Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær

Transkript

1 Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark, og er udbredt over hele landet. De danske stære er overvejende trækfugle, men der er en tendens til af flere og flere bliver i landet om vinteren, særligt i milde vintre, og specielt i Sydvestjylland og Sønderjylland, hvor flokke på individer ses vinteren igennem. Vi får desuden en del trækgæster, og enkelte bliver muligvis vinteren over. Stæren er udbredt over hele Europa (undtaget den Iberiske halvø og øerne i det vestlige Middelhav). Ind over Tyrkiet, Rusland og videre til Centralasien. I store dele af Europa er den standfugl, men de nordlige og østlige bestande er trækfugle. Stæren hørte oprindeligt kun til i Europa og Asien, men den er blevet introduceret, både til Australien, New Zealand og Nordamerika, og her trives den i bedste velgående. Det estimeres, at der er over 300 millioner stære på verdensplan. Ud over stæren ses årligt rosenstær (Sturnus roseus), som yngler på det sydlige Balkan, i Tyrkiet, og ind over Kaukasus til Centralasien. Rosenstæren har vinterkvarter i Indien. Desuden ses, meget sjældent, ensfarvet stær (Sturnus unicolor), som yngler på den Iberiske Halvø, Korsika, Sardinien og Sicilien, samt Nordafrika (Maghreb), hvor den alle steder er standfugl. (Skema til feltidentifikation findes sidst i artiklen). Stærefamilien omfatter på verdensplan omkring 114 arter, fordelt på 29 slægter. Som for andre fuglegrupper står familieskabet sandsynligvis også over for en revision, når de molekylærbiologiske (DNA) analyser på et tidspunkt bliver færdiggjort. Slægten (Sturnus), hvortil vor hjemlige stær tilhører, er ligeledes uafklaret, og kan inkluderer fra 4 til arter, alt efter synspunkt. Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ynglepar i DK** Art #Vægt (g) Ældste* Status*** Stær , ,8-13, YT/ys/TG/vg * Ringmærkede fund - **2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) ***Status: ys-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst, vg-vintergæst 1

2 Stæren kan ses i Danmark hele året, men ses hyppigst fra marts til og med oktober. Farverne angiver den relative hyppighed, jo mørkere farve, jo større chance for at se stæren. Bemærk også at stæren, om vinteren, er ganske hyppig i Sønderjylland (i Vadehavet) og Sydvestjylland. Kommer man længere øst på til øerne er den ikke almindelig om vinteren, selvom dens ses. Stær Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Levested (habitat) Stærene findes i mange forskellige habitater, åben skov, smålunde, parker ved større og mindre bebyggelser, helt ind i storbyen. Det den kræver er et hul eller hulrum, hvor den kan placere sin rede. I skoven kan det være i gamle spættehuller, det kan være i huller i stråtage eller under tagudhæng, nicher etc. Desuden kræver den at der er åbne områder med kort græs. Det har traditionelt været afgræssede marker og enge, men i byerne er det parkernes græsplaner. Det er på disse græsarealer at den finder sin føde, og en af årsagerne til at den i mange landområder er gået stærkt tilbage, er netop at afgræssede arealer i det moderne landbrug, er blevet en mangelvare. I mange områder har man ikke længere malkekvæg, og hvor man stadigvæk har det f.eks. i Jylland, går køerne ofte i løsdriftsstalde og markerne bliver brugt til kornavl. I eftersommeren og efteråret samles stærene i store flokke, og man træffer dem hyppigt på strandenge og langs stranden, hvor de ofte ses fouragerende, sammen med vadefugle. I Vadehavet samles endog meget store flokke (sort sol), for at overnatte i rørskovene langs åer og søer, undertiden flere hundrede tusinde, der efter at de om dagen har fourageret vaderne og på forlandet viser et spektakulært show inden de går til ro i tagrørene. På samme måde overnatter stærene om foråret, når de om foråret ankommer fra vinterkvarteret, dog i mindre antal, da vinteren naturligvis har toldet på flokkene. Føde Stærens føde varierer hen over året, om foråret og sommeren er det fortrinsvis hvirvelløse dyr der udgør hovednæringen, insekter, insektlarver, græshopper, regnorm, snegle etc. I Vadehavet om efteråret f.eks. 2

3 stankelbenslarver, langs kysten krebsdyr, insekter mm. I løbet af efteråret overtager bær og frugt, i Middelhavsområdet f.eks. vindruer og oliven. I foråret og forsommeren, er det især på græsmarker, enge og plæner føden opsøges. Træk og vandringer Illustrationen viser nogle tidlige trækundersøgelser med stære, hvor man ville klargøre om stærene trak Genfund af voksne erfarne fugle (det normale vinterkvarter for stærene i forsøget, Kanalegnene, Sydengland/Vestfrankrig) Genfund af førstegangstrækkende ungfugle (SØ Frankrig og Spanien) Træk Instinkt eller læring eller begge dele. Mål eller retningsorientering. Forsøg med stære. Hvordan ved fuglene hvor deres vinterkvarter ligger, er viden om vinterkvarteret medfødt, eller er det noget der skal læres? Et tidligt og meget stort (næsten fugle) forsøg blev over en årrække udført med stære af A.C. Perdeck. Stærene der har vinterkvarter i Kanalegnene (Vestfrankrig og Sydengland - grøn oval) og har en sydvestlig trækretning (grøn pil), blev fanget og ringmærket i Holland, og derefter transporteret mod syd til Schweiz ( ca. 500 km)(sort buet pil). Både voksne erfarne fugle og førstegangstrækkende ungfugle blev ringmærket. De steder, hvor de ringmærkede fugle blev genfundet, blev registreret. Det viste sig, at de gamle erfarne stære, hovedsagligt, blev fundet i det normale vinterkvarter, hvorimod de unge førstegangstrækkende stære blev hovedsagligt fundet i SØ Frankrig og Spanien (rødbrun oval). De gamle erfarne fugle har altså kompenseret for forflytningen og fløj til deres normale vinterkvarter (blå pil), men de uerfarne fugle fortsatte i trækretningen, uden at kompensere for forflytningen (rødbrun pil). Se tekst for yderligere forklaring. orienteringsbestemt, ved at følge en bestemt retning i et givet tidsrum, og på den måde ende op i et givet område, eller målbestemt, hvor stærene i forvejen har en viden om hvilket område de skal ende op i. Som det fremgår af illustrationen, var de unge og uerfarne fugles træk orienteringsbestemt, da de efter forflyttelsen fortsatte i den samme trækretning, selvom det bragte dem til et andet område end det normale vinterkvarter. Der voksne og erfarne fugle, som tidligere havde været i det normale vinterkvarter, korrigerede derimod for forflytningen, ændrede kurs, og endte op i det normale vinterkvarter. Det vil sige at de uerfarne stære har en medfødt evne til at bevæge sig i en bestemt retning, men at de ikke har noget bestemt billede af hvor de skal ende op. De erfarne stære, derimod, ser ud til, at have dannet sig et landkort, baseret på tidligere rejser, og at de, selvom de af den ene eller anden årsag bliver bragt ud af kurs, har evnen til at navigere til deres mål. Som anført ovenfor er de fleste danske stære trækfugle, ligesom ynglefuglene nord og øst for os. Vinterkvarteret er hovedsagligt det vestlige (inkl. Storbritannien) og sydvestlige Europa. Inden det egentlige træk foretager stærene, bl.a. store flokke af ungfugle, vandringer rundt til bestemte områder i Europa, hvor der er gode føderessourcer, bær/frugt, inden de begiver sig til det egentlige vinterkvarter. De første stære kommer fra vinterkvarteret allerede i slutningen af februar, men det store rykind er i marts. Om efteråret begynder mellemtrækket allerede i juli/august, men de helt store flokke i Vadehavet samles i anden halvdel af september og i oktober, inden trækket går sydvest på. 3

4 Fældning De voksne har fuldstændig fældning en gang om året, efter yngletiden, fra juni/juli til august/september. Den flotte glansfulde og iriserende forårsdragt, som hannen paraderer, er i virkeligheden slidte klæder, hvor de lyse spidser på de nye fjer, anlagt i august/september, er slidt af. De unge stære fælder ungfugledragten 5-6 uger efter de har forladt reden. Fældningen er fuldstændig, men hoved og halsfjerene udskiftes først i løbet af vinteren. Øverst til venstre en voksen og tre ungfugle der har skiftet til vinterdragt. Ungfuglene har stadigvæk ungfuglefjerene på hoved og hals. Øverst til højre ungfugl, der ikke er så langt fremme i fældningen af ungfugledragten. Nederst til venstre, stære ved kysten, sammen med hjejler. Ynglebiologi Stærene bliver kønsmodne i et års alderen, men hanner yngler i reglen ikke før de er to år. For hunner er der derimod en større andel der yngler allerede som etårige. Et par holder typisk kun sammen omkring et enkelt kuld, og skifter ofte partner i de tilfælde hvor de har to kuld i en sæson. Hvis første kuld har været vellykket, bliver parret oftere sammen. Der forekommer en del udenomsparringer, ligesom polygami (polygyni en han har flere hunner) forekommer. Som anført tidligere er stære hulrugere, og benytter mange forskellige typer af huller, i skoven spættehuller eller andre naturligt forekommende huller i gamle træer. Omkring boliger, under tagudhæng, tagskæg, i nicher osv. Stærene er sociale og yngler ofte i mindre kolonier Det er hannen der udsøger redhullet, og med sin sang og adfærd, lokker hunner til. I de fleste tilfælde har hannen allerede tømt hullet for gammelt redemateriale og er begyndt at anbringe nyt. I Sydeuropa har man konstateret, at det ofte er krydderurter med en aromatisk duft, og det er blevet tolket derhen, at det 4

5 indikerer, at der ikke er utøj i reden, som ellers er en plage for stærene. Færdiggørelsen af reden påhviler imidlertid hunnen, men hannen hjælper med til at samle materiale. I Danmark lægges det første kuld, på 4-6 æg, fra begyndelsen og i løbet af april, undertiden lidt senere. Rugetiden er dage, og der ruges fra sidste æg. Der er hovedsagligt hunnen der ruger. Ungerne er i reden i ca. 3 uger, og de fodres af både hun og han, men i tilfælde af polygami, hjælper hannen kun til hos den ene (første) partner. Ungfuglene er herefter stort set selvstændige, med højest et par dages opvartning, og de mange unge stære samles i større flokke, hvor de strejfer rundt, og tager på mellemtræk (se ovenfor) rundt i Europa, hvor kosten står på bær og frugt. Yngleforløbet er vist i nedenstående figur. Yngleforløbet hos stær Danske stære har almindeligvis et kuld, men to kan forekomme. Første kuld lægges i april og de seneste kuld er normalt afsluttet i midten af juli. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 5-6 dage Rugning: dage Klækning: 1-2 dage Redetid: ca. 3 uger Føringstid: 3-4 dage Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September 5

6 Redeparasitisme, hvor hunner lægger æg i andres reder er almindeligt forekommende hos stærene. Der kan være flere forklaringer på fænomenet. I de fleste populationer, er der altid en bestand af ikke ynglende fugle, og for stærenes vedkommende, hvor redehuller kan være en begrænsende faktor, kan man tænke sig, at hunner (det har vist sig, at det ofte er unge og mindre hunner) der ikke har fundet en fast partner, men er begyndt at producere æg, benytter sig af lejligheden til at udnytte og lægge æg i etablerede hunners reder. Det kan også tænkes, at parasithunnerne, da de undgår det krævende arbejde at opfostre et kuld unger, har større overlevelsechance, og på den måde kan opnå flere ynglesæsoner, og videre i hele livsforløbet, kan nå at få flere unger på vingerne, selvom den enkelte parasitunge har mindre overlevelseschance end sine fostersøskende. Almindeligvis ligger niveauet af parasiterede reder på 10-20%, men der er konstateret niveauer på over 30%. Flokflyvning Stære er kendt for deres imponerende manøvrer, når de flyver rundt i store flokke sort sol. Man har længe undret sig over, hvorledes de enkelte stære har orienteret sig i forhold til hinanden, så sammenstød undgås, og hvordan flokken bevares intakt. Inden for de allersenest år, har man ved hjælp af videooptagelser og teoretiske modeller klarlagt, at den enkelte fugl holder øje med sine 6-7 nærmest naboer. Det passer dels med teorien, der siger at 6-7 punkter er tilstrækkelige, dels at 7 sandsynligvis er det højeste antal variabler at en fugl kan holde styr på, hvilket er vist med forsøg med brevduer. Figuren nedenfor skitserer, mønstret, hvor det enkelte individ holder øje med sine syv nærmeste naboer, der så igen holder øje med deres 7 nærmest naboer, og på den måde spreder sig fra de førende fugle til resten af flokken. Hvis man lægger mærke til det, følger flokken i store træk også den bane som bliver lagt af de forreste fugle, og man får de bølgende bevægelser. Det er desuden ikke den præcise afstand imellem fuglene der er bestemmende, men snarere den rumlige struktur omkring de 7 nærmeste naboer der er afgør hvorledes et individ bevæger sig. Man kan også se, at dele af flokken er tættere end andre, og at tætheden i flokken hele tiden varierer. Flokflyvning - 7 nærmeste naboer Illustrationen viser hvorledes de rødt markerede individer orienterer sig i forhold til de 6-7 nærmeste naboer. Det gælder naturligvis alle individer inde i flokken, men kun de tre er markerede med alle orienteringspile. Her er de 7 naboer præsenteret i et plan, men er i virkeligheden rumligt fordelt, med naboer, foran, til siden, oven over neden for. Flokflyvning Stære er kendte for deres fantastiske formationsflyvning sort sol, hvor de i flokke på op til , i fuld fart, manøvrerer rundt uden at ramme hinanden. På samme måde kan man se store flokke af hjejler og ryler boltrer sig. Også brevduer er dygtige flokflyvere. Uden for fuglenes verden, har fiskestimer, og store flokke af f.eks. rener eller gnuer, mere eller mindre de samme udfordringer. Det er svært at forstå hvordan fuglene kan koordinere deres individuelle bevægelser, så de undgår sammenstød i luften. Det er uden tvivl synet der er afgørende, og undersøgelser med videooptagelser, kombineret med netværksteori, har vist, at den enkelte fugl i en flok orienterer sig i forhold til sine 6-7 nærmeste naboer, der igen orienterer sig i forhold til deres 6-7 nærmest naboer, osv. At det er de 6-7 nærmeste naboer der holdes øje med hænger sikkert sammen med, at den øvre grænse for variabler, som fuglene kan kapere formodentligt er 7 (vist med brevduer), og at det også teoretisk er et tilstrækkeligt antal, for at bevare sammenhængen i flokken. 6

7 Alder/dødelighed Den ældste registrerede fritlevende stær blev 23 år, men den gennemsnitlige levealder er lang langt lavere, sikkert kun 2-3 år. Dødeligheden er størst i det første leveår, og varierer fra region til region. Den ligger fra lige under 50% til omkring 70%, og falder så til godt 30% til over 50% for fugle over et år. Tabel over feltkendetegn for stære der kan ses i Danmark Art Stær Feltkendetegn for stære Voksen Ungfugle Krop Næb Krop Hoved/hals *feb juli/aug aug feb feb juli/aug aug feb juni aug/sept aug/sept feb juni aug/sept aug/sept feb Han: Mørk. Iriserende, ingen eller få pletter på bryst/bug. Ryg og nakke har ofte mindre pletter. Hun: Mørk, iriserende men med hvide pletter Mørk, mørkere end stær, ingen Ensfarvet stær pletter. Hun mattere end han. Begge køn: Mørk, oversået med hvide pletter Begge køn: Mørk fine hvide hvide pletter (streger) på bug. Ellers mørk Han: Gult, inderst blågråt Hun: Gult, inderst hvidligt Han: Gult, inderst blågråt Hun: Gult, inderst hvidligt Begge køn: Mørkt Begge køn: Mørkt Ensfarvet gråbrun Ensfarvet mørkt gråbrun Bryst, skulder og ryg mørke, med hvide pletter. Ensfarvet gråbrun, (grå hætte) med blegere strube. Næb mørkt Den grå hætte (inkl. Strube og nakke) skiftes i løbet af vinteren Ensfarvet mørk, med fine pletter/streger Ensfarvet mørk Ensfarvet mørk Rosenfarvet bryst, bug, skulder Begge køn: De Gulligrosa, Overside: gråbrun, Der skiftes til første Gråbrun isse og og ryg. Hun lidt mattere end rosafarvede områder inderst markeret mørkere vinger ( i voksendragt i løbet nakke, gråbeige han. Vinger/hale sorte. Sort bliver blegere, og den sort. Næb kontrast). af vinteren. En lysere strube. Næb Får mørk hætte i hoved og hals (hætte), har top mørke hætte får blege krummer lidt Underside: lys blegere udgave af gulligorange, let løbet af vinteren, Rosenstær (størst hos han) pletter nedad Gråligt gråbeige voksendragt nedadkrummet med kort top * Alle tidsangivelser er ca. angivelser, da fældningen kan varierer en del. For ungfuglenes vedkommende afhængigt af tidligt eller sent kuld (skifter til første vinterdragt efter 5-6 uger) 7