Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune

Transkript

1 Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Februar 2008

2 Indledning Denne handleplan tilkendegiver Kerteminde Kommunens strategi for bekæmpelse af den invasive plante Kæmpe Bjørneklo. Handleplanen, der ikke i sig selv er lovpligtig eller understøttet af nogen lovgivning, indeholder henvisninger til referencer af lovmæssig, videnskabelig eller informativ karakter og kan derfor bruges som et samlet værk med al nødvendig viden til fremtidige udarbejdelser af indsatsplaner. Vedtagelse af indsatsplan Et forslag til indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo skal vedtages og offentliggøres af kommunalbestyrelsen i Kerteminde, og derefter fremlægges til otte ugers indsigelsesperiode, hvor alle interessenter kan komme med indsigelser til forslaget. Efter endelig vedtagelse og offentliggørelse kan indsatsplanens overensstemmelse med Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo 2, samt afgørelser truffet efter samme bekendtgørelses 5 stk. 1, påklages af Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Klagefristen er fire uger fra indsatsplanens endelige vedtagelse og fire uger fra modtagelsen af afgørelser (Plantedirektoratet, 2006a). Fra lovteksterne Af bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo fremgår det, at indsatsplanen grundlæggende skal fastsætte, at forekomster af Kæmpe Bjørneklo skal bekæmpes effektivt inden udløbet af en eller flere angivne frister (Plantedirektoratet, 2006a). Bekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder (Fødevareministeriet, 2004), præciserer i 2 stk. 1 hvad effektiv bekæmpelse er. Effektiv bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv (Plantedirektoratet, 2006a). Bekæmpelsen skal i henhold til 5 stk. 3 udføres, så den tager størst muligt hensyn til landbrugsdriften og det omgivende miljø, samt ikke er i modstrid med anden regulering for arealet. (Plantedirektoratet, 2006a). Kommunen foretager kontrol for at sikre overholdelse af indsatsplanen. Kontrollanterne har til enhver tid adgang til arealer i indsatsområdet mod behørig legitimation (Plantedirektoratet, 2006a). Bekæmpes planten ikke som foreskrevet i indsatsplanen, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen inden for en angiven tidsfrist (ikke under 14 dage). Sker bekæmpelsen ikke inden for tidsfristen, kan kommunen foretage bekæmpelsen og grundejeren straffes herfor med bøde. Bødeudmålingsprincipperne er beskrevet i et notat fra Plantedirektoratet, som et vejledende bilag (Plantedirektoratet, 2006b). Da notatet er vejledende, er størrelsen på bøderne kun indikationsniveauer, og domstolene skal fastsætte deres endelige størrelse. For at ensrette eventuelle sager har Plantedirektoratet udarbejdet brevskabeloner for påbudsskrivelse, politianmeldelse og følgebrev til politianmeldelse. Disse er indsat i Kerteminde kommunes standardbrev og findes i bilag 1, 2 og 3. Bødemodellen ligger endnu ikke fast, alle sager bør derfor politianmeldes, så de kan blive prøvet ved domstolene. Efter at retspraksis er etableret kan bøderne forelægges administrativt. Bødemodellen for flyvehavrebekæmpelse er allerede eksisterende og fungerende (jf. bekendtgørelse om flyvehavre nr. 891 af 26. august 2004), og der bør derfor skeles til denne:

3 Først foretages en vurdering af overtrædelsens omfang forstået som det flyvehavreinficerede areals udstrækning (i ha) kombineret med tætheden af flyvehavre på det inficerede areal, dvs. overtrædelsens omfang opgøres i ha med oplysning om infektionsgrad. Arealets omfang benyttes derefter som den ene faktor i en bruttobødeberegning, hvor den anden faktor er en standardsats for omkostninger pr. ha for effektiv bekæmpelse. Derved vil bødens størrelse tilnærmelsesvis svare til de omkostninger, den pågældende landbruger har sparet ved ikke at foretage bekæmpelse. Endelig kan der ved forekomst af formildende omstændigheder typisk dokumentation for forsøg på bekæmpelse foretages en skønsmæssig reduktion i forhold til brutto-bødeberegningen. I forhold hertil anses, det at Kæmpe Bjørneklo vokser med ens tæthed, hvorfor tæthedsberegningen frafalder. Desuden har Kæmpe Bjørneklo sjældent udbredelser i hastørrelse, så arealberegningen bør foretages på m 2 -niveau. På grund af Kæmpe Bjørneklos enorme formeringsevne (se plantens biologi nedenfor) vurderes det, at der bør fastlægges et fast bødeminimum på kr. for manglende bekæmpelse af planten (Plantedirektoratet, 2006b). Derudover skal bøden beregnes ud fra antallet af m 2 inficeret med Kæmpe Bjørneklo gange med, hvad der typisk svarer til omkostningerne ved bekæmpelse af planten det enkelte år. Da den enkelte grundejer selv kan vælge bekæmpelsesmetode bør bødens størrelse beregnes ud fra den billigste bekæmpelsesmetode. De tre oftest benyttede metoder er rodstikning, slåning og kemisk bekæmpelse, for hvilke kvadratmeterpriserne er henholdsvis 2,98, 1,79 og 1,63 kr. (Nielsen et al., 2005). En nedrundet minimumspris bliver derfor 1,50 kr./m 2, men bøden afrundes til nærmeste 500 kr. (Plantedirektoratet, 2006b). Der kan foretages reduktion af bødestørrelsen, såfremt en forsøgt bekæmpelse af forekomsten kan forevises/dokumenteres. Bødeniveauet pr. m 2 reduceres med 50 % pr. forsøgt bekæmpet areal (Plantedirektoratet, 2006b). Hvis en lodsejer inden for en periode på 5 år har betalt eller er blevet idømt en bøde og på ny står til en bøde, bør bødepåstanden i gentagelsestilfælde som udgangspunkt hæves med 50 % (Plantedirektoratet, 2006b). Biologi Kæmpe Bjørneklo hører under gruppen af planter med slægtsnavnet bjørneklo (Heracléum). På europæiske plan findes der 20 bjørnekloarter. I Danmark findes der 2-3 forskellige bjørnekloarter, men det er kun Kæmpe Bjørneklo H. mantegazzianum som udgør et problem. De hjemmehørende bjørnekloarter Almindelig Bjørneklo (H. sphonodylium) og Grønblomstret Bjørneklo (H. sibiricum) udgør ikke noget problem i den danske natur og skal ikke bekæmpes. Kæmpe Bjørneklo kan forveksles med Strand-kvan (Angelica archangelia litoralis) og Skov-angelik (Angelica sylvestris), disse 2 arter udgør heller ikke et problem i den danske natur og skal ikke bekæmpes. Fælles for alle de nævnte hjemmehørende plantearter er, at de sjældent får en blomsterstængel så høj som de to indførte. Derudover er bladene på de mindre hjemmehørende arter ikke såkaldt håndfligede (se figur 1F), men fjersnitdelte, hvilket gør dem forholdsvis lette at adskille fra de indførte arter. Figur 1. Bladformer. Forskellige indskæringer giver bladene forskellige udseende. Taget fra Wikipedia, Den frie encyklopædi.

4 Kæmpe Bjørneklo lever i flere år, men er monokarp, hvilket vil sige, at den dør efter blomstring. Dog kan den, hvis vækstbetingelserne er ugunstige, udsætte blomstringen, for at opbygge næringsreserver, i op til 12 år. Den udvoksede plante kan blive op til 4 m høj, med den let genkendelige blomsterstængel med flere blomsterskærme på. I omfang kan den udvoksede plante dække et areal på over 1 m 2 på en sådan måde, at næsten intet lys (omkring 20 %) når den underliggende jord. Hvorved andre lyskrævende planter hurtigt undertrykkes og vækskygges. Blomstringen sker i juni-juli, hvorefter frøene modnes og spredningen sker i augustoktober. Hver plante kan sætte så meget som blomster i flere blomsterskærme, men der produceres i gennemsnit frugter. Selvom de ikke alle er spiringsdygtige, giver det planten en meget stor formeringsevne. Teknisk set er frugten to spaltefrugter med hver et frøkim, men for forståelsens skyld og nemmere sammenligning med andre dokumenter bruges betegnelsen frø om hele frugten. Da frøene er forholdsvis store lander langt de fleste modne frø tæt på moderplanten, men de kan også spredes ved at sætte sig til dyrepels, vindspredning og ved at man flytter jord der indeholder frøene Frøenes primære spredning over lange afstande er dog af vandveje. Frøene er luftfyldte, så de kan drive med strømmen nedad vandløb, og derigennem sprede sig meget langt fra moderplanten. Efter frøets frigørelse fra planten, om efteråret, indgår det i frøbanken af uspirede frø. Her lægger frøet sig i en dvaletilstand, så det ikke spirer i det ugunstige vinterhalvår. Det ikkeudviklede kim i frøet skal vokse og påvirkes af kulde og fugtighed før spiringen indledes. Det antages, at frøene er i stand til at spire efter op til 10 års dvaletilstand i jorden. Succes som invasiv plante I korte træk kan Kæmpe Bjørneklos succes som invasiv art, beskrives med følgende biologiske og økologiske karakterer: Spiring tidligere i foråret end den omgivende vegetation Lav dødelighed hos etablerede planter Hurtig vegetativ vækst og evne til at danne tæt plantedække Stabil andel af planter der blomstrer og producerer frø Evne til at udsætte blomstringen under stress indtil nødvendige næringsreserver er oplagret Blomstring tidligt i vækstsæsonen sikrer frøene tid til at gennemføre udviklingen Evne til at producere levedygtige frø ved selvbestøvning Stor frøsætning Høje tætheder af frø i frøbanken, hvor nogle frø overlever i flere år Effektiv nedbrydning af frøenes dvaletilstand ved lave temperaturer om vinteren Høj spiringsprocent for alle frø, uanset hvor på moderplanten de er produceret Sammenholdt med den effektive frøspredning ved menneskelig aktiviteter, giver disse karakterer Kæmpe Bjørneklo et enormt potentiale for invasion. (Nielsen et al., 2005) Kæmpe Bjørneklo langs vandløb Den største spredning foregår som nævnt langs vandløb. Her udgør Kæmpe Bjørneklo et særligt stort problem, fordi planten overskygger alle andre arter. Når planten så visner hen om efteråret, står vandløbsbrinkerne nøgne tilbage. Det betyder, at store mængder jord og sandpartikler nemt udvaskes, når vandstanden stiger ved store nedbørsmængder. De mange partikler lægger sig bl.a. i de ørredens og laksens gydebanker, hvorved æggene kvæles. Et andet problem er, at der kommer en øget udvaskning af næringsstoffer, som især belaster vores fjorde, hvor vandløbene udmunder.

5 Tab af biodiversitet i naturområder Et andet problem med Kæmpe Bjørneklo er dens store potentiale for at indtage nye områder, derved kan den effektivt overskygge store områder hvorved omkringstående planter forsvinder Når en plante som Kæmpe Bjørneklo er i stand til komplet at overtage et område, falder antallet af arter, hvilket gør området ensformigt. Andre planter, som den hjemmehørende Stor Nælde (Urtica diocia), kan også dominere store arealer og føre til tab af biodiversitet. Sundhedsrisiko og sikkerhed For Kæmpe Bjørneklo er det ikke bare tabet af biodiversitet, der har ført til et ønske om bekæmpelse. Planten indeholder også en plantesaft, der repræsenterer en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. I plantesaften er en række kemiske stoffer, furocoumariner, der kan medføre både overfølsomhedsreaktioner og kemiske forbrændinger. Stofferne aktiveres af sollys (UV-lys), stort set direkte efter kontakt med huden, så man bør undgå kontakt med knækkede eller overskårne plantedele. Den direkte kontakt er fuldstændig smertefri, så det kan være vanskeligt at vide, om man er blevet ramt. Reaktionerne i det ramte hudområde kan være rødmen og hævelse indenfor 24 timer, væskeansamlinger og betændelse efter nogle dage. Efter en uges tid vil området være kraftigt pigmenteret, hvilket kan vedblive i måneder, og endeligt kan hudområdet forblive følsomt for UV-lys i flere år. Desuden menes adskillelige furocoumariner at være kræftfremkaldende og fosterskadende (Nielsen et al., 2005). Enhver der opholder sig i et område med Kæmpe Bjørneklo bør være opmærksom på sundhedsrisikoen og gøre sit yderste for at undgå kontakt med plantesaften. Ved bekæmpelse skal alle dele af kroppen være dækket af beskyttende tøj, helst lavet af syntetiske vandafvisende materialer, da bomulds- og lærredsfibre kan opsuge saften. Lange handsker, ansigtsvisir og beskyttelse mod indånding er særligt vigtigt, hvis planterne skal slås eller ryddes med motorredskaber. Hvis man opdager, at man er blevet ramt af plantesaften skal man vaske sig med vand og sæbe så hurtigt som muligt og efterfølgende beskytte området mod sollys i mindst 48 timer. Behandling tidligt i reaktionen med steroider påsmurt direkte på huden, kan nedsætte hudskadens omfang og lindre ubehaget. Fås plantesaften i øjnene, skal de vaskes med vand og beskyttes med solbriller. Ved mere omfattende kontakt skal en læge kontaktes. Bekæmpelsesstrategi Det overordnede mål for Kerteminde Kommune er at udrydde Kæmpe Bjørneklo indenfor kommunens grænser. For at samle erfaring og for at kunne starte bekæmpelsen hurtigst muligt blev det beslutte at supplere den forhåndenværende handleplan med en indsatsplan (Kerteminde Kommune, 2008) for et mindre og forholdsvist isoleret å-system, Vejlbækken. De indsamlede erfaringer fra indsatsplanen kan benyttes i senere indsatsplaner for Kerteminde Kommune, samt i de indsatsplaner der skal laves, hvor vandløb krydser eller udgør kommunegrænser. Her er samlet indsats mellem alle berørte kommuner nødvendig for at lave en effektiv bekæmpelse. Lokalisering Lokalisering af bestande er stort set muligt hele året, da etablerede planter altid har grønne blade. Om sommeren kan store arealer bl.a. overvåges ved fotos fra fly og sågar satellit. De store hvide blomsterstande adskiller sig tydeligt fra de fleste andre naturlige blomstringer. Det er dog bedre at lokalisere planten i vinterhalvåret, så bekæmpelsen kan startes inden blomstringen, hvor planten har haft tid til at samle energireserver til at sætte nødskud, når stænglen eller blomsterskærmen kappes. Også brugen af gift er mere effektiv om foråret. Lokalisering af de grønne skud fra enkeltstående planter kan kun ske fra jorden ved visuel observation. Kerteminde Kommunen har udarbejdet en formular til anmeldelse af Kæmpe Bjørneklo, som borgerne kan bruge når de ser planten i naturen. Formularen findes også som bilag 4 i denne handleplan. På kommunens hjemmeside findes kort

6 information om planten, samt links til anmeldelsesformularen. Gennem hjemmesiden og via medierne vil kommunen hvert forår desuden køre en informationskampagne for at oplyse borgerne og bede dem om at melde forekomster af Kæmpe Bjørneklo. Særligt nye planter er det vigtigt at få lokaliseret, som der står skrevet i en indsatsplan fra Slagelse Kommune: Det er lettere og billigere, at udrydde den første plante end den første hektar! (Slagelse Kommune, 2006). En særlig informationskampagne bør iværksættes overfor firmaer der transporterer jord, da de uden at vide det kan være stordistributører af frø fra Kæmpe Bjørneklo. Desuden bør grupper der benytter naturen, såsom lystfiskere, spejdere, naturforeninger, vandreog cykelklubber m.v., kontaktes direkte, så deres observationer kan bruges bedst muligt. Endeligt bør kommunens egne medarbejdere i eksempelvis Park og Vej-, samt Miljø, Plan og Natur-afdelingerne være grundigt informerede og melde alle forekomster de finder under udførelse af deres andre opgaver i felten. Også under den årlige vedligeholdelse af vandløbene vil å-mændene indberette deres observationer. Særlige områder Områder med stor risiko for frøtilførsel bør lokaliseres og undersøges jævnligt for at standse kolonisering af nye arealer. De typiske områder der er særligt modtagelige for invasion er: Alle arealer langs vandløb Arealer der ligger ubeskyttet for vinden i nærheden af eksisterende bestande Oversvømningsarealer ved vandløb, hvor Kæmpe Bjørneklo vokser opstrøms Arealer indenfor 2 km af andre bestande, der vokser langs veje og jernbaner Arealer i nærheden af kultur- eller villahaver, hvor Kæmpe Bjørneklo vokser Generelt er voksesteder karakteriserede ved: meget sollys, ingen dyrkning af jorden, menneskelige forstyrrelser af plantedækket samt fugtig jordbund og et højt indhold af næringsstoffer (Nielsen et al., 2005). Status og Opfølgning Til at holde status på de fundne bestande af Kæmpe Bjørneklo kan flere metoder anvendes. Dels bør bestandene plottes på kort, således at større områder med problemer og spredningsmønstre kan identificeres. Alle fund skal derfor knyttes til en GPS-position. For at følge bekæmpelsens effektivitet bør hver bestand desuden følges på en tidslinie der beskriver bestandens størrelse, planternes udviklingstrin og de anvendte bekæmpelsesmetoder. Her kan databaseprogrammer som Access eller regneprogrammer som Excel anvendes. De parametre der kan indgå i overvågningen er beskrevet i tabel 1, der er taget fra Nielsen et al, 2005.

7 Tabel 1: Eksempler på forhold, der kan være væsentlige at registrere i forbindelse med kortlægning og overvågning af bestande af Kæmpe Bjørneklo Formål Parameter Beskrivelse Lokalisering af en bestand Løbenummer, dato for lokalisering samt navn på vedkommende, som har udført registreringen Lokalitet Hver bevoksning tildeles et løbenummer efterhånden som bestandene lokaliseres Beskrivelse af planternes nøjagtige placering, arealets koordinater Beskrivelse af bestand og areal Ejerskabsforhold Privat, offentlig, fondsejet, ejet af kirken Matrikelnummer Ansvarlig kontaktperson Planternes udviklingstrin Vegetativ, blomstrende, med frøstande, død Areal Areal dækket af bjørneklo, m 2 Tæthed Antal planter Estimering af antallet af planter per m 2 Antallet af planter estimeres ud fra arealet størrelse og tætheden af bestanden Vurdering af konsekvenser og tab af biodiversitet hvis bestanden ikke bekæmpes Arealanvendelse Adgangsforhold og bæreevne Arealets biologiske kvalitet Rekreativ værdi Erosionsrisiko, særligt ud i vandløb Landbrugsarealer, vandløbsbræmmer, losseplads osv. Afstand til den nærmeste vej og vurdering af bæreevne for tungt maskineri Beskrivelse af det nuværende plantesamfund, arts rigdom, habitater eller arter under trussel pga. invasive arter osv. Vurderes i forhold til beboelse og områdets bæredygtighed i forhold til rekreative formål Plantedække og arealet hældning vil påvirke erosionsrisikoen, vurderes som høj, medium eller lav Bekæmpelse Tidligere bekæmpelse Bekæmpelsesmetode Status for bekæmpelse, særlige omstændigheder som bør overvejes Forslag til bekæmpelsesmetode udarbejdes på basis af en umiddelbar vurdering i felten Bekæmpelse Der findes flere forskellige metoder som kan benyttes til at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo. I nedenstående vil følgende metoder blive beskrevet: Græsning Slåning Opgravning/rodstikning Kemisk bekæmpelse

8 Hvilken metode der er bedst egnet, bør vurderes i hvert enkelt tilfælde. Generelt kan bekæmpelsen opdeles efter det ramte areals størrelse, således at meget store arealer bedst bekæmpes med græsning, mindre arealer med mekaniske midler og små eller spredte arealer med manuelle metoder. Kemisk bekæmpelse kan principielt bruges på alle arealstørrelser, men her spiller også andre forhold ind, hvilket er beskrevet i afsnittet om kemisk bekæmpelse. Efterhånden som bestandene udtyndes gennem årene med effektiv bekæmpelse, kan der med fordel skiftes metode fra græsning til slåning til opgravning indtil komplet fjernelse er opnået. Uanset hvilken metode der vælges er det vigtigt at bekæmpelsen fortsætter indtil planten er udryddet. Græsning Græsning er en kontinuerlig bekæmpelse, der er mulig med flere dyrearter (kvæg, heste, geder og får). Særligt får og kvæg har vist sig som effektive græssere af Kæmpe Bjørneklo. Ved Brøns Mose ved Veksø i Egedal Kommune, har afgræsning med får siden 1999 stort set udryddet planten indenfor indhegningen (Stenløse Kommune, 2004). Effektiviteten er på højde med korrekt udført slåning, idet dyrene fjerner de fleste overjordiske plantedele, hæmmer fotosyntesen og dermed tømmer den næring, der er oplagret i roden (Nielsen et al., 2005). Dyrene har generelt brug for en tilvænningsperiode, men de udvikler normalt hurtigt præference for Kæmpe Bjørneklo og foretrækker unge, friske planter. Da dyrene også kan rammes af eksem- og forbrændingsskader, bør arealet de holdes på ikke kun være bevokset af Kæmpe Bjørneklo. Græsningstrykket tilpasses tætheden af bevoksningen og vækstsæsonen, så det anbefales eksempelvis at bruge får/ha i foråret, men derefter at sænke trykket til 5-10 får/ha når planterne er svækket i slutningen af juni. Der vil være en del arbejde når man starter med afgræsning, der skal bl.a. bruges tid til at opsætte og efterse hegn, samt at tilse dyrene. På sigt vil tidsforbruget dog blive mindre end ved de andre metoder. Udgifterne kan deles i tre grupper, der alle afhænger af arealets størrelse: Etableringsudgifter (Hegning, staldpladser, læskure, drikkepladser, køb af dyr), Løbende udgifter (Inspektion og vedligeholdelse af hegn, tilsyn med dyr, flytning af dyr mellem hegnede arealer, tilskudsfoder, dyrlæge og behandling), Andre mulige udgifter (Administration, Slåning uden for indhegningen, kratrydning, grenknusning og bygning af stenter overgange over hegn og gærder) (Nielsen et al., 2005). Til gengæld kan der regnes med indtægter fra salg af kød, og der findes tilskudsordninger til etablering og daglig drift af græsningsarealer. Eksempelvis kan Kerteminde Kommune yde tilskud til udgifterne til indhegning af naturområder. Slåning På arealer med store eller middelstore udbredelser, men hvor der ikke ønskes afgræsning (eksempelvis langs vandløb i 2 m bræmmen), ved svært tilgængelige bestande (eksempelvis på skråninger) eller som et alternativ til græsning bør slåning af Kæmpe Bjørneklo bruges som bekæmpelse. Metoden er effektiv, hvis den anvendes grundigt og gentages flere gange i vækstsæsonen. Ved gentagne slåninger udsultes planterne da de hele tiden skal bruge energi på at sætte nye skud. Slåningen kan foretages manuelt med le og kratrydder, eller maskinelt med slagleklipper, rotorklipper eller grønthøster. Det afslåede plantemateriale skal fjernes fra arealet, så ingen planter kan ligge og sætte rod igen. På større arealer, hvor det ønskes at udsætte græssende dyr, kan arealet med fordel slås inden udsætning, hvis planterne allerede har opnået en vis højde. Slåning kan have negative effekter på miljøet, afhængigt af hvilke redskaber der anvendes. Jo større og kraftigere maskiner, desto større er risikoen for skader som f.eks. nedskridning af vandløbsbrinker, ændring af jordstruktur eller gener for dyr og planter. De manuelle metoder medfører en forholdsvis stor risiko for de mennesker der udfører bekæmpelsen. Da arbejdet foregår tæt på planterne, kan det være vanskeligt at undgå at blive ramt af plantesaft eller afskårne plantedele. For de maskinelle metoder skal det nævnes, at selv safttåger kan medføre de tidligere beskrevne gener. Tidsforbruget er forholdsvist stort, men varierer fra redskab til redskab. Det estimeres at en slagleklipper med en arbejdsbredde på 2,5 m kan slå ca. 1 ha per time.

9 Opgravning/rodstikning Ved enkeltstående planter eller mindre bestande (op til 10 individer) anbefales det at opgrave hele planten. Ved at fjerne så meget af rodnettet som muligt begrænses plantens genvækstpotentiale, idet opgravningen går ind og forstyrrer dens energireserver. Rodstikning er lidt hurtigere, men det er muligt for planten at skyde igen fra rodnettet, selvom der stikkes under vækstpunktet, der normalt ligger cm under jorden. Hvis der ikke er grønne plantedele på roden, har snittet været under vækstpunktet. Metoden anvendes bedst tidligt på året, mens planterne er forholdsvis små, så særligt den første bekæmpelsesperiode er vigtig. Det er desuden vigtigt, at fjerne opgravede/opstukne planter, så de ikke kan ligge og sætte rod igen. Selvom den enkelte plante fjernes helt, bør metoden gentages op til tre gange per sæson, da spiringsdygtige frø i jorden kan overtage pladsen fra den fjernede plante og begynde at skyde. Metoden er noget arbejdskrævende, men den kan anvendes i ujævnt terræn eller andre områder, hvor maskiner ikke kan komme frem. Metoden har stort set ingen negative effekter på det omgivende miljø, da bekæmpelsen er direkte rettet med de enkelte planter af Kæmpe Bjørneklo. Dog kan metoden være forbundet med en hvis risiko for de mennesker der udfører arbejdet, idet det er meget vanskeligt at undgå at blive ramt af planterne (Stenløse Kommune, 2004). Tidsforbruget og dermed økonomien i forbindelse med denne bekæmpelsesmetode afhænger af terrænforholdene, men som tommelfingerregel kan der regnes med at bekæmpe ca. 100 lave planter per time (Stenløse Kommune, 2004). Kemisk bekæmpelse Kemiske midler indeholdende Glyphosat er tilladt i Danmark til brug i bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, dog ikke på alle arealer. De fleste glyphosatholdige midler må ikke benyttes på følgende arealer: indenfor 10 m af vandløb, vandhuller og søer (Miljøstyrelsens hjemmeside om godkendte pesticider) og på arealer med tilskud fra miljøordningerne (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2007). Visse midler kan bruges indtil 2 m fra vandmiljøet, og enkelte midler indenfor 2 m, hvis sprøjtningen foregår med håndsprøjte eller pensel. I den sidste kategori er ifølge Miljøstyrelsens liste over godkendte pesticider Roundup Bio, Glyfonova Plus, LFS Glyphosat Ultra og ND Glyphosat Ultra. Det anbefales dog at undlade at bruge kemisk bekæmpelse overalt i Kerteminde Kommune, hvilket begrundes i Bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo 5 stk. 3 hvori der står: at der ved valg af bekæmpelsesmetode tages størst muligt hensyn til det omgivende miljø (Plantedirektoratet, 2006a). Dog vil der muligvis være tilfælde hvor kemisk bekæmpelse af logistiske grunde ikke kan undgås. Hvis der benyttes kemisk bekæmpelse, anmoder kommunen om, at brugeren sikrer sig at den mest skånsomme metode anvendes. Sprøjtningen skal ske i tørt og vindstille vejr, når planterne er ca cm høje. De bedste resultater fås, hvis bevoksningerne sprøjtes inden 1. maj. Ca. en uge efter sprøjtning bør arealet genbesøges, og planter der ikke viser tegn på skader fra første sprøjtning skal gensprøjtes. Kun i særligt store bevoksninger bør der sprøjtes med maskine, ellers er en rygsprøjte med afskærmet sprøjtelanse, weedwiper eller pensel at foretrække. Herved kan bekæmpelsen rettes mod hver enkelt plante, og spild på jorden og anden vegetation kan minimeres. Det er meget vigtigt, at man sikre sig, at det kun er Kæmpe Bjørneklo bestanden der rammes ved sprøjtningen, idet Glyphosat ikke kun udrydder Kæmpe Bjørneklo, men også alle al anden vegetation. Private entreprenører vurderer at udgiften til en 2 gange årlig kemisk bekæmpelse med pensling indenfor 2 m bræmmen vil koste mindst 5 kr. per løbende meter vandløb. (Faaborg-Midtfyn, 2008) Skærmkapning Selvom skærmkapning kan være ligeså effektiv som slåning, anbefales denne metode kun som nødløsning, hvis planter opdages sent i sæsonen og andre metoder, der kræver mere forberedelse, ikke er brugbare. Tidspunktet for kapningen er afgørende, idet planten meget let sætter nye blomstrende skærme af normal størrelse og med levedygtige frø (Nielsen et al., 2005). Skærmen afskæres derfor bedst efter blomstringen,

10 men før frøene modnes, således at mest energi går til spilde for planten. En vis genvækst kan ikke undgås, og planter der er skærmkappede bør efterses igen. De afkappede skærme fjernes så frøene ikke kan ligge og modne på jorden. Nedenfor er de enkelte metoder listet i tabel 2, med generelle anbefalinger og eventuelle bemærkninger. Tabel 2: Bekæmpelsesmetoder. Tilpasset fra Nielsen et al., 2005 og Odsherred Kommune, Koloniens størrelse Metode Opgravning, opstikning Manuel slåning Maskinel slåning Græsning Skærmkapning Kemiske midler Enkeltplanter, små bestande (< 50 individer) Metoden anbefales på alle voksesteder. Arbejdskrævende, men effektivt. Metoden anbefales f.eks. i kombination med efterfølgende rodstikning. Mindre arbejdskrævende og mindre effektivt. Metoden vil ofte være for omkostningsfuld og besværlig Metoden vil ofte være for omkostningsfuld og besværlig Metoden anbefales i kombination med anden bekæmpelse eller ved modne frøstande Metoden bør kun anvendes på tørre arealer. Kræver håndholdt udstyr. Skal være i overensstemmelse med lovgivning. Større kolonier ( individer) Metoden anbefales, hvor tilgængelighed er meget begrænset. Arbejdskrævende, men effektivt. Metoden anbefales, hvor tilgængelighed er meget begrænset Metoden anbefales, hvor tilgængelighed for store maskiner er mulig. Maskiner kræves. Metoden anbefales på blød og fugtig bund i moser, langs søbredder, vandløb og på engarealer. Bør overvejes hvis naboarealer græsses. Metoden anbefales, hvor tilgængelighed er meget begrænset Metoden bør kun anvendes på tørre arealer. Kræver håndholdt udstyr. Skal være i overensstemmelse med lovgivning. Store kolonier (> individer) Metoden vil ofte være for omkostningsfuld og besværlig Metoden vil ofte være for omkostningsfuld og besværlig Metoden anbefales, hvor tilgængelighed for store maskiner er mulig. Maskiner kræves. Metoden anbefales på blød og fugtig bund i moser, langs søbredder, vandløb og på engarealer Metoden vil ofte være for omkostningsfuld og besværlig Metoden bør kun anvendes på tørre arealer. Kræver maskinelt udstyr. Skal være i overensstemmelse med lovgivning. Tidsplan for bekæmpelse Kæmpe Bjørneklo skal bekæmpes i hele vækstsæsonen, da hver enkelt plante kan skyde igen fra roden eller rodnettet uanset bekæmpelsesmetode. Derfor medfører kravet om effektiv bekæmpelse, der forudsætter at planten ikke reproducerer sig selv, og at planten slutteligt dør, at den årlige bekæmpelsesindsats deles op i to-tre bekæmpelsesperioder: Første bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 1. bekæmpelse have fundet sted inden 1. maj. Kommunens medarbejdere vil indenfor 5 arbejdsdage efter den fastsatte dato gennemgå indsatsområdet og sende påbudsskrivelser ud,

11 såfremt bekæmpelse af registrerede planter ikke har fundet sted. Således vil planterne ikke kunne nå at sætte frø i den efterfølgende 14 dages indsigelsesfrist. Anden bekæmpelse For at leve op til indsatsplanens formål om effektiv bekæmpelse skal 2. bekæmpelse have fundet sted på en fastsat dato mellem 15. juli og 15. august. Kommunens medarbejdere vil indenfor 5 arbejdsdage efter denne dato gennemgå indsatsområdet og sende påbudsskrivelser ud, såfremt bekæmpelse af registrerede planter ikke har fundet sted. Således vil planterne ikke kunne nå at sætte frø i den efterfølgende 14 dages indsigelsesfrist. Eventuel tredje bekæmpelse En eventuel tredje bekæmpelse kan også indføres, hvis det anses for nødvendigt. Typisk vil den frist ligge omkring den 1. oktober. Her bør der ikke være blomstrende planter i indsatsområdet, men bekæmpelse på dette tidspunkt kan sætte nye vegetative planters vækst alvorligt tilbage i forhold til det efterfølgende års blomstring. Mellem hver bekæmpelse og efter sidste bekæmpelse forventes det ikke at planterne kan nå at sætte spiringsdygtige frø. Det forudsættes at alle blomsterskærme fjernes ved maskinel eller manuel bekæmpelse.

12 Litteraturliste Faaborg-Midtfyn Kommune, Redegørelse om bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg, 5 sider. Internet-Link Fødevareministeriet, Lov om drift af landbrugsjorder. Lov nr. 434 af 9. juni Internet-link Kerteminde Kommune, Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo omkring Vejlbækken. Kerteminde, 7 sider. Server-link Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Vejledning om tilskud til miljøordningerne. DFFE, København. 26 sider. Internet-Link Nielsen, Charlotte; H.P. Ravn; W. Nentwig & M. Wade (red.), Kæmpe- Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov & Landskab, Hørsholm. 44 sider. Internet-link Odsherred Kommune, Indsatsplan til bekæmpelse af Bjørneklo i Odsherred Kommune et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Odsherred, 22 sider. Internet-Link Plantedirektoratet, Bekendtgørelse om flyvehavre. Bekendtgørelse nr. 891 af 26. august Internet-link Plantedirektoratet, 2006a. Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bek. Nr. 17 af 13. januar Internet-link Plantedirektoratet, 2006b. Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper. Plantedirektoratet. Internet-link Slagelse Kommune, Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo langs Tude å fra Trelleborg til Storebælt ( ). Slagelse, 32 sider. Internet-link Stenløse Kommune, Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stenløse Kommune ( ). Stenløse. 44 sider. Server-link Websider Wikipedia, Den frie encyklopædi. Figur 1. Miljøstyrelsen. er/oversigt+over+godkendte+bekæmpelsesmidler.htm Side 9.

13 Bilag 1. Påbudsskrivelse Ejer af areal Side12/18 Miljø og Teknikforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde Tlf.: xx xx Fax: xxx@kerteminde.dk Påbud om bekæmpelse af forekomst af kæmpebjørneklo 8. februar 2008 Kommunen offentliggjorde den Dato 1 et forslag til en indsatsplan om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Forslaget blev efter endt høring vedtaget og offentliggjort endeligt den Dato 2. En kopi af indsatsplanen er vedlagt dette brev. Det fremgår af indsatsplan for OMRÅDENAVN, at forekomster af Kæmpe Bjørneklo inden for et nærmere angivet område, herunder matrikelnr, ejerlaug, kommune, som du ejer, skal bekæmpes senest den Frist X (samt efterfølgende genvækst den FRISTER Y, Z). Journalnr. <xxxxxxxxxxxxxx> Dokument-id. <xxxxxxxxxxxxxx> Kommune har den Dato 3 besigtiget matrikelnr, ejerlaug, kommune, og har her konstateret en forekomst af kæmpebjørneklo på ca. XX m 2. Se vedlagte fotodokumentation. Forekomsten fremstod ubekæmpet/delvist bekæmpet. Dermed er indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo senest den Frist X ikke overholdt. Som ejer af matrikelnr, ejerlaug, kommune påbydes du hermed at foretage en effektiv bekæmpelse af forekomsten, jf. 5 i bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Det fremgår af vedlagte indsatsplan, hvilke bekæmpelsesmetoder, der kan anvendes. Bekæmpelsen skal være udført inden (minimum 14) dage fra du modtager dette brev. Kommunen vil den dato for kontrol af efterkommelse af påbud foretage kontrol af, hvorvidt påbuddet er efterkommet. Hvis der ikke på dette tidspunkt er foretaget effektiv bekæmpelse kan du straffes med bøde, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, 5, jf. 8. Ved samme lejlighed kan kommunen iværksætte bekæmpelsen. Klagevejledning Du kan klage over denne afgørelse til Plantedirektoratet inden 4 uger fra den dag du har modtaget påbuddet. Sender du klagen for sent vil den normalt ikke blive behandlet. Du skal sende klagen til adressen anført i toppen af dette brev, eller via kommunens mailadresse: kommune@kerteminde.dk. Herefter kommenterer kommunen sagen og sender klagen til behandling i Plantedirektoratet.

14 Du skal være opmærksom på at en eventuel klage ikke fritager dig for at overholde påbuddet, medmindre Plantedirektoratet bestemmer andet. Side13/18 Med venlig hilsen Sagsbehandler Vedlagt Indsatsplan for OMRÅDENAVN Fotodokumentation af Kæmpe Bjørnekloforekomst den Dato 3.

15 Bilag 2. Politianmeldelse Politimesteren i Kerteminde Side14/18 Miljø og Teknikforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde Tlf.: xx xx Fax: xxx@kerteminde.dk Overtrædelse af bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo 8. februar 2008 Kerteminde Kommune beder Politimesteren i Kerteminde om at rejse tiltale mod: Navn, adresse, kommune i medfør af 5, stk. 1, jf. 8, i bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo m.v. med påstand om, at Navn, adresse kommune idømmes en bøde på ikke under X.XXX kr. Navn har undladt at efterkomme påbud om bekæmpelse af en XXX m 2 stor forekomst af Kæmpe Bjørneklo på matrikel ejet af Navn, adresse, kommune, omfattet af en indsatsplan om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Bekendtgørelsen nr. 17 af 13. januar 2006 om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, der er fastsat i medfør af lov nr. 434 af 9. juni 2004 om drift af landbrugsjorder, indeholder bestemmelser, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen at vedtage og offentliggøre en endelig indsatsplan om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Indsatsplanen fastsætter grundlæggende at forekomster af Kæmpe Bjørneklo inden for et af indsatsplanen nærmere angivet område, skal bekæmpes effektivt inden udløbet af en eller flere angivne frister. Såfremt forekomster af Kæmpe Bjørneklo inden for indsatsplanens område ikke bekæmpes i overensstemmelse med indsatsplanen, kan kommunalbestyrelsen påbyde ejer at bekæmpe forekomsten. Ejer skal gives en frist på ikke under 14 dage til at foretage bekæmpelsen. Undladelse af at efterkomme meddelte påbud straffes med bøde. Bekendtgørelse samt indsatsplan vedlægges (bilag 1 og 2). Journalnr. <xxxxxxxxxxxxxx> Dokument-id. <xxxxxxxxxxxxxx> Sagens nærmere omstændigheder Den dato vedtog kommunen en endelig indsatsplan om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Af indsatsplanen fremgår, at forekomster af Kæmpe Bjørneklo inden for indsatsplanens område effektivt skal bekæmpes senest frist 1, frist 2, samt frist 3. Kommune besigtigede den dato matrikel ejet af Navn, adresse, kommune. Ved besigtigelsen konstateredes en forekomst af Kæmpe Bjørneklo på ca. XX m2 på matriklen. Forekomsten fremstod ubekæmpet, hvorfor indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæmpebjørneklo senest den frist, ikke var overholdt. Den dato for afgivelse af påbud påbød Kerteminde Kommune Navn at bekæmpe forekomsten senest den dato for frist for efterkommelse af påbud. Det blev ved samme lejlighed oplyst, at kommunen den dato for kontrol for efterkommelse af

16 påbud ville foretage kontrol af, hvorvidt det afgivne påbud var efterkommet samt at manglende efterkommelse straffes med bøde. (Bilag 3) Kommunen besigtigede den dato for kontrol for efterkommelse af påbud arealet på ny og konstaterede her en ca. XXX m 2 ubekæmpet forekomst af Kæmpe Bjørneklo. (Bilag 4) Side15/18 Bødepåstand Plantedirektoratet har (jf. bilag 5) udarbejdet et vejledende bilag om bødeudmålingsprincipper. I medfør af Plantedirektoratets bilag udregnes følgende forslag til bødesats: For navn, som i alt mangler at bekæmpe XXX m 2 med forekomst af Kæmpe Bjørneklo, beregnes bøden til (XXX m 2 x 1,5 kr kr.) = XXX kr. Jf. bilag 5 sigter bødestørrelsen mod at modsvare den forventede besparelse lodsejer passivt har opnået ved manglende eller ikke-effektiv bekæmpelse samt give et reelt incitament til effektiv bekæmpelse, uagtet forekomstens størrelse, i kraft af et bødeminimum på kr. EVT Ved synlig påbegyndt, men ineffektiv bekæmpelse Bødestraffen reduceres med 50 %, såfremt en forsøgt bekæmpelse af forekomsten kan dokumenteres. Bødestørrelsen kan kun reduceres for de dele af forekomsten, som er forsøgt bekæmpet. Minimumsbødestraffen udgør kr. Hvis yderligere oplysninger ønskes, bedes henvendelse rettet til Kerteminde Kommune, tlf. xxxxxxxx. Kerteminde Kommune anmoder om underretning om, hvad der videre sker i sagen. Kerteminde Kommune anmoder samtidig om at modtage kopi af eventuelle politirapporter, herunder at få tilsendt kopi af bødeforlæg, (vedtaget)/anklageskrift samt udskrift af rets- og dombog. Kopi af dette brev er sendt til Navn, Vejnavn By, Postnr. Postby. Med venlig hilsen Sagsbehandler

17 BILAG 1) Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar ) Indsatsplan for Område 3) Kopi af påbud om bekæmpelse af forekomst af Kæmpe Bjørneklo af dato for afgivelse af påbud 4) Fotodokumentation af ubekæmpet forekomst af dato for kontrol for efterkommelse af påbud 5) Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper Side16/18

18 Bilag 3. Følgebrev til politianmeldelse Ejer af areal Side17/18 Miljø og Teknikforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde Tlf.: xx xx Fax: xxx@kerteminde.dk Politianmeldelse for manglende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo 8. februar 2008 Kerteminde Kommune har i dag anmeldt dig til Politimesteren i Kerteminde for ikke at have efterkommet påbud om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo-forekomst. Der vedlægges en kopi af brevet til politimesteren. Kerteminde Kommune besigtigede den dato matrikelnr., ejerlaug, kommune, og konstaterede da en forekomst af Kæmpe Bjørneklo på arealet. Forekomsten fremstod ubekæmpet/var ineffektivt bekæmpet. Du blev i brev af dato påbudt at foretage en effektiv bekæmpelse af forekomsten, inden (minimum 14) dato. Kerteminde Kommune besigtigede den dato for kontrol af efterkommelse af påbud arealet på ny og konstaterede at påbuddet ikke var efterkommet. Se vedlagte fotodokumentation. Politiet foretager nu det videre arbejde med sagen. Hvis du har bemærkninger til sagen, anmodes du derfor om at henvende dig til politiet. Journalnr. <xxxxxxxxxxxxxx> Dokument-id. <xxxxxxxxxxxxxx> Med venlig hilsen Sagsbehandler Vedlagt Foto af forekomst den dato for kontrol af efterkommelse af påbud Kopi af politianmeldelse af d.d.

19 Bilag 4. Borgeranmeldelse af Kæmpe Bjørneklo Anmeldelse om fund af Kæmpe Bjørneklo Side18/18 Anmelder: Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Miljø og Teknikforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde Tlf.: Fax: mks@kerteminde.dk Dato: Skemaet bruges, hvis du har fundet enkeltstående plante af eller en bevoksning med Kæmpe Bjørneklo på privat eller offentlig jord i Kerteminde Kommune. Udfyld venligst oplysninger om fundstedet så præcist som muligt. Anmeldelsen drejer sig om arealer ved ejendommen: Adresse Postnr. Matr.nr. Ejerlav Hvor mange planter findes på stedet? Under 10, angiv antal Over 200 Afstand til nærmeste vandløb Kommentarer