4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

Transkript

1 Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført mindre forsøg og opsamlet erfaringer med ordningerne for farligt affald. På den baggrund foreslås: 1. At der for større ejendomme tilbydes indsamling af småt elektronik i tohjulede beholdere. Som udgangspunkt forventes beholderne til småt elektronikaffald tømt hver 4. uge. 21. april 2015 Dok.nr.: 2014/ By- og Miljøområdet Bygge, Plan og Miljø Rådhuset 2000 Frederiksberg Telefon: bpm@frederiksberg.dk 2. At større ejendomme tilbydes fortsat miljøskab til farligt affald. Nye skabe forsynes fremover med hængelås med en kode, som boligforeningen kan vælge at udlevere til beboerne. Desuden vil kommunens vejledningsog tilsynsindsats vedrørende farligt affald blive øget over for en række ejendomme. 3. At der arbejdes videre med, at villaer og rækkehuse får uddelt bokse på op til ca. 40 l til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene påtænkes tømt hvert kvartal i forbindelse med afhentningen af storskrald. 4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. 5. At der tilbydes egnet materiel til opsamling af sparepærer til alle ejendomme, idet materiellet indsamles sammen med andet farligt affald. Baggrund Affalds- og Ressourceplan beskriver, at der skal ske en mere effektiv indsamling af elektronik og farligt affald. Blandt andet skal indsamlingen af elektronikaffald optimeres på baggrund af et igangsat pilotprojekt, og afleveringsmulighederne for farligt affald skal forbedres.

2 Kortlægningen af affaldsmængderne for 2014 viser, at de indsamlede mængder ligger under det niveau, som der skal til for at opnå affalds- og ressourceplanens mål. I 2014 er indsamlet 579 ton elektronikaffald og 91 ton farligt affald, hvilket er under forventningen. I dag indsamler kommunen elektronikaffald og farligt affald på følgende måde: Elektronikaffald Afhentning som del af storskraldsordningen. For etageejendomme efter bestilling. For villaer og rækkehuse i forbindelse med fast afhentning (kvartalsvis). Indsamling via genbrugsstation. Farligt affald Afhentning farligt affald fra miljøskabe efter bestilling. For etageejendomme - målrettet større ejendomme. Afhentning af farligt affald efter bestilling (tilkaldeordning). For alle husstande. Afhentning af batterier. For etageejendomme: i beholder på stander på ejendommens grund. For villaer og rækkehuse: i gennemsigtig pose, der lægges oven på låget af beholderen til papir. Indsamling af malingsrester fra husholdninger via farvehandlere efter bestilling. For alle husstande. Indsamling af batterier i beholder på stander i byrummet - ofte ved siden beholderen til glas. Indsamling af kanyler i bokse på enkelte offentligt tilgængelige steder. For alle husstande. Indsamling af medicinaffald fra husholdninger på apoteker. For alle husstande. Indsamling af alle typer farligt affald ekskl. medicinaffald via genbrugsstation. For alle husstande. Herudover indsamles elektronikaffald og farligt affald ved gennemførte forsøg, hvilket i givet fald vil fremgå under de enkelte forslag nedenfor. På den beskrevne baggrund er formuleret forslag til, hvordan indsamlingen af elektronikaffald og farligt affald kan tilrettelægges. 1. Beholdere til elektronik En mere fintmasket indsamling med faste beholdere til elektronikaffald gør det lettere at aflevere især småt elektronikaffald. Beholdere optager imidlertid plads og kan give anledning til klunsning og fejlsorteringer. Forsøg I forbindelse med Operation Genbrug, der blev gennemført i 2014, fik 100 ejendomme med i alt ca husstande tilbud om at få opstillet to-hjulede 140 l beholdere til indsamling af elektronikaffald. Ca. 90 ejendomme valgte deltage og forsøget er på det punkt forlænget indtil videre. Beholderne står således stadig på ejendommene, og de opsamlede erfaringer dækker perioden fra maj 2014 til marts

3 Fra de ca. 90 ejendomme, som valgte at få beholderen til elektronikaffald indsamles i snit ca. 700 kg hver 4. uge (varierer mellem ca. 500 kg og 900 kg), hvilket over et år giver ca. 9,1 ton. Det giver en indsamlet mængde på omtrent 2,4 kg pr. husstand pr. år. Omregner man til hele Frederiksberg vil effekten være ca. 120 ton pr. år, hvilket udgør ca. 10 procentpoint af potentialet og kan sammenlignes med den samlede indsamling på ca. 580 ton elektronikaffald pr. år. En del af de 120 ton bliver imidlertid allerede indsamlet til genanvendelse gennem andre ordninger og vil således ikke være "nye" mængder. Erfaringerne fra kommunens indsamling viser, at beholderne i gennemsnit er ca. halvt fyldte, dog sådan at der er stor forskel mellem ejendommene og fra gang til gang. De opsamlede kommentarer fra brugerne viser, at der overvejende er tilfredshed med forsøget. Enkelte har ønsket flere beholdere, mens indsamlingen enkelte andre steder har givet udfordringer med placering af beholdere og fejlsorteringer. Fejlsorteringer - behov for indsats vedrørende sparepærer I forbindelse med forsøget med indsamling af elektronikaffald er der observeret enkelte fejlsorteringer, dog uden at det vurderes at være anderledes end for andre ordninger. I modsætning til andre ordninger er der dog ikke mulighed for at tømme fejlsorteret affald som restaffald til forbrænding. Et særligt opmærksomhedspunkt vedrører sparepærer, der er en forholdsvis ofte forekommende fejlsortering. Sparepærer indsamles som farligt affald, men uanset reglerne sker det altså forholdsvis ofte (i ca. 1/4 af beholderne ved en stikprøve), at sparepærer lægges i beholderen til elektronikaffald, blandt andet fordi beholderen til elektronik er den beholder, som umiddelbart er tilgængelig og for mange opleves som den mest nærliggende at placere sparepærer i. Sparepærer er i stor risiko for at gå stykker, når de lægges i beholderen til elektronik. Pærerne indeholder kviksølv i både luft- og fast form, hvilket slippes ud, når pæren går i stykker. Kviksølvet er meget sundhedsskadeligt og miljøfarligt. Da beholderne vendes på hovedet op i indsamlingsbilen, hvor affaldet skubbes sammen inden transport og aflæsning på modtageanlægget vil det være højest usædvanligt, hvis pæren fortsat er hel efter indsamlingen. Erfaringer fra andre kommuner Københavns Kommune indsamler elektronikaffald fra etageejendomme i 140 l to-hjulede beholdere, dvs. en ordning, der svarer til Frederiksberg-forsøget i forbindelse med Operation Genbrug, bort set fra at ordningen i København gælder alle etageejendomme. Erfaringerne herfra er, at der indsamles ca. 1,3 kg pr. husstand pr. år, hvilket er mindre end estimatet baseret på Operation Genbrug-forsøget. Der opleves i nogen udstrækning klunsning og uautoriserede tømninger af elektronikaffald. Blandt generne er, at affaldet spredes, og at der opstår utryghed ved, at der opholder sig fremmede på ejendommen. 3

4 Større ejendomme tilbydes indsamling af småt elektronik i to-hjulede beholdere. Som udgangspunkt forventes beholderne til småt elektronikaffald tømt hver 4. uge. Med henblik på at opnå en effektiv og velfungerende drift foreslås en eventuel ordning forbeholdt større ejendomme. Større ejendomme regnes som udgangspunkt som ejendomme med minimum 20 boligenheder. De større ejendomme har også mulighed for at have et skab til farligt affald samt beholder til glas. Ved puljer, som består af flere ejendomme, der har fælles affaldshåndtering, regnes med puljen som en helhed. Der er i dag ca. 410 ejendomme, som deltager i kommunens indsamling af farligt affald fra miljøskabe, hvilket dækker ca husstande. Overslagsmæssigt vurderes en frivillig ordning for elektronik at være relevant for omtrent samme gruppe af ejendomme. Deltagelse i ordningen foreslås at være frivillig, hvilket sker for at respektere ejendommens forskellige pladsmæssige udfordringer, adgangsforhold, ønsker til indsamling og herunder mulighed for at begrænse eventuelle afledte effekter omkring klunsning. Deltagelsen forudsætter desuden, at ejendommen udpeger en ansvarlig kontaktperson og påtager sig ansvar for oprydning og korrekt sortering som betingelse for afhentning. Opgaven vil i henhold til den nuværende udførelse af indsamlingen af elektronikaffald ske med Frederiksberg Renovation som transportør. Forudsat forslaget vedtages, vil der blive udarbejdet et nærmere forslag, der beskriver blandt andet de økonomiske konsekvenser. For de ca. 90 ejendomme, som i forbindelse med Operation Genbrug har fået indsamlet elektronikaffald, fastholdes det nuværende tilbud om indsamling frem til en eventuel tilrettet ordning målrettet større ejendomme igangsættes. Ved en eventuel tilrettet ordning målrettet større ejendomme hjemtages beholdere fra de ca. 25 ejendomme med under 20 husstande. Vedrørende sparepærer er der beskrevet et særskilt forslag til indsats. 2. Øget tilgængelighed til miljøskabe En øget tilgængelighed til miljøskabe til farligt affald vil lette borgernes mulighed for at aflevere farligt affald. Det er imidlertid en udfordring at afbalancere øget tilgængelighed med krav til sikkerhed ved opbevaring og indsamling. Forsøg med øget tilgængelighed til miljøskabe Forsøget har omfattet 20 ejendomme med miljøskabe til farligt affald. Generelt er der indsamlet større mængder af farligt affald end normalt, hvilket dog delvist kan skyldes en "ketchupeffekt", hvor en pludselig opstået tilgængelighed har medført, at pulterkamre er tømt for eksempelvis malingsrester. Der er ikke observeret nævneværdige problemer med sikkerhed eller fejlsorteringer i forbindelse med forsøget. 4

5 Ved forsøget er der afprøvet forskellige måder at øge tilgængeligheden på: a) montering af en hængelås med kode, b) montering af en hængelås der åbnes med fællesnøgle, c) montering af en boks på skabet, hvor boksen, der rummer en nøgle til skabet, åbnes med kode. Sidstnævnte model er omstændelig, men skyldes, at de eksisterende skabes stabilitet påvirkes, hvis låsemekanismen ændres, som det sker ved brug af hængelåse. I forbindelse med forsøget er det observeret, at den gennemsnitligt indsamlede mængde pr. husstand falder for de helt store ejendomme med over ca. 200 lejligheder. En mulighed kan være, at viceværter eller andre håndterer beboernes farlige affald. Større ejendomme tilbydes fortsat miljøskab til farligt affald. Nye skabe forsynes fremover med hængelås med en kode, som boligforeningen kan vælge at udlevere til beboerne. Hvis boligforeningen ønsker det, kan de også selvstændigt og for egen regning købe hængelåse, der passer til foreningens eget nøglesystem, forudsat kommunen har adgang hertil ved hjælp af bynøgle. Ejendomme, der allerede har et miljøskab, vil som udgangspunkt få tilbud om påmontering af boks eller udlevering af flere nøgler afhængig af, hvad BPM vurderer er mest relevant. Der tages desuden hensyn til skabets skønsmæssige restlevetid, så skabe med en kort restlevetid i stedet udskiftes. Deltagelse i ordningen er frivillig. Ejendommen skal udpege en ansvarlig kontaktperson og påtage sig ansvar for oprydning og korrekt sortering som betingelse for afhentning. For de ejendomme, hvor der ikke er tilstrækkelig klarhed over ejendommenes håndtering af farligt affald, herunder især de store ejendomme med over ca. 200 lejligheder, vil BPM øge vejledningsog tilsynsindsatsen. Der kan blandt andet efterspørges dokumentation for aflevering på genbrugsstationen. 3. Boks til farligt affald og elektronikaffald fra villaer og rækkehuse En boks, der tømmes på ejendommen, letter afleveringen af mindre mængder farligt affald og elektronikaffald for de deltagende husstande. Erfaringer fra andre kommuner Københavns Kommune har gennem flere år haft en ordning, hvor der indsamles farligt affald og elektronikaffald fra villaer og rækkehuse i en boks på ca. 40 l. Der indsamles hhv. ca. 2,4 kg farligt affald og 0,5 kg elektronikaffald pr. husstand pr. år. Mængden fra villaer og rækkehuse i Frederiksberg Kommune forventes på den baggrund at udgøre ca. 5-6 ton farligt affald og ca. 1 ton elektronik pr. år. 5

6 Til villaer og rækkehuse foreslås det at uddele bokse på op til ca. 40 l til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene påtænkes tømt hvert kvartal eksempelvis i forbindelse med afhentningen af storskrald. Alle villaer og rækkehuse deltager i ordningen. Der udleveres kun én boks pr. ejendom. Det er hensigten, at boksen opbevares indendørs imellem afhentningerne, hvilket imidlertid ikke kan forudsættes at ske i fuldt omfang. Figur. Eksempel på boks til elektronikaffald og farligt affald 4. Boks til farligt affald og elektronikaffald fra mindre etageejendomme og kommunale institutioner m.v. Hensigten med boksen til etageejendomme og kommunale institutioner m.v. er at give bedre mulighed for at få afhentet farligt affald og elektronikaffald. Ordningen ligner bortset fra afhentningsforhold til den ovenfor beskrevne boksordning for villaer og rækkehuse. For mindre ejendomme og mindre kommunale institutioner m.v. kan det være en udfordring at finde plads til et miljøskab, og tilsvarende villaer og rækkehuse vurderes en boks at være velegnet. Boksen fylder mindre end et miljøskab og giver mulighed for også at aflevere småt elektronik på en mere sikker måde end hidtil, hvor det afhentes løst sammen med storskrald. Ca. 40 kommunale institutioner m.v. har i dag miljøskab til farligt affald, hvilket fortsætter uændret med mindre institutionen henvender sig med ønske om at skifte til boks. Mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling, idet det vil være muligt at bestille gentagne afhentninger. Deltagelse i ordningen foreslås at være frivillig. Boksen skal opbevares forsvarligt i mellem afhentningerne. Ejendommen skal udpege en ansvarlig kontaktperson og påtage sig ansvar for oprydning og korrekt sortering som betingelse for afhentning. 6

7 5. Indsats vedrørende sparepærer Ud over at gøre ordningerne for farligt affald mere tilgængelige og opfordre borgerne til - om muligt - at pakke pæren ind i emballagen fra den nye pære, ses der behov for at undersøge markedet for at finde et let opsamlingsmateriel til sparepærer. Emballagen med sparepærer skal kunne indsamles sammen med andet farligt affald i skabe og evt. bokse. Der tilbydes egnet materiel, eksempelvis engangsemballage, til opsamling af sparepærer til alle ejendomme, idet materiellet indsamles sammen med andet farligt affald. Forsøg uden resulterende forslag Forsøg med aflevering af småt elektronikaffald i miljøskabe En mindre gruppe på 10 ejendomme har fået mulighed for at aflevere småt elektronik sammen med farligt affald. Erfaringerne fra forsøget er, at der indsamles forholdsvis små mængder af elektronikaffald i skabene. Over halvdelen af skabene indeholder slet ikke elektronik. Der knytter sig en del praktiske udfordringer til indsamlingen, ligesom modtageanlægget får en større opgave i forbindelse med håndteringen. For eksempel er der behov for ekstra kapacitet på bilen, som indsamler farligt affald, da affaldstyperne skal holdes adskilt, selv om mængderne fra den enkelte ejendom er begrænsede. På den baggrund afsluttes forsøget med aflevering af småt elektronikaffald i miljøskabe uden forslag om ændringer af ordningen. Videre proces Forudsat vedtagelse af de fremsatte forslag udestår en nærmere planlægning af de enkelte ordninger. Planlægningen vil ske i samarbejde med de berørte transportører og modtageanlæg. Især for farligt affald er der en række forhold om sikkerhed ved indsamling og behandling, som skal observeres i samarbejde med kommunens sikkerhedsrådgiver. I forbindelse med implementering af de enkelte ordninger vil der ske en grundig informationsindsats over for ejendommene, herunder ejere, borgere og evt. viceværter. et vedrørende boks til farligt affald og elektronikaffald fra mindre etageejendomme og kommunale institutioner m.v. planlægges fremlagt som særskilt sag. De øvrige forslag indføres løbende og forventes fuldt implementeret i starten af Der vil desuden være behov for at gennemføre ændringer af regulativ for husholdningsaffald. 7