DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

Transkript

1 DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne kan anvendes direkte, såfremt der foreligger en aftale med Vejdirektoratet. I det følgende er der bemærkninger om følgende emner: Beskyttelse af personer: 1. TMA (Truck Mounted Attenuator) 2. Energiabsorberende afspærring 3. Arbejdsfrit område 4. Beklædning Opsætning af tavler mv.: 1. Opsætning og nedtagning 2. Afstandskrav 3. Krav til gule blinklygter Z93 og blink på køretøjer 4. Gult blinkende kryds på køretøjer 5. Kø 6. ATK-måling 7. Din fart 1. Beskyttelse af personer 1.1 TMA (Truck Mounted Attenuator) TMA skal monteres på lastvogne eller påhængskøretøjer med en totalvægt over 8 tons. Hensat køretøj med TMA bør være afbremset og med drejede hjul bort fra arbejds- og færdselsarealer. TMA skal være testet og godkendt i henhold til følgende standarder. Standarderne er listet i prioriteret rækkefølge, således at en TMA, der er testet og godkendt i henhold til den øverst nævnte standard skal foretrækkes frem for produkter, som er testet i henhold til de standarder som er nævnt efterfølgende: Manual for Assessing Safety Hardware, 2009, Test Level 3, testmetode 3-50, 3-51, 3-52, 3-53 og eventuelt 3-54, eller NCHRP 350 TL-3, test metode 3-50, 3-51, 3-52 og 4-52 eller NCHRP 230, testmetode 50, 51 og 54 med 96 km/t. For TMA som er testet og godkendt efter den 1. juni 2011 accepteres udelukkende produkter, som er testet og godkendt efter Manual for Assessing Safety Hardware, 2009, Test Level 3, testmetode 3-50, 3-51, 3-52, 3-53 og eventuelt I Manual for Assessing Safety Hardware, 2009, Test Level 3 er testen 3-54 frivillig. Testen er en påkørsel af TMA en med en personbil svarende til de større personbiler I Europa. TMA er, hvor denne test er medtaget bør foretrækkes frem for produkter, hvor denne test ikke er medtaget.

2 I Manual for Assessing Safety Hardware, 2009, foretages test 3-52 med den tungest mulige lastvogn eller påhængskøretøj, og test 3-53 foretages med den lettest mulige lastvogn eller påhængskøretøj. Det skal sikres ud fra testdata i testrapporten, at den valgte TMA ikke kommer i konflikt med arbejdsområdet, ud fra de anvisninger, der er om afstande i DRI-100. I modsat fald skal der tages hensyn hertil ved opsætningen. Det påhviler entreprenøren at sikre, at TMA en anvendes efter leverandørens anvisninger. 1.2 Energiabsorberende tværafspærring Tværgående afspærring er en fysisk hindring, som skal forhindre, at trafikanter kommer ind i arbejdsområdet og påfører sig selv, vejudstyr eller vejarbejdere skade. Der skal altid være en bufferzone mellem tværafspærringen og arbejdsområdet. I denne zone må der ikke opholde sig personer eller være henstillet materiel. Der etableres energiabsorberende tværafspærring såfremt minimumsafstanden på 200 m mellem afspærringsvogn/begrænsningslinje og arbejdsområde ikke kan overholdes. Den energiabsorberende afspærring afpasses efter arbejdsarealets bredde. Energiabsorberende tværafspærring skal være testet og/eller godkendt af Vejdirektoratet og fremgå ad Vejdirektoratets hjemmeside. Den energiabsorberende tværafspærring kan være testet efter de svenske testbetingelser Tvärgående skyddsanordningar Klassificering, prestandakrav vid kollisionsprovning och provningsmetoder Metodbeskrivning 351:2007 eller de amerikanske testbetingelser NCHRP 350 eller MASH. De hastigheder, som produktet er testet til, og som det kan anvendes til, samt den nødvendige bufferzone, fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside. Godkendelsen samt monteringsvejledning skal altid kunne fremvises på arbejdspladsen på forlangende. Hvor der er foreskrevet anvendt rød/hvid trafikbuffert bestående af lastbildæk, som er fyldt med dæksider, skal følgende iagttages. Hver trafikbuffert skal veje ca. 420 kg. Højde ca. 90 cm og diameter ca. 110 cm. Ved hver afspærring anvendes mindst 3 stk. trafikbuffert, som skal sammenkobles med sjækkel, således at trafikbufferterne indbyrdes fastholdes ved påkørsel. Foran disse trafikbufferter placeres en række stablede lastbildæk uden fyldmateriale, højde ca. 90 cm og diameter ca. 110 cm. Alle dæk i såvel første som anden række skal sammenkobles indbyrdes. 2

3 Anvendelse af andet materiel skal godkendes af Vejdirektoratet. Trafikværn Hvor der anvendes trafikværn i forbindelse med vejarbejdet, skal der altid forefindes en monteringsvejledning på arbejdspladsen. Hvor det ikke er muligt at få eller placere godkendte autoværnsender, skal der placeres et dæksøjlesæt i en afstand af 5 m fra autoværnsenden jf. nedenstående figur. Trafikværn skal tilføjes reflekser efter leverandørens anvisninger. Hvor der opsættes N 42 på toppen af trafikværnet skal disse have en højde på 50 cm. Liste med godkendte trafikværn og autoværnsender kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside. Anvendelse af Hoffmannsklodser i forbindelse med vejarbejde på statsveje. Hoffmannsklodser må ikke anvendes i forbindelse med afmærkning af vejarbejder på motor- og motortrafikveje. For så vidt angår de almindelige 2, 3 eller 4-sporede hovedlandeveje, må de kun anvendes på veje i byzone, hvor den permanent skiltede hastighed er 50 km/h eller derunder. 1.3 Arbejdsfrit område Arbejdsfrit område ved stationære vejarbejder: Mellem arbejdsområdet og afspærringen mod kørebanen skal etableres et arbejdsfrit område. Det arbejdsfrie område skal holdes fri for materialer og beskæftigede. Ved bevægelige vejarbejder, hvor hele arbejdsprocessen kan gennemføres som maskinarbejde, kræves ikke etableret et arbejdsfrit område. Markering af det arbejdsfrie område ved stationære vejarbejder: Mellem arbejdsområdet og det arbejdsfrie område etableres en afmærkning, der forhindrer, at de beskæftigede uforvarende kommer ud i dette friareal. Afmærkningen skal udføres, så det er tydeligt for de beskæftigede, hvor de ikke må færdes. 3

4 Supplerende foranstaltninger ved bevægelige vejarbejder, hvor der ikke etableres arbejdsfrit område: Ved bevægelige vejarbejder, hvor trafikafviklingen, pladsforholdd og vejarbejdets art (fx mange kortvarige stop på en længere strækning) medfører, at den normalt krævendee længdeafmærkning og det arbejdsfrie område ikke kan etableres, skal der træffes specielle foranstaltninger for at beskyttee de beskæftigede i arbejdsområdet. Disse specielle foranstaltninger skal sikre, at risikoen for at trafikanter kan køre direkte ind i arbejdsområdet, hvor de beskæftigede befinder sig, reduceres. Til beskyttelse af de beskæftigede, der udfører manuelt arbejde, skal placeres et arbejdskøretøj eller lignende med en faktisk (her og nu) vægt på minimumm kg. Hvis arbejdet udføres som maskinelt arbejde, skal vægten af maskinen være minimum kg for at beskyttende køretøj kan undværes. Arbejdskøretøjet skal placeres, som vist på tegningen nedenfor. Længdeafspærring med N 44,1 eller N, 44,2 Arbejdsområde 1.4 Beklædning Personer, der er beskæftiget ved vejarbejder på statsveje skal bære synligt fluorescerende rødt, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 3 i DS/EN 471:2004. Dvs. at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,8 m 2 og det reflekterende på mindst 0,2 m 2. Se også At-vejledning D.5.3, Advarselsklæder september Klasse 3 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 3), Jakke (klasse 3), Benklæder og vest, Benklæder og jakke, Kedeldragt. 4

5 2. Opsætning af tavler mv.: 2.1 Opsætning og nedtagning Det er vigtigt for trafiksikkerheden og trafikanternes generelle tillid til afmærkningen, at opsætning og nedtagning sker således, at der hele tiden er afmærket korrekt. En fremgangsmåde hertil er beskrevet i Instruksens afsnit E. 2.2 Afstandskrav til tavler mm. Højde til underkant af nederste færdselstavle/undertavle skal være mindst 1,0 m, dog så vidt muligt 1,5 m. Afstanden mellem 2 færdselstavler mindst være 50 m. Tavler må ikke opstilles under broer eller i en afstand af 100 m før eller efter sådanne. Hvor der opsættes N 42 kantafmærkningsplader i form af en begrænsningslinje i venstredrejende kurver, skal det sikres, at der er tilstrækkelig oversigt til, at trafikanten kan opfatte begrænsningslinjen. Hvis ikke dette er muligt, skal begrænsningslinjen flyttes længere væk fra vejarbejdsområdet eller erstattes med en afspærringsvogn. Det aftales i det konkrete tilfælde med Vejdirektoratet. Hvor der findes dobbeltsidet midterautoværn på strækninger med 6 eller 12 m brede midterrabatter, skal der foretages foranstaltninger, der kan forhindre, at en trafikant kommer venstre om TMA en og ind i arbejdsområdet. En foranstaltning kunne fx være at stille et andet arbejdskøretøj mellem midterautoværnet og TMA en. Hvis der er portaler på en strækning med overledt trafik, da skal eventuelle vognbanepile på portaltavlen med modsatrettet trafik tildækkes, som vist på figuren herunder. Variable tavler Hvor der på en strækning findes variable tavler, skal disse slukkes i forbindelse med, at de midlertidige faste tavler skal være gældende, således at trafikanterne ikke får to forskellige budskaber. 5

6 2.3 Kø Opsætning af A 20-tavler "Risiko for kø" skal vurderes for hvert enkelt vejarbejde. Anvendelsen skal i altid godkendes af Vejdirektoratet. Af hensyn til trafikafviklingen må der ikke ved længerevarende vejarbejder, som fx brovedligeholdelse, foretages en reduktion i antallet af vognbaner. Der skal normalt opretholdes 2 vognbaner i hver retning, også selvom dette indebærer, at nødsporet inddrages. 2.4 Din fart elektronisk fartviser Elektroniske fartvisere anvendes, hvor det må formodes, at det kan motivere trafikanterne til at overholde en aktuel hastighedsbegrænsning. Opstillingen skal altid aftales med politiet og entreprenøren. For at opnå ensartet funktionalitet og troværdighed anvendes elektroniske fartvisere efter følgende principper: Opstilling må kun ske på veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t eller lavere. Ved nedtrapning af den lokale hastighedsbegrænsning må opstilling af elektroniske fartvisere alene ske efter afmærkningen af sluthastigheden. Hastighedsmåleren skal detektere hastigheden med en nøjagtighed på 3 %. Hastighedsmålingen skal kunne formidles entydigt til den enkelte trafikant, så denne ikke er tvivl om, hvem den aktuelle hastighed gælder. Det er således vigtigt, at detekteringsfeltet er entydigt. Fartviseren skal pege korrekt på målestrækningen, hvilket sikres ved en placering og vinkling i forhold til køresporet, som det er beskrevet i vejledningen til udstyret. Fartviseren må ikke vise hastigheder til trafikanterne, når der foregår ATK-målinger. 2.5 Kørebaneafmærkning Hvor der skal ske en demarkering af kørebaneafmærkningen skal det det ske på en sådan måde, at belægningen ikke tager skade og der fremtræder såkaldte spøgelsesstriber. Dette kunne fx være ved anvendelse af vandfræsning. 2.6 Informationsskilte ved vejarbejder Informationsskilte opsættes ved vejarbejder, der har en varighed på mere end 10 arbejdsdage og indeholder væsentlige trafikantgener fx hastighedsnedsættelser i dagtimerne. Arbejder, der alene giver trafikantgener om natten, skal som udgangspunkt ikke have opsat skilte. Skiltene skal ikke opsættes på sideveje, der ikke er statsveje. Skiltene skal som udgangspunkt placeres efter A 39 vejarbejde og i den rækkefølge, der er angivet på figuren. Tavlen bør ikke opsættes, hvor den midlertidige hastighed er større end 80 km/h. De opsættes i hvert enkelt tilfælde efter en konkret besigtigelse af strækningen. Informationsskiltene opsættes kun i vejens højre side. Dette gælder også for motorveje. De skal placeres bag autoværn og placeres i en afstand fra nødspor- eller kørebanekant i henhold til bestemmerne omkring fritrumsprofil. Hvor der ikke forefindes autoværn skal informationsskiltene sikres med midlertidigt autoværn alternativt skal standeren forsynes med brudled. Et flytbart 6

7 standersystem med brudled er udviklet. Informationsskiltet skal som hovedregel kun stå på vejareal og skal opstilles vinkelret på kørebanen. Hvor dette ikke er muligt må skiltet vinkles. Skiltene opsættes i samme højde som de øvrige tavler ved vejarbejder. Informationsskiltene må ikke placeres således, at de tager udsynet for andre færdselstavler. De må derfor som hovedregel ikke opsættes nærmere end 50 m (100 m på motorveje) før eller efter andre permanente tavler. Pas på ved højre drejende kurver. De må heller ikke placeres på steder, der kræver trafikanternes ubetingede opmærksomhed, som eksempelvis hvor trafikken fra tilkørselsramper fletter med trafikken på motorvejen. Det er Vejdirektoratet, som i hvert enkelt tilfælde afgør, om skiltene skal opsættes. Rækkefølge for opsætning af informationsskilte. 7