Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse og et børneambulatorium. Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes bl.a. på funktioner i serviceafdelinger (billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi m.v.) Ledelses i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Steen Pedersen og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er én af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 plejepersonaler (242 årsværk)og 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJ-koordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. Koordinatoren er en erfaren sygeplejerske med lyst og engagement i ledelse. Der er uddannelse på Skejby for koordinatorerne. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder, koordinatoren er én af dem. Nøglepersonerne understøtter de strategiske indsatsområder og fungerer som sådan som stab for afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. På A8 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Elin Højmark, overlæge Søren Rittig og overlæge Aksel Lange. A8 består af et dagafsnit og et sengeafsnit med 15 døgnsenge og 4 dagpladser. Samarbejdsrelationer A8 samarbejder med Børneambulatoriet, det børneurologiske lægeteam, K-OP, anæstesien herunder observationsafsnittet, Nuclearmedicinsk afdeling, Patienthotellet, Billeddiagnostisk afdeling, fysioterapien, diætist, psykologer, hospitalsklovn, skolelærere, og socialrådgivere. Eksterne samarbejdes med sundhedsplejen, praktiserende læger og tolk. Patient/borger kategorier I A8 behandles børn med diagnoserne: kirurgiske nyre og urinvejssygdomme, medicinske nyre og urinvejssygdomme samt børn med gastroenterologiske sygdomme. Hovedparten af børnene bliver raske Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7

2 efter det kirurgiske indgreb. Resten har opfølgende kontrolforløb i ambulant regi. De studerende er i afsnittet i kirurgisk uddannelsesforløb og vil primært være tilknyttet børn med kirurgiske sygdomme. Afsnittet modtager børn i alderen 0-15 år for de medicinske specialer og 0-16 år for det kirurgiske speciale. Der er højtspecialiseret funktion for de kirurgiske nyre- og urinvejssygdomme og på visse områder de medicinske nyresygdomme (opfølgning efter nyretransplantation). Centrale kliniske problemstillinger Der er altid en medindlagt forældre til barnet. Derfor er en vigtig sygeplejefaglig opgave at samarbejde med forældrene og vejlede og informere, så de føler sig trygge ved at passe og pleje deres syge barn. Dokumentation er en væsentlig sygeplejefaglig opgave, både for at sikre kontinuitet og høj faglighed, men også fordi forældrene ofte, som en del af indlæggelsesforløbet, kontakter afsnittet efter udskrivelse. At hjælpe børn og forældre til at mestre er en anden væsentlig klinisk problemstilling. Når forældrene er trygge, så magter børnene mere. En del børn har ventet længe på operation, så forældrene er bekymrede. Forældrene kan være i en form for krise, idet de har ventet længe på udredning og behandling af deres barns sygdom. De er meget sårbare, hvis planerne for deres barn ændres. Børnene skal udsættes for meget, som de ikke bryder sig om eksempelvis stik og dropanlæggelse. Der er fokus på, at diverse procedurer foregår på så skånsom en måde, som det overhovedet er muligt. Forberedelse og information af børn før undersøgelser og operation er en central klinisk problemstilling. En del børn og forældre har meget korte indlæggelsesforløb, så information og vejledning er en central problematik. Der kommer familier fra hele Danmark og familier med forskellig etnisk og kulturel baggrund. Derfor er samarbejdet med at afklare roller et væsentligt aspekt i sygeplejen, f.eks. i sygepleje knyttet til at sikre en sufficient smertedækning. Da børnene er indlagt til operation er en af de kliniske problemstillinger at forberede barn og forældre på operation. Det foregår ved at vise billeder af de rum, som børnene kommer til. Samtidig viser narkosen en del af de remedier, de bruger. Postoperativ sygepleje med observation af smerter/smertedækning, funktion af kateter, observation af forbindinger og væskebehov har en stor plads i afdelingens sygepleje. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er der ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere, pædagog, sekretærer samt husassistent. Der er tilknyttet både pædiatriske og kirurgiske læger til afsnittet. Afsnittet har et tæt samarbejde mellem diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og skolelærere. Der er ansat sygeplejersker med nøglefunktion indenfor: koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring, hygiejne, ernæring, dokumentation, e-dok., EPJ og arbejdsmiljø. På afsnittet uddannes studerende på 1. og 4. modul, 11. og 12. modul samt studerende fra sygeplejerskeuddannelserne i Silkeborg og Randers i børnepraktik. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Hovedparten af de indlagte børn, er indkaldte børn som kommer til planlagte undersøgelses eller operationsforløb, samt børn til klinisk kontrol. Enkelte indlægges akut med behov for akut operation eller andet behandlingsforløb. I afsnittet indlægges ofte drenge i måneders alderen til operation for hypospadi og retentio testis. Der indlægges også børn til operation for mere komplicerede nyre- og urinvejslidelser. Der indlægges børn med urivejsinfektion til intravenøs behandling herfor, ligesom der kommer børn til endagsindlæggelser efter urinvejsinfektioner og operationer, hvor barnet kontrolleres med ordinerede nyrefunktionsundersøgelser. De gastroenterologiske børn er børn med: Morbus chron, Collitis ulserosa, Pylerostenose, Galdevejsatresi, Trivsels børn, Lever transplanterede børn, Refluks, Malabsorption og Illeus. En del af disse børn kommer ofte i vores dagafsnit til blodprøvetagning, måling af højde og vægt samt til klinisk kontrol eller til remicade/inj. behandling. Børnene i afsnit A8 er almindeligvis indlagt mellem 1 og ca. 14 dage. Sygeplejefaglige opgaver I Børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at vores patient er et barn, og at der er en medindlagt forælder. Desuden arbejder vi ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen har udstukket (Inspireret at Virginia Henderson). Samarbejde med forældre: Alle børn har én af deres forældre hos sig. Denne forælder er medindlagt. De sygeplejefaglige opgaver i relation til forældrene drejer sig om: - at medinddrage forældrene. Forældrene er myndighedspersoner og barnet er deres. - at skabe et trygt miljø for barn og familie - at støtte forældrene i deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af forældrekompetence, hvor det er nødvendigt - at arbejde med og støtte forældre med forskellige kulturer og holdninger - at arbejde med og støtte forældre med forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk med forældrene og arbejde på at forstå deres perspektiv Mestring leg og læring: - at gøre barnets indlæggelse håndterbar, begribelig og meningsfuld for derved at understøtte oplevelsen af sammenhæng og muligheden for at mestre - at arbejde med legens betydning for barnets evne til at mestre - at tilrettelægge leg for barnet, så det gennem legen kan lære om sin sygdom Information, kommunikation og pædagogik: - at være tydelig i sin kommunikation - at afklare forældrenes og sygeplejerskens roller, herunder forventninger til samarbejdet - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7

4 - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau og familiens ressourcer - at bruge forståelseskontrol - at undervise og vejlede Viden om udvikling: Barnets og den unges udvikling - at arbejde målrettet med at støtte barnet i at bevare sit udviklingsniveau og støtte en normal udvikling - at støtte forældre/barn tilknytning - at skabe mulighed for, at barnet kan fortsætte skolegang under indlæggelse Sorg og krise: - at støtte barn og forældre i normale sorg- og krisereaktioner Etik: - at være opmærksom på mulige etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene - at værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligt Sygdomslære: - at anvende viden om kirurgiske nyresygdomme og urinvejssygdomme Dokumentation: - at dokumentere sygeplejeinterventioner - at formulere sygeplejediagnoser - at udarbejde plejeplaner - at bruge afsnittets dokumentationssystemer Aktivitet: - at udvikle et miljø, der støtter barnets aktivitet - at støtte brug af legeredskaber, spillemaskiner m.v. så barnet er aktivt Ernæring: - at identificere det ernæringstruede barn (screening, klinisk retningslinie om højde og vækst) - at udvikle ernæringstilbud til det ernæringstruede barn i samarbejde med forældrene - at sikre sufficient ernæring ud fra den kost, som barnet kan lide Hud og slimhinder: - at observere og reagere på trykspor - at vurdere og reducere trykbelastning fra udstyr - at sikre at barnet får mundpleje/tandbørstning - at sikre at forældrene foretager personlig hygiejne hos barnet - at observere cicatricer, dræn og katetre. Funktion/irritation/tryk - ved blebørn sikre at huden er hel og tør (hypospadi børnene ligger med specialklippet ble) Respiration og cirkulation: - at observere, beskrive og dokumentere barnets hudfarve, hudtemperatur, thoraxbevægelser, hørligt sekret, stridor m.v. At handle på forandringer. - at observere respirationsfrekvens, respirationsmønster og - dybde. At handle på forandringer - at observere medicinvirkning - at kende respirationsfrekvens og -mønstre hos børn - at sikre i.v. adgang, hvor den er etableret. Sikre at venflon ikke glider ud eller seponeres unødvendigt Seksualitet: - at vide om barnet er blevet kønsmodent og inddrage denne viden i plejen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7

5 Smerter og sanseindtryk: - at observere for smerter (børnene er opereret og er smertedækket med en "pakkeløsning") - at smertescore og reagere på scoringen - at kende til smertebehandling både i forhold til akutte og kroniske smerter - at kende alternative smertelindringsmetoder - at kende og bruge de kliniske retningslinier "Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte og for tidligt fødte børn" samt "Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Emla creme" Søvn og hvile: - at kende barnets/den unges søvnvaner og -mønster - at samarbejde med familien om normal døgnrytme - at hjælpe det syge og evt. smertepåvirkede barn til hvile (f.eks. skærme barnet, reducere støj og lys, berolige forældre) Udskillelse af affaldsstoffer: - at sikre en normal væske og elektrolytbalance (væsketal, væskeskema, infusion m.v.) - at beregne barnets døgnbehov - at observere barnets vægt - at observere afføringsmønster (diarré, forstoppelse, afføringsfarve og konsistens, antal bleer). At handle på observationer. - at observere vandladningsmønster herunder og stikse urin for hæmaturi, protein og bakterier, samt diurese, udseende og lugt). At handle på observationer - at observere for ødemer hos børn af forskellig alder Hygiejniske forholdsregler: - at kende og anvende den kliniske retningslinie for håndhygiejne - at kunne adskille og håndtere rene og urene utensiler - at beskytte patienter og personale mod smitte. (instruere forældre i brug af køkken og birum) Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Hun er nu i gang med ph.d. studie indenfor samme område. Der er ansat en sygeplejerske ph.d. studerende, der arbejder med udvikling af NIDCAP til de for tidligt fødte børn. Hun ansættes som forskningssygeplejerske og fortsætter implementering af NIDCAP. Der er udarbejdet kliniske retningslinie for højde/vægt. Der er udarbejdet klinisk retningslinie i forhold til stikprocedure. (EMLA og sukkervand). Der er udarbejdet procedurebøger indenfor hvert fagområde. Der er påbegyndt udarbejdelse af program til ernæringsscreening. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7

6 Der anvendes tjeklister, ernæringsscreening, vækstkurver. Der afvikles sygeplejekonference med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af plejen til børnene og familierne. Der er monofaglige og tværfaglige teammøder med henblik på at udvikle dokumentationsredskaber, skaffe viden og udvikle plejen til barn og familie. Der arbejdes med patientforløbsbeskrivelser og udvikling af dokumentation til korttidsforløb. Da dagafsnittet er nyetableret arbejdes med udvikling af fælles dokumentationsredskaber. Der er undervisning hver onsdag morgen i sygepleje- eller lægefagligt stof inden for specialerne. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tilknyttet en fast klinisk vejleder, der har ansvaret for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver arbejdsplan for den studerende, finder ad hoc vejledere og sender velkomstbrev. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og justering af den individuelle kliniske studieplan og brug af studiebogen. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud til den studerende og vejleder og støtter ved udarbejdelse af patientforløb, patientfortælling samt udarbejdelse af sygdomsforløb. Den studerende vil i forløbet deltage i seminar med andre studerende fra børneafdelingen, kliniske vejledere og den tilknyttede sygeplejelærer. Det tilstræbes at de studerende følges med den kliniske vejleder mindst én gang om ugen, ligesom den kliniske vejleder jævnligt evaluerer den studerende og deltager i planlægningen af det videre forløb. Den studerende vil få fast tilknyttet ad hoc vejleder, som vil have ansvaret for den daglige vejledning i form af før-, under og eftervejledning. Der er knyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske til afsnittet. Hun har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske uddannelse i afsnittet. Læringsmiljø /Studiemiljø Personalet i afsnittet er indstillet på at vejlede den studerende i afsnittet. Den studerende vejledes ud fra individuelle behov, samt tidligere erfaringer. Den studerende vil dagligt opleve nye og udvidede udfordringer ud fra hendes stadig stigende kompetencer. I Børneafdelingen ønsker vi at være et godt uddannelsessted. Vi ønsker at være imødekommende og arbejder anerkendende i forhold til dig som studerende. Vi siger til, hvis vi mener, at du skal gøre tingene mere hensigtsmæssigt i forhold til din læring. Vi er de erfarne, og derfor har vi det ansvar. Det forventes at du som studerende dagligt forbereder dig på dagens sygeplejeopgaver, samt hvilke udviklingstiltag, du har fokus på. Ved udarbejdelse af diverse opgaver forventes det, at du fremlægger relevante sygeplejeproblemer ved de ugentlige sygeplejekonferencer. Du får mulighed for at deltage i dagafsnittet, følge barnet til diverse undersøgelse, samt se en operation. Vi ser din læring primært knyttet til patientforløbene. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7

7 Vejlednings- og evalueringstilbud Inden du som studerende påbegynder i afsnittet, vil du modtage et brev med information om introduktion til afsnittet. Endvidere får du din arbejdsplan for de første 14 dage. Som studerende følger du et fast introduktionstilbud og udarbejder din individuelle kliniske studieplan med støtte fra den kliniske vejleder. Der er ugentlig samtale med målformulering og evaluering. Den kliniske vejleder vejleder dig i forhold til seminarafvikling, og introducerer dig til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder giver dig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb samt opfølgning på seminar. Studieforløbet evalueres ved afslutning. Personalet i afsnittet er indstillet på at vejlede dig i afsnittet. Du følger et fast introduktionstilbud og udarbejder din individuelle kliniske studieplan med støtte fra den kliniske vejleder. Der er ugentlig samtale med målformulering og evaluering. Studieforløbet evalueres ved afslutning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i afsnittet Janne Laursen er uddannet sygeplejerske i Efter endt uddannelse arbejdede hun på en børneafdeling på Rigshospitalet. Hun har været ansat i afsnittet siden 1/6 2007, og har fungeret som klinisk vejleder siden Hun har den kliniske vejleder uddannelse, og påbegynder i 2010 den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet bl.a. ved udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver og ved at udarbejde en individuel klinisk studieplan. I studiebogen finder du afrapporteringsskemaer til følgende opgaver: - Sygdomsforløb - Patientforløb - Patientfortælling. Du skal udarbejde et skriftligt oplæg til hver kategori. Vi forventer at du justerer og arbejder aktivt med din individuelle kliniske studieplan. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement m.h.t. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og ved indsamling af selvvalgt pensum. Du skal deltage i afvikling af seminar i gruppen af studerende på Børneafdelingen. Godkendt studieaktivitet; dvs. afvikling af ovenstående opgaver er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7