, hhv. 12, 24, 36 og 48 cm. Der er udsået 170 kg/ha svarende til 400 planter/m 2 ved 12 og 24 cm rækkeafstand. Ved 36 cm er der sået 152 kg/ha svarende til 360 planter/m 2 og ved 48 cm rækkeafstand var udsædsmængden af tekniske årsager reduceret til 129 kg/ha svarende til 300 planter/m 2. Etableringen lykkedes fint. Der er striglet to gange. På vårhvede arealet er der problemer med agerkål. Det var tydeligt at agerkålen ikke kunne tåle konkurrencen fra hveden når denne var sået på 12 og 24 cm afstand. Derimod klarede agerkålen sig fortrinligt i rækkemellemrummet når der var sået på hhv. 36 og 48 cm afstand. Det var bemærkelsesværdigt at Billede 3. Hvidkløver afpudset den 17. juni til venstre og ikke afpudset til højre. der stort set ikke fandtes agerkål i et bånd på cm omkring kornrækken. Her har konkurrencen fra hveden åbenbart været for hård. Lupinerne, Rose, er sået samtidig med de øvrige vårafgrøder den 28. april. Der er også her pløjet medio december. Sorten var Rose, sået med 180 kg/ha svarende til 100 pl/m 2. Lupinerne er striglet tre gange, fordelt på en blindstrigling og to ukrudtsstriglinger. Lupinerne spirede fint og endte med at blive meget tætte. Det betød at selv agerkål, som opræder i den del af marken ikke havde en chance for at klare sig. Lupinerne kvalte dem simpelthen. Den meget tætte afgrøde resulterede i lejesæd, men derudover ingen nævneværdige problemer. Hvidkløver, Rivendel, blev udlagt i sidste års vårhvede/lupin. Den blev etableret godt og udviklede sig til en meget tæt afgrøde. Den blev afpudset en gang i efteråret For at undersøge afpudsningstidspunktets indflydelse på blomstringen, blev "marken" delt op i tre, hvor en ikke blev afpudset, en blev afpudset Tabel 2. Udbytter i demonstrationsprojektets andet år, Afgrøde Udbytte Protein Rumvægt Gluten Faldtal hkg/ha % kg/hl % Vinterhvede, Asketis Lupin, Rose Vårhvede, Vinjett 12 cm Vårhvede, Vinjett 24 cm Vårhvede, Vinjett 36 cm Vårhvede, Vinjett 48 cm Havre, Freddy Hvidkløver, Rivendel pmd 3

4 den 2. juni og den sidste del blev afpudset den 17. juni. På billede -- kan den tidlige afpudsning anes til venstre i form af mørkere blomsterhoveder. Til højre i billedet ses resultatet af den sene afpudsning med senere udviklede blomsterhoveder. På billede 2 ses til højre den del der ikke er afpudset, med blomstring der er 2-3 uger længere fremme. Her er der også væsentligt mere ukrudt, end i den sene afpudsning, der har resulteret i en meget fin bekæmpelse af både frøukrudt og rodukrudt. Udbytte 2004 Udbytterne varierede en del, som det også fremgår af tabel 2. Husk at der kun er tale om et demonstrationsareal uden gentagelser når resultaterne vurderes. Vinterhveden levede fuldt ud op til forventningen om et væsentligt bedre udbytte i år end sidste år. Næsten 63 hkg/ha og et proteinindhold på over 11% uden tilførsel af gødning er meget tilfredstillende. Vårhveden har skuffet. En forfrugt bestående af ærter og en dårlig vækstsæson er formentlig hovedårsag til dette. Vores høstanalyse viser også at udbyttet i vårhvede er lavere i år. Til gengæld er proteinindholdet på over 14%. Rækkeastanden har tilsyneladende ingen indflydelse på udbyttet op til 36 cm afstand i dette forsøg. Først ved at hæve rækkeafstanden til 48 cm ses en tendens til at udbyttet falder. Kvaliteten mht. rumvægt ser også ud til at stige med stigende rækkeafstand, mens gluten- og proteinindhold er upåvirket. For faldtallets vedkommende er der ingen sammenhæng. Billede 4. Vårhvede på 36 cm rækkeafstand. Havren har givet et flot udbytte. Det kan sandsynligvis tilskrives den meget kraftige kløverefterafgrøde der var efteråret før. Rumvægten på 50,6 kg/hl er dog for lav. Basiskravet er 54,0 kg/hl til gryn. Lupinerne blev høstet den 17. september uden forudgående skårlægning. Der var på det tidspunkt knap 30% vand i den høstede vare. Det skyldes sandsynligvis at afgrøden ikke var helt moden. Dette kunne formentlig have været afhjulpet, hvis den var blevet skårlagt. Lupinerne stod som sagt godt, men udbyttet skuffede alligevel. 22,5 hkg/ha er hkg/ha for lidt! Årsagen til dette er usikker. Indrapporteringerne fra vores høstanalyse viser også lave udbytter, især i Prima. Ukrudt kan være årsagen til dette, men da lupinerne på vores demonstrationsareal var meget rene kan det ikke være årsagen. Det er formentlig vækstvilkårene der generelt ikke har været optimale igen i år. Hvidkløveren led lige som de fleste andre steder under de meget dårlige bestøvningsforhold under blomstringen. Den sent afpudsede del af arealet udviklede samtidig mindre blomsterhoveder. Det blev derfor vurderet at det ikke var rentabelt at høste kløveren. Kløveren er blevet afpudset en gang i september og der er nu etableret vinterhvede. Med den gode forfrugt kan hveden forhåbentlig opveje en del af tabet ved kløveren. Økonomi Hvordan ser økonomien ud når der ikke anvendes gødning. Med udgangspunkt i en hektarstøtte på kr/ha, MB-tilskud på 870 kr/ ha, afgrødepriser som angivet på side 1 og listepris på udsæd, har vi beregnet dækningsbidrag I (uden maskinomkostninger). Resultatet ses i figur 2. Som det fremgår af tallene er det gennemsnitlige dækningsbidrag I på kr/ ha kun ca. 450 kr/ha højere end sidste år. Det gode udbytte i vinterhveden har altså ikke været nok til at trække gennemsnittet op, da vårhveden på samme tid skuffede. Desuden var ærteudbyttet i 2003 meget højt i modsætning til lupinudbyttet i år. Samtidig har hvidkløveren ikke bidraget med noget positivt udover MB-tilskuddet i år. Der er altså kun godt kr/ha til at betale maskinomkostninger samt jordleje m.m. Hvis pmd 4

5 vi forestillede os at både vinterhvede og vårhvede kan afsættes til brød og dermed opnå en højere pris vil DB-I ligge ca 400 kr/ha højere. Det svarer til 5750 kr/ha før maskinomkostninger og jordleje m.m. Ovenstående er ikke kun et udtryk for at afgrøderne er dyrket uden gødning. Vores høstanalyse viser at årets gennemsnitsudbytter ligger på samme niveau, selvom der er anvendt gødning. Det er altså udelukkende de meget lave priser på de økologiske varer vi ser i øjeblikket, der er årsag til den lave indtjening. Forhåbentlig vender det snart. Indtil da må man forsøge at få mest muligt ud af sine afgrøder med mindst mulige omkostninger. Gns. Hvidkløver Havre Lupin Vårhvede Vinterhvede Nettoafgrødeindtægt, kr/ha Figur 1. Nettoafgrødeindtægt (afgrødeindtægt - udsædsomkostninger) for demo-realet 2004 beregnet på baggrund af priser for høst Konklusion Vinterhvede kan dyrkes uden gødning med en god forfrugt. Lupinerne skuffer - lerjorden på arealet egner sig måske ikke til lupindyrkning. Billede 5. Næste års hvidkløver/grøngødning. Havre kan sagtens give et højt udbytte alene på en god kløverefterafgrøde pmd 5