Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1

Transkript

1 VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialerne papir, pap, plast, glas, metal, træ og organisk husholdningsaffald Ideen med dette værktøj er, at brugeren ved få indtastninger af affaldsmængder og befolkningsdata dels kan beregne den aktuelle genanvendelsesprocent, dels kan få en hurtig og oversigtlig vurdering af konsekvenserne ved bestemte indsamlingsordninger for fokusmaterialerne papir, pap, plast, glas, metal, træ og organisk mad- og køkkenaffald fra husholdninger. Værktøjet kan med fordel bruges til vurdering af forskellige scenarier, men det skal pointeres, at det alene er en oversigtlig vurdering baseret på forenklede forudsætninger, der ikke kan forventes at tage højde for alle detaljer i relation til konkrete ordninger. Beregninger foretaget med indeværende model, og med kommunespecifikke data som ikke er trukket af ADS, kan ikke stå i stedet for Miljøstyrelsens egne beregninger af de enkelte kommuneres genanvendelsesprocent, men udelukkende fungere som rettesnor for kommunens arbejde. Værktøjet er et enkelt regneark, som er forudfyldt med landsgennemsnitlige data fra relevante undersøgelser, herunder især Miljøprojekt nr : Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal, og organisk affald fra dagrenovation. Hvor man i kommunen har kendskab til mere korrekte lokale data, kan man erstatte dem i regnearket. Regnearket er helt åbnet for ændringer i både forudsætninger og beregningsmodeller. Det er op til brugerne selv at beslutte eventuelle ændringer, som brugerne dermed naturligvis også har ansvaret for. Værktøjet omfatter en beregning af genanvendelsesprocenten, som den er beskrevet i Ressourceplanens bilag 5 2 samt en vurdering af de mængdemæssige konsekvenser ved alternative indsamlingssystemer (scenarier) baseret på materialepotentialer og indsamlingseffektiviteter. Desuden opgøres for hver enkelt fraktion, hvor meget der indsamles af potentialet

2 Opbygning Regnearket er opbygget i følgende moduler: Genanvendelsesprocent: Beregning af genanvendelsesprocent ud fra affaldsdatasystemets tal Befolkning: Indtastnings- og beregningsmodul for befolkning og boliger Affaldsanalyse: Beregning af materialepotentialer og indsamlingspotentialer, herunder den maksimalt mulige genanvendelsesprocent ved de for tiden kendte højeste indsamlingseffektiviteter Scenarieanalyser: Beregning af genanvendelsesprocenten ved forskellige scenarier Forudsætninger: Grunddata for materialepotentialer og indsamlingseffektiviteter I regnearket er de orangefarvede felter beregnet til udfyldelse med lokale affalds- og boligdata. De mørkegrå felter er præudfyldt med landsgennemsnitsdata, og det er disse data, der anvendes i beregningerne. Hvis man ønsker at bruge andre data som forudsætninger, ændres disse blot. Alle øvrige felter er beregningsfelter. Beregning af genanvendelsesprocenten I første ark Genanvendelsesprocent sker en beregning af genanvendelsesprocenten ud fra de affaldsfraktioner, som indgår i beregningen af 50 målsætningen ud fra formelen beskrevet i ressourceplanens bilag 5: De udvalgte genanvendelige affaldsfraktioner udsorteret til genanvendelse x 100 (Dagrenovation i alt + Forbrændingsegnet i alt + Storskrald i alt + ovennævnte genanvendelige i alt) Tallene fra affaldsdatasystemet (ADS) indtastes i de orangefarvede felter. Der indtastes alle relevante husholdnings-affaldsfraktioner, der er registreret til enten genanvendelse eller forbrænding. Hvis en delmængde af en genanvendelig fraktion er registreret som leveret til forbrænding, tæller mængden med i den samlede mængde til forbrænding ikke til genanvendelsen. Affaldsdata fra for den enkelte kommune findes på følgende side:

3 Her kan indberetningsår og kommune vælges. Som kodesæt vælges affaldsfraktion, ved behandling vælges behandlingsform tilslut vælges mængdeangivelse som Absolut (mængder i tons). Der kan herefter trækkes en rapport der kan indtastes i modellen. Ud fra de indtastede data beregnes genanvendelsesprocenten i række 24. Hvis ADS-tallene ikke passer med kommunens egne tal, kan kommunen foretage en kvalitetssikring ved at kontakte de virksomheder, som indberetter de relevante data til ADS for at sikre, at de indberetter korrekte data for kommunens affald. Alternativt kan Miljøstyrelsen kontaktes for at få støtte til at identificere forskelle mellem kommunens egne tal og ADS. I bilag 1 er knyttet en række kommentarer til de husholdnings-affaldsfraktioner, der anvendes i formlen. Der er ikke taget højde for fordelingen mellem affald fra husholdninger og erhverv i dagrenovationsindsamlingerne, idet Miljøstyrelsen fortsat overvejer, hvordan man vil forholde sig til problemstillingen om blandet bolig-erhverv. Gennem dialog med en række interessenter arbejder Miljøstyrelsen på at udarbejde retningslinjer for visse fordelingsmæssige aspekter. Affald fra genbrugspladser derimod har Miljøstyrelsen besluttet at skulle medregnes som 100 husholdningsaffald. De indtastede tal bruges også i arkene Affaldspotentialer og Scenarieanalyser, hvor der sammenlignes med potentialer for de fraktioner, der findes i dagrenovationen. For glas er det vanskeligt at fastsætte et dækkende potentiale det landsdækkende tal kan være for lavt, hvilket kan medføre et beregningsteknisk problem med negative tal. I stedet beregnes potentialet baglæns ud fra de faktisk indsamlede mængder, og derfor skal det angives, om man vurderer at have en indsamlingseffektivitet svarende til kubeindsamling (typisk 72 effektivitet) eller henteordning (typisk 85 effektivitet) 3. Genanvendelsesprocenten omfatter både småt affald fra dagrenovation og stort affald fra storskraldsindsamling og genbrugspladser. Da ADS ikke opdeler disse affaldstyper i mere specifikke affaldsgrupper, er der brug for en vurdering af, hvor meget af det indsamlede plast (H08) samt jern og metal (H19), der er hhv. småt og stort. Det skal bruges til beregning af materialepotentialerne i affaldsanalysen jf. afsnittet om forudsætninger. Befolkning Materialepotentialer er opgjort som mængder pr. enfamilie- eller flerfamiliebolig og tilsvarende regnes med forskellige indsamlingseffektiviteter for enfamilie- og flerfamilieboliger. Derfor skal der indtastes data for boliger og befolkning i kommunen. Data hentes her: statistikbanken.dk 3 Miljøprojekt 1458

4 Indbyggere: Skriv BOL201 i søgefeltet på Statistikbanken.dk. Opslaget oplyser ved at klikke på kommunen og de relevante enheder om antallet af indbyggere i Parcel/stuehuse, Række-, kædeog dobbelthuse, Etageboliger, Kollegier, Døgninstitutioner, Fritidshuse og Andet. Disse data indtastes (eller indkopieres via Statistikbankens regnearks-funktion), og værktøjet summerer automatisk Parcel/stuehuse, Række-, kæde- og dobbelthuse samt Fritidshuse som enfamilieboliger og resten som etageboliger. Beboede boliger og ubeboede fritidshuse: Skriv BOL101 i søgefeltet. Opslaget oplyser om antallet af beboede Parcel/stuehuse, Række-, kæde- og dobbelthuse, Etageboliger, Kollegier, Døgninstitutioner, Beboede Fritidshuse og Andet samt antallet af ubeboede Fritidshuse (fremkommer ved at klikke både beboede boliger og ubeboede fritidshuse af i valg-menuen). Værktøjet summerer automatisk Parcel/stuehuse, Række-, kæde- og dobbelthuse samt Beboede Fritidshuse som enfamilieboliger, Ubeboede Fritidshuse som sommerhuse og resten som etageboliger. Sommerhusbeboere Værktøjet beregner også affaldsmængderne fra sommerhuse (de såkaldt ubeboede fritidshuse, hvor der ikke er tilmeldt beboere med fast adresse), idet sommerhusene som default-værdi regnes som beboede af udefrakommende gæster i 10 uger af året (med et antal beboere, der svarer til det gennemsnitlige antal beboere i enfamilieboliger i den enkelte kommune og en tilsvarende affaldssammensætning). Belægningsgraden kan ændres, hvis man har et mere præcist bud. Antal affaldsproducerende beboere i alt Samlet beregnes dermed antal affaldsproducerende beboere i kommunen i statusåret (2014) fordelt på enfamilie- og flerfamilieboliger. De gennemsnitlige husstandsstørrelser i kommunen sammenlignes desuden med de tilsvarende størrelser på landsplan. Affaldspotentialer I dette beregningsmodul opgøres de indsamlede mængder af genanvendelige fokusmaterialer samt dagrenovation og forbrændingsegnet affald i kommunen ud fra de indtastede data i første ark Genanvendelsesprocent. Desuden beregnes de samlede teoretiske materialepotentialer og de teoretiske indsamlingspotentialer under anvendelse af de enhedsdata, der er angivet i arket Befolkning og arket Forudsætninger. Se faktaboks. På den baggrund beregnes desuden en ideel genanvendelsesprocent, hvis man kunne indsamle hele materialepotentialet til genanvendelse og en mere realistisk genanvendelsesprocent baseret

5 på de teoretiske indsamlingspotentialer. De præindtastede data er her baseret på de pt. mest effektive indsamlingsmetoder jvf. Miljøprojekt Fakta: Materialepotentialet er den mængde af et givent fokusmateriale, der formodes at være i den del af affaldsstrømmen fra husholdninger, der indgår i beregningen af genanvendelsesprocenten, dvs. som er omfattet af definitionen i ressourceplanens Bilag 5. Materialepotentialet varierer for hhv. enfamilie- og etageboliger målt i mængde pr. husstand og i mindre grad i mængde pr. beboer. Fakta Indsamlingspotentialet er den mængde af et givent fokusmateriale i husholdningsaffaldsstrømmen, som det er realistisk at få udsorteret og indsamlet med henblik på genanvendelse ved anvendelse af den bedste tilgængelige indsamlingsmetode fra såvel enfamilie- som etageboliger. Sorteringseffektiviteten varierer for materialetyper og hhv. enfamilie- og etageboliger og dermed varierer også indsamlingspotentialet. Indsamlingspotentialet udgør den teoretiske maksimale mængde af et givent fokusmateriale, en kommune vil kunne forvente at indsamle med henblik på genanvendelse og derfor kan indsætte i tælleren i beregningen af genanvendelsesprocenten efter Bilag 5. I den sidste kolonne i affaldsanalysen sammenlignes mellem de faktisk indsamlede mængder og indsamlingspotentialet, hvilket gør det muligt hurtigt at se, hvor det gør mest nytte at gøre en indsats. Da potentialerne ikke er opdelt i samme fraktioner som i ADS summeres disse til de fraktioner, der er omfattet af potentialerne. F.eks. summeres H05 Papir og H09 Emballagepapir i arket Genanvendelsesprocent til den samlede fraktion papir de efterfølgende ark. Af forskellige årsager kan de indsamlede mængder vise sig at være større end det teoretiske indsamlingspotentiale. Det behøver ikke være en fejl, men kan f.eks. skyldes, at borgerne i kommunen simpelthen producerer mere af den pågældende fraktion end den gennemsnitlige borger. Det kan også skyldes, at den indsamlede mængde fra f.eks. genbrugspladser omfatter affald fra virksomheder, hvilket der ikke kan tages højde for i materialepotentialet og dermed heller ikke i indsamlingspotentialet. Det er muligt at ændre i de angivne indsamlingseffektiviteter i Forudsætninger, hvis man ønsker at sammenligne med andre ordninger, og der er i bilag 2 angivet både de anvendte gennemsnitsværdier (udtrykt i procent af materialepotentialet) samt alternative defaultværdier for forskellige indsamlingsmetoder, som kan indtastes efter eget valg. Genanvendelsesprocenten beregnes i række 24 for de indsamlede mængder, for det samlede materialepotentiale og for indsamlingspotentialet. Ændringer i de angivne materialepotentialer

6 og/eller indsamlingseffektiviteter vil medføre ændringer i genanvendelsesprocenterne for materiale- og indsamlingspotentialet. Der er kun angivet potentialer for de 7 genanvendelige fokusmaterialer. Værktøjet går således ud fra, at den totale mængde indsamlet husholdningsaffald er gældende uanset indsamlingsscenarium. Summen af fokusmaterialer indsamlet til genanvendelse og den resterende del - indsamlet til forbrænding - er derfor fast. Det materialepotentiale for forbrændingsegnet, der fremkommer i regnearket, er således beregnet som den samlede, indsamlede mængde, minus det samlede materialepotentiale for genanvendelige fokusmaterialer. Normalisering til kg/indbygger Ud over at beregne de samlede materiale- og indsamlingspotentialer i ton pr. kommune pr. år, beregnes også mængderne i kg/indbygger (regnet som gennemsnit på tværs af enfamilie- og flerfamilieboliger). Det gør det dels muligt at sammenligne forskellige kommuner, dels muligt at tilvejebringe tal, som i formidlingssammenhænge vil være lettere at overskue for borgerne. Scenarieanalyser I scenarieanalysen sammenlignes statusmængder fra det første ark Genanvendelsesprocent med de mængder, der forventes at kunne samles med de mest effektive ordninger som beregnet i arket: Affaldspotentialer. Ved at sammenligne dem, kan man indtaste de mængder, som man i et bestemt scenarium af affaldsordninger forventer at kunne indsamle i kommunen og dermed beregne genanvendelsesprocenten for dette scenarium. Der er alene vist et scenarium. Man kan selv vælge at opstille flere scenarier i selve arket eller gemme et regneark for hvert særskilt scenarium. Forudsætninger I forudsætningsarket er indtastet defaultværdier for materialepotentiale og de potentielle indsamlingseffektiviteter. Materialepotentialet stammer primært fra Miljøprojekt 1458 s 157 tabel 50, hvor der er angivet potentialer for en række genanvendelige affaldstyper i dagrenovationen. Disse potentialer er opgjort pr bolig fordelt på enfamilie- og flerfamilieboliger og omregnes her til potentiale pr indbygger ud fra den landsgennemsnitlige husstandsstørrelse. Derved tages der højde for, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse kan være anderledes lokalt end på landsplan. For en række affaldstyper er der inddraget andre vurderinger, hvilket er beskrevet nedenfor. Det gælder særligt de storskraldslignende affaldstyper, som ikke indgår i potentialeopgørelsen i Miljøprojekt 1458, da denne alene er baseret på det dagrenovationslignende affald.

7 De potentielle indsamlingseffektiviteter stammer ligeledes fra Miljøprojekt 1458 s. 169 tabel 55 og 56. Tallene er baseret på erfaringstal i en række kommuner, som blev indhentet i forbindelse med projektet. Defaultværdierne er her valgt som de mest effektive, der kan opnås med almindelige indsamlingsordninger best practice. For de storskraldslignende affaldstyper, som ikke er omfattet af Miljøprojekt 1458 er indsamlingseffektiviteterne sat til 100, idet det antages, at de mængder, der aktuelt indsamles af stort plast og stort metal, udgør både det maksimale materiale- og indsamlingspotentiale. Materialepotentialet for glas er i Miljøprojekt 1458 baseret på en forsyningsmængde. Det er erfaringen, at de fleste kommuner i praksis indsamler mere glas end der burde være ifølge potentialet. Det er ikke retvisende og medfører problemer i affaldsanalysen og potentialeanalysen, og det har derfor været nødvendigt at definere et andet potentiale. Her er valgt at fastlægge glaspotentialet baglæns ud fra de faktisk indsamlede mængder samt en angivet indsamlingseffektivitet, som typisk er 72 ved kubeindsamling og 85 ved husstandsindsamling. Det betyder, at det ikke giver samme mening at vurdere den faktiske indsamling i forhold til potentialet, som for de andre fraktioner, da det er fastlagt på forhånd. Materialepotentialet for pap er i Miljøprojekt 1458 opgjort som den andel af forsyningsmængden, som ville kunne findes i dagrenovationen, mens den storskraldslignende del af pappet ikke er medregnet. Da alt pap medregnes i genanvendelsesprocenten, er denne del tillagt materialepotentialet i dette regneark svarende til ekstra 4 kg 4 pr indbygger pr år. En vis andel af det pap, der indsamles på genbrugspladserne, må formodes at stamme fra erhverv. Nogle kommuner vil derfor kunne opleve, at de tilsyneladende samler mere pap ind, end der teoretisk er i husholdningsaffaldet. Materialepotentialet for træ er vurderet ud fra erfaringstal fra 22 syd- og vestsjællandske genbrugspladser. Potentialet er baseret på de faktisk modtagne mængder træaffald og med den forudsætning, at disse udgør 90 af det samlede potentiale. Mængden omfatter alt modtaget træaffald på genbrugspladser altså også den del, der stammer fra erhverv, idet det forudsættes, at der i beregningen af genanvendelsesprocenten ikke fraregnes andelen af erhvervsaffald på genbrugspladserne. Materialepotentialerne for plast og metal er - ligesom for pap - kendetegnet ved, at ADS fraktionerne kan omfatte både dagrenovationslignende og storskraldslignende affaldstyper. Men her findes ikke potentialetal for det storskraldslignende plast og metal, som kan tillægges materialepotentialerne. I steder er valgt at udskille den indsamlede mængde storskraldslignende 4 Jf. s. 154 i Miljøprojekt 1458 forudsættes 32 af papemballagen at være bølgepap, hvor 80 er storskraldslignende svarende til ton/år og 4 kg/ indbygger/år.

8 metal og plast og definere potentialet baglæns ligesom for glas. I mangel af bedre sættes den indsamlede mængde = potentialet svarende til en indsamlingseffektivitet på 100. Det betyder dermed også, at værktøjet ikke kan tilbyde ny viden om potentialet for genanvendelse af disse fraktioner. Det må baseres på lokal viden. Andre opmærksomhedspunkter i forhold til materialepotentialerne er at: Papirpotentialet i Miljøprojekt 1458 er højere end Miljøstyrelsens officielle potentialetal fra 2012, som kommunerne skal måle sig op imod i f.t. det lovfæstede minimums-indsamlingsmål i affaldsbekendtgørelsen. Det skyldes, at miljøprojektets potentiale og dermed også regnearkets - er baseret på en bredere definition af papir. Potentialerne for organisk mad- og køkkenaffald fra enfamilie- og etageboliger er forholdsvis usikre, idet de ikke har kunnet baseres på samme forsyningsmængdeovervejelser som de øvrige fraktioner. (Madaffald kan ikke entydigt følges fra produkt til affald, da det bl.a. ender i både affald og spildevand). Potentialet kan derfor være vurderet for højt jf. s 156 i Miljøprojekt Vejledning og beregningsværktøj er udarbejdet af Affaldskontoret ApS for Miljøstyrelsen maj 2015.

9 Bilag 1 Kommentarer til indsamlet affald Her er knyttet en række kommentarer til husholdnings-affaldsfraktionerne i ADS set i forhold til de affaldskategorier, der anvendes i affaldsanalysen og som typisk registreres i forhold til de kommunale ordninger. Kommentarerne er vejledende ikke endelige og ej heller fuldt dækkende. Materialepotentiale H01 Dagrenovation H02 Organisk affald H03 Forbrændingsegnet H05 Papir H06 Pap H07 Glas H08 Plast H09 Emballagepapir H10 Emballage pap Definition og kommentarer Alt dagrenovation, der indsamles til forbrænding fra husholdninger. Hvis dagrenovationslignende affald fra erhverv indsamles i samme kommunale ordning medregnes det, hvis det indberettes i ADS som H01. Hvis indsamleren i stedet har indberettet dette særskilt som E- affald, er det ikke omfattet. Organisk affald fra dagrenovation ekskl. haveaffald. Hvis grønt haveaffald indsamles sammen med organisk affald fra dagrenovationen, vil det dog naturligt blive registreret sammen med den organiske dagrenovation. Alt forbrændingsegnet fra husholdninger, som ikke er registreret som dagrenovation - eller i enkelte tilfælde som storskrald til forbrænding. Papir fra husstandsindsamling, papirkuber og genbrugsplads, der ikke er registreret som H09 emballagepapir. Hvis papir, pap og karton indsamles sammen, kan det være registreret her. Pap fra særskilt indsamling, kuber, storskrald og genbrugsplads, der ikke er registreret som H10 emballagepap. Pap (både H06 og H10) kan være både dagrenovationslignende pap og karton (ofte husstandsindsamling) og storskraldslignende pap (ofte genbrugsplads og fortovsindsamling). Glasaffald, fra f.eks. husstandsindsamling, kuber og genbrugsplads, der ikke er registreret som H11 glasemballage. Plastaffald fra særskilt indsamling, der ikke er registreret som H13 emballageplast. Plast kan være både dagrenovationslignende plast (ofte husstandsindsamling) og storskraldslignende plast (ofte genbrugsplads og fortovsindsamling). Emballagepapir, hvis det ikke er registreret sammen med H05 Papir. Pap vil typisk være registreret som emballagepap frem for H06 Pap. Men i øvrigt gælder samme som for H06.

10 H11 Emballage glas H12 Emballage metal H13 Emballage plast H15 Træ H 19 Jern og metal H27 storskrald H29 Øvrigt affald H30 Emballagetræ Glas vil typisk være registreret som emballageglas frem for H07 Glas. Emballagemetal vil ofte være småt metalaffald fra husstandsindsamling og kuber bl.a. dåser. Her kan også være registreret andet småt metal, hvis det er indsamlet sammen med emballagemetal. Emballageplast vil ofte være småt plastaffald fra husstandsindsamling og kuber bl.a. dunke og folier. Men det kan også omfatte store folier, der modtages på genbrugspladser. I beregningsarket forudsættes, at emballageplast er småt plastaffald. Rent træ typisk fra storskrald og genbrugspladser - fra f.eks. møbler som ikke er registreret under H30 emballagetræ. Kan omfatte både storskraldslignende jern og metal fra storskrald, f.eks. møbler og cykler og småt (dagrenovationslignende) metalaffald, som i nogle tilfælde indsamles sammen med emballagemetal. Fraktionen kan være storskrald, som er leveret til genanvendelse eller forbrænding og bruges ikke så tit. Her medregnes H27 storskrald som en del af nævneren i genanvendelsesformlen, mens storskrald, der er registreret leveret til genanvendelse medregnes som en del af tælleren. Blandet emballageaffald som kildeopdeles i samme spand med henblik på efterfølgende sortering. Denne H-kode benyttes kun i kombination med EAK (Blandet emballage). Emballagetræ, hvis det ikke er registreret som H15 træ. Kan være f.eks. paller og kasser.

11 Bilag 2 Indsamlingseffektiviteter ved forskellige indsamlingssystemer Anvendt effektivitet Kildesorteret effektivitet Kildeopdelt effektivitet Kuber effektivitet Genbrugsplads effektivitet Indsamlingseffektivitet Enfamilie, Etage Enfamilie Etage Enfamilie Etage Enfamilie Etage Enfamilie Etage, Papir Karton & pap Plastemballage Andet plast Stor plast, GBP* Glas Metalemballa ge Andet småt metal Stort metal, GBP* Organisk Træ* *) Skønnede De tal, der ikke er skønnede stammer fra Miljøprojekt nr side 169 og 170: