Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.

Transkript

1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vedr. udgifterne på ældrepleje i 6-byerne. Spørgsmål Sagsnr Dokumentnr Hvad er årsagen til at København har den dyreste ældrepleje af 6- byerne? Hvad gør man aktivt i København for at lære af de andre kommuner i forhold til at få en bedre ældrepleje? Svar Ad spørgsmål 1 - Udgifter til ældrepleje Af 6-by nøgletalsrapporten 2009 fremgår det umiddelbart, at København har de højeste udgifter til ældre blandt 6-byerne, med kr. pr. 65+-årig, svarende til at København ligger 33% over 6- by gennemsnittet. Tabel 1. Nettodriftsudgifter til ældreområdet pr. 65+-årig Udgift pr. 65+ årig Indekstal (6-by gns. = 100) Kilde: 6-by tal 2009, Tabel 71 Årsagen til at København umiddelbart har så høje udgifter skyldes primært tre forhold: Den demografiske sammensætning af ældre i 6-byerne, hvor København har den højeste andel 80+ årige blandt 6-byerne. Dette har store konsekvenser for ældreudgifterne, idet der er en markant forskel mellem udgifter til de yngste og ældste 65+ årige. Et væsentligt højere antal enlige i København end de øvrige 6- byer. Københavns høje udgifter til køb af pladser i andre kommuner. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens beregninger viser, at når der korrigeres for ovennævnte, så ligger København på en tredje plads mht. udgifter til ældre, svarende til 3 % over 6-by gennemsnittet, jfr. Sekretariatet - Rådhus Københavns Rådhus 1. Sal 1599 København V Telefon yw30@suf.kk.dk

2 nedenstående gennemgang af de tre forhold Demografi Det høje udgiftsniveau skyldes primært, at København har en anderledes sammensætning af ældrebefolkningen end de andre 6-byer, jf. nedenstående tabel 2. Tabel 2: Ældrebefolkning 2009 i 6-byerne København m. samme alderssammensætning som gennemsnit af de øvrige 6- byer Antal 65+ årige Antal 80+ årige åriges andel af 65+ årige 27% 26% 26% 24% 26% 31% 26% Kilde: 6-by tal 2009, bilagstabel 01 Opgørelsen viser, at København har forholdsvis flere ældre over 80 år (31%) end de andre 5 byer (24-27%). Jfr. 6-by rapporten er der årige i København i 2009, men hvis København havde haft samme aldersfordeling af ældre som gennemsnittet af de øvrige 5 byer, ville antallet af 80+ årige kun være , dvs. der er flere 80+ årige i København som følge af den anderledes demografiske sammensætning end i de øvrige 6-byer. Da plejetyngden er højere i de ældste borgergrupper, som er relativt store i København, vil dette afspejle sig i de samlede udgifter pr. 65+årig borger. For at gøre byernes udgiftsniveauer mere sammenlignelige, har forvaltningen gennem vægtede beregninger renset for forskelle i befolkningssammensætningen, jf. nedenstående tabel 3. Tabel 3: Eksempel på beregning af vægte Gns. udgift til plejehjem og hjemmepleje for 65-årig borger kr. Gns. udgift til plejehjem og hjemmepleje for 80-årig borger kr. Gns. udgift til plejehjem og hjemmepleje for 99+-årig borger kr. Vægt ved omregning af 80-årig borger til 65-årig borger: ( / 4.812) = 10 Vægt ved omregning af 99+-årig borger til 65-årig borger: ( / 4.812) = 68 Kilde: SUF s beregninger på basis af data fra VI- og KOS-systemerne. Som eksemplet illustrerer, medfører vægtningen, at de ældste borgere kommer til at vægte tungere end de yngste borgere i aldersgruppen som følge af forskellen i plejetyngde. En 80-årig borger koster således 10 gange så meget som en 65-årig, mens en 99+-årig borger koster 68 gange så meget som en 65-årig. Dette skyldes, at andelen af borgere, Side 2 af 5

3 der har behov for plejebolig eller hjemmeplejeydelser, stiger markant jo ældre borgerne er. Tabel 4 viser udgifterne pr. vægtet 65+-årig i 6-byerne, hvoraf det fremgår, at når man korrigerer for alderen, så ligger udgifterne til ældreområdet i København 15 % over 6-by gennemsnittet. Tabel 4. Udgifter til ældreområdet korrigeret for alder Udgift pr. vægtet 65+ årig Indekstal (6-by gns. = 100) Enlige Desuden skal det bemærkes, at København med enlige ældre har en væsentligt større andel af enlige (64 %) end de øvrige 6-byer (45 %- 47 %), jf. nedenstående tabel 5. Hvis København havde den samme fordeling af enlige ældre som gennemsnittet af de øvrige 6- byer, ville antallet af enlige ældre i København være , svarende til 49 %, når man tager højde for at andelen af enlige stiger med alderen og de ældre københavnere har en højere gennemsnitsalder end de øvrige 6-byer. Tabel 5: Antal enlige 2009 i 6-byerne København m. samme andel af enlige som gennemsnit af de øvrige 6- byer Antal 65+ årige I alt Antal enlige 65+ årige Enliges andel af 65+ årige I alt 47% 47% 46% 45% 47% 64% 49% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Af ovenstående fremgår det, at der er flere 80+ årige i København som følge af den anderledes fordeling af enlige end i de øvrige 6-byer, hvilket øger udgifterne i København, fordi ægtepar ofte kan hjælpe hinanden og derfor typisk modtager relativt mindre hjælp fra kommunen. En enlig ældre er således ca. 1,5 gange så plejekrævende, som en der har en ægtefælle, jfr. visiteret tid til hjemmepleje registreret i KOS. Når der således korrigeres for Københavns højere andel af enlige fremgår det, at udgifterne i København ligger ca. 8 % over gennemsnittet af 6-byerne, jf. Side 3 af 5

4 nedenstående tabel 6. Tabel 6. Udgifter til ældreområdet korrigeret for alder og enlige Indekstal (6-by gns. = 100) Køb af pladser i andre kommuner Københavns nettokøb af plejeboligpladser i de øvrige kommuner er også med til at trække ældreudgifterne i vejret. Det skyldes, dels at København har et stort nettokøb af pladser, dels at disse pladser typisk er dyrere end Københavns egne plejeboligpladser. København har således et budget til køb af pladser på 231 millioner kr., som tæller med i de opgjorte udgifter til ældreområdet i København, men eftersom disse borgere er bosat uden for kommunen, så er de ikke talt med i antallet af ældre i København, hvilket skævvrider sammenligningen af kommunerne i rapporten. Tabel 7 viser køb (i andre kommuner) og salg (til andre kommuner) af plejebolig- og ældreboligpladser samt udgifterne forbundet hermed. Tabel 7: Køb og salg af pladser til andre kommuner Købte pladser i andre kommuner Salg af pladser til andre kommuner Difference Kilde: 6-by 2009, bilagstabel 52 Når der korrigeres for udgifterne til de købte pladser i andre kommuner udover korrektionen for alder og enlige fremgår det, at udgifterne til ældre bosat i København er de 3. højeste blandt 6-byerne svarende til 3 % over 6-by gennemsnittet. Tabel 8. Udgifter til ældreområdet korrigeret for alder, enlige og købte pladser Indekstal (6-by gns. = 100) Derudover bør det nævnes, at der også er andre faktorer såsom sundhedsprofilen blandt ældre og sociale forhold som uddannelse og indtægtsniveau, som ligeledes har betydning for udgifterne til ældreområdet i 6-byerne, hvor København formodentligt har dårligere sundheds- og sociale forhold end de øvrige byer. Effekten af disse faktorer kan dog ikke umiddelbart udregnes. Side 4 af 5

5 Ad spørgsmål 2 - Samarbejde med andre kommuner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har et løbende samarbejde med de andre 6-byer og øvrige kommuner, hvor man udveksler viden og lader sig inspirere af hinandens erfaringer i forskellige formaliserede arbejdsgrupper i relation til sundhedsområdet og ældreplejen. Hanne Baastrup Andreas Jegstrup Side 5 af 5